Udhus med egen kupe og kirkesti

I dag fortsætter jeg min tur gennem havens rum, hvor jeg fortæller, hvordan de forskellige stednavne er opstået, og jeg viser nyere og ældre billeder fra arkivet.
Vi er kommet til ‘Bispegården’ og havens sorte udhus, der ligger langs Bispegårdens ene side.

Oven for Gavltrappen gennem ‘Slugten’ ligger ‘Bispegården’ med det sorte udhus til højre. (2020)

I dag vil jeg fortælle om udhuset.
“Åh nej, et helt indlæg om et udhus…!! Godt nok sker der ikke meget i haven for tiden, men helt ærligt…” 
Jeg indrømmer, at det umiddelbart lyder kedeligt, men jeg håber, du hænger på, for her kommer historien om ‘Udhuset med egen Kupe og Kirkesti.’

Udhuset hedder ‘Udhuset’

Det er havemanden himself, der har bygget vores udhus. Det er muligvis mere præcist at kalde det et redskabshus, men det er ikke et godt ord at udtale, så det hedder bare ‘Udhuset’.

Jeg havde to ønsker, inden havemanden gik i gang:
1) Ingen dør, fordi livet er for kort til at åbne-lukke samt at kante sig ind og ud med favnen fuld af redskaber, jord, potter, baljer, stiger, havemøbler, trillebør m.m.
2) Ingen rette vinkler, fordi huset skulle ligne noget, der har ligget der altid – ligesom forhuset, der er 300 år gammelt.

Det første ønske er løst ganske simpelt ved at lave en bred åbning under et stort halvtag, så det ikke regner ind.
Halvtaget har desuden den fordel, at vi kan have arbejdsplads m.m. i ly for regn samt en lille pausestol.

Udhusets pausestol og smilesten, som jeg tidligere har fortalt om. (2019)

Løsningen af mit andet ønske om ‘ingen rette vinkler’ var jo sådan set bare ‘at klø på’, men jeg skal hilse fra havemanden og sige, at han fortrinsvist kløede sig i nakken for at få stolpeskoene til at være skæve på den rigtige måde. Det skulle jo trods alt gerne ende med at blive til et hus.
Og han gjorde det, gjorde han! Og fruen var – og er – superglad.

Til højre ses udhusets halvtag og arbejdsplads. Til venstre ses en bid af selve udhuset med et gammelt, rødt vindue i. Den samlede længde på halvtag og udhus er 5½ meter. (2018)

Nå, men nu kommer jeg endelig til det med navne.

Kupeen

Fordi udhuset er hjemmebygget, har der været plads til fri fantasi, og hvis I tror, at det kun er mig, der har en krøllet hjerne, så kan I godt tro om, for i det ene hjørne af det bevidst skæve udhus (i den modsatte ende af halvtaget) byggede havemanden en overdækket, udvendig bænk.
Jeg syntes, det lød totalt grimt, da han foreslog det – et hårdt bræt på et par hyldeknægte med et andet bræt på et par hyldeknægte over som tag… Ikke i min have!
Vi plejer at nå til enighed om alt her i haven, men i særlige tilfælde kan man insistere til vetogrænsen. Det gjorde havemanden heldigvis denne gang, hvor mine forestillinger om 2 x bræt blev skudt totalt i sænk.

Udhuset med bænk til venstre og halvtag til højre. Billedet er fra 2008, og både beplantning og belægning er skiftet ud. I dag kan jeg ikke ret godt fotografere det samlede udhus på afstand, da det er skjult bag søjletræer og -buske.

Finurligheder

Bænken i udhusets hjørne blev både vinklet og indfældet i udhuset, og som en særlig finesse satte havemanden et vindue i væggen bag den ene siddeplads ind mod et tilstødende haverum.

Bænken med vindue ind mod haverummet ‘Fyrstien’. Vinduet tillader et langt kik gennem næsten hele haven, der ellers er delt op i mindre haverum. (2011)

Vinduet er nok en af de mest geniale ting, vi har i haven. Faktisk er det så logisk, at mange slet ikke bemærker det. Formentlig fordi den overdækkede bænk opfattes som en slags rum/værelse. I virkeligheden er det jo bare et plankeværk med vindue i. Sådan noget er sjovt.

En ekstra finurlighed er, at havemanden har moret sig med at lave en lille skjult niche, som jeg fortalte om i ‘Tre af mine hemmeligheder’.

Det første år hed bænken (med vægge, vindue, niche og tag) slet og ret: ‘Udhusbænken’, men af eller anden grund hed den pludselig ‘Kupeen’. Spørg mig ikke, hvor det kom fra. Jeg elsker det navn, og den skal aldrig hedde andet.

Kirkestien

I udhusets anden ende – dvs. modsat bænken – begynder ‘Kirkestien’ inde under halvtaget. Det lyder som endnu et skørt påfund, men det er vitterligt vores helt private kirkesti.
Inden I får den historie, skal I vide, at hvis vi vil i kirke, så skal vi fra forhusets hoveddør gå først 10 meter til venstre ad Nedergade for dernæst at dreje til venstre igen og op ad Kirkegade, der er cirka 40 meter lang og stiger direkte op til kirken.

Kirkegade i hele sin længde.

Med 10 + 40 meter har vi ikke langt til kirke, men engang (for 150? år siden) boede der en dame i vores hus, som angiveligt “ikke ville ud i sølet i Nedergade”, når hun skulle i kirke. Ikke engang de få meter, der er at gå.
I stedet fik hun tinglyst en lille passage fra haven og ind mellem to nabobygninger i Kirkegade, hvorefter passagen aldrig må lukkes/bebygges. Da passagen udmunder kun 15 meter fra kirketrappen, kunne hun ad sin private kirkesti komme til gudstjeneste uden søle på søndagsskoene. Den tinglysning gælder fortsat.
På billedet herover kommer vores Kirkesti ud lige ved flag nr. 2 i venstre side af gaden.

Kirkedør, kirkevindue og kirketrappe

Da vi flyttede ind, var adgangen til Kirkestien lukket, men vi syntes, historien er så sjov, at den skal vises og være en del af havens historie.

Udhuset er bygget foran de to hvide vægge, der tilhører to forskellige naboer. Den sorte plade dækker for Kirkestien og både vægge og plade var overgroet med klatreplanter. (2007)

Vi overvejede først en dør (‘kirkedør’ ind til ‘kirkestien’ – fnis!), men i erkendelse af, at vi aldrig ville bruge den smalle passage, satte havemanden i stedet et (kirke)vindue i, så vi kan se ud på Kirkestien, og han murede en flot brostenstrappe foran, som fortæller, at her er en sti, der har været brugt.

Brostenstrappen op til Kirkestien. Gennem vinduet kan vi ane Kirkegade, hvor stien ender. (2016)

(Kirke)trappen (totalt plat fnisen!) bruger jeg til min kasse med diverse haveredskaber.
Ak ja… vi har kun det fnis, vi selv laver. Ikke mindst i tider med kulde og corona, hvor man må tage til takke med svingende kvalitet af underholdningen.
I næste uge skulle i det mindste frosten forsvinde, og så må vi se, om det vil påvirke mit fniseniveau, når jeg til den tid vender ryggen til udhuset og forklarer, hvor navnet ‘Bispegården’ kommer fra. Jeg lover ikke noget.

PS Hvis du har lidt svært ved at forestille dig de forskellige haverums placering, kan du som altid se en haveplan HER
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.

24 kommentarer til “Udhus med egen kupe og kirkesti”

  1. Kjære Lisbeth

    Takk for flotte gjensyn og en spennende historie om kirkestien. Det må ha vært en fin frue som ikke ville skitne til sine sko som har bodd der en gang 🙂
    Morsomt med sånne historier!
    Uthuset som din mann har laget er jo både flott og praktisk. Et sånt uthus skulle jeg gjerne hatt her også.
    Det er et uttrykk vi ofte bruker her og som er det samme som ditt, nemlig at en får ikke mer moro (underholdning) enn den en lager selv. Det er jo sånn det er, og i disse coronatider bør en hygge seg litt ekstra med en god latter. Fnise og le bør en gjøre flere ganger om dagen 🙂
    Jeg gleder meg til neste avsnitt!

    Svar
    • Kære Marit
      Selv tak. Hun har været meget, meget fin, i hvert fald i sin egen selvopfattelse, for ellers har huset været beboet af matroser og lignende godtfolk. Der har vist også engang været noget så lavpraktisk som bagerforretning i den ene halvdel af forhuset.
      Han overgik virkelig sig selv med udhuset, den gode havemand.
      Det siges, at latter frisætter sunde stoffer i hjernen, så vi må finde på noget, nu da vi ikke kan ses med venner, gå i biografen og andet muntert.
      Vi ses i næste uge – jeg er glad for at du hænger på 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Den sti må da aldrig nogensinde forsvinde. Jeg elsker den historie. Der er noget totalt Hyacinth over den, og samtidig minder den mig om, hvordan greverne på Frijsenborg fik jernbanen ført til Hinnerup og bygget en vej fra godset til Hinnerup, så de ikke skulle generes af en togbane tæt på, men alligevel kunne få deres tømmer afsted.
    Er du nu helt sikker på, at det vindue ikke skal laves om til en dør? 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Ja, er den ikke herlig, historien… vi synes jo ellers, at Nedergade er nydelig med sine fine brosten, men dengang var det måske pløre. Men hun var nu alligevel en hyacint, for alle andre trodsede jo sølet 😉
      Vi overvejede at skifte pladen ud til en dør, men valgte jo altså et plankeværk med vindue i, og i dag kan jeg ikke undvære vinduet og det lille hyggelige glimt af livet i Kirkegade. Og kombien: En dør med vindue i forekommer lidt for moderne. Sådan lidt 70’eragtigt, eller hvornår det var, at typehusene fik det.
      Jeg kendte ikke historien med grevernes jernbane, men krumspring har altid floreret. På afstand i tid bliver det morsomt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kære Lisbeth.
    Det er en sød historie – den med kirkestien. Jeg slog lige op på haveplanen, den har jeg ikke set før, det er så fint alt det I har fået lavet gennem årene og niveauforskellene er så flot udnyttet. Det kunne jeg godt bruge i min have, men så må man jo bare finde en anden måde at lave haverum på, og jeg tror, jeg er godt på vej. Sidste år fik jeg ikke lavet noget, så det kribler i den grad i mig for at komme i gang.
    Mange hilsener fra Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Ting med historie er værd at bevare.
      Du har helt ret: Man kan lave haverum i alle haver, og der skal ikke så meget til at adskille. Det glæder mig, at du også laver rum, for det er noget af det bedste, man kan gøre i sin have, synes jeg. Især i små haver.
      Niveauforskellen er en gave, som vi er glade for. De tidligere ejere havde gjort hvad de kunne for at udjævne det hele, men vi opdagede heldigvis, at vi kunne hente 10 cm her og der og lave to høje trin om til tre lavere, hvilket forstærker følelsen af, at det stiger mere end det gør. Man må gerne snyde.
      Jeg kan godt forstå, hvis du er utålmodig. Den fase, hvor man laver planer og fører dem ud i livet, er en af de allerbedste.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Kære Lisbeth
    Det er ALTID god underholdning fra dig, også selvom vi fniser lidt. Jeg havde egentlig tænkt mig at spørge om hvor tit, I benytter kirkestien, men det spørgsmål er vist besvaret 🙂
    Det er bestemt en sød historie, godt Bent kunne lave udhuset, som du ville have det.
    Fantastiske navne: kupéen, udhuset, kirkestien og kirkevindue, ja vi er da bestemt underholdt.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Det er godt, vi kan underholde på forskellig vis, når der ikke sker så meget. Nogle har flotte solopgange og roser 🙂 Andre har noget andet 😉
      Jeg nyder mange gange hvert år, at vi ikke har dør i udhuset, og jeg synes, det falder godt sammen med huset, så det er til UG.
      Det var heldigt, damen var så sær, så vi har en god historie i dag.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Fed historie om den tinglyste kirkesti, og jeg må sige, at jeg har stor sympati for den pågældende dame. Forestil dig, hvor fuldstændig irriterende det må være at iføre sig det fineste søndagskirkegangsantræf for så at få de flotte sko fyldt med mudder, der sprøjter op ad ben og skørter. Nej, den kirkesti var totalt nødvendig.

    Svar
    • Ja, man må sige, at der var stil over damen. Vi gør vores bedste for at leve op til den slags, men let er det ikke 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Fniseriet er da hævet til jubellatter. Dejlige historier.. Den smilesten var jeg lige inde og læse om. Pragtfuld. den er da supersjov.
    Og jeres helt private kirkesti, herlig.
    Elsker dine fortællinger om haven 0g dens navne.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hi-hi Gunvor. Det er godt, du er med på pjatteriet og historierne om navnene.
      Smilestenen smiler jeg af hvert år. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, men jeg tager den ind om vinteren og nyder at finde den frem igen.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Jeg er ret imponeret over din havemand, der kan bygge et udhus uden rette vinkler, det må være svært.
    Det er en fin historie om kirkestien. Det er utroligt, hvad man i tidligere tider kunne finde på at tinglyse. Historien burde skrives ned og sættes i glas og ramme og hænges op på en af murene i Kirkegade, så turister kan læse historien om den fine dame.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Jeg kan egentlig heller ikke forstå, at han kunne, men flot og skævt er det 🙂
      Jeg så engang i Ribe at de mange gamle huse havde sedler i vinduerne med oplysninger og husene, men hvor må det have været irriterende at have turister til at glo ind af vinduerne. Den kunne selvfølgelig hænge et andet sted, men vi nøjes nok med at fortælle den her i haven.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Sikke mange skønne steder og navne I har i haven 🙂
    Ideen med den overdækkede indgang/potteskur er virkelig god, det er så besværligt, at åbne en dør, når man har en masse med. Vinduet ud til Kirkestien kan jo udskiftes med en dør, hvis I engang fortrækker, ikke at gå på gaden til kirke 🙂 trappen er jo klar.
    Kupeen er så fin, vi skal til at lave noget lignede i haven, et lille skur med plads til nogle få redskaber og en siddeplads.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Tak, Lene 🙂
      Vi nøjes vist med vinduet – det er ganske hyggeligt at kunne se en lille bid af Kirkegade 😉
      Udhuskonstruktionen uden dør er en daglig fornøjelse og kan i den grad anbefales. Og kombinationen med en bænk er god og pladsbesparende, så god byggefornøjelse til jer.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth
    Hvor spændende og interessant. Så god idé med det ‘skæve’ udhus, bænken og vinduet – godt tænkt!, og hvor sjovt med stien op til kirken. Super idéer, I begge får:)
    Kh Susanne

    Svar
    • Hej Susanne
      Tak – det var godt, han fik sin vilje, min søde havemand, for bænken er blevet et rigtig godt sted, som vi ofte bruger, når vi skal have læ og/eller skygge. Så kan jeg lære det…
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Hej Lisbeth
    Det var spændende at læse. Dit skæve skur med bænke og vinduer er bare så fint, og jeg ønsker mig en havemand som din. Det var en fin historie om kirkestien.
    Tak for din søde kommentar hos mig – vil bare nævne, at hvis man opretter sig på Disqus, er det gjort én gang for alle. Jeg logger aldrig ind.

    Svar
    • Bonsoir Madame
      Det glæder mig, at du blev underholdt. Udhuset var vist svendestykket her i haven 🙂
      Jeg må øve mig på Disqus. Jeg er oprettet, men af sikkerhedshensyn logger jeg altid af alt på min pc, så jeg skal logge på igen. Det er helt sikkert bare en vanesag at finde ud af det. Jeg skal nok øve mig ;-)))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Et genialt udhus med smukke løsninger som ovenikøbet er praktiske! At have små overdækkede steder at sidde er guld værd, jeg vil virkelig gerne se jeres have – og helst i godt vejr, men jeg elsker at sidde sådanne steder og nyde en grøn have i regnvejr:-)
    Det er en skøn historie om kirkeudgangen og fint med trappen og det lille vindue. Jeg ville ikke kunne nære mig for at kigge ind hvis jeg gik forbi og ville få et pjosk, hvis du sad på stolen og kiggede tilbage, haha!

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Jeg håber, du kommer en dag (og jeg vil på samme vis meget gerne se din have med det smukke design).
      Heldigvis sidder vinduet langt fra Kirkegade i en smal passage, så der er såmænd ingen, der opdager det. Jeg tror helt sikkert, at jeg ville få det største pjosk, hvis nogen pludselig kiggede ind ;-)))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Martin
      Tak, det gør ikke noget, at haven også kan bidrage til et smil 🙂 Det er altid godt, og måske ekstra i disse pandemi-tider.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Susanne Jensen Annuller svar