Træf, tomater og trælupin

Træf, tomater og trælupin

Ulla – med havebloggen Frk. Anemone – havde inviteret til blogtræf i sin og Mr. M’s have i lørdags. På sådan et træf mødes havebloggere for at se hinanden, for at se på have og for at snakke have. Ren win-win-win.
Det var på mange måder en dejlig dag, så tag med mig på en lille erindringsrunde.

Haven

Haven ligger i et almindeligt villakvarter, men haven er ikke en almindelig villahave. Joh, altså den ligger omkring en villa, men noget af det første, jeg ser, mens jeg kommer futtende i folkevognen, er, at ligusterhækken er skiftet ud med en rosenhæk, der blomstrer overdådigt (i dagens anledning, forstås). Det tegner godt… her bor der tydeligvis ‘havefolk’.

The Alnwick Rose
The Alnwick Rose – 20 stk, står der. Blomsterfloret er en smuk velkomst til haven.

For enden af rosenhækken går jeg ind i haven, langs carporten og hen mod huset. I carporten hænger en ampel med en kaskade af blomster, så jeg næsten overser, at der ovre i det mørkeste hjørne i carporten er en hylde med et arrangement med levende blomster. Havefolk!

Krukker med et par skyggetålende blomster
Sørme, om der ikke er blevet plads til blomster ovre i hjørnet bag bilen.

Efter carporten spadserer jeg ad en frodig sti langs huset. Her er masser af planter på begge sider – og over mit hovede (havefolk!).
Fremme ved hoveddøren møder jeg de andre bloggere. Vi hilser hjerteligt på hinanden. Nogle kender jeg af udseende fra et andet blogtræf, andre siger jeg goddag til og efter en gensidig præsentation, siger vi: “Nååååh, er det dig…
Efter alle disse gensyn begynder det at småregne – og så går vi i haven… Sådan en smule regn efter en lang, tør sommer kan ikke holde en gruppe havebloggere inde, når der ligger en fristende have og venter. Altså går vi ud.
Da vi kommer om bag huset, ser jeg pludselig ud over tre små søer, hvor vandet risler fra den ene til den anden. Nu er jeg helt sikker: Det er IKKE en almindelig villahave. Fedt…! Jeg elsker at blive overrasket. Der er sågar guldfisk i ‘dammene’, som Ulla og Malcolm kalder dem.

Havesnak ved kanten af den øverste sø/dam med åkander i. Her ligger morgenterrassen. Sikken et dejligt sted at starte sin dag.

Haven viser sig også at være anderledes end mange andre villahaver, fordi der ikke er græsplæne. Ulla viser rundt og fortæller, at det sidste græs blev fjernet for et årstid siden og erstattet med stier og masser af planter. Jeg kan godt forstå, at de har gjort det, for vi har selv valgt planter frem for græs hjemme i byhaven, og jeg må sige, at det er et virkelig flot resultat, Ulla og Malcolm har lavet: En lang slynget grussti mellem – og rundt om – bede med et væld af planter.

Gennem store dele af haven går man på en grussti gennem grønne planter. Bag rododendronbedet til højre ligger en af havens siddepladser – terrassen foran huset. I det fjerne ser I driverhuset, der rummer endnu en dejlig siddeplads med sofaer – og såmænd også tomatplanter.

Som altid stjæler jeg rask væk med øjnene og nupper en ide her og der. Fx står der en plante midt på stien. Jeg ved ikke, om vi kan lave noget lignende hjemme i byhaven, men jeg kan godt lide tanken. Alle andre, inkl. mig selv, ville lade stien gå enten til højre eller til venstre. Det er rigtig godt fundet på, at lade planten stå ‘i vejen’. Man bemærker den på en helt anderledes måde.

Trimmet blærespirea foran pergola.
Den nyeste del af haven, hvor der står en trimmet blærespirea midt på stien. Overraskende påfund. I baggrunden en flot pergola med to portaler. Man går nu kun gennem den ene portal, for den anden står i bedet, langs med stien. Overraskende! Portalen venter på, at de plantede roser skal dække den helt. Det bliver rigtig flot (endnu flottere).

Der er nok at se på, efterhånden som vi går rundt i haven.

1) Driverhuset. 2) Farvesammensætning med lilla floks og en rød acer. 3) Flere flotte farver og kæmpezinniaer. 4) Lille siddeplads (se, der blev ikke engang vådt under buskene af regnbygen).

Kaffen

Vi kigger og kigger, men “så er der kaffe” kalder Ulla. Serveringen er flyttet indendørs på grund af den der byge, der vådtede lidt, da vi kom.

Mens vi snakker og snakker og drikker masser af kaffe, er der den helt store servering: Hjemmebagte boller med marmelade, ost og pålæg, hjemmebagte ostescones, hjemmebagte hindbærsnitter og hjemmelagt jordbærlagkage. Mums.

Jeg har kun prøvet at være til ét andet blogtræf, men det er virkelig morsomt at få sat ansigter på de bloggere hvis haver, jeg følger. Og virkelig skørt at tale med en person, hvis have jeg kender ret godt uden at have set selve haven. 

Tomatsnak

En af de bloggere, jeg genkender, er Mr. Tomat –  også kendt som Tim. Han har havebloggen Tim Skovrup og er tomatdyrker om en hals. I dag har jeg et godt tilbud til ham, som han garanteret ikke kan sige nej til. 

Baggrunden for mit uimodståelige tilbud er, at jeg i foråret fik foræret fire tomatplanter, der er så nye, at de endnu ikke har et navn, men kun et nummer. Jeg fik dem, da jeg deltog i Haveselskabets delegeretmøde, hvor alle deltagere fik fire tomatplanter som gave. Selv om jeg ikke er vant til at dyrke tomater, har vi naturligvis plantet og nusset om planterne og ikke mindst nydt tomaterne, der smager virkelig dejligt. Jeg har sågar taget frø af tomaterne med henblik på nye planter næste år (efter Tims opskrift i et af hans blogindlæg).

Tomater - fire slags af de små.
Fire slags tomater har jeg i år. Alle sammen små. En brun, en orange, en rød blommeagtig og en rød jordbæragtig.

Trods begejstringen over tomaterne og mit forsøg på at tage frø, har havemanden og jeg på det seneste givet hinanden håndslag på, at vi ikke vil kaste os ud i tomatsåning, og hvad deraf følger. Vi har nemlig rigeligt af andet havearbejde, og vi er forresten også i gang med at forenkle vores haveliv (hvilket vi en gang imellem glemmer), så niks, Lisbeth: Ingen tomatfrølinger næste år.

Og så er det, at jeg møder Tim og straks får en ide: Altså hvis han vil have frøene, så er de i de bedste hænder. 
Som tænkt så spurgt. Heldigvis siger Tim ikke nej til mine tomatfrø, og jeg lover at sende dem. Måske han bare er høflig, men jeg er nu ret sikker på, at han ikke kan lade være med at så dem, når først han står med frøene i hånden. He-he.

Trælupin

En af dagens andre bloggere er Lisbeth, der har haven og bloggen Høneballehaven. Hun har lovet mig en hvid trælupin, som jeg så i hendes have, da jeg besøgte hende i juni. I dag giver hun mig derfor en sort plastpotte med våd jord og en lille trælupin. “Tusind tak, Lisbeth”.
Forhåbentlig vil den gro hos mig, og forhåbentlig vil den sætte en lille blomst allerede næste år. Blomsterne er meget smukke, og jeg glæder mig til at vise dem på min blog.

Lisbeth har ikke bare min trælupin med, men et par plastkasser med andre bytte- og foræringsplanter, som bloggerne straks sværmer om. Et skæbnetræ frister, men jeg styrer mig, gør jeg. Så vidt jeg kan se, er kasserne blevet tomme, da Lisbeth og Bent drager retur til Samsø.

Efter fire timers havevandring og havesnak jeg altså hjemad.

På vej hjem i bilen funderer jeg over, hvor jeg skal plante trælupinen. Den skal enten stå der, hvor jeg vil fjerne en hortensia, eller der, hvor jeg vil fjerne nogle benved. Eller måske står den bedst under papegøjetræet…. dér er sol, og kronen vil beskytte trælupinen om vinteren. Jeg har ellers lige sat en anden ny busk netop der, men den kunne jeg jo så flytte… Kender I det? Lige som man tror, man har lavet noget genialt, så får man en ny ide eller en ny plante.
Nå, det bliver sjovt at komme hjem og finde det allerbedste sted.

Og sådan endte en dejlig dag. Tak til Ulla og Malcolm for stor gæstfrihed i en dejlig og helt ualmindelig villahave.
Og tak til alle andre for gode snakke, tips og ideer samt udveksling af tomatfrø og trælupin.

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

28 kommentarer til “Træf, tomater og trælupin”

  1. Det lyder så hyggeligt, og jeg gad også godt se Ulla og Malcolms have i virkeligheden. Især er jeg helt fascineret af rosenhækken. Du viser haven så fint, og det er altid en ny oplevelse at se en have gennem en anden fotografs øjne. Trælupiner er fantastisk smukke. Jeg har set Lisbeths (på billeder, altså), og jeg kan godt forstå du er glad for den! Jeg håber du finder den perfekte plads til den 🙂
    Kh Nana

    • Kære Nana – det var lige netop hyggeligt, og du må da have sådan en romantisk hæk et sted. Den var virkelig flot.
      Jeg glæder mig meget til trælupinen – den er helt speciel i blomsten. Og fantastisk at den er stedsegrøn.
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth
    Tak for turen og for din fortælling om, hvad du så. Du kan altid sætte ord sammen, så det bliver en helt særlig historie. Der er virkelig skønt i Ulla og Mr. M´s have, og det er skønt at møde andre havebloggere, et gensyn med dig var også godt. Jeg håber, du finder den rette plads til trælupinen, hvis den dør, får du bare en ny, men sart er den ikke, så den behøver ingen overstander.
    Kh Lisbeth

    • Selv tak, Lisbeth, det var et godt gensyn.
      Det er altid sjovt at se andres fotos, for selv om vi ser det samme, så er det alligevel noget forskelligt, vi får ud af det.
      Jeg tror, jeg har fundet pladsen til trælupinen. Nu skal jeg bare have flyttet færdigt og se, hvordan det ta’r sig ud. Jeg troede, den var lidt sart, som hortensiaer, men det er jo kun godt at høre. Jeg håber meget, den vil gro (den har det godt), men ellers er det godt at vide, at der er reserver.
      Kh Lisbeth

  3. Hej Lisbeth

    Takk for en fornøyelig fortelling om en villahage og bloggtreff! Jeg leser hennes blogg jeg også, og det blir jo en annerledes opplevelse for meg å lese dine observasjoner derfra. Flotte bilder, og det er en veldig fin hage. Morsomt med planten midt i hagegangen 🙂

    • Hej Marit. Ja det er jo heldigvis forskellige ting, vi fokuserer på, og Ullas beskrivelse af blogtræffet holdt jeg også meget af.
      Jeg holder meget af overraskelser i haver, og busken på stien var bestemt en god oplevelse 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  4. Ja hvis alt går galt, er det rart med en reserve, vi har mange i år og som sagt, sart er den ikke.
    Tænk det med blærespireaen midt på stien, lagde jeg slet ikke mærke til.
    Det er tydeligt bevis på, at vi får øje på forskellige ting.
    Kh Lisbeth

  5. Det var en spændende beretning om et blogtræf. Du er ikke bare en god fortæller, men også en god iagttager.
    Den rosenhæk gad jeg godt eje.

    Hilsen Elna

    • Tak skal du have, Elna – det er vel nok sødt sagt 🙂
      Ja, rosenhækken var er flot. Både blomstrende, men også grøn, tæt og passende høj.
      Mange hilsener Lisbeth

  6. Tak fordi du deler – det ser skønt ud! Både samvær, have og alt det midt imellem! Jeg har nydt alle indlæggene om blogtræffet hos Ulla og Malcolm.

    • Selv tak 😉 Jeg tror man får et ret godt indtryk af dagen ved at læse alle bloggene. Det, den ene ikke ser, ser den anden 😉 Men selvfølgelig bedre at være der selv…
      Mange hilsener Lisbeth

  7. Du gør mig så stolt, Lisbeth – med din dejlige fortælling. Tænk, at nogle af tingene er landet hvor de er sådan rent tilfældigt – vores have er i stor grad opstået af knopskydning og nye ideer undervejs. Jeg er så umådelig glad over at have haft jer samlet her og hørt hvordan snakken om trælupin og tomatfrø og næste blogtræf udspandt sig (ja, jeg hørte godt nok ikke dialogen om tomatfrøene…). Du har lavet en ganske særlig og dejlig fortælling om den dag I besøgte os, det var så hyggeligt at se dig igen og vi håber at mødes med dig igen i andre sammenhænge.
    Glæder mig til at se hvor du fik plantet trælupinen.
    kh. Ulla

    • Du kan med rette være stolt. Det er flot at kunne lave ’tilfældige’ ting, der ser godt ud.
      Og det var en skøn ramme om en dejlig dag. Vi mødes helt bestemt en anden gang. Der viser sig noget. Det kan også være, at I en dag skal til Ebeltoft 😉
      Jeg håber, jeg når at plante trælupinen i dag. Tiden går så hurtigt, og jeg skal først flytte andre ting for at få plads. Det er lidt som en dominoeffekt 😉
      Kh Lisbeth

    • I lige måde, Lene 🙂 Forhåbentlig kommer du på besøg en dag – og ser min nye trælupin.
      Mange hilsener Lisbeth

  8. dejlig indlæg 🙂 🙂 og endnu engang tak for sidst 🙂
    MR. TOMAT ????????? (griner) den har jeg sgu’ ikke set komme 😉 og ja… jeg glæder mig til at modtage frøene fra dine specielle tomater, og udelukker bestemt ikke at de skal prøves af til næste tomatsæson 😉

    • Selv tak Mr. T
      Frøene er nu mærkede og lagt i kuvert. Frimærket er sat på, og det hele bliver sendt i morgen. Forhåbentlig er PostNord leveringsduelige. God fornøjelse.
      Mange hilsener Lisbeth

  9. Hej Lisbeth
    Ja det var altså en utrolig god og mega hyggelig dag hos Ulla og Malcon. Og dejligt at møde dig irl!
    Og du gør det gang på gang, levere det mest velformulerede og spændende indlæg! Haven var så smuk og velkomponeret, og det var spændende at opleve huset, i “midten” af herlighederne. Og den rosenhæk, uhmmm så lækkert!
    Tak for sidst
    Hilsner Anette

    • Kære Anette
      Det var nemlig SÅ godt at mødes, og det bliver kun bedre nu at læse med på din blog 🙂
      Og ja: huset lå virkelig midt i det hele, og ind imellem nærmest skjult, hvilket er godt klaret i en villahave.
      På fornøjeligt gensyn en anden gang.
      Mange hilsener Lisbeth

  10. Hej Lisbeth. Sikke et langt, interessant, morsomt og informerende indlæg. Det var hyggeligt at møde dig igen – for 3. gang, og jeg håber også at jeg en dag får mulighed for at se jeres have. Jeg har også en trælupin fra Lisbeths have, som jeg fik, da vi var til blogtræf på Samsø, og den vokser i bedste velgående:) Kh Susanne

    • Kære Susanne
      Tak, skal du have. Ja tænk, at vi har mødtes TRE gange. Jeg føler mig så heldig, at jeg er kommet med i en helt ny havegruppe: Bloggerne 🙂
      Jeg er glad for at høre, at din trælupin har det godt. Min er nu plantet på en af havens mest synlige pladser, så jeg glæder mig til næste år, når den forhåbentlig får godt fat og giver lidt fylde.
      Og jeg vil glæde mig til, at du kommer 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

    • Havebesøg er altid en meget stor inspiration for mig, uanset anledning. Men et godt selskab af andre havenørder er bestemt et ekstra plus 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  11. Sikke en dejlig dag I har haft. Jeg har endnu blogtræf til gode, men måske jeg kan finde tid til det næste år, hvor jeg ikke skal bruge det meste af sommerferien på at knokle og gøre min egen have Åben have-klar. Næste sommer holder vi nemlig pause fra Åben Have, da vi forhåbentlig skal have gang i et større projekt. Det kommer an på, hvor meget vi får sparet sammen i vinterens løb 🙂

    Det er sjovt med de tomater fra Repræsentantsskabsmødet. Mine brune tomater er stadig kun grønne, så dem har jeg ikke nået at smage – og det er ikke sikkert jeg overhovedet når det. Til gengæld er jeg meget begejstret for de tre andre – i særdeleshed de orange. De er ualmindelig lækre, synes jeg.

    • Hej Esther – du må bestemt med til blogtræf. Og næste år lyder som en mulighed. Vi har selv haft lukket for alt i år, da vi er i gang med en større omlægning, så jeg kan godt forstå dig, og i år fik vi så selv set en masse haver til festivalen. Det var bare SÅ godt.
      Pudsigt med tomaterne. Mine brune har modnet ret længe, men der er desværre ikke så mange tomater på. Jeg kan meget godt lide dem. OG de orange.
      Mange hilsener Lisbeth

  12. Det ser ud til at være en dejlig have. Sådan nogle træf er så hyggelige. Og ok – I vil gerne forenkle jeres haveliv – men… mon ikke I nyder processen med at forenkle mere, end I vil nyde resultatet? Der er jo bare noget i gang hos jer hele tiden, og det bliver man stærkt afhængig af. Jeg tør vædde på, at I hele tiden vil finde på nye ideer – måske i forenklingens navn, meeeeen 😀

    Kh, Karen (der har gravet tre trillebøre fulde af skvalderkålrødder bare fra det lille område foran drivhuset – ømme arme? Og ryg? Yessss 🙂

    • He-he, Karen. Du er skarp, og jeg tror, du har ret. Det glæder mig ganske rigtigt hver gang jeg får forenklet noget. Tanken om at kunne blive her så længe som muligt, trods alle vores skavanker med dårlig ryg og skulder plus det løse, gør mig tryg og glad. Siger Lisbeth, der lige har tømt fem jernkasser for våd jord, båret væk og hentet grus, der nu er fyldt i og engelskgræsserne er genplantet. Vi er godt tossede, men hvor må det føles skønt at få alle de skvalderkål væk (når du altså sidder heelt stille med ryg og arme) 😉
      Kh Lisbeth

Skriv et svar til Marit Annuller svar