Til efteråret skal jeg huske at lægge forårsløg

Mon ikke de fleste haveejere i løbet af foråret og sommeren tænker, at “Lige her mangler der noget. Det skal jeg huske, når det bliver efterår og plantetid”. Hvorefter man lykkeligt tumler gennem efteråret og vinteren for blot at konstatere næste år, at “Åh ja, det er jo her, der mangler noget. Sørens osse. Nu SKAL jeg altså huske det”.

For mig gælder den slags især forårsløgene, for huller og mangler er megatydelige nu, men når det så bliver efterår, og bedet totalt har ændret karakter, kan jeg umuligt genkalde mig, hvordan det så ud, og hvad der manglede.
Det helt komiske er, at jeg nogen gange godt kan huske, hvad der manglede og derfor køber løgene, men efterfølgende kan jeg ikke huske hvor i bedet, de manglede.

Crocus tommasinianus 'Lilac beauty'
Crocus tommasinianus ‘Lilac beauty’.

Klog af skade og erfaring, har jeg udviklet min egen lille fidus til at huske det – hvis jeg altså husker at bruge huskefidusen.

Glemsomhed

Det – med at ‘huske at huske’ / ‘glemme at huske’ – minder mig om en kollega, jeg havde for over 40 år siden. Jeg husker ikke hendes navn, men jeg husker tydeligt oplevelsen, og jeg husker præcist hvor jeg sad på kontoret sammen med kollegerne.
Vi holdt kaffepause, da førnævnte kollega fortalte, at hun var begyndt at gå til et eller andet ‘klog kone’, fordi hun synes, hun var blevet så glemsom (hun har ikke været over 30!). Et eller andet i behandlingen bestod af, at hun skulle sidde på en mønt (spørg mig ikke hvorfor), og det var vigtigt, at det skulle være en mønt med hul i (spørg mig ikke hvorfor), men hun syntes ikke rigtig, det virkede.
Efter at hun havde tænkt sig lidt om, tilføjede hun helt seriøst, at det måske var, fordi hun glemte at huske at sætte sig på den. Fnis!!!
Jeg tænker på hende hver gang, jeg glemmer at huske.

Med det i tankerne er I velkomne til at fnise af mig, for sidste år glemte jeg at bruge min huskefidus, så selv om jeg huskede at købe prydløg (allium), så kunne man i oktober se mig stå i Kaffebedet med en pose løg og en løglægger og klø mig i nakken, for hvor var det nu, løgene skulle lægges? Jeg indrømmer det selv… jeg var til grin, når jeg nu har en huskefidus.
Den er ellers god nok. Fidusen.

Allium 'Purple Sensation'
Allium ‘Purple Sensation’ i juni 2021.

Fidusen

Huskefidusen er, at jeg binder et nummereret mærke fast til en kort pind, som jeg stikker ned i jorden, dér hvor der mangler noget. Et eller andet sted har jeg så en lap papir eller et dokument på computeren, hvor der står, at ved mærke 1+2 skal der lægges gule krokus. Ved mærke 3 skal der lægges allium. Osv.

Så snart stauder og græsser får blade, forsvinder pindene, men når det bliver efterår, kan jeg finde dem igen og lægge løg de helt rigtige steder.

Mærkepindende fjerner jeg, når løgene er lagt, og gemmer dem til næste forår.

Jeg har lavet mine mærker af en gammel metalpersienne. Jeg klipper den ud i små stykker og laver hul med en hulmaskine, så jeg kan binde en snor i. Tallene skal naturligvis skrives med vejrbestandig tusch.

Huskefidus: Persienne, saks, pinde og vandfast tusch.

Man kan lave pindende på mange måder, men pointen, der består af numre i bedet og en lap papir i huset, virker.

En af af de nærmeste dage skal jeg have sat pinde ned, for der mangler lidt her og der, kan jeg se, og så SKAL jeg altså huske at markere, hvor der mangler prydløg, så snart jeg kan se dem skyde i maj.
Sidste år så fordelingen sådan ud:

Kaffebedet i juni 2021. Jeg havde ikke lagt mange prydløg/alliumløg i efteråret 2020, for jeg skulle først lige se, om min ide med farver og former var god. Det synes jeg, den er, så der skal flere løg til.

Tanken er, at prydløgene skal stå spredt ud over hele bedet, og det var bare dumt, at jeg ikke fik sat mærkepinde ned sidste sommer. Gad vide, hvordan det kommer til at se ud i juni i år, eftersom jeg måtte lægge løgene uden mærkepinde.

Nå, den tid den overraskelse. Foreløbig gælder det markering af, hvor jeg vil have nogle gule krokus, der skal afløse første bølge af de allertidligste.
Jeg har nogle mørkegule krokus, som jeg hidtil har afprøvet i en krukke – dem vil jeg have et par klynger af i Kaffebedet.

Crocus vernus 'Yellow Mammoth'
Crocus vernus ‘Yellow Mammoth’, som jeg i efteråret vil lægge et par poser af i Kaffebedet.

De lover varmt og solrigt forårsvejr de næste dage, så det er bare med at komme ud og sætte mærkepinde ned.
God, fredelig og bombeløs tirsdag til alle.

____
PS – Hvis du har fødselsdag hen over sommeren og mangler et ønske, så har Aase for nylig lagt en meget sød kommentar til mit indlæg Møglækker løglægger, hvori hun fortæller, hvor løglæggeren i dag kan skaffes:
Da jeg læste om din løglægger, gik jeg på jagt efter den på nettet. Trods lang tids søgen fandt jeg den ikke på et websted som jeg kunne købe fra (kun et udenlandsk der ikke sendte til DK). Valgte i stedet at satse lidt, og købte et redskab der i funktion minder om dit. Redskabet hedder “Fiskars løglægger Xact” og er købt på nettet til den bedste pris jeg kunne finde.
Har i dag set den til 450 kr i byggemarkedet 10-4, som også har en webshop, ligesom webshoppen Skift selv.dk har den samme men kalder den: Fiskars Löksättare, lång Xact til 434 kr.

Jeg har i efteråret og helt ind i januar, lagt flere tusind løg (forskellige krokus og påskeliljer) i hegn og læbælter omkring vores ejendom med dette fantastiske redskab (løgene blev købt da de faldt i pris sidst på året).
Jeg har undgået at få ondt i ryggen, og glæder mig nu til at se resultatet i årene frem.
Regner dog med at fortsætte til efteråret med “projekt forårsløg”.

Kort sagt, ønsker du et redskab der minder om Lisbeths i funktion, så kan jeg varmt anbefale “Fiskars løglægger X act” (jeg får ikke provision fra nogen)
Link til lille video om hvordan den virker (kan sagtens bruges i græsplæne og anden ikke behandlet jord, selv om det ikke er det der vises) https://youtu.be/uZxjtvH1p0E

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

22 kommentarer til “Til efteråret skal jeg huske at lægge forårsløg”

  1. Den var god, den med at sidde på mønten – folk er godt nok nemme at narre.

    Som Piet Hein sagde: Husker man, hvad man har glemt, retter man det ofte nemt. Har man glemt, hvad man har glemt, er det fandens ubekvemt 🙂
    Jeg har prøvet det med at tage billeder af bedet, men det ender alligevel med, at jeg glemmer noget. Måske er det naturens orden: Man skal glemme noget, så der også er noget at huske næste år?
    Kh, Karen

    Svar
    • Åh ja – det Gruk er (også) fantastisk. Hvor var han altså go’.
      Jeg har også taget billeder – det gør jeg af alt andet i haven for at huske, men lige det med løgene duede ikke. Bl.a. fordi jeg stort set ikke kunne genkende bedet, som det så ud på hhv. et martsbillede og i virkeligheden i oktober. Mærkepindende er det eneste, jeg har fået til at virke – bruger det osse til andre ting.
      Det kommer helt af sig selv – det med at glemme noget. Jeg har efterhånden en alder, hvor jeg oftere og oftere hører mig selv sidde og sige “Hvad var det nu stedet hed, som vi spiste på (i forrige uge)?” eller “Åh, hvad er det nu den lilla blomst hedder (som vi har haft i 15 år)?” osv.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Kjære Lisbeth
    Med alderen kommer glemselen, men det er bare sånn det er dessverre. Så bra at du har laget deg merkepinner/huskepinner om hvor du skal plante løk (hvis du husker det ) ;)))
    Du har så mange gode idéer! Dine gule krokus er virkelig som en solstråle! Jeg plantet veldig mange løker her i fjor, og jeg gleder meg til å se de bare denne forb… snøen ville bli borte.

    Mange hilsener fra Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Desværre er alderen kun med til at øge glemsomheden. Så må vi ty til andre kneb – eller resignere og grine af os selv 😉
      Jeg er blevet tiltagende glad for de gule krokus, da de lyser op på lang afstand. Med de blå, især de lyseblå, skal jeg ret tæt på bedet.
      Jeg ønsker SÅ meget for dig, at I også snart får varmere temperaturer, så sneen forsvinder, og du for alvor kan tage haven i brug.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Kære Lisbeth
    Tak for tip, så fik jeg lige tid, skønt min facebook er ved at løbe over 😉 Mine bede er ikke så fyldte som dine, så som regel lykkes det mig, at få sat især tulipaner ned, hvor der ikke var nogle før. Problemet er, at man aldrig ved, om de kommer året efter. Allium er stabile, de kommer her og der i små grupper. En gang havde jeg et bed, jeg kaldte påskebedet, problemet er, at jeg har delt narcisserne så mange gange, at bedet er tomt, jeg må have flere løg i til efteråret. Det er i hvert fald til at huske, og ellers så supplerer jeg bare op. Mine crocus er blevet meget stabile, de kommer alle vegne og blomstrer så det er en lyst. En god ting ved ikke at luge så meget er, at alt sår sig selv, det bliver bedre og bedre for hvert år.
    Ja og ellers nyder vi det gode vejr helt uden vind, det er fantastisk.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Selv tak, og tak fordi du giver dig tid til at kigge ind på bloggen på din travle fødselsdag. Endnu engang tillykke.
      Åh ja, du har en klar fordel ved store bede med god plads. Jeg håber, at jeg om et par år, skal lægge færre løg, fordi jeg så har fået fyldt op igen, efter at jeg omplantede hele bedet og mistede en masse løg. Hvis krokus først får fat, så er de trofaste. Indtil da, har de det med af forsvinde. Det samme gælder vist allium, som du beskriver det. Det glæder jeg mig til.
      Tak for dejligt vejr i dag.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Gnæk gnæk ,, ja det med glemsomhed, det kender vi vist alle. “hva ered nu den hedder, den plante?” og når så gæsterne er kørt kan man huske dem alle, plantenavne, akja..
    Smart huskehusker du har. Jeg har haft sat de små farvede potter omvendt i bedene, stauderne dækker for dem hele sommeren. En farve for hver slags løg , gul for narcis, rød tulipan osv.
    Nu bliver musene holdt i ave, så i år skal der plantes krokus i mængder, alle steder. Og alle slags.
    Allium kan osse være trofaste, især de alm. lyslilla er gode til at brede sig stille og roligt. Jeg har nogle frølinger af en “fyrværkeri” allium. Jeg er spændt på om de er sortsægte, men det må jeg jo nok vente et par år på at se.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Ja, lige netop… bagefter ved man det hele 😉
      Det er også et smart system, du har, så du får fordelt det, som du vil ha’ det. Har musene spist alle dine løg? Hvis du har styr på dem nu, kan jeg godt forstå, du skal gå amok. Forårsløgene er uundværlige.
      Jeg har lige googlet dine allium – hvor ser de sjove ud (på den gode måde). Hvor er der altså meget at vælge mellem… det er hårdt for havedamer ;-))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Jeg har beundret sommerbilledet fra dit kaffebed. Det er virkelig et flot og harmonisk bed. Flere Allium vil være prikken over i’et.
    Smart løgfidus!

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak, Elna. Bedet fungerer rigtig godt, selv om jeg naturligvis har lyst til lidt justeringer, og ikke mindst en lille lilla sky henover bedet af allium. Målet er en nogenlunde jævn fordeling af de lilla kugler, og ikke bare klatter her og der – så i år skal jeg huske fidusen 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Memory is a very mercurial thing for all of us, Lisbeth, and seems to get a little more erratic with each passing year! As for planting bulbs, I seem to have very good squadron of squirrels who take care of that chore for me, because croci, daffodils etc appear from time to time in locations where neither Miriam nor I have planted them. It is kind of fun actually. I will leave it to them to continue with their helpful ways and the flower beds will resemble my mind – scattered, unpredictable and erratic! And that’s on a good day!

    Svar
    • Hello David
      Memory will never be the same…!
      I would love to have squirrels to do my ‘bulbing’. I think they could mix it evenly all over. When I put bulbs I tend to do chose the same place each year, where I apparently think there is an empty space between the perennials. Also I want the sun loving crocuses in front of the bed where the sun is. It’s not easy to have a totally controlled garden that looks unpredictable and erratic 🙂 but I never ever give up!
      Best regards Lisbeth

      Svar
  7. I love your last photo, Lisbeth. Crocuses are such beautiful spring flowers. Last fall, I planted all my bulbs in large tubs and medium pots, because in spring the soil is too wet and daffodils, tulips and onions bloom later. I hope this year I will have flowering pots earlier.
    Nature calms me down, I try not to think about my surroundings.

    Svar
    • Thank you Nadezda. I am glad to hear, that you can enjoy your garden these days. I imagine it’s a sanctuary and spring is wonderful.
      I have some springbulbs in pots I put aside in the summer. In late winter I take them out and put them along the house wall in the courtyard, where they flower earlier than in the beds.
      Take good care of yourself. Lisbeth

      Svar
  8. Jeg må indrømme, at jeg er gået over til at plante løg om foråret, mens jeg husker det og kan “finde” hullet. Dvs. jeg har nogle løg i en krukke, som jeg nyder i foråret, og når de er afblomstret men stadig “grøn”, sættes de ud i haven. Det er ikke alle løg, der tåler behandlingen, men nogle gør, og så er jeg fri for at lave huskefiduser. Og kan umiddelbart se hvor lige netop det løg vil pynte i haven.

    Svar
    • Hej Sydney
      Det er en rigtig god ide. Sjovt nok læste jeg for ganske nyligt om en anden, der gjorde det, og tænkte, at jeg vil prøve det til efteråret. Nu er jeg helt sikker. Det lyder virkelig smart – kan alle løg ikke tåle det? Nå, jeg må prøve mig frem. (Nej for resten, sådan nogen som mine prydløg, kan jeg nok ikke gøre det med.)
      Det er lige før jeg glæder mig til efteråret. Det er morsomt at prøve nyt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. En mønt med hul i er godt fundet på, men alt muligt andet ville garanteret virke lige så godt. Det handler jo om et symbol på det at fokusere, og det var din kollega tydeligvis slet ikke i stand til. Så organiseret, som du er, har jeg slet ikke overskud til at være,men jeg har så heller ikke tal på, hvor mange løg jeg har spiddet med spaden om efteråret.

    Svar
    • Nææh, om hun fokuserede eller ej, ved jeg ikke, men det hjalp åbenbart ikke på hukommelsen 😉
      Jeg spidder mest løg, når jeg flytter stauder og græsser. Når det gælder form og farve elsker jeg at være organiseret og ‘male’ mine bede som virtuelle lærreder. Jeg kan slet ikke lade være med at lege med den slags.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Det var en smart måte å huske hvor i bedet du skal legge løk, jeg har det samme problemet, men når alt plutselig blomstrer glemmer jeg å merke, tar nok livet av noen løk på den måten når jeg prøver å plante der det allerede er noe. Skal se om jeg kan huske å prøve din metode. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    Svar
    • Jeg gemmer pindende med de nummererede mærker fra år til år, så de er hurtige at sætte ned. Ellers fik jeg heller ikke gjort det. Det er første gang, der er den besværlige 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Det var en bra metod 🙂 Mitt problem är att när jag gräver för att sätta nya lökar är det redan fullt och så är det nästan överallt. Så lyckan är total när jag gör något nytt och det inte finns en endaste lök där.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Når først pindene er lavet (en regnvejrsdag måske), er det ganske hurtigt at få dem sat ned og så bare navnet på en lap papir. Det hjælper både til at få lagt det rigtige de rette steder og at finde ledige pladser. Det ærgrer mig hver gang, jeg hakker løg i stykker.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar