Små træer til en lille have – nemt skal det ikke være

Efter at vi fældede vores kæmpestore og skrantende magnolia i sidste måned, kørte vores hjerner på højtryk: “Hvad skal vi plante for igen at have dejlig flimmerskygge?”

Jeg fik heldigvis mange gode forslag i kommentarer til indlægget ‘Den dag, magnoliaen døde’, og alt har været taget op til overvejelse, så tusind tak for input. De har været med til at spore os ind på en løsning.

Pergola

Vi lagde ud med at beslutte, at den seks meter brede magnolia, der stod i et bed på ca. 2½ x 8 meter, skulle erstattes af 3-4 mindre træer af samme sort. Da vi imidlertid ikke kunne beslutte os for sorten, overvejede vi en form for pergola og endnu en lille terrasse (vi har i forvejen 35 siddepladser på 350 m2, så tanken ligger os ikke fjern), men vi syntes til sidst, at træer ville være det pæneste frem for endnu en konstruktion.

En pergola skulle placeres i stedet for magnoliaens krone mellem baghus tv og kaffehus th. Det blev lidt for mange konstruktioner til vores smag.

 

Egenskaber, som vi ledte efter

Vi opstiller altid en masse krav og ønsker inde i vores hoveder, når vi skal anskaffe/etablere nyt. Jeg bruger det som en facitliste for at kunne sortere i de utallige muligheder, vi opstøver: “Dur ikke væk” – og så er der ingen grund til at snakke mere om dét træ.

Jeg har to typer krav – eller egenskaber: Dels nogle ubetingede, der SKAL opfyldes, og så nogle, som jeg bare gerne vil have opfyldt så mange af som muligt.
De ubetingede egenskaber, som vi ledte efter til de fire nye træer var:

  • Sorten skal passe til en lille byhave og ikke blive gigantisk i løbet af de 20-25 år, hvor vi kan forvente at bo her. Jeg skal ikke fælde udvoksede birketræer på et frimærke, når jeg er 85 år. Det var rigeligt at fælde magnoliaen. På den anden side set skal sorten også have en vis grokraft. Forrige år plantede jeg en 80 cm høj Nyssa Sylvatica. Den voksede 5 cm sidste år. Jeg ender med at kunne tage den med i en urtepotte, når jeg skal på plejehjem.
  • Planterne skal have ‘en vis højde’ ved anskaffelse, dvs, højere end mig. Det er træer, jeg skal bruge.
  • De skal kunne fås i Danmark. Jeg vil ikke have 2-3 meter høje planter sendt fra udlandet. Hvis de er grimme ved ankomst, orker jeg ikke at klage, endsige returnere. Dette krav – sammen med de to næste – eliminerede rigtig mange muligheder.
  • De skal kunne fås nu (jeg har før prøvet at bestille noget, der skulle komme til efteråret, og da vi så kom til efteråret, kunne de alligevel ikke skaffes). Jeg har ingen tålmodighed.
  • Vi skal selv kunne bære planterne. Vores nabos ældgamle lindetræ gik ud forrige år. De fik plantet et 8 m højt nyt træ sidste år. Det blev leveret på en kæmpe lastbil og sat ned med kran (de har nemlig have ud mod vejen). Vi kan ikke engang få en gaffeltruck ind i haven, så nogle af de rigtig store træer, jeg ellers fandt hos jyskplantesalg.dk efter et super tip, faldt desværre for dette krav. Vi overvejede, om vi kunne samle en flok unge stærke mænd, som kunne slæbe, men fire mænd, der bar fire træer ind i et staudebed… Kan I se det for jer? Det skaber fæle associationer til molbohistorien om dem, der bar en mand ind i kornet, for at han ikke skulle træde det ned, mens han jog den stork væk, der trampede kornet ned. Godt nok bor vi i Nationalpark Mols Bjerge, men vi behøver jo da ikke at genopføre historierne.
  • Kronen skal være lysåben – en vis beskæring kan jeg sagtens leve med (og såmænd også godt lide), men ikke en fast årlig udtynding, og vores drøm er let flimmerskygge. Det er det bedste, jeg ved.
  • Det må ikke være ‘noget sart noget’, der får sygdomme eller fx lus, eller som ikke ville kunne tåle beskæring (ligesom magnoliaen), eller som ville kræve særbehandling i form af ‘ekstra dræn’, ‘fugtig jord’ osv. De skulle kunne gro i det, der er på stedet, inkl. frost, sol og vind.
  • Bladene må ikke være gulfarvede  –  jeg har altid syntes, at buske og træer, der har helt gule blade, ser syge ud. Som den afdøde magnolia:
Gule blade er moderne for tiden, men dén går altså ikke her på matriklen.
  • Der må ikke være noget, ‘der falder ned’ i havesæsonen, fx paradisæbler, for vi har en sti og en trappe, der passerer under et par af kronerne, og det har vi dårlig erfaring med et andet sted i haven, hvor to Malus ‘Gorgeous’ smider æblerne allerede i september-oktober, hvilket bliver det rene smat at træde i. Samme ulempe havde i øvrigt også den afdøde magnolia, fordi kronbladene, der faldt i million?vis, var glatte som bananskræller, og man skulle passe meget, meget på ikke at lave ‘en Anders And’ og knalde baghovedet ned i brostenene.
Sådan en glidebane af magnoliablomsterblade – eller andet nedfald – ville vi ikke have igen.

Det var ikke så lidt at forlange, men jeg tror på, at det på den lange bane kan betale sig at gennemtænke den slags og finde så godt et match som muligt.

De ønsker, der supplerede de ubetingede krav, var næsten uendelige, og vi vidste godt, at ikke alt kunne opfyldes, men noget af det, der på en eller anden måde skulle opfyldes, var:

  • Træet skal helst kunne to-tre andre ting end ‘bare’ at være en grøn krone, fx: Farve i udspring, blomster (evt. med duft), frugter (der evt. kan spises), høstfarver, vinterpæn, fx med frugter, bark, stedsegrøn el.lign. Små haver skal ‘performe’ maksimalt pr. kvadratmeter.
  • Kronen må gerne være bredere end høj. I hvert fald skal den gerne være bred, at vi får fuld effekt af at ‘gå under noget’.
  • Bladene skal helst være grønne. Gulfarvede er som sagt et no-go, men vi vurderede også, at fire rødlige kroner nok ville være for dystert. Dermed røg et par kandidater blandt paradisæbler.
  • Eventuelle blomster må helst ikke være pink-lyserøde i en nuance, der ser grim ud til den teglfarvede væg bag bedet, fx en del japanske kirsebær.

Den endelige beslutning ver. 1

Jeg skal undlade at fortælle om hele beslutningsprocessen, men vi besøgte et par planteskoler, for at se, hvad der var, og vi traf hen over ugen flere endegyldige beslutninger inden sengetid. Beslutninger, som vi ændrede næste morgen.

En morgen besluttede vi, at NU var nok nok, og jeg bestilte fire grønne Tretorn (Gleditsia triacanthos) hos Jespers Planteskole, men betingede mig, at vi måtte komme derover og besigtige træerne (om de nu var pæne og ikke skæve o.l.), inden de pakkede dem til levering. Dagen efter kørte vi Holstebro.

Her stod ganske rigtigt fire Tretorn til os – uden et eneste blad. Jeg troede, de var gået ud, men fik så forklaret, at de først springer ud midt i juni. Og smider dem igen tidligt.
Så røg den beslutning. Dét havde vi lige glemt at overveje… altså, at der osse er planter, der springer sent ud. Og vi vil ha’ skygge, vil vi!
Der var ellers ikke noget galt med planterne, de var høje og nydelige.

“Shit!” (for nu at sige det lige ud).

Den endelige beslutning ver. 2

Min hjerne snurrede helt vildt og spolede igennem vores lange, virtuelle planteliste.

Mig: “Har I kobberbirk?”
“Jooh”, det havde de. Vi fandt to, der så pæne ud, men to træer gør jo ingen skov…
Den meget venlige ekspedient ringede for at høre, om han kunne skaffe to mere. De var nemlig fra en dansk ‘opdrætter’. “Jooh, de kan leveres til efteråret.” Den slags løfter hopper jeg helst ikke på. Hmmm….!

Havemanden fandt et par papirbarkløn. Til 2.000 kr. stykket. Hmmm…!
Heldigvis var der kun to af dem, så det behøvede vi ikke at overveje yderligere.

Jeg kunne huske fra min research, at Jespers Planteskole havde opstammet Cornus Mas. Det er en høj busk, man kan opstamme til et træ, og det var en af mine absolutte favoritter, da vi drøftede derhjemme. Havemanden var lidt mere lunken. Han syntes, at den meget åbne krone på tretornen var så pæn. Men det argument ku’ vi jo pludselig ikke bruge til noget – blade og skygge er vigtigere. Hmmm…!

Mig: “Jeg ved, I har Cornus Mas, hvor står de?”
“De står lige bag dig!”

Jeg snurrede rundt på stedet, og der stod en hel masse planter med blade på og i ok højde. Selv havemanden, der var løbet tør for andre ideer, syntes, de var duelige – faktisk ok.
Rask beslutning: Vi valgte fire eksemplarer med pænt afsatte grene og fik aftalt, at de skulle levere Cornus Mas i stedet for Tretorn. Uh, jeg kan ikke li’, når man står og aftaler sådan noget på en flise, men jeg satsede og betalte ekstra 400 kr. nede ved kassen.

De kunne levere om en uges tid.
Jeg havde imidlertid fået plantekløe af at se planterne, så jeg overtalte havemanden til, at vi skulle tage dem med hjem med det samme. Fire styks 2½ meter høje planter i en folkevogn…! Skal vi bare sige, at han ikke var begejstret.
Det lykkedes selvfølgelig. Vi har kørt værre ting hjem fra planteskoler.
Og så skulle jeg tilbage til kassen og have refunderet 149 kr., da planterne nu ikke skulle leveres. Jeg var godt nok spændt på, hvad jeg endte med at betale. (Jeg har betalt det rigtige.)

Træerne er på plads, og vi styrker os med en kop kaffe inden hjemturen.

Hjem igen

Endelig kunne vi drage østpå til Ebeltoft med fire Cornus Mas efter at være taget af sted om formiddagen efter fire Tretorn. Er det kun os, den slags sker for?

På vej hjem viste GPS’en os ikke op på den første tilkørsel til motorvejen. Hmmm! Sært, men det kunne jo være, den kendte en genvej, eller vidste at der var vejarbejde.
Lidt senere opdagede jeg, at der stod, at vi ville være hjemme om 6 timer og 37 minutter… Hmmm! Ind i rabatten med bilen og rode med teknikken… Jeg var kommet til at trykke på, at vi var på cykel.
Så snart det var rettet, fik jeg besked på omgående at vende bilen og køre op på motorvejen.
Er det kun mig, den slags sker for? (Havemanden synes, at GPS er noget unødvendigt pjat, hvis man bare skal fra Holstebro til Ebeltoft! Dér fik han lige et argument mere. Æv!)

Plantning og pletter

Vel hjemme i Ebeltoft blev planterne parkeret til dagen efter, hvor vi næste formiddag gik i gang med plantningen. Det var ikke helt ligetil, for al opgravet jord skulle i spande og bæres væk. Vi havde i forvejen båret kompost og stenmel ind til jordforbedring i andre spande, men til sidst lykkedes det, og nu står kornellerne i de to forskudte bede og fylder absolut ingenting, når man er vant til en 6 x 8 meter stor magnolia.

Med lidt god vilje kan man godt se fire små træer. De er bundet forsvarligt fast til bambusstokke – hvor har det dog blæst den seneste tid.

Nå, træerne er trods alt højere end stauderne, og så snart rødderne, der ikke er kræsne, har fået godt fat, regner jeg med, at vi i løbet af et par år har nogle små lækre træer, der bliver 4-6 meter høje med en fin, bred krone, der er lysåben, der kan beskæres, hvis det ‘høvs, der får efterårsfarver, der blomstrer gult i januar-marts, der kan få spiselige bær, der tåler vind og vejr og ikke rager lus og andet skab til sig*.

*Efterfølgende har vi spottet mistænkelige brune pletter på bladene… Jeg orker simpelthen ikke mere bøvl, og et af kravene var jo netop, at vi kun ville have sunde træer, men det må I høre om en anden gang, når jeg ved, om pletterne er alvorlige – planteskolen og jeg er ikke helt enige. Suk! Måske der kommer en ‘Endelig beslutning ver. 3’.

Foreløbig har vi besluttet, at ‘nu er det, som det er’, mens vi krydser vores små sorte havefingre.

Tæt på, kan man se de små trækroner, der med tiden skal danne et let tag over bedet.

Altså… det bed har været en konstant udfordring, siden vi flyttede ind for 15 år siden. (Læs fx  hvordan det hele begyndte med en irriterende lyd fra et vandløb, jeg ellers altid havde ønsket mig, eller om dengang jeg plantede 50 høstanemoner, som jeg fjernede igen efter et år,  eller den tragikomiske historie om hvordan vi tumlede rundt med gigantiske kampesten til ingen nytte – og endte med jernkasser.)

Det må da ha’ en ende.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg bliver glad for hver en kommentar, og jeg svarer på alle.
(Der kan gå lidt tid, før din første kommentar vises, da mit system tjekker for spam.)

28 kommentarer til “Små træer til en lille have – nemt skal det ikke være”

  1. Kjære Lisbeth

    Ja, det var litt av en historie! Det er ikke enkelt å bestemme seg, nei. Jeg har i det store og hele vanskelig for å bestemme meg, så jeg gjør om mye i hagen her 😉

    Det treet måtte jeg google, for det var helt ukjent for meg. Jeg krysser alle fingre og tær for at de må trives hos dere. Det var fornuftig å kjøpe såpass store trær, for det tar jo noe tid å få trær store. Hell og lykke med de!

    Svar
    • Hej Marit. Det er nemlig så forfærdeligt svært at beslutte sig, og derfor er det ekstra irriterende, når noget udefra-kommende ødelægger det hele ;-((( Nu håber jeg igen-igen, at vi er færdige med bedet ;-)))
      Interessant, at du ikke kendte træet. Det burde jo nok kunne gro hos jer.
      Tak – der er brug for alle gode ønsker .
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Skøn fortælling. Jeg er helt sikker på at blive glade for kirsebærkornel. De er vidunderlige!! De kan netop noget hele året.

    Svar
    • Tak, Liv 😉
      Jeg håber meget, at de grimme blade ikke er alvorligt, for jeg synes, det ganske rigtigt er et træ/busk med mange talenter, som jeg ser frem til at nyde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Krydser fingre og vander lidt mere i en laaaang periode. Hold da op det skal ikke være nemt, kan jeg tydeligt læse af din historie. Jeg har en grøn tretorn stående, som jeg selv har sået, og som er med blade nu. Jeg indrømmer, den er sen, men bar er den ikke. Den er ikke så stor endnu, men det er Nyssa sylvatica, som jeg må klippe yderste nye skud af, for at den ikke skal dække det andet, der er neden under. Cornus mas var lang tid om at blomstre, det tog år før der kom blomster, jeg er stadig ikke tilfreds med den, inden længe skal jeg ud og beskære den, den bliver alt for voldsom 🙁 Jeg husker ikke, at løvet var noget særligt om efteråret?? Nå men det siger Vikipedia, at det er.
    Undskyld hvis jeg drypper malurt i bægeret. Har I overvejet Kridtvejs Planter, han er ikke så dyr.
    Godt I fik dem ind i bilen, for fragt er meget dyrt fra Holstebro, så sparede I da lidt der. I skulle have besøgt Lønbæk Planteskole, nu I var i nærheden, der er spændende, men ikke store nok planter til jer.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Det er helt utroligt, som det bed har drillet os.
      Dryp du bare… alle sten må vendes 🙂 Tretorn er meget, meget smuk i væksten, men lige i det bed har vi ikke brug for et træ, der springer sent ud. Jeg håber, at min Nyssa også en dag bliver stor og skal beskæres, men foreløbig vokser det meeeeeget langsomt og det kommer til at vare mange år, før det kommer over hovedhøjde på mig.
      Jeg har læst, at Cornus Mas er længe om at blomstre. Det er ok, for det er ikke primært det, vi har det for, selv om det er en dejlig egenskab også. Dem, jeg har set, er ikke alle tætte, men hvis vores bliver det, lever jeg med det, for cornus er nem at beskære i modsætning til fx magnoliaen.
      Jeg har helt sikkert haft tjekket Kridtvejs + alle andre hjemmesider – de har nok ikke haft det, vi har ledt efter.
      Lønstrup har mange lækkerier, men som du skriver, ikke 2-3 meter høje. (Så vidt jeg ved.)
      Fragten var kun 149 kr., men så skulle jeg vente en hel uge på at få dem. Det havde jeg ikke tålmodighed til ;-)))
      Nu må vi se, hvad det bliver til.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Nej det er ikke sådan med tålmodigheden. Jeg tager til Kridtvejen i efteråret for at hente det, jeg har mistet i det tidlige forår eller noget magen til. Jeg har bestilt det allerede nu, så jeg satser på, at de har det. For os på en ikke brofast ø, koster det over 500 kr. at få sendt, vi er to der følges og deler udgifterne. Mærkeligt med din Nyssa, min er vel 3 meter nu. Hvis Cornus Mas ikke blomstrer får du heller ikke de eftertragtede frugter. Men du har ret, den er nemmere at beskære, tænker jeg end magnoliaen, det var nu ingen problem at beskære vores, men der er jo også forskel på haverne.
        Lønbæk har ikke høje, kun små planter, men det er et spændende sted at besøge, man ser jo samtidig haven.
        Nå ja vi har også prøvet noget kluns med GPS´en, vi skulle køre fra Silkeborg, det tager normalt en time, vi kørte i god tid og måtte køre stærkt til sidst, ellers havde vi ikke nået færgen 🙂 vi var næsten i Horsens.

        Svar
        • Det er forståeligt, at transport er dyrere til jer, så det er smart, at du har fundet en makker at dele med. Og ellers har du jo en god undskyldning for selv at drage afsted og få en tur ud af det.
          Jeg vil fortælle min Nyssa, at dens kusine på Samsø er meget flinkere til at vokse. Så må vi se, om det hjælper.
          GPS-bøvl må være virkelig skidt, når man skal nå en færge. Godt, I nåede det.

          Svar
  4. Cornus är vackra och fläckarna kan säkert komma sig av att de flyttats ur krukor och planterats. Jag upplever den som står här som väldigt frisk i bladen. Bären är goda men på den gigantiska busken här så blir det mycket bär och de faller på backen. Ibland har jag tänkt spänna ett nät eller duk under de veckorna den fäller bären – sylten ska bli god 🙂

    Min första tanke var – jag känner mig lyckligt lottad. Jag har möjligheten, senast i fredags, att besöka en grossistplantskola för buskar och träd. Och eftersom ägaren är extremt växtintresserad så finns det massor av ovanliga sorter hos honom och hans fru. I fredags trädde jag in 27 träd och buskar i en liten Volvo. Men jag kollar alltid att de höga träden är böjliga i topparna så att jag kan linda dem i en U-form när de når vindrutan. Och det är för övrigt sällan jag kommer hem med det jag tänkt…

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Jeg er spændt på pletterne. Der kommer desværre hele tiden nye. Nu får vi se, og jeg håber det bedste.
      Det lyder ikke så godt med de nedfaldende bær. Jeg havde ikke indtryk af, at der kommer mange – men jeg har kun viden fra litteraturen. Mon du har en helt særlig villig busk? Hvis bærrene venter med at falde af, til vi ikke går så meget i haven, så er det ok. Heldigvis er det kun det ene af vores nye træer, der rager ud over stien.
      Altså… sådan en planteskole er du vel nok heldig at have. 27 buske-træer er virkelig godt klaret. Jeg tror, vi er tæt på at have kørt det samme. Vi er eksperter i at pakke, og jeg har vel nok siddet med meget på knæene og mellem benene. Ja, det er godt, de er bøjelige 😉
      Bortset fra forleden, hvor vi decideret kom hjem med noget andet, så tror jeg aldrig jeg har prøvet kun at komme hjem med det planlagte. Det er vist en virus, som mange haveejere er ramt af.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  5. Det må være godt at være nået i mål med fire nydelige træer. Vores cornus mas er nok i hvert fald 5 meter højt, men har også mindst tyve år på bagen. Tretorn har sådan en fin vækstform og smukt, fliget løv; men tornene er forfærdelige, og det er faktisk irriterende at den springer så sent ud. Derfor har vi den ikke længere.

    Svar
    • De er så fine de fire små, grønne trækroner, og jeg ser en yndig og letløvet lund for mine øjne.
      Det vil være helt ok, at træerne bliver fem meter høje, så det lyder godt. Bare de er åbne, og det kan jo klares med saksen.
      Det var rart at høre om din erfaring med Tretorn. Det vil jeg fortælle Bens, så han ikke risikerer at ærgre sig 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Åh, du er altså sådan en god fortæller, Lisbeth! Jeg krydser fingre for, at de nye træer er sunde og snart bliver ligesom, I ønsker jer!
    Jeg har selv ret svært ved at forestille mig ting. Eller jeg tror, at jeg kan forestille mig tingene (det kunne fx være et bestemt træ et bestemt sted), men når virkeligheden banker på, sker det ret ofte, at forestillingen ikke holder. Så jeg må sige, at jeg sagtens kan genkende situationen (også den med vandløbet, den med høstanemonerne og den med kampestenene 🙂 ) Man skal se det, før man ved, om det er rigtigt!
    Kh Nana

    Svar
    • Selv tak, Nana. Det er godt at vide, at du krydser fingre sammen med mig, for jeg håber sådan, at træerne kommer sig. Men frygten lurer desværre. Øv.
      Åh ja, jeg forestiller mig og planlægger også en masse, men bliver, som du genkender, ofte overhalet af virkeligheden, for så er her pludselig for tørt, eller planten bliver syg eller… eller… Og du har helt ret: Der er intet så godt som at se det i virkeligheden.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Fnis fnis, sikke en rejse. og mange forebehold til det træ der skulle flytte ind hos jer. Men dem med de gule blade forstår jeg især godt. jeg har det nemlig på samme måde. Planten ser i mine øjne sygt ud med gule blade. Hosta med gule tegninger er dog ved at blive accepteret.
    Cornus mas er kirsebærkornel ikke osse. Det er super sundt. Vi har flere, dvs vi købte en lille busk et af de første år, og har siden lavet børn af det. Den oprindelige er nu opstammet til et flot bredt træ, der bliver holdt lidt i ave ved jeg klipper til vaserne om vinteren til drivning. Frugten ha jeg aldrig brugt. den får fuglene. Og den genere stort set ikke på gangen nedenunder. Men hvad de brune pletter er på din kan jeg ikke gætte, måske flytte, tørke skader?? Vores har aldrig fejlet noget.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor.
      Ja sikken en omgang. Jeg kender også Kirsebærkornel / Cornus Mas som meget sund, men jeg har desværre læst, at der siden 90 er kommet en svampesygdom til Europa, der ligner vores blade betænkeligt meget, og den kan ikke behandles. Nu må vi se. Jeg er jo heldigvis medlem af haveselskabet og har spurgt dem til råds. Det ku’ lige passe at det er os, der rager sådan en til os.
      Jeg håber meget, at mine træer bliver præcis som det træ, du beskriver: sundt og bredt med grene til drivning. Jeg troede kun, der kom få frugter, men det kunne da være sjovt at prøve at lave et glas marmelade. Det skulle smage godt. Du burde prøve 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth

    Alletiders at i fandt noget som opfylder kravene;)
    Bærene kender jeg som lidt sure, men de er jo luksus for fuglene, hvis de først får smag for dem.
    Jespersplanteskole har da et stort problem hvis jeres træer har en svampesygdom – du må vise billeder – kan det være Anthracnose? 🙁
    Jesper er jo miskendt for at gerne bruge kemi, Det er der nok ikke mange af kunderne der vil!

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg tror, bærrene er bedst som marmelade. Hvis det er til mennesker, altså 😉
      Ja, jeg mistænker, at det er Antracnose. Jeg har i mandags kontaktet Haveselskabet, dels fordi jeg gerne selv vil have et svar, dels fordi det må være af almen interesse, om det findes i Danmark og i hvilket omfang. Så snart jeg forhåbentlig ved noget mere konkret viser jeg naturligvis foto og svar. Har du set sygdommen i det virkelige liv?
      Antracnose kan ikke behandles med lovlige midler til privat brug, så det er slet ikke en mulighed, selv om jeg ville. Og det vil jeg ikke.
      Det med, at de bruger kemi, har jeg aldrig hørt. Mon ikke det gælder mange ‘plantesteder’. Jeg har tidligere købt planter derfra uden problemer. Nu får vi se, hvad den del af historien ender med.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Det er jo ikke til rigtig at vide, ikke hos mig selv – men ja, jeg har set noget der ligner… buske der så ret medtagne ud, med plettede og endda hullede blade. Det var på Høsterkøb planteskole, der vist har skiftet ejere siden….
        Jeg tror det mest er en planteskole ting – for varer der ikke trives, feks står tæt og i for lille potte i for lang tid.
        I skovbruget kendes det fra plantager, altså monokulturer, og kan være særdeles kostbart for ejeren.

        Svar
        • Jeg synes, jeg har set cornus med sådan nogle pletter/plamager før uden at tænke over det, men formentlig tænkt, at det måtte være svamp. Nu har jeg forsøgt at læse en masse om det, og kan ikke umiddelbart få det til at ligne almindelig svamp/rust. Jeg har aldrig set en helt sikkert diagnosticeret Cornus anthracnose i virkeligheden. Cornus anthracnose har kun været kendt i Europa siden 90’erne, hvorimod antracnose på andre planter formentlig har været kendt længe. Og sikkert med store tab.

          Svar
  9. Åh, hvor jeg dog kender den måde at tage beslutninger på. Grundig, grundig research. Fast plan. Urokkelig. Og til sidst kommer man hjem med noget helt andet. Mind you – det er ofte en bedre løsning. Men det er nu også sket, at det ikke var… Held og lykke med minitræerne. Går det ikke, kan du få et par hundrede selvsåede ahorn og ask fra os. Vi er i den grad leveringsdygtige 😀
    Kh, Karen

    Svar
    • Netop. Stålsat blik! Man ved, hvad man vil! Men: Selv den bedste plan kan aldrig erstatte rent svineheld, og nu håber jeg det bedste.
      Ahorn…. dem har vi selv, ellers tak. Asken må du også gerne beholde 🙂 Det er helt vildt som de sår sig. Og forputter sig. Pudselig opdager jeg en flere år gammel tingest inde i en busk. Og man skal være hurtig, får de sætter lynhurtigt dybe rødder.
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Tak for en vidunderlig fortalt historie! Jeg er vildt fascineret af dine analyser og overvejelser – det kunne jeg lære noget af! Ofte er det for mig noget med pris, og om jeg kan lide det! Det er ikke altid lige heldigt, men som regel bliver det helt godt 🙂 Men din tilgang er helt sikkert grunden til, at jeres lille, fine have er så veldisponeret og gennemført – og meget spændende. Jeg håber, jeres fine træer er sunde, og at det bliver, som I gerne vil!
    Nogen gange lever gpsen sit eget liv! Det er rart at have et kort i bilen også!

    Svar
    • Selv tak. Dejligt, at du læser med, og tak for de pæne ord. Det bliver desværre ikke altid genialt, selv om jeg tænker meget på forhånd. Det bedste, jeg fik ud af forberedelsen denne gang, var, at jeg kunne finde på nogle alternativer, da vi stod der. Men ja, vi har planlagt selve kompositionen af haven i detaljer – med plads til løbende impulstilretning.
      Jeg håber virkelig, at træerne er ok. Nu har jeg lissom vænnet mig til dem.
      Den der gps har reddet mig mange gange, også selv om der ryger en sviptur ekstra på en gang i mellem. Men jeg er også totalt håbløs til at finde vej.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Da jeg selv har en lille bitte have (med 5 siddeområder) er din blog en stor inspiration….. Ja gps kan være interessant… Jeg var (demonstrativt tavs) passager med en fører der skulle fra Århus til Jelling…Han insisterede på at bruge funktionen hvor man råber adressen til GPS’en… . Og da vi var i Herning kunne han godt se at der var noget galt Ang tre-i-én træer, synes jeg at amelanchier er svær at slå… Blomster, bladfarver, bær….. Håber at pletterne foretager sig på jeres træer. Hilsner AM

    Svar
    • Kære Anne
      Hvor er det dejligt at vide, at du kan finde inspiration på bloggen. Små haver kan nemlig sagtens byde på mange oplevelser, og jeg bliver helt glad af at høre, at du har fem siddeområder. Det gør en have mindst dobbelt så stor 🙂
      Herning/Jelling… ups – jeg har heldigvis aldrig prøvet at indtale. Forhåbentlig skulle I ikke nå frem til et tidspunkt. Bagefter er det en sjov historier ;-))))
      Du har helt ret. Amelanchier er et rigtig godt bud på en lille træ, der kan meget. Den må på overvejelseslisten, hvis det skulle vise sig, at der er alvorlige problemer med cornusserne. Jeg håber virkelig meget, at planteskolen har ret, og at det bare er rust, der fortager sig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Cornus Mas, sikke en god beslutning! Jeg elsker den og kommer fluks i tanke om at det skal være erstatning for den sydbøg som døde efter kort tid her i haven.
    Ej-men det er ikke nemt at tage så stor en beslutning for man bytter ikke lige fire træer ud fordi man valgte forkert, så der forstår jeg jer godt. Jeg er også helt med på det med at købe træer som har knæhøjde – det går ikke og det går heller ikke at vente flere dagen før man kan plante når beslutningen er taget og træerne købt 🙂 Jeg griner nu alligevel lidt – selvom jeg har det lige sådan.
    Ja nu er det bare at vente på at kronerne vokser og den første blomstring til marts og dertil har I jo op til flere siddepladser i haven.

    Svar
    • Tænk, har du også ting, der dør. Du, der er så god til at få alt til at gro.
      Cornus mas er meget smuk, og korneller i det hele taget, synes jeg, er nemme at have med at gøre. Forhåbentlig får vi has på de brune pletter på bladene. Det var i hvert fald dejligt at få en god højde, for stigende alder og manglende tålmodighed kræver store planter. Jeg kan sagtens grine med, men sådan er det ;-))))
      Vi har lavet et par ekstra siddepladser under en af kornellerne, så det bliver fint 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Lisbeth (countryliv) Annuller svar