Solsortens påskefest

Vi har mindst én fast solsort (Turdus merula) i haven.

Solsort med mad i næbbet

Her i foråret har den, som altid, hakket i husløgene (Sempervivum) på toppen af havemuren, så vi må lægge net over for at sikre løgenes overlevelse.

Den har som altid tømt krukken med vibeæg (Fritillaria meleagris) for de kogler, der ligger øverst til pynt.

Den har som altid forsøgt at bygge rede i vognporten ovre i gårdspladsens hjørne.

Vi har, som altid, fjernet redematerialet igen.

Det skyldes, at vi har vores bryggersdør inde i porten. En dør vi går ind og ud af et utal af gange hver evig eneste dag.
Og jeg havde engang nogle naboer, der havde en fuglerede over en dør.
Meget hyggeligt, syntes de.
Desværre havde de det år en ubehagelig kløe over hele kroppen, indtil de fandt årsagen: Hver gang de gik ind eller ud, dryssede der fuglelopper ned i hovedet på dem. Uf!

Ergo fjerner vi redematerialerne i vores vognport, hver gang vi ser det, og havemanden forsøger at lukke stedet med ståltrådsnet. Nogle gange får kræet vippet nettet ned, og vi begynder alle forfra.

Havemanden og jeg vil vældigt gerne have ynglende solsorte, og havemanden har gennem årene hængt kasser og brædder op forskellige steder i nærheden af porten. De burde være velegnende som fundamenter for solsortereder, men niks. Solsorten ser kun porten.
Sådan har det været i 15 år.

Så langt så godt. Alt har simpelthen været ved det gamle her i påsken.
Og dog.

Påskefesten

Som noget nyt har solsorten holdt påskefest i vores buskvedbend (Hedera helix ‘Arborescens’), hvor de modne bær har været på menuen.

Bevares, solsorten har også spist af bærrene de tidligere år, men i den forgangne uge har fuglen hængt ud med et par festglade venner.
Der har i hvert fald været en usædvanligt vedholdende og højlydt pippen og flaksen og basken og raslen og guffen i buskene under magnoliaen.

Der er blevet smasket bær til den helt store guldmedalje.

Måske det skyldes, at bærrene lige netop i år har været lige tilpas velhængte og møre efter solsortestandard.

Eller kan bærrene mon gære?
Det kan rønnebær, ved jeg, hvorefter silkehalerne drikker sig i hegnet.
Har vi simpelthen dyrket alkoholiske bær på buskene?

Der var i hvert fald total påskefest.

I dag er der ikke ét eneste modent bær tilbage, de festglade venner er smuttet igen, og haven er tilbage til normalen med hyggelig solsortepludren, alt imens den faste beboer søger efter utildækkede husløg, tømmer krukken for kogler og forgæves transporterer redemateriale ind i vognporten.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

32 kommentarer til “Solsortens påskefest”

  1. Ja men hvorfor ikke, det er åbenbart et godt sted at bo, og solsorte må man jo have, også selvom de ind i mellem er irriterende. Men når de synger for os morgen og aften, så er det forår. Jeg nyder deres sang.
    Jeg troede, vi skulle høre om magnoliaen i dag, så jeg er da glad for, at du har sat et par billeder ind af den.
    I dag kan vi heldigvis komme i haven igen, igår var lige rigeligt blæsende selv for mig.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Solsorten kan vi ikke undvære. Heldigvis bygger den rede oppe i haven. Jeg ville bare gerne have den på Gårdspladsen, så vi lettere kan følge den. Men den vil ikke have noget af det Bent sætter op.
      Magnoliaen bliver det måske ikke til i år… jeg må jo hele tiden vælge. Og faktisk er den her til morgen begyndt at smide de første kronblade. Det er måske hjulpet på vej af blæsten, for det har da godt nok været vildt. Vi blev inde i går. Jeg vandede kun lidt om formiddagen. Det er knasende tørt her. Jeg har en rododendron, der klaskede alle næsten-åbne blomster sammen af tørke. De har ikke rettet sig efter vand, men de nye blomster er reddet.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Hvor jeg kender det, Solsorten roder i alle mine krukker, så der ligger jord ud over træterrassen og fliserne.
    Jeg har en krukke som jeg har plantet til, som en lille skovbund, med forskellige mos typer, græs og et lille Egetræ, der river Solsorten alt mos op, så hver morgen må jeg ud og rydde op…. Sådan en bisse

    Jeg har også mange Efue som har sat frø, men det virke ikke som om de bliver spist, men jeg fodre også med vildfugleblanding, havregryn, mejsekugler kokosmel og solsikkefrø hele året rundt.

    Det er altid hyggeligt at læse det du skriver, når man også selv er have elsket

    Svar
    • Hej Anne-Marie
      Den er virkelig en bisse, som du skriver, men jeg tilgiver den HVER gang den synger og pludrer.
      Efeubærrene plejer den at småspise af, men det har været totalt vildt i år. Og den har i hvert fald ikke sultet i den varme vinter, så jeg ved ikke hvorfor.
      Vi fodrede i begyndelsen, da vi boede her, men vi har kun fliserne og brostenene på gårdspladsen, og det blev simpelthen så stort et svineri at vi holdt op. Vi er heldigvis tæt på naturen, så vi satser på, at de klarer sig uden.
      Det er så hyggeligt at vide, at du læser med – du er bestemt også en ‘havetosse’ ;-)))
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Jeg kommer helt til at tænke på nissesangen fra Krummernes Jul. Den med alt skal pakkes ind og bringes ud og pakkes op: Det er meget hårdt og krævenende job!
    Det er hårdt arbejde at være solsort. Der er husløg, der skal spredes, der er reder, der skal bygges, der er bær, man skal spise på trods af de efterfølgende tømmermænd – og hos os er der også hunde, der skal skældes ud på, blade, der skal hvirvles ud fra under hækken og andre solsortehanner, der skal synges i gulvet. Man skal også stå og vippe på tagryggen og se drabelig ud, selvom man hellere ville fise den af i en busk et sted.
    Så al respekt for deres hårde arbejde, der er med til at gøre foråret og sommeren til en fryd for øret 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • :-))))))
      Ja, du har ret, der er travlt i en solsorts liv… Unger fikser de også lige på et tidspunkt.
      Det er godt, vi har dem, og at de er så aktive, så vi hele tiden har noget at kigge på, lytte til og gøre i haven.
      Solsorten er helt klart en af mine yndlingsfugle.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Denne vakre fugl heter svarttrost på norsk. Min avdøde danske svigermor snakket alltid om svart sol i forbindelse med disse. Fet du noe mer om det?
    Her er det veldig få av de, så jeg er ikke plaget av de 🙂
    Din Hedera helix er så fin og blank i bladene. Det er nok en annen eføy sort enn den jeg har her.
    Vakre magnoliaknopper i bakgrunnen!

    Ha en god dag i syd 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Havde du dansk svigermor? Det vidste jeg ikke.
      Sort sol er når stærene (Sturnus vulgaris) samles i kæmpestore flokke på måske 1000, 10.000 eller 100.000 fugle. Det gør de typisk om aftenen, når solen går ned og fuglene skal til ro. Så flyver de fuldstændigt synkront som i en sildestime for at rovfuglene ikke kan se de enkelte individer. De kan fylde hele himlen og dække den nedgående sol = sort sol. Meget flot at se. Kan især ses mod syd i Jylland ude ved havet.
      Jeg ved ikke, om der findes flere end en slags buskvedbend. Min hedder blot ‘Arborescens’ dvs. buskform af den klatrende.
      Åh ja, magnoliaen er flot kan du tro. Du har noget at glæde dig til deroppe i nord 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Ja, jeg hadde en dansk svigermor, og min mann er født i Danmark men vokste opp i Norge. Min svigermor talte det jeg vil kalle “kav” dansk, så det var en utfordring å forstå henne i beynnelsen. Det gikk veldig bra etterhvert. Nå ser jeg på dansk tv uten tekst og forstår det aller meste 🙂
        Takk for forklaringen. Da vet jeg endelig hva den sorte solen er for noe.
        Jeg har ikke den sorten magnolia som du har her, for det er litt for kaldt her hvor jeg bor til at den trives. Men jeg har to andre sorter (stellata) og lobneri, og det er like før de starter blomstringen. Vi har begge mye å glede oss til 🙂

        Ha en deilig solskinnsdag i syd. Solen skinner her nå 🙂

        Svar
        • ‘Kav dansk’… gad vide, hvad det er? Men det var da godt, du til sidst kunne forstå hende. Kunne hun mon forstå dig? Jeg synes norsk er meget let at læse, men svært at forstå. I taler godt nok hurtigt ;-)))
          Tænk, at min magnolia ikke kan trives hos dig. Her er den på ingen måde sart og tåler masser af kulde. Så forskelligt, det er. Men vi går begge to dejlige dage i møde – her er det skønt vejr, så tak i lige måde.

          Svar
          • Kav dansk er når en snakker dansk uten antydnig til noe norsk i språket (og bor i Norge) 😉
            Jada, hun forsto meg godt. De flyttet til Norge i 1965, så hun forsto norsk veldig godt. Men sitt morsmål talte hun i alle de årene. Sånn er det for oss her også. Dansk er lett å lese, men ikke like lett å forstå når noen snakker 😉
            Jeg har prøvd din magnolia en gang, men den døde. Jeg har lyst til å prøve den på ny. I dag har det vært 16 grader her, og ikke noe vind. Deilig!

          • Så lærte jeg det. Egentlig utroligt at hun kunne holde fast i sit modersmål. Også lidt dumt, synes jeg, men jeg tror, jeg hurtigt ville blive smittet af både accent og ordenen.
            Vi har ikke haft det helt så varmt, men alligevel dejligt. Desværre har vi det også tørt.

  5. Hej Lisbeth

    Festligt hvis den milde vinter har fået bærene til at gære, de er jo let giftige for os, men måske fuglene er immune?
    Solsorte er jo flotte fugle. men forstår godt i ikke vil have dens lopper i hovedet!

    Ha en dejlig ny uge

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg ved ikke, om det er muligt, at bærrene gærer, men hvorfor ikke? Det kunne jo forklare søgningen 🙂
      Niks… ikke lopper ned af ryggen uanset hvor flot den er. Uh, det klør helt ved tanken.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  6. På de solrige dage har jeg lavet en del havearbejde og jeg har på nært hold oplevet hannernes ivrige kampe om damerne og en enkelt han byggerede rede på sydgavlens halvmur oppe under taget, godt gemt bag en meget høj Dronningebusk. Sidste uge piskede “Fru Olsen” rundt omkring mig, mens jeg priklede stiklinger og hun nappede af den muld, som jeg tabte på jorden, hun fandt mos og andre lækkerier, som hun forede reden med. Reden er bestemt ikke noget arkitektonisk vidunder, men sikkert lun og dejlig. Og jeg opdagede, at hun også havde raseret en krukke med tulipaner 🙁 – men bare fru Olsen var glad, så var jeg også – og nu ligger hun og passer godt på sine æg. Stærene har efterhånden også fundet sig til rette i redekasserne og nu venter vi bare på, at der kommer blade på hækken, så småfuglene også kan komme i gang med deres byggerier og familieforøgelser 🙂
    Jeg elsker din beskrivelse om, at fuglene også kan få “en lille fjer på” – måske jeg skulle anskaffe sådan et par buske 😉

    Svar
    • Hej Tove
      Det lyder simpelthen så hyggeligt med alle dine fugle, og du er vist god til at observere… ‘Fru Olsen’ ;-))))))
      Vi prøvede engang at flytte reden fra porten og ud i en platstikurtepotte, som vi surrede fast i en busk i nærheden af porten. Solsorten fandt faktisk reden og tog den til sig, men desværre fandt skaderne også reden. Reden ligger klart bedst i porten. Bare vi ikke brugte den selv. I flere år lod vi potten blive siddende, efterhånden som busken lukkede sig, men det havde ingen interesse for solsorten.
      Det er lidt sjovt at forestille sig, at bærrene måske gærede og skabte ekstra fest 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Fugle må have en god hukommelse. Jeres solsort kan ikke glemme sit fantastiske hjem i porten. Vi har
    tilsvarende besøg af svaler hvert år, som med usvigelig sikkerhed vælger bilgaragen, hvis døren derind tilfældigvis står åben, fordi de fik lov til at bygge rede der det første år. Det gør ingen forskel, at vi holder døren åben ind til brændeafdelingen, hvor de gerne må være.

    Svar
    • Hi-hi, Marie, jeg kan lige forestille mig det. Det SKAL være bilgaragen, selv om der sikkert er lige så fint inde i brændeafdelingen.
      Ja, måske de kan huske…? Men hvor gamle kan de mon blive? Vi har haft balladen i alle de år, vi har boet her. (Vi døjer også med svaler lidt senere. De er mindst lige så ihærdige).
      Men ellers er det jo da hyggeligt med fugle i haven.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Hi hi, der har nok været sviregilde for solsorte i jeres have. Det er da meget sandsynlig at bærrene har været gæret efter den milde vinter og det skøre forår.
    Vi havde problemer med svaler forrige år. De insisterede på at bygge rede i vores haveindgang,, tosser,, døren er jo kun åben når vi er hjemme. Så de ville jo ikke kunne kommer ud og ind det meste af dagen. Men hver weekend forsøgte de at bygge rede. jeg kan da bedre forstå jeres solsort.. Tæt på jer betyder vel større sikkerhed for kat og eventuelle andre fjender.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Er det ikke utroligt, at sådan nogle fugle kan være så stædige? Man skulle jo synes, de kunne udnytte tiden bedre ved at bygge et andet sted og ikke et sted, hvor jeres dør er åben en gang i mellem. Skør historie.
      Der er ingen tvivl om, at vognporten er et meget trygt sted, og vi har da også talt om at lade både solsorten og svalerne få lov, men det er altså svært at undvære bryggersdøren. Og vores cykler bliver overski.. Og alt det andet, vi har derinde. Det dur simpelthen ikke.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Det er da godt at fuglene kan finde sammen og hygge sig med en festlig påskefrokost, når nu vi andre ikke må …

    Hilsen Elna

    Svar
    • Ja på det punkt er alt heldigvis ved det gamle 🙂
      Og jeg har god tid til at more mig over dem.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. First of all let me say that your house is lovely. It is wonderful to have birds nesting in close proximity, but as you point out they do not always choose the most convenient place. Stay well during these difficult times. Best wishes, David

    Svar
    • Thank you David.
      No the birds do not understand humans 😉 I still wonder if the berries were alcoholic. That might explain the human behavior: Drinking, singing and tumbling around.
      Take care you too – with your beautiful bird mask.
      Lisbeth

      Svar
  11. Det er dejlig livsbekræftende når solsorten vender tilbage og insisterer på at bygge rede på sin yndlingspost 🙂 At du har været leveringsdygtig i lækre måske gærede bær, så de har kunne smæske sig er helt skønt.
    Jeg blev så glad igår da jeg så en solsort bade i spejlbassinet for jeg håber jo at få fugle i haven.

    Svar
    • Jeg er utroligt glad for solsorten. Den er så smuk og synger så pænt. Og jeg ville ønske, den ville bygge rede et af de andre velegnede steder. Jeg synes i hvert fald de er velegnende.
      Jeg ved ikke, om bærrene kan gære, men der er ikke ét tilbage, så noget har der nok været 😉 Jeg bytter gerne for en sang.
      Badende solsorte er noget af det muntreste. Jeg havde engang en lille dam i en have. Her havde jeg lagt en træstamme skråt ned i, så fugle osv. kunne komme til vandet. Her sad solsorten tit på et par cm vand og baskede og plaskede. Jeg elskede at sidde og se på det. Det har jeg desværre ikke mere… men så har jeg alkoholiske bær i stedet.
      Du får garanteret mange fugle, så godt tilplantet din have er.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Hej Lisbeth,
    Dejligt smil over solsorten 🙂 Vi er for små 5 år siden flyttet lidt udenfor København efter og have boet midt inde i storbyen i over 25 år. Vi flyttede i et lille rækkehus med tilhørende have, alt skulle og skal stadig læres af byborene også det med fulglelivet – tror dem der boede her før ox også havde et godt forhold til solsortene. Vi har i hvert fald et par boende i haven, han roder i mine krukker og hun går ganske tæt på mig når jeg fjerner ukrudt i bedene. Sidste år havde de lavede rede i hækken og min mand så den ikke før han havde blottet reden. Vi blev dybt ulykkelige og prøvede og dække reden til med grene. desværre uden held for da vi kom hjem dagen efter lå reden og to skadet unger på græsset. Vi fik flyttet reden samt ungerne ind i vores skur (der havde de lige haft rede tideligere ) reden blev lagt forsigtigt på en stol i døren, vi sad pænt og kiggede på den indtil vi vidste mor og far havde fundet reden og døren blev lukke ind til skuret så de ikke kom mere til skade. Vi ringede efter dyre Falck fordi vi var nervøse for ungerne, han kunne ikke tage dem med da der allerede var optaget alle steder med andre fugleunger men vi lærte og sætte fuglemad og sukkervand frem til ungerne inde i skuret og vi jublede da ungerne en efter en forlod vores skur flyvende. Vi bilder ox stadig ind de lever i bedste velgående 🙂 men hvor har vi smilet og grinet af ox to gamle der sad oppe på terrassen og heppede på at forældre skulle opdage vi havde flyttet deres rede i sikkerhed og prøvede og hjælpe dem. Tak for din blogg, have hilsner fra Joy

    Svar
    • Kære Joy
      Tak for en dejlig livsbekræftende historie.
      Solsorten er på mange måder en meget hyggelig fugl.
      Det med hækken skal man passe godt på, men det gør I nok også fremover ;-))) Det er bedst at klippe den i det helt tidlige forår og/eller når ynglesæsonen er slut i juli-august.
      Jeg er imponeret over den fantastiske indsats I gjorde, og hvor er det skønt, at I fik dem på vingerne. De er måske blevet i haven, så I ser dem hver dag nu… <3 Jeg kan sagtens forestille mig at I har siddet og heppet :-)))
      Vi flyttede engang en fuglerede fra vognporten og ud i en urtepotte i en buske. Forældrene fandt den, men det gjorde skaden desværre også.
      Selv mange tak, fordi du læser med 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Nu lyder det til, at du har en temmelig fingernem mand. Jeg kendte engang en familie, hvor manden hvert år satte et ‘tag’ op over bagdøren, fordi en solsort absolut ville bygge rede over døren. På den måde fik begge ‘familier’ fred for hinandens gener. Et stykke plexiglas kunne vel gøre det.
    Ude på landevejen kommer der ganske få biler for tiden. Men i min store have er der en trafik og fløjten af den anden verden. Solsortene leger drengene efter pigerne, og mange småfugle kommer for fulde fart på kryds og tværs, så jeg vist må ud og lede efter nogle lyskryds. Min 100 år gamle bøg sprang helt ud forleden, bøgehækkene kommer så småt efter, og den ene rododendron efter den anden står i fuldt flor. Rapsmarkerne blomstrer og alt ånder af liv og idyl.
    I denne tid skal man huske at frydes over alt det gode i livet og ikke lade vira overskygge sindet.

    Svar
    • Kære Elsebeth
      Det lyder skønt hos dig. Dejlig beskrivelse. Jeg er vild med solsorte og deres fløjten og faren rundt, og måske vi skulle overveje sådan et bræt (manden er ganske rigtig ret finternem). Vi synes jo ellers, vi har tilbudt en fin byggegrund fem meter derfra under lysthusets tag, men næææh, det dur ikke ;-))))
      I dag er her sol, og det er så dejligt lysegrønt derude. Vi skal nemlig huske at skønne på det, som du så klogt siger.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar