Yndlingsplante: Buskvedbend

En busk, der helt sikkert hører til blandt mine yndlingsplanter, er Buskvedbend (Hedera helix ‘Arborescens’). Den er nemlig flot hele året, og det vil sige også lige nu og her i januar, hvor den prydes af stedsegrønne blade og flotte kugler af bær.

Bær på Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
Et dejligt syn i januar 2022: Buskvedbend med saftiggrønne blade og kugler af bær foran en teglfarvet mur.

Planten med det sigende navn ‘Buskvedbend’ er en forbusket/træagtig form af den almindelige, klatrende vedbend (Hedera helix), som alle formentlig kender.
Transformationen fra klatreplante til busk er en spøjs historie, som jeg gemmer til næste uge. I dag handler det kun om, hvorfor det er min yndlingsplante.

Mit kravometer

Jeg begynder dagens lovprisning med mit kravometer-skema, der naturligvis ikke er et, jeg har rent fysisk, det skal blot bruges her på bloggen til at vise en struktureret oversigt over de krav, min hjerne automatisk scanner en plante efter, når jeg i første omgang falder for dens udseende. Det glæder mig, at så mange i sidste uges kommentarer tog godt imod ideen.

Som jeg tidligere har fortalt, stiller jeg mange krav til alle mine planter, og jo flere krav jeg får opfyldt, jo tættere er en plante på at blive ophøjet til yndlingsplante, som fx Buskvedbend er blevet det.
Udeladte krav/kvaliteter (der stort set ikke interesserer mig, men som andre haveejere helt sikkert ville medtage i deres kravometer) er for eksempel, om en plante kan bruges til buketter, tåler vind, er sjælden, mangler i samlingen, kan bruges i mad eller ikke er giftig. Fortsæt selv!
Skemaet viser således mine helt personlige krav til planter i min have og er ikke en objektiv vurdering af diverse planter.

Igen i dag er der uddybende noter samt billeder efter skemaet.

Buskvedbend
(Hedera helix ‘Arborescens’)

Samlet score: 16 (18) ud af 22

UNDERHOLDNINGSVÆRDI
De fire, jeg altid falder for, og hvoraf mindst én altid skal være til stede, er markeret med fed:
7 (8) UD AF 11
Synlige blomster *
Lang blomstring *
Nektarplante *
Duft
Spiselig frugt
Smukke bær/frøstande *
Interessant løv * ()
Efterårsfarver
Stedsegrøn / vinterpæn / forårsgrøn *
Ingen tomme pletter i sommerbedene, fordi planten skal skæres ned efter blomstring
Fuglevenlig *
UKRÆSEN 2 (3) UD AF 3
Tåler mindst to ud af tre: Sol, halvskygge, skygge * ✔ (Tåler sol, halvskygge og skygge.)
Tåler almindelig jord *
Tåler tør jord / tørke * ()
NEM AT PASSE 7  UD AF 8
Skal ikke vinterbeskyttes
Spises ikke af snegle
Sund uden lus, meldug. ol.
Skal ikke opbindes *
Skal ikke beskæres *
Visne blomster skal ikke fjernes dagligt/ugentligt
Ingen rodskud
Ingen frøspredning *

Noter og billeder

* Synlige, nektarholdige blomster, der holder længe
I et par måneder (september-oktober) har buskvedbend kuglerunde, grøngule blomsterstande, der tiltrækker horder af insekter.

Nektarholdig blomst på Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
30. september 2011. Tre nektarspisere i samme blomst.

Faktisk kan jeg høre busken flere meter væk, når der er rigtig mange besøgende. Desværre har det ikke været tilfældet de senere år. Jeg tænker, det er den samlede nedgang i insekter her i Europa, der gør sig gældende, og så meget desto vigtigere er det, at den sene – og lange – blomstring er en af de sidste fødekilder for bier og svirrefluer inden vinteren.

Blomst på Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
23. oktober 2015. Stadig masser af tilgængelig nektar i slutningen af oktober.

* Flotte bær
I november omdannes blomsterkuglerne til bærkugler, der pryder busken hele vinteren.

Bærkugler på Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
Marts. Bærkuglerne er meget holdbare.

* Interessant løv
Man kan diskutere, om løvet er decideret interessant om sommeren, men jeg synes faktisk, det laver en flot kontrast til det meste andet løv, fordi det er skinnende blankt, så jeg giver det et halvt hak på kravometeret.

Blanke blade på Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
Juni. Skinnende, saftiggrønne blade på buskvedbend.

* Stedsegrøn
Det stedsegrønne løv er i hvert fald interessant om vinteren, for selv om jeg har en del stedsegrønne, er det de eneste blade, der er decideret frodigt grønne på en ellers møgkedelig januardag. (Hvor har det dog været en mørk januar!)

Stedsegrønne blade på Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
24. januar 2022. Friske grønne blade på Buskvedbend. I solskin er den endnu flottere.

* Fuglevenlig 
Busken er ret tæt og med en grensætning, der ser ud til at gøre den egnet til solsortereder¹, for jeg har i hvert fald haft én rede i en busk, men mere vigtigt er det, at bærrene fungerer som solsortemad¹ om vinteren. Det er ganske vist ikke det første, den spiser her i haven, men bliver det rigtig koldt, inviterer den til højlydt fætter-kusine-fest.
¹Unfortunately, Mr. Google and even the excellent translator DeepL translate the name of the bird ‘solsort’ to sunflower in English. It is indeed a blackbird (Turdus merula). I dare not think what they call the bird it in other languages.

* Sol og skygge
Buskvedbend klarer alt fra sol til skygge, selv om den gerne vil være fri for stegende sol. Det får nogle af mine buske imidlertid, og deres blade kan blive lidt matte og triste i den ellers friskgrønne farve, men både de og jeg lever med det. Den er SÅ sej.
Hvis en buskvedbend får meget dyb skygge, kan den finde på at sætte et skud med klatrerødder, ligesom den oprindelige form. Jeg har kun oplevet det et par gange, selv om jeg har en del buske i skygge, og jeg har så bare klippet det forkerte skud af uden yderligere bøvl, men ret skal være ret: Den kan gøre det.

Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens') kan bindes op og klippes ind som en slank busk.
August 2021. I nordvendt skygge bag en høj mur vokser to af mine Buskvedbend. Jeg klipper dem ind, så de holder sig slanke som en slags hæk. For et par år siden fik de også skygge fra en kæmpestor magnolia, der dækkede hele bedet. Det gik fint, men helt nede i hjørnet kom et par grene med hæfterødder, som jeg klippede af, og som I forhåbentlig kan se, blev de ikke til klatreplanter.

* Tør jord / tørke
Direkte tørketålende kan man ikke kalde den, for der er ingen tvivl om, at det er en skovplante, der foretrækker dejlig kølig muld i halvskygge, men nogle af mine førnævnte buske, der er kede af at stege i solen, står tillige på et let skrånende stykke jord, og de overlever. Jeg indrømmer, at jeg giver dem lidt vand hver-hveranden uge i tørketider, men de er altså seje, og jeg vover at give busken et helt fuld-sols-hak og et halvt tør-jords-hak i kravometeret.

Opstammet træ af Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
Januar 2022. Det mørkegrønne træ er en buskvedbend, jeg har stammet op, og som I kan se, står den i et ganske smalt og hævet stykke jord mellem pælene. Bedet er dermed ret tørt, selvom det får skygge det meste af dagen.

* Opbinding og beskæring
Buskvedbend bliver meget omtrentligt 1-1½ meter høj og bred og skal hverken opbindes eller beskæres, men man kan begge dele og dermed forme den efter behov, hvilket jeg gør i stor stil og med megen fornøjelse: Smal busk, lille træ, espalierplante, i jernsøjler og meget mere. Den er multianvendelig.

Espalier med Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
April 2021. Riohegnet med fuglekasserne i baggrunden er grønt på venstre halvdel, fordi jeg har viklet buskvedbend op i. Jeg fjerner hvert år alle ‘strittere’, så den holder sig ultraslank.

Som I kan se på ovenstående foto, har jeg espalieret en masse buskvedbend i et riohegn, så min ‘skov’ er dejligt grøn allerede i marts-april, når jeg skal sidde deroppe med kaffen og nyde forårsløg, blå anemoner og gule kodrivere. Da vi anlagde haven plantede jeg cotoneaster i riohegnet, men den er helt bar i foråret, og jeg vil have det grønt og lukket ind mod naboen, så nu er der buskvedbend.
Den ka’ bare det hele, min yndlingsbusk.

* Frøspredning
Bærrene kan spire, men jeg begrænser det formentlig, fordi jeg fjerner mange af dem i det tidlige forår, når solsorten (the blackbird) og jeg ikke længere har lyst til at se på sidste års bær, men hellere vil fokusere på friske krokus – i hvert fald for mit vedkommende.
Som supplement til buskens egen frøspredning leverer solsorten frøholdige klatter fra fætter-kusine-festerne. Frøspredningen er der ikke noget at gøre ved, og jeg KAN ikke blive vred på solsorten. Den er så smuk og synger vidunderligt.
Heldigvis opfatter jeg ikke lugningen som et problem, for de små planter er yderst genkendelige og nemme at luge op, især om vinteren da kimbladene ikke visner væk. Men væk skal de, for, som jeg vil forklare i næste indlæg, så bliver frøplanterne ikke til en ny buskvedbend, men til en klatrende vedbend. Spøjst!

Kimplanter fra Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
Januar 2022. Kimblade til højre og et første, lille blad til venstre. Begge er nemme at kende på de blågrønne blade med tydelige nerver.

Bonusgevinst

Ud over at opfylde mange af de grundkrav, jeg stiller, kan busken sørme osse bruges til dekorationer – endda af den slags, som selv jeg orker at give mig i kast med: Lange, grønne ranker til julekransen på hoveddøren, og blomster og bær til vinterbuketter. Kan man forlange mere?

Buket af Buskvedbend (Hedera helix 'Arborescens').
Januar 2022. Lille grøn buket fra haven.

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

20 kommentarer til “Yndlingsplante: Buskvedbend”

    • Tusind tak, Tove. Jeg elsker mine planter og alt det, de kan, så jeg flyder nemt over af begejstring ;-))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  1. Da jeg boede i et andet hus på øen, havde vi den med de fine blomster, dengang var jeg helt ukendt med have, men jeg kunne da se, at det var fine blomster.
    Oppe hos naboen findes den også, men jeg har kun den almindelige benved, ja måske er det en fejl, for du er meget glad for din, det er også fine billeder, du har taget af den.
    Jeg kan nu især godt lide dine billeder med kirken, den ligesom fuldender jeres have på den gode måde. Jeg er jo også så heldig, jeg har hørt kirkeklokkerne, det er så hyggeligt.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Jeg synes, blomsterne er så fine, ikke mindst på det sene tidspunkt af året, men du har jo nok ikke mere plads i din have. Du må huske den, hvis du skulle få brug for noget ‘solidt’ i et hjørne.
      Vi er utroligt glade for de mange tage rundt om haven og især kirketårnet, der understreger havens placering midt i en lille, gammel købstad. Nogle af vores gæster (meget få) kan ikke forstå, at vi kan holde kirkeklokkerne ud, men vi elsker både timeslagene og de fine melodier, der jo trods alt kun spilles fire gange dagligt. I kunne heldigvis også nyde dem – det var jeg glad for. Det er lige netop hyggeligt 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
        • Åh tak fordi du bemærker farven. Det var måske mere oplagt at bruge hvid, men den fremhæver tegltagene, og så er den noget bedre at kigge ud på om vinteren.
          Kh Lisbeth

          Svar
  2. Det er en god busk. Vi har masser af vedbend af den vildtvoksende slags. Den er kommet af sig selv – sikkert med en turdus 🙂 Dem har vi nemlig også mange af. Den dækker skrænten mere og mere i skovhaven, hvor der virkelig ikke er meget sol. Jeg kan rigtig godt lide frøstandene, men husbonden klipper dem af vores vedbendsøjle. Han kan ikke lide dem. Heldigvis får jeg lov til at bruge dem i dekorationerne 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Ja, den der sunflower-turdus er en værre en, men det er jo praktisk fundet på af naturen. (Altså, kan du forstå, at hverken google eller DeepL kan oversætte ‘solsort’? Jeg gav Deepl en tumbs down og håber, de retter det.)
      Jeg kan næsten forstå Per, for i en søjle kan frøstandene godt virke lidt forstyrrende på det grafiske, men genbrug er jo godt, og både blomster og frøstande er fantastiske i vaser. Du laver endda flotte dekorationer af ALT 😮 og her er de gode, fordi de er så holdbare.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Hvad er det for en belægning du har på stierne? Er det så kompakt at det vil kunne anvendes til et lille terasseparti i haven?
    Tak for en dejlig inspirerende haveblog, kan næsten ikke vente med at komme i gang…
    Vh Hanne

    Svar
    • Kære Hanne
      Stierne er lavet af sort/grå stenmel, der er overdrysset med små sten fra støbemix (der købes i poser i bl.a. Jem&Fix). Det er ganske hårdt, og vi har flere steder bænke stående på/langs stierne, hvilket fungerer fint. Hvis du skal trække en stol frem og tilbage henover belægningen, så tror jeg ikke, den dur, men hvis du har et par bænke og stole stående ret fast og med brede ben (ikke tynde stålben), så tænker jeg, det vil være udmærket.
      Tak for de pæne ord, det glæder mig, at du kan bruge det, jeg skriver. Jeg sidder også på spring for at komme rigtig i gang derude.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Smukplante. Vi har en gårdhave og naboens væg er den ene side af terrassen.
    Jeg ville meget gerne have buskefeu op af deres mur.

    Du har jo også efeuen plantet op af jeres mur……det ødelægger ikke muren?

    Tak for alle de flotte billeder.

    De bedste hilsner fra
    Lene

    Svar
    • Ja, er den ikke dejlig, Lene?
      Du kan sagtens plante en buskvedbend op af muren, da den ikke klatrer – det forklarer jeg nærmere i næste uge.
      Jeg er glad for at høre, at du kan lide billederne – jeg bestræber mig på at finde nogle, der viser planterne så godt som muligt 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Buskbenved er så absolut også en af mine yndlingsplanter! Tak for en fin blog, du skriver så levende og begejstret. Jeg er glad for mange af dine idéer, der også passer til min lille have.

    Svar
    • Kære Birte
      Hvor det glæder mig, at du kender busken og også kan lide den. Den kan virkelig meget <3
      Og hvor bliver jeg også glad for dine søde ord om bloggen. Det er dejligt at vide, at du læser med.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Buskvedbend var allerede på min radar, fordi du før har beskrevet den, og nu er jeg da sikker i min sag. Den må jeg have fat i! Jeg glæder mig til, at du skriver mere om den, og så vil jeg gå og tænke over, hvor i haven den kunne være og i hvilke funktioner. Dejligt tidsfordriv ☺️

    Svar
    • Hej Trine
      Hvor er det dejligt at høre, at jeg kan skubbe til dine havevinterdrømme 🙂 Busken er meget anvendelig, synes jeg, og tåler virkelig hård beskæring, så jeg er sikker på, at du kan finde plads til den.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. It is always very encouraging to see flowers and pollinator insects interacting as nature intended. We have done so much to interfere with the balance of Nature and conscientious gardeners can be in the vanguard of remediation. Bravo, Lisbeth!

    Svar
    • Life in the garden is certainly encouraging, And you’re right: Gardeners can make a huge difference, because our gardens take up a large area. Unfortunately, Denmark seems to be the European country with the least protected nature. Very embarrassing. And an extra reason to do ‘something’.
      Thank you, David.
      Best regards Lisbeth

      Svar
  8. Herligt med en busk som kan klippes på flere forskellige måder. Det giver en fantastisk fleksibilitet samtidig med at den kan gentages gennem haven og give ro. Tak for et godt indlæg – jeg er blevet klogere!

    Svar
    • Selv mange tak, Sydney. Det meste af tiden er busken egentlig bare diskret, og ingen lægger mærke til den. Men sådan nogle baggrundsfyre er nødvendige. Hvis det hele bestod af yndige ballerinaer, kunne man jo slet ikke se den enkelte yndighed.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar