Til bords med Dronning Ingrid

Titlen på dette indlæg kunne også være ‘Fint skal det være’, for jeg synes, jeg er kommet i godt selskab på terrassen. Dronning Ingrid har nemlig taget plads ved – eller rettere – mit spisebord.

Pelargonium 'Dronning Ingrid'

Jeg synes, ‘Dronning Ingrid’ er en af de smukkeste pelargonier på markedet. Ikke at jeg er pelargoniekender og har meget at sammenligne med, men jeg kan utroligt godt lide den lyserøde farve på baggrund af blade, der bare er grønne, og jeg synes, at den gammeldags plante klæder et gammelt bindingsværkshus. Ting skal helst passe sammen og ikke bare være pæne hver for sig.

Pelargonium 'Dronning Ingrid'

I tilgift til sit gode udseende er den lyserøde blomst (i modsætning til de fleste hvide) ret flink til at visne uden brune kronblade.

Pelargonium 'Dronning Ingrid'

Ukendt oprindelse

Sortens oprindelse og navnet fortaber sig i tågerne. Maske er det samme sort som den svenske ‘Mårbacka’, og måske skyldes navnet ‘Dronning Ingrid’, at det var dronningen, der introducerede den i Danmark via Gråsten Slot (hun var jo svensk prinsesse).
Andre siger, at pelargonien intet har med dronningen at gøre (det er måske bare et smart salgstrick, hvor navnet er givet til en skønhed født uden for ægteskab).
Under alle omstændigheder er det en god hybrid, som ingen tilsyneladende har ejerskab til. Alle må producere den. Gad vide, om det betyder, at planterne i forretningerne er forskellige afhængig af producenten.
‘Dronning Ingrid’ tilhører i hvert fald gruppe af  ‘zonale hybrider’, der er kendetegnet ved mørke tegninger på bladene – deraf navnet ‘zonal’, men lige netop ‘Dronning Ingrid’ har lysegrønne blade uden nævneværdig markering. Den beskrives desuden som livskraftig med blomster i store mængder. Enig!

Pelargonium 'Dronning Ingrid'

Selvvandende krukker

Dronningen har jeg plantet i selvvandende krukker. Intet er for godt til herskabet.
Det betyder, at rødderne hele tiden har adgang til vand og blot suger det til sig, de har brug for.
Og det betyder, at undertegnede undersåt ikke hele tiden skal stikke en finger i jorden og skænke op med vandkanden – ikke engang i årets tørke. Jeg vander blot et par gange om ugen, når det falder sig, hvilket passer mig fortrinligt, da jeg er en hund efter at minimere havearbejde, uden at haven bliver kedelig (og jeg nævnte da også potterne i et tidligere indlæg, om hvordan jeg løbende arbejder på at forenkle haven. Du kan se eller gense det HER.)
Pelargonier kan ganske vist godt tåle en let udtørring mellem vanding, men de vil gerne være fri, og blomstrer kun overdådigt, hvis de får vand uden at soppe.

Pelargonium 'Dronning Ingrid'

De selvvandende krukker består af en inderpotte med planten og en yderpotte, der er lidt dybere, så der er plads til vand i bunden, uden at det rammer plantepotten.
I bunden af plantepotten placeres en lille dims med en væge, der rækker ned i vandet.

Foroven kan man tjekke mængden af vand, og der er hul til påfyldning. Meget enkelt.

Hvis krukkerne skal stå, hvor der kommer regn – ikke at det fænomen forekommer ret tit her på matriklen – kan yderpotten fyldes, så plantepotten sopper. Det har vi klaret ved at bore et lille hul på bagsiden over reservoirkanten. Så kan for-meget-vand løbe ud. (Andre krukker har en indbygget overløbsventil, men altså ikke denne model, der nok er tænkt til indendørs brug, men som jeg selvfølgelig helst ville have.)
Hvis du er interesseret, er potterne fra Lechuza. (Ikke reklame, bare info.)

Gødning klarer jeg ved at smide en lille skefuld ned i vandreservoiret en gang imellem.

En royal fornøjelse

Under alle omstændigheder har planterne udviklet sig kongeligt siden anskaffelsen den 20. maj. hvor der bare var lidt farve i knopperne.

Jeg er begejstret.
Lidt royal har man da lov at være.

PS. Hvis du vil læse mere om at dyrke pelargonier, har Christine med ‘Hverdagshaven’ en side, der hedder Pelargonie – Råd om pasning.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.

10 kommentarer til “Til bords med Dronning Ingrid”

  1. Hej Lisbeth
    Ja men du må gerne være royal med pelargonierne, de er da også flotte, men jeg er slet ikke til pelargonier, jeg hader deres duft, og har gjort det siden jeg var en lille pige, der stod ved min bedstes vinduskarm og fik lugten lige i næsen. Hun havde nemlig kun pelargonier 🙂
    Nej skal jeg være royal bliver det med roserne, jeg har da Kronprinsesserne Mary og Margareta 🙂
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Der er ingen tvivl om, at royale navne sælger godt. Af en eller anden grund, for jeg kunne ikke drømme om at vælge en plante, fordi den hedder noget med prins eller prinsesse. Men på den anden side set: Hvad skal de dog finde på?
      Det er synd, du ikke kan lide pelargonier, for de er såmænd så nemme. Duften er ikke dejlig som roser, men når bare de står stille, så dufter de slet ikke, synes jeg. Og jeg har heldigvis ikke et barndomstraumme med dem. Det er utroligt som barndomsminder kan poppe op resten af livet. Godt, du ikke fik et rosentraume :-)))
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Hej Lisbeth

    Jeg har en gang i fjern fortid hatt dilla på pelargonia, og jeg synes fortsatt de er søte. Dronning Ingrid er jo veldig flott. Ja, opphavet strides de om, og jeg har også hørt at den kommer opprinnelig fra Mårbacka. Den er mye lysere i fargen, men det er jo fortsatt mulig.
    De royale kledde ditt bord 🙂
    Jeg har kun en sort pelargonia, men den har nå har blitt til seks stykker.
    Det er meget vanskelig å begrense seg… 🙂

    Svar
    • Hej Marit
      Jeg synes også, jeg har set dem lysere, men de kan måske falde forskelligt ud, nu da alle åbenbart må lave dem – eller også er det mit kamera 😉
      Jeg husker, at vi engang for længe siden forærede en næsten sort pelargonie til mine svigerforældre. Siden da har jeg ikke set dem så mørke. Det ville jeg ellers gerne have.
      Ja, begrænsningens kunst er vist svær for alle haveejere ;-D
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Dronning Ingrid er en klassiker, og den er virkelig blomsterrig og sund. Men jeg har mødt andre ‘kongelige’ pelargonier, der kan det samme – bare med en knap så rød rosa. En blegere og køligere. Dem er jeg nok mere vild med. Det er nok, fordi jeg især holder af de kolde farver, så det er igen den berømte smag og behag.
    Sådan nogle potter er en rigtig god ide. Her i sommertiden farer man jo rundt med vandkander hele tiden, og så sjovt er det jo heller ikke at vande 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Jeg synes, Dronning Ingrid kan være lysere, og jeg ved ikke, om det er hos mig, eller om dem, jeg har købt, er til den mørke side. Generelt kan jeg godt lide de kølige farver, men jeg synes, de bliver lidt fesne i skyggen under den hvide parasol – og sammen med de hvide felter i bindingsværket. Hvid/lysrosa forsvinder nærmest, så jeg vil gerne have lidt farve på.
      Potterne har gjort meget godt for både blomsterne/gårdspladsen og mig. Jeg har bl.a. sat en rød kløver i sådan en potte, og den jubler.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Vi husker nok allesammen den specielle pelargonieduft fra barndommens planter i vindueskarmen. Netop i år har jeg købt pelargonier til stenbænken på gårdspladsen efter mange årtier uden pelargonier. Mine er orange med brune ringe på bladene, fordi de skal matche vores malede mure. Hos dig passer Dronning Ingrid derimod perfekt.

    Svar
    • Jeg har ikke pelargonier hvert år, bl.a. fordi jeg ikke overvintrer, men køber nye terrasseplanter hvert år. I år faldt jeg over dronningen. Orange med brune aftegninger… det lyder sjældent og smukt. Og perfekt hos jer. Jeg har lige google ‘orange pelargonie’ og jeg var slet ikke klar over, at man kan få nogle, der er rigtig orange og ikke bare rødorange. Sådan nogle kunne jeg godt tænke mig næste år. Bare jeg kan finde dem og ikke skal ud i noget med at så selv, for de er ikke sådan at få fat i, kan jeg læse mig til.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Fin Dronning. Og nu kommer jeg i tanke om det da er flere år siden at jeg har haft pelargonier. der var vist et vådt år, der ødelage blomstringen det år, og så gad jeg dem ikke. Men nu i lader jo til vi får tørrer og varmere sommer, så kunne det da være man skulle tage den til sig igen.
    De der selvvandende krukker er da en super opfindelse. Og så er de ovenikøbet rigtig pæne.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Jeg har heller ikke pelargonier hvert år. Det er lidt, som det falder sig, og hvad der er i butikkerne, men jeg synes pelargonierne er fine til det gamle hus, så måske igen næste år? Faktisk troede jeg, at jeg skulle have små roser i år. Det havde jeg nemlig sidste år, og de var så søde, men dem kunne jeg ikke finde.
      Selvvanding har helt klart gjort den del af mit liv lettere. Der er såmænd rigeligt at rende om i den aktuelle varme og tørke.
      Ikke for at klage, men det ER altså lige varmt nok til mig 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar