Syge lys og kiksede kerter

Samtidigt med mit indkøb af planter til Magnolia-/Kaffe-/Kenzobedet, som jeg fortalte om i sidste uge, købte jeg også nogle Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis) til erstatning for nogle grønne sølvlys (Cimicifuga racemosa) foran vores udhus.

Sølvlysene har vokset under udhusets røde vindue siden 2007, hvor de grønne blade har dannet en tæt pose under lange, slanke stængler med hvide blomsterlys i toppen.

Problematiske sølvlys (Cimicifuga racemosa)

Det var med blandede følelser, at jeg gravede de gode, gamle, grønne sølvlys op, for i mange år har bladene været frodigt grønne (angribes bl.a. ikke af snegle), og de satte flere meter høje spir, der passede godt til haverummets komposition med vandrette og lodrette linjer, men for cirka tre år siden begyndte det at gå galt: De fik gule blade med grønne nerver. Der var også grønne og pæne blade, men de fleste var og blev tiltagende grimme.

Misfarvede blade på Sølvlys (Cimicifuga). Måske mangelsygdom.
Misfarvede blade på Sølvlys.

Mangelsygdom eller hva’?

Så vidt jeg kan læse mig til, tyder den slags farveskift på en mangelsygdom (især jern eller mangan), men det er godt nok svært for en amatør at vurdere om fx det gule starter tættest på eller længst væk fra nerverne. For mig er de bare gule!
Jeg prøvede derfor lidt forskelligt hen over årene: Et drys standardgødning. Udvanding af jern(vitriol). Et drys kalk med magnesium. Intet hjalp, og i marts i år gravede vi simpelthen alle planter op, delte dem og udskiftede jorden i mindst et spadestik. Det hjalp heller ikke, og så var min tålmodighed brugt op. De vokser lige der, hvor vi kommer op ad trappen mange gange dagligt, og det gider jeg simpelt hen ikke at se på.

Blomstrende sølvlys (Cimicifuga racemosa) i hhv. 2010 og 2020. Hvis det ikke er en mangelsygdom, kan det måske være en virussygdom. Det er ikke godt at vide, men kønt er det ikke.

Nyplantede Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis)

I dag er de skrantende sølvlys erstattet af Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis).
Jeg fik ideen, da jeg købte kertepileurt til Magnolia-Kenzo-Kaffebedet. Kertepileurt har nemlig lodrette spir som sølvlysene, vælter ikke (det blæser altid på det sted), og de har, så vidt jeg kan se andre steder, en pænt grøn fodpose, så det må være en god erstatning.

Jeg valgte en sort, der hedder ‘Orange Field’ i et forfængeligt håb om, at de ville passe til det svenskrøde vindue, der har orange toner.
Det er desværre ikke perfekt, må jeg indrømme, for da jeg kom hjem med planterne, kunne jeg se, at blomsterne er mere rosa end orange og ikke ligefrem klæder vinduet – og omvendt. Hmm!
I vanlig optimistisk stil havde jeg købt fem planter i stedet for at prøve forsigtigt med én. Nogen gange løber det af med mig.

Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis 'Orange Field').
Her kan man fornemme den rosa tone i blomsten og den orange tone på vinduet. Det ser ud, som om nogen har villet ramme farven, og det ikke er lykkedes.

Mens jeg stod og kiggede på den småkiksede farvesammensætning og var sådan lidt bob-bob, kom jeg til at se på vinduerne i baghuset, der støder op til samme haverum som udhuset. De er mere røde, og da jeg satte ‘Orange Field’ derhen… Bingo! Now we’re talking.

Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis 'Orange Field').
Jeg elsker farveharmonier, fordi de hver især forskønner den anden. Ærgerligt, at der ikke mangler en stribe kertepileurt foran soveværelsesvinduet.

Male… ikke-male…

Havemanden blev omgående forelagt farveproblematikken og ikke mindst løsningen, for jeg tænkte, at man (han) kunne male udhusets vindue i samme farve som beboelseshuset og mine planter. Det ville jo da sådan set osse være logisk, at vinduerne var ens, da de ses i samme haverum.
Hans kommentar: “Skal jeg så købe en hel bøtte maling for at male ét lille udhusvindue?”
“Øh… Ja!” Smiske, smiske.
Vinduerne i vores hus er nye og købt færdigmalede, så han har ingen maling i den rigtige nuance, og jeg kan godt forstå hans indvending, hvis jeg skal være flink. Og det er jeg jo.
Foreløbig ser det derfor ud, som det gør.
Jeg må se på det igen til næste år, når planterne for alvor folder sig ud på deres fremtidige voksested.

Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis 'Orange Field').
‘Orange Field’ bliver 80 cm høj og blomsterne vil næste år nå op foran vinduet.

En og anden kunne nu sidde derude og tænke: “Hun kan da bare male selv!” Mnjaaæh… for så vidt… Der er bare det, at havemanden er ret dygtig til den slags og følgelig stiller meget høje krav til både udførelse og resultat, hvorfor jeg plejer at finde på noget andet, der ligger bedre til mig: Købe planter ‘i perfekte farvenuancer!’ for nu at nævne et eksempel…!!!

PS Du kan læse detaljer om planten kertepileurt i dette indlæg, hvor jeg præsenter sorten ‘Blackfield’. Eneste forskel er farven, og at ‘Orange Field’ bliver lidt højere. 
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

34 kommentarer til “Syge lys og kiksede kerter”

  1. Kertepileurt er noget af det smukkeste, og dine ser skønne ud det nye sted, du satte dem!
    Åh hvor jeg kender det med at male – jeg går også meget langt for at få min mand til det, men det lykkes ikke altid 🙂
    Med hensyn til farvesammensætninger, så ser man i naturen de vildeste forslag til, hvad der passer sammen. Ind imellem følger det slet ikke vores regler 🙂 Tænk fx på de frøstande, der er rosa og orange (lige nu kan jeg ikke huske navnet på planten).
    Kh fra Gitte

    Svar
    • Hej Gitte! Jeg tror også, det bliver godt, og du har ret i det med farver i naturen, selv om den nu ikke altid gør det på en måde, som jeg nyder mest.
      Jeg ved desværre ikke, hvilken plante du tænker på nu, men rosa og orange kan bestemt være flot og frækt sammen. Den rosa, jeg har foran vinduet, er bare ikke fræk, synes jeg. Kun småkikset. Men jeg er spændt på at se det næste år. Måske vi undgår yderligere drøftelse om maling ;-)))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Jeg kan sagtens se, hvad du mener med farven, og når man først har set det, er det svært at få øje på andet. Måske du kunne købe malingen, og så lægge an til at begynde …

    Svar
    • Hej Trine
      Ja, ser man først pletten… 😉 Jeg håber, det tager sig bedre ud næste år – hvilket er plan A. Plan B er at male. Plan C er at plante noget andet.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Kjære Lisbeth
    Ja, hva er det du ikke finner på! 🙂
    Så merkelig sykdom som kom på dine sølvlys, for de pleier jo å være bortimot vedlikeholdsfrie. Uansett fant du en veldig fin erstatning for de, og fargen er veldig pen på de. Naturen lager de merkeligste fargesammensetninger, og likevel passer alt så flott i sammen. Det er jo bare vi som er så opptatt av farger og vil at alt skal harmonere i hagen. Det er en vanskelig balansegang, for jeg har mange gamle planter som overhodet ikke passer til hverandre fargemessig…
    Jeg var ikke så opptatt av det før, men det er noe som har sneket seg inn i de siste årene.
    Jaja, det er godt at vi har noe å holde på med 😉

    Svar
    • Kære Marit!
      Ja, ikke sandt? Sølvlys burde være nemme, og det var de også i ti år. Jeg funderer over, om det har været en virus. Jeg valgt i hvert fald at smide dem ud, for hvis jeg vil prøve med sølvlys igen, skal det være friske planter.
      Naturen er fantastisk, men jeg må indrømme, at den også nogle gange laver noget, jeg ikke ville have i en have, inkl. farvesammensætninger. Jeg har altid elsket farver og været glad for at kombinere dem i smukke ‘billeder’. Da jeg var barn, var det mit største ønske at arbejde i en garnforretning. Så kunne jeg nemlig gå hele dagen og sætte farver sammen.
      Nu laver jeg ‘billeder’ i haven i stedet for. Det kan jeg bruge laaaang tid på 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Ja det er ikke nemt, når man går så højt op i detaljerne, men jeg må da indrømme, at den farve ikke helt passer til vinduet. Jeg forstår nu også Bent, at han ikke vil købe en hel bøtte maling for at male et vindue. Det er ikke nemt at få det hele til at passe sammen. Jeg forstår nu også, at det er Bent, der skal male vinduet, sådan er det også her, jeg er også bedst til at købe planterne 😉 men synd det ikke var den rigtige nuance.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Nej, det er det ikke 🙂 Til gengæld er jeg ikke traditionel plantesamler (hosta, primula, roser, alpine, rhododendron, fuschia, georginer og hvad der ellers samles på), og jeg går heller ikke op i, om jeg har sjældenheder. Køkkenhave og kompostering er heller ikke mig. Det er egentlig ganske utroligt, så meget forskelligt vi kan få ud af vores haver.
      Det var bare SÅ ærgerligt… Jeg har foreslået, at jeg får en bøtte maling i julegave. Så kan vi altid lægge arm om hvem, der skal male med den ;-)))))
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Kertepileurt er så dejlige, fordi de er her nu, hvor så meget andet er begyndt at takke af. Men jeg kan godt se problematikken… Jeg har en helt hvid, og den har vokset sig kæmpe. Måske skal du tage dine fejlfarver med på et plantemarked og så købe hvide i stedet for? De passer jo til alt, og de vil da være fine mod væggen.
    Kh, Karen

    Svar
    • Sensommerblomster, der holder ind i efteråret, og som ikke vælter og alt andet bøvl er værd at eje.
      Hvid er bestemt en god ide, som jeg måske skal undersøge nærmere. De få hvide, jeg har set hist og her, har været for høje, for bladværket må ikke komme op foran vinduet og stjæle det sparsomme lys i udhuset, der er uden strøm og lys. Men måske jeg kan finde en lav hvid.
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Hvis du nu for malet vinduet hvidt ( som passer SÅ flot til det sorte ), så passer alle farver blomster. Og du har jo andre vinduer der er hvide og når de skal males, så har I jo allerede en bøtte hvis maling, der er taget noget af☺️

    Svar
    • Ja, det er jo selvfølgelig en mulighed, som jeg slet ikke har tænkt på. Jeg må forelægge det for havemalermanden, men da alle vinduer i vores hus er (svensk)røde, så skal de nok osse være det i udhuset. Vinduerne er kun hvide indvendigt. Men jeg vil nu alligevel tænke over ideen, så tak for den. (Og da han så kan spare en bøtte maling, så…)
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Ihihi, farver er ikke ensartet. Men måske bliver de stakkels kertepileurt mere orange til næste år når voksepladsen er ændret. Men den hvide er jo osse en mulighed.
    Jeg har nu osse haft købt planter, pholx, i den tro de var en bestemt farve, orangerød, det viste sig den var mere mørkrosa. Farver får forskellige navne efter de øjne der ser dem.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Det er håbløst at huske farver – jeg ved det godt, men jeg troede… Jeg satser på et lille nuanceskift hen over vinteren.
      He-he jeg er åbenbart ikke den eneste, der lader mig besnære, Gunvor 😉 Forhåbentlig blev du glad for den mørkrosa.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth
    Du kunne prøve at spørge i din farvehandel, om de sælger farveprøver i små størrelser. Jeg mener man nogen steder kan købe prøver på 0,3 l. til omkring 50 kroner. I må have fået farvekoden på jeres nye vinduer, så du kan at få den rigtige farve med hjem. Jeg kender godt det med at have et billede i hovedet af noget der ville være rigtig fint, så god jagt.
    vh. Sonja

    Svar
    • Hej Sonja
      Tusind tak for din kommentar og gode ide. Jeg tænkte faktisk på det, men da min mand går meget op i det med at male og kun bruger det, han kalder ‘det bedste maling’, der koster kassen, så ved jeg, hvad svaret bliver. JEG kunne sagtens finde på at snuppe en farveprøve, men man må vælge sine kampe med omhu ;-)))
      Tak. Foreløbig er kampen/jagten sat på stand by til næste års blomster.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. It is hard for me to conceive that the colours of flowers could be anything but perfect! It is only when we apply an anthropogenic sense of what is right or wrong, what matches or not, that something doesn’t seem right. When I look in a wildflower meadow the last thought that would ever come to mind is two colours being out of synch with each other.

    Svar
    • Hi David
      Thank you for your wise comment. After more than 30 years as an amateur botanist I agree that nature is nearly perfect and I too love a wildflower meadow. But in my garden I apply an anthropogenic sense and the result has not much to do with nature as it is filled with cultivated plants in various colors – some even far from the natural color. I love to use my garden to compose pictures with those plant colors just like a painter on a canvas – except that I use plants instead of paint. And both of us carefully choose just the right red – sometimes it must me adjusted with at bit of yellow, sometimes with a bit of blue, but always looking for the right expression of the overall work. I also buy furniture, clothes, glasses and other things by color well knowing that it is far from natural and brown fur.
      I think you and I can agree that colors in nature are perfect and in my (wo)man-made garden they are not.
      Best regards Lisbeth

      Svar
  10. Det er et skråplan at overtage malerarbejdet fra makkeren, selvom det kun drejer sig om et enkelt lille vindue. Lad endelig være med det. Når jeg ser den slags gullige blade, tænker jeg uvægerligt virus, og så er den eneste løsning den, du har valgt, nemlig at kassere planten. Pileurten er en fin løsning blomstermæssigt, men den kan jo ikke dække jorden, sådan som sølvlys er så god til.

    Svar
    • Ja, da han er dygtig til det med malerarbejde, har jeg frivilligt givet ham monopol.
      Det glæder mig, at du tror på virus, for det er efterhånden også den forklaring, jeg selv er mest lun på. Jeg har ellers læst, at sølvlys skulle være meget sunde i den henseende, men alt kan jo strengt taget blive ramt.
      Jeg bliver mere bekymret over det med at dække jorden, for jeg håber ikke, at pileurten ligefrem får bare ben, så jeg kan se jorden. Det må komme an på en prøve. Og ellers må jeg bare på den igen 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Ja, det var ærgerligt at sølvlysen gik til, men kertepileurten er også flot. Sikke et farvedilemma, men måske vænner du dig til farven når planten vokser ordentligt til og så tænker at det ligefrem er en “fræk” farvekombination.
    kh Ulla

    Svar
    • Hej Ulla! Det var meget ærgerligt, men der var ikke noget at gøre, og så måtte spaden i sving.
      Farverne sidder jo meget tæt på hinanden, når blomsterne næste år kommer op foran vinduet, så jeg er spændt. Jeg synes, at den mørkrosa jeg viste i sidste uge foran den orange/teglfarvede væg er fræk. Det synes jeg desværre ikke om denne kombi – det er bare fesent 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  12. Hei Lisbeth.
    Det skal ikke være lett:-) Godt du fant et annet sted der der kertepileurten passet. Og så har du kanskje god tid til å tenke ut noe annet.. Hvis du da ikke må plante nå. Det dukker ofte opp en ide…
    Lykke til med planting (eller maling)/Eirin

    Svar
    • Hej Eirin
      Nej, det er ikke altid let med en have, men det er jo nok det, der i virkeligheden tiltaler os.
      Tak – vi finder jo nok på noget 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Rød og rød er ikke det samme. Det er lys og kerter heller ikke. Jeg har nogle batterilys, som jeg kan skifte farve på med en fjernbetjening. Men så nemt går det jo ikke i planteverdenen.
    Jeg er spændt på, hvad du/I finder ud af.
    Hav en god og afslappende weekend!

    Hilsen Elna

    Svar
    • Det er det nemlig ikke 🙂
      Farveskift… He-he det må blive det næste. De kan nok en dag genmanipulere, så de kan sætte strøm til planter. Skrækkelig metatanke, selv om det umiddelbart lyder vældig praktisk. Lige som plastikblomster.
      Jeg er også spændt 😉
      Tak i lige måde. Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Silverljusen är väldigt vackra men jag tänker två saker när jag ser bilderna. Det första är att kalk hatar dem, de är utpräglade surjordsväxter. Och sen tänker jag att placeringen såg lite trång och torr ut. Här älskar dem mullrik jord som håller fukten väl, läs rejält fuktig och de får mycket naturgödsel för att hålla kvar mullhalten. Men sen finns det ju virussjukdomar, de verkar bli fler och fler fast jag har inte hört om någon hos Actaea. Nåväl – du hittade en bra lösning till slut 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Tak for dine gode overvejelser, Carina.
      Så vidt jeg husker, prøvede jeg også med svovlsur ammoniak uden held. Du har ret i det med, at de kan lide fugt, men de stod trods alt på samme sted i 10 år og var flot grønne, indtil de pludselig blev gullige. De sidste fire år har vi jo haft tørke, og måske de netop begyndte at gule i 2018. Jeg husker det faktisk ikke, men så skulle vel hele planten se trist ud? Jeg hælder p.t. mest til en virus, selv om jeg heller ikke har hørt om det hos actaea eller cimicifuga. Men det ligner billeder af virus.
      Tak, jeg håber, det er en god løsning. Nogen gange må man bare gøre noget drastisk for at komme videre.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  15. Man kan godt nok let ser forskel på de to billeder af Sølvlys og når I har prøvet en hel del for at komme problemet til livs, er den eneste løsning en udskiftning.
    Jeg er rigtig glad for Persicaria, som er en let plante, at have med at gøre. Orange Field er så fin i farven, men jeg kan godt se, at den passer bedst til husets vinduer, du må have malet det vindue og der findes jo også små bøtter maling 🙂
    Med venlig hilsen¨
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Ja ikke, Lene? De var ikke kønne til sidst.
      Det er godt at høre, at du har gode erfaringer med Persicaria, og selv om Orange Field er flot, så ødelægges den lidt af vinduets farve, og det er synd. Jeg tænker, at jeg vil ønske mig en bøtte maling til jul. Det kniber med ønsker i min alder 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  16. Hei, så synd med sølvlysene. Den mer rosa fargen som du har på din Blodslirekne er sikkert den samme som jeg har, “Rosea”, men jeg har den også i rødt. Den røde har en mer viftende voksemåte, min heter Persicaria Amplexicaulis Blackfield. Oransje har jeg aldri sett (men bildet på vaskelappen ser faktisk oransje ut). Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    Svar
    • Hej Ingeborg
      Det var meget ærgerligt ja, for jeg holdt meget af sølvlysene, men forhåbentlig bliver jeg også glad for mine Persicaria.
      Det er ofte små nuancer, der afgør, hvordan en farve tager sig ud sammen med andre, selv om de umiddelbart kan se ens ud.
      Det glæder mig, at du kalder Blackfield for mere viftende, for den har jeg plantet et andet sted, og der må den gerne ‘vifte’.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar