Syv sensommergræsser

Jeg holder meget af græsser, der heldigvis er relativt moderne for tiden, men jeg vil gerne være med til at vise, at de kan bruges til andet end præriebede, fx i krukker, og at der findes masser af sorter, der også kan være i små haver.

Jeg har tidligere fortalt om mine forårs- og forsommerblomstrende græsser (link dertil nederst i indlægget). I dag er turen kommet havens sensommerblomstrende græsser, som er dem, jeg holder allermest af, fordi jeg ikke er vild med at se på visne græsaks efter forårs- og sommerblomstringen. Det er nemlig udelukkende på grund af bladene, at jeg har græsserne. Jeg finder dem både grafiske, elegante og kontrastfyldte mod næsten alle andre blade, og så er de frem for alt uundværlige i enhver naturinspireret beplantning, som jeg holder meget af.
Sunde er de også, græsserne. Og der er nogle til både sol, skygge, tør og våd jord.

Efterårsblåaks (Sesleria autumnalis)

Den tidligste af mine sensommerblomstrende prydgræsser – der blomstrer allerede fra slutningen af juli – er Efterårsblåaks (Sesleria autumnalis).

Efterårsblåaksen har ganske smalle, lysegrønne, nærmest gullige, blade, der giver god kontrast til de omgivende planter. Den vokser i 40 cm høje tuer med 20 cm længere, gule og pænt diskrete strå.

Efterårsblåaks (Sesleria autumnalis)
Lysegrøn tue af Efterårsblåaks (Sesleria autumnalis) i august.

For et par år siden plantede jeg noget i retning af 50 efterårsblåaks i klynger fordelt i to forskudte bede sammen med primært Lodden Løvefod (Alchemilla mollis), Storrodet Storkenæb (Geranium macrorrhizum) og Bølgetkronet Storkenæb (Geranium phaeum).
Her, i den kommende sol/halvskygge under fire nyplantede Cornus Mas, skal planterne danne et tæt grønt tæppe i nogenlunde jævn højde. Vi får se, om det lykkes.

Molinia, måske

Min eneste græs med lange strå har jeg desværre mistet navnet på. (Hov, det rimede.) Den blomstrer i august-september med cirka 80 cm lange aks over de 30 cm høje tuer.

Jeg er som sagt ikke meget for lange strå, men lige her, hvor græssen står lidt lavere end stolene, er den faktisk fin at kigge igennem.

Formentlig Blåtop (Molinia caerulea).

Mit formodning er, at det er en Blåtop (Molinia caerulea) af en slags. Det mener jeg, at jeg købte engang. ‘Moorhexe’ måske… men jeg kan (mellem os sagt) ikke se forskel på de fleste af sorterne.
Den tåler tilsyneladende ret meget sol og tørke.

Stribet Blåtop (Molinia caerulea ‘Variegata’)

Min næste sensommergræs er købt grundlovsdag 2019 på plantemarked i Kolding. Den er købt af en privat mand, som kaldet den ‘en stribet dværg-lampepudsergræs’.
Jeg holder meget af lampepudsergræs, og da enhver plante, der har prædikatet ‘dværg’, trigger mig (fordi jeg har en lille have), var det et ‘match in heaven’, skulle man tro.
Det hjembragte trofæ blev da også straks plantet ud i et bed med andre lysegule/creme farver, og her stod den, til den i september begyndte at blomstre med nogle bittetynde aks.

Mit nye gulstribede prydgræs med overraskende blomstrer i 2019.

Dén slags blomster har aldrig siddet på en lampepudser, så jeg skyndte mig at grave den op og sætte den i en potte. Jeg ville nemlig ikke risikere, at det var noget, der ville brede sig som kvikgræs, når først den fik fat.

Nu har jeg haft den et år i potte, og den er ikke farlig, men vokser derimod i en pæn, lille tue, og den kunne sådan set godt komme ud i haven igen.
Der er imidlertid sket det, at dengang i juni, da havehuset var opgraderet til guldstatus, og jeg manglede noget grønt på skrivebordet, så greb jeg fire tilfældige potter med grønne blade og satte på bordet, og en af dem var græssen.

Lidt grønne blade, blandt andet min ukendte græs, i ufikse sorte plastikpotter i juni 2020.

Nu har den stået der hele sommeren, og jeg er blevet vældig glad for den på bordet. Jeg synes, den ser flot ud i både form og farve foran guldvæggen. De gør lissom noget godt for hinanden.
I tilgift har den tålt både stegende varme og halvskygge og er vokset godt til siden juni, så nu har jeg givet den en bedre potte og tænkt mig at lade den blive stående.

Stribet blåtop (Molinia caerulea 'Variegata') og Pelargonium graveolens 'Bontrosai'
Stribet blåtop (Molinia caerulea ‘Variegata’) og Pelargonium graveolens ‘Bontrosai’ i smukt makkerskab.

Jeg er ret sikker på, at det er en Stribet Blåtop, også kaldet Pibegræs (Molinia caerulea ‘Variegata’). I så fald bliver den 30-50 cm høj og kan sagtens passe til stedet – også efter et par år.

P.t. står den sammen med en gave fra Lisbeth med bloggen Høneballehaven, nemlig en Pelargonium graveolens ‘Bontrosai’.
Jeg synes, de to planter passer kanongodt til hinanden: Løse strittere og stingente kugler. Lys og mørk. Høj og lav.

Lampepudser  (Pennisetum alopecuroides ‘Hameln’)

En garanteret ægte lampepudser er Pennisetum alopecuroides ‘Hameln’, der er et af mine absolutte yndlingsgræsser – måske ligefrem yndlingsgræssen, fordi den dels står med skønne, grønne blade i yndefulde tuer og dels blomstrer meget sent (september-oktober), så jeg ikke skal se på de der visne aks. Hvis det er en kold sommer, skulle den slet ikke blomstre, men det har jeg nu ikke oplevet.

Lige netop når det gælder lampepudsergræs, så er jeg for en gangs skyld vild med blomsterne. Det er intet mindre end de smukkeste græsblomster, jeg kender.

I aftensol:

Med morgendug:

Jeg har lampepudsergræsser dels som tuer i to bede, og dels i en smal stribe jord i en lav støttemur af telefonpæle. Her står de varmt og tørt, og da de næsten ingen jord har, må jeg vande i tørke, men ellers er de utroligt seje.

I kan se et billede af dem i Nina Ewald og Poul Petersens nye bog ‘Design med græsser’, der udkommer i denne uge. Billedet i græsbogen tog Nina, da hun besøgte vores have, for at skrive ‘Den store bog om små haver’, hvor vores have er en af de 13 små haver.
Nå, det var et sidespring.

Lampepudseren er også flot om vinteren, se bare her i forårssol.

Hestehalegræs (Stipa tenuissima)

Hestehalegræs har jeg tidligere viet et helt indlæg til, fordi den er så flot, så i stedet for at gentage mig selv, vil jeg blot henvise til indlægget: Vajende Hestehalegræs – Stipa tenuissima.

Præriegræs (Sporobolus heterolepsis ‘Cloud’)

Sporobolussen gør ikke megen væsen af sig, men den er højt skattet som et grønt og spinkelt prydgræs. Den har aldrig blomstret, og jeg gætter på, at den har det for skygget. Den kan nemlig godt lide fuld sol, og der er halvskygge under fyrretræet, hvor jeg gerne vil have den. Til gengæld ser det ret godt ud med krukken i den lave beplantning under kronen, synes jeg.

Præriegræs (Sporobolus heterolepsis 'Cloud')
Præriegræs (Sporobolus heterolepsis ‘Cloud’) i en krukke under et fyrretræ.

Præriegræssen er, som navnet antyder, ikke bare solelskende, den er også tørketålende, og bortset fra det med blomstringen ser krukken og stedet ud til at passe den fint. Den står ude sommer og vinter.

Jorden i krukken har jeg dækket med nedfaldne fyrrekogler, så der er noget pænt året rundt. (Og noget, som solsorten kan smide ud på jorden. Den er en bandit er den! Men den synger noget så kønt, så jeg lægger troligt koglerne tilbage hver formiddag.)

Om foråret, inden græssen vågner, er der Vibeæg (Fritillaria meleagris) i krukken.

Fritillaria meleagris
Vibeæg i april indleder sæsonen i krukken.

Kombinationen har fungeret i et par år og ser ud til at være stabil.

Blå Bjørnegræs (Festuca glauca ‘Intense blue’)

Den sidste af dagens syv prydgræsser hedder Blå Bjørnegræs (Festuca glauca ‘Intense blue’) og er egentlig en af de planter, jeg fortalte om i sidste indlæg, som stod på trappen og var tilovers.

For at få plads på trappen flyttede jeg den en dag hen til et hushjørne, hvor der i forvejen stod en krukke med en Sankthansurt, og de ser faktisk så fine ud sammen, synes især havemanden, at græssen får lov at blive. (Kvikke læsere, der nu vil påpege, at det var da godt, jeg havde gemt den på trappen og ikke smidt den på komposten med det samme, må gerne fnise nu, men I behøver ikke at træde i det… Hmm!!)

Både Sankthansurt og Bjørnegræs er meget tørketålende, hvilket er et stort plus her i haven efter tre års tørke.
I kan lige ane planterne nederst til venstre på billedet.

Tørketålede Sankthansurt og Blå Bjørnegræs i krukker.

Bjørnegræssen har ikke blomstret i år. Det er nok, fordi den stod i flere måneder uden nævneværdigt vand, fordi jeg jo ikke skulle bruge den. Det er sådan set imponerende, at den har overlevet.

‘Intense Blue’ er i øvrigt et rigtig godt eksempel på, at de mange sorter af prydgræsser kan skabe ‘noget at se på’ med lange, smalle blade og flotte farvenuancer i grøn, rød, gul og altså også blå.

Her er link til de to indlæg med hhv. tre forårsblomstrende og seks forsommerblomstrende græsser.
Mon jeg så ikke har husket dem alle?
Seksten græsser har jeg åbenbart i haven (med mindre jeg har overset et par halvgræsser, og det kunne  forresten godt tænkes. Det bliver så en anden gang.)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.

26 kommentarer til “Syv sensommergræsser”

  1. Græsser er så fine og da der jo er både store og små, kan de passe i alle haver og så er de fleste af dem tilmed lette at have med at gøre jeg kan huske for år tilbage, hvor alle parcelhus haver skulle have elefantgræs, hvilket gjorde at der var mange, der senere bestemt ikke skulle have græsser i haven. Nu er der næsten ikke en have uden, især de unge er vilde med græsser
    Lampepudsergræs Hameln skulle være blomster sikker, men vi havde en i mange år og så aldrig en blomst. Det fortalte jeg Poul, fra Overdam og han sagde, at der var kommet en ny, mere blomster sikker, jeg kan selvfølgelig ikke huske navnet den købte jeg for 3 år siden, den blomstrede det første år, jeg tror at jeg bare må nyder planten uden blomster
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Hej Lene
      Jeg husker med gru alle de kæmpestore elefantgræsser, der blev så utroligt grimme forneden. Jeg har det lidt sådan med pampasgræs også. Den bliver så helt utroligt stor og vissen. Heldigvis har mange nye græsser de seneste år givet en renaissance.
      Interessant med den nye sort af lampepudser. tak, for tip. Jeg vil kigge efter den, men ellers gør jeg som du: Nyder bare bladene, som er så utroligt yndefulde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Græsser vinder også mere og mere hos mig. Især de stribede giver liv i bedene. De fine skovfrytler, jeg fik af dig, står så flot i skovhaven nu. De strutter af sundhed, og det er egentlig ret fantastisk, når de i den grad er i konkurrence med træerne om vandet. Lampepudsergræs går ud hos os – de er meget enårige, og det er lidt ærgerligt, men de stribede står smukt.
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Græsser er SÅ gode til at give liv, bl.a. fordi de tit adskiller sig fra de andre blade. Og der er græsser til alle formål, hvilket skovfrytlen er et godt eksempel på. Den er totalt livskraftig. Den breder sig en del, men mest over jorden, så jeg hakker bare de overjordiske udløbere af, hvis det bliver for meget. Resten skyder fint igen, og det afhuggede kan plantes, hvis man vil have flere et andet sted.
      Mærkeligt med lampepudseren hos dig, for jeg opfatter den som nem (ikke den rødlige – den er vist enårig her i landet). Godt der er andre muligheder 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Tak for gennemgangen af dine græsser, det er altid interessant at læse mere om dem. Det største problem hos mig er, at de breder sig for meget, selvom jeg har pladsen, er der jo grænser for, hvor store de skal være. Det andet problem er navnene, jeg kan ikke huske dem. Jeg holder især meget af dem om vinteren, så jeg kan tage billeder i den lave sol. Lampepudsergræs overlever heller ikke her, de er ellers så flotte.
    Tak for navnet på pelargonien, det kendte jeg ikke, men du har været på google kan jeg regne ud. Også tak for henvisningen 🙂 Flot billede af Hameln med dugdråber 🙂
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Synes du de breder sig? På nær et par undtagelser så vokser alle mine i tuer, der ikke breder sig mere end stauder. Måske du skulle prøve nogle af dem.
      Det er vel nok mærkeligt, at hverken du eller Karen kan have lampepudser. Her gror de fint uden nogen særlig opmærksomhed. Jeg ved ikke, om de kan stå for vådt om vinteren. Det sker jo ikke her.
      Ja, jeg fandt pelargonien hos fru Google. Der er to, der ligner hinanden undtagen på duften. Denne dufter af citrus. Den anden skulle dufte af rose.
      Selv tak. Og tak 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Ja elefantgræs breder sig vældigt, jeg havde sat dem ved siden af nogle løvfældende rhododendron, men de måtte flyttes, de kunne ikke være der til sidst. Bent fik græsserne gravet op og med meget møje og besvær delt. Flere blev glade for at få noget foræret. Jeg har forsøgt mig med Pennisetum rubrum, de er nemme at få fat i på denne årstid, men det har ikke lykkedes mig at få dem til at overvintre, de er så flotte med den rødbrune farve. Nu er jeg holdt op med at købe, når de alligevel går ud. Jeg har prøvet at plante dem et sted, hvor der ikke er så vådt.
        Sjovt nok synes jeg pelargonien dufter af roser 🙂 Jeg fik den til et af de første blogtræf i 2012 eller 2013, så den holder godt ud.
        Kh Lisbeth
        Hvordan går det forresten med tupeloen/Nyssaen?

        Svar
        • Nyssaen lever 🙂
          Det er værre med trælupinen. Jeg tror ikke stiklingerne overlever. Jeg tror, hedebølgen tog livet af dem. Den ene holdt ellers længe ud. De første, jeg fik af dig, var ellers så nemmme.
          Ja, den røde lampepudser er enårig, det er kun en sommerblomst. Du skal købe de almindelige.
          Hmmm… hvis din dufter af rose, så ved vi ikke hvilken sort det er. Jeg kalder det citrus ;-)))) Men vi har da i det mindste navnet. Skidt med sorten, når de ellers ser ens ud.
          Kh Lisbeth

          Svar
          • Godt nyssaen lever. Det er åbenbart ikke så nemt med stiklinger af trælupiner. Den sidste du fik var jo selvsået, det har ikke været nogle selvsåede i år, jeg lader ellers frøene faldet ned, det er åbenbart ikke nok. Jeg holder øje, mon ikke der kommer en op igen, så er det din.
            Ja men jeg vil jo hellere have den røde, men den går så ikke.
            Oplevelsen af dufte er jo forskellig, men navnet har vi jo så, og de er i hvert fald ens :)))
            Kh Lisbeth

          • Der er én stikling tilbage med to grønne blade, der er ved at visne. Måske den bare lukker ned for vinteren og vil komme igen til foråret – jeg håber.
            Nej den røde får du ikke som flerårig 🙁

  4. Hej Lisbeth
    Jeg må vare bøye meg i støvet over alle dine gress og dine kunnskaper om de. Jeg ser de til salgs her også, men jeg klarer å se en annen vei. Gress og geranium er to plantegrupper jeg har holdt meg unna (til nå). Det er grenser selv for meg 😉
    Spennende pelargonia!

    Svar
    • Hej Marit
      Tak, tak, men jeg synes nu ikke, jeg ved så meget. Jeg holder bare af dem.
      Hvis du kan undgå både geraniumdille og græsdille, så er det flot, for du er jo både plantegal nem at begejstre, og det er to dejlige plantegrupper. Du behøver ikke at købe ALLE dem, der er i hver gruppe ;-)))))
      Jeg kan nok forestille mig, at du kan lide pelargonien. Jeg kendte den ikke, men er ganske begejstret for pom-pom’erne.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Græsser er bare så flotte grafisk. Desværre er de fleste ikke så glade for min have. Enten er den for skyggefuld eller osse er jorden for leret, måske begge dele. jeg har et par enkelte, lave men fine. Måske skulle jeg prøve at have et par i krukker? Du kommer jo med nogle gode ideer.
    Kogler som bunddække bruger jeg osse sommetider, til solsortens store fryd. hihi. Osse de små kogler fra hvidgran er søde bunddække, de er endnu mere sjove at lege med. Der er småfuglende osse med.
    Hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Det er synd, du ikke har held med græsser, for der burde også være nogle til din lerjord i skygge – men det er måske dem, du har 🙂
      Græsser er meget smukke i krukker, synes jeg, hvis det er en af de sorter, der danne yndefulde tuer, så jeg synes bestemt, du skulle overveje. Lampepudseren og hestehalegræssen er i hvert fald oplagte.
      He-he, er du også på den med kogler til solsorten? ;-))) Hvidgrankogler har jeg ikke – det ville gråssenollikerne og mejserne nok ellers være glade for, kan jeg forstå.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Arrangementet med de to krukker foran guldvæggen er rigtig fint. Præriegræs er et spinkelt og elegant græs, men jeg har desværre ikke held med at få den til at etablere sig. Den ynder nok noget lettere jord, end vi kan præstere.

    Svar
    • Tak, Marie. Engang imellem kan man være heldig, og jeg er blevet rigtig godt tilfreds.
      Jeg husker ikke, hvilken jord, jeg proppede Præriegræssen i, men det har nok været en almindelig havejord. Til gengæld sikrer krukken jo godt dræn, så det kan godt tænkes, at en prærieplante ikke er begejstret for lerjord.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Karsten
      Hvis man har tendens til at samle, så er græsser sikkert en af de (mange) farlige plantegrupper, så jeg forstår dig godt.
      Jeg har dem jo kun for at kunne komponere nogle pæne ‘billeder’ i haven, så jeg er ikke i risikozonen.
      Tak, for det 🙂
      Og i lige måde. Lisbeth

      Svar
  7. Elsker også græsser og har efterhånden fået en del forskellige. Lampepudsergræs Karley rose er en fin græs med rødlige blomster som er helt hårdfør, som er god i stedet for rubrum.

    Græsser er rigtig gode i krukker.

    Svar
    • Hej Gitte
      Ja, er det ikke en dejlig plante? Jeg har kun set Karley rose på billeder, og jeg synes, den ser meget smuk ud med de rosa blomster. Den har dog grønne blade, så vidt jeg husker – hvilket ikke generer mig, men hvis det er de røde blade, andre vil have, så dur det jo ikke.
      Jeg er også begejstret for græsser i krukker. Dels passer mange af dem smukt i vækstform, og dels er der en del, der er ret tørketålende.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Det er en fin præsentation af nogle af dine favoritgræsser. Støttemuren af telefonpæle er en flot ramme om græsserne. Bedet med efterårsblåaksene er smukt komponeret.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak, Elna. Telefonpælene var et værre mas , for vi har dem flere steder, men jeg synes, det rå udtryk, klæder planterne godt, så det var arbejdet værd.
      Jeg håber sådan, at bedet med efterårsblåaksene kommer til at fungere. Jeg har plantet bedet om flere gange, fordi det har drillet. Senest måtte vi fælde en kæmpestor magnolia, der ellers skyggede pænt i bedet. Heldigvis kan de stauder, jeg havde plantet, også klare sol, så nu krydser jeg i den grad fingre for, at det næste år bliver som i mine drømme.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Det er da godt nok mange græsser, I har fået plads til i haven! Og du har endda styr på hvem, der er hvem 🙂 Jeg er altid imponeret over den kontrollerede måde, du dyrker have på. Det er så tjekket! Her har vi kun (eller skal jeg sige “udelukkende”) de vilde græsser, men dem har vi til gengæld i rige mængder. Vi har faktisk lige slået engen for at den ikke skal springe i skov. Vi har opgivet at samle afklippet, så der kommer nok ikke en blomstereng ud af det, men en eng med vilde græsser er også pæn 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Kære Nana
      Der findes heldigvis mange græsser, der kun fylder ganske lidt, og da jeg holder meget af at komponere helheder i haven ved hjælp af bl.a. planterne, er det godt at kende så mange forskellige slags, at der hele tiden er noget dueligt i værktøjskassen.
      Din vidunderligt store have kan heldigvis bære at have vilde græsser, og det vil insekterne elske dig for. Jeg kan godt forstå, at du drømmer om en blomstereng, men med mindre man har meget næringsfattig jord, og det har nordsjælland næppe, så er det virkelig hårdt arbejde at lave en. Du kan evt. plante nogle hårdføre og naturlignende stauder i din eng. Hjortetrøst fx.
      Uanset hvad for en have man har, så synes jeg, at græssers ynde er så pyntelig.
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar