Ser man det…

Som regel går langt det meste nogenlunde planmæssigt her i haven, men ind i mellem forbavses jeg over dette og hint.
Som for eksempel da min sorte Tropaeolum ‘Black velvet’, som jeg såede i foråret, endelig sprang ud i sidste uge – og var orange!

Nåh!!!
Een har næret en gøgeunge!

Dén overraskelse svarer til dengang jeg købte gule Apeldoorn tulipanløg med hjem fra løgmarked i Amsterdam, gravede dem ned i en kold oktober – og de sprang ud i rød.

Hmmmm… ser man det!

Eller da jeg forleden morgen pludselig fik øje på et par figenblade, der var anderledes end resten af træet – helt uden de kendte indskæringer.

Hvorfor nu lige dét blad? Og hvorfor lige i år? Jeg er sikker på, de ikke har set sådan ud før. Det ser nærmest ud som om, det er en hel gren, når jeg graver i bladmassen.

Jeg har også en buskvedbend (Hedera helix ‘Arborescens’), der bliver lavere og løsere i væksten end samtlige andre buskvedbend her i haven (vi har måske 20 styks). Den lave og løse fætter har tillige kæmpestore blade, der er rent ovale, i modsætning til de normale blade, der i forvejen er ret store og kan have lidt indskæringer. Se bare nedenstående store blad midt i billedet og det normalt store blad nedenunder:

Ser man det. Er der måske ligefrem opstået en ny sort? Hm-hm…

Og tænk på mit idiotiske fyrretræ (Pinus parviflora ‘Negishi’), som jeg har vist før. Det drejer både topskuddet og samtlige sideskud over mod samme side.

Det er muligvis, fordi den er lavet af et sideskud, der ikke ved, at det skal blive til et træ, der vokser lodret, men mærkeligt er det, og jeg må sige, at jeg vedvarende undres.

Mærkeligt er det også, når Almindelig Fingerbøl (Digitalis) laver en rund og symmetrisk blomst, nærmest en opret klokkeblomst, øverst på blomsterstænglen med de velkendte fingerbølblomster ned langs stænglen. Det er ikke et ukendt fænomen og har ligefrem et navn, nemlig Pelorie, men hvorfor lige dén plante?

Hmmm… nå… jaså…

Pelorien er et arveligt fænomen, og der må i sin tid være føget et peloriefrø ind over hækken.

Herunder kan I se en hel lille peloriegruppe, der står samme sted som dér, hvor jeg i 2014 observerede den første plante. Farvenuancen er anderledes, men top-blomsterne, som der i år er tre af, er fortsat pelorier og må være tip-tip-oldefrø efter den første plante.

Ser man det!
Ja, sådan er der så meget at gå og holde øje med og undres over.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

34 kommentarer til “Ser man det…”

  1. Wow, sorte tropaeolum – hvor lyder det smukt!  Det har jeg aldrig set, men de er også dejlige i orange og gule.  Ja, du må have næret en gøgeunge 🙂 
    Det er sjovt, når man oplever noget usædvanligt i haven.
    Jeg havde fx et egern med kun tre ben i haven for nogle år siden.  
    Mange hilsner fra Gitte

    Svar
    • Jeg glædede mig også vældigt til mine sorte tropaeolum – de ville være fantastiske sammen med mit sorte bindingsværk og røde vinduer. Dét er de orange ikke, så pludselig fik jeg orange tropaeolum et andet sted 😉
      Nååååh, det lille egernpus – alt levende kan overraske.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Sådan er der nemlig så meget. Naturen er underfuld, og den giver ikke op eller retter ind. Arter og sorter uddør, nye kommer til – både i flora og fauna. Men sådan en sort tallerkensmækker ville være rigtig flot. Jeg venter på de lysegule, Milkmaid, der står sammen med de gule nicotinia. Begge har knopper, men endnu ingen blomster.
    Kh Karen

    Svar
    • Ja, den slags overraskelser kan man lige så godt tage med det gode humør, og hvis din lysegule tallerkensmækker bliver sort, så er jeg aftager ;-))))
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Ja naturen kan man ikke styre, nogle gange bliver menneskebørn heller ikke helt, som man troede. Med planterne er det spændende iagttagelser, du har gjort dig. Jeg når ikke så tit at gå i detaljer med mine, men der skal nok også være afarter imellem og pelorier imellem, fingerbølblomsterne bliver tit anderledes.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Det er ganske sjovt med alle de små afvigelser og overraskelser, men når det er buske og træer, der skejer ud, kan det knibe med grimassen.
      Du har sikkert også pelorier, hvis du har mange digitalis – du må huske at kigge efter mens du spæner rundt med vandkanden.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Hvor er det herligt – noget af det, for orange tropaeolum og røde tulipaner er ikke herlige, når de er købt som noget helt andet. Jeg har lige som du erfaret at man ikke skal købe tulipanløg i Amsterdam 🙂
    Jeg kan rigtig godt lide den pelorie og de ovale blade i heders har jeg også set i buskvedbend.

    Svar
    • Jeg forsøger at tage de forkerte farver med godt humør, men er da osse lidt ærgerlig over, at den der krukke med sorte tropaeolum’er, som jeg har glædet mig til, ikke bliver til noget.
      Jeg forestiller mig, at jeg skal stiklingeformere ‘den anderledes buskvedbend’. Bladene er mere end dobbelt så store som de almindelige buskvedbend, så det kunne være sjovt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Perhaps it’s good to have these surprises in the garden. I suppose it can be disruptive if you have planned a colour scheme, but other than it is exciting to discover something unexpected.

    Svar
    • It certainly is ok – most of the time – but if it is major obstacles – like my crazy pinus – it can be hard to keep smiling.
      But it is important to remember, that the unexpected sometimes is better than planned.
      Regards Lisbeth

      Svar
  6. Hej Lisbeth

    Jamen ja, det er jo en af glæderne ved at have have! – Man er først sikker på noget når det er sket:)
    Alt du viser har jo sine grunde, og det er super at undres og finde ud af sammenhænge blive lidt klogere på det hele!

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Ja, heeelt sikker kan man aldrig være, og noget af det er jo direkte morsomt. Frøene og løgene, der er leveret i forkerte sorter, hører bestemt til den kategori.
      Jeg så engang en blå hyacintmark i Holland. Den var kæmpestor og blå så langt øjet rakte. Ét sted i det blå hav stod en rød tulipan. Klart en fejl, men det så hammergodt ud 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  7. Hej Lisbeth

    Ja, ser man det ja Hageverden slutter aldri å overraske, og det er jo det som er spennende med å ha en egen hage. Jeg har hagen full av digitalis, men jeg har kun sett på bilder den store blomsten du viser. Så morsomt at den finnes hos deg.
    Jeg har en gang sådd den sorte blomkarse. Jeg må dessverre si at den er ikke sort, men mer burgunder. Den ble sånn her, men hvem vet om du får en sort blomst
    Ditt idioriske furutre har kanskje et instink om å bli til en topp på treet? Siden den er laget av et sideskudd vil jeg nesten tro det. Jeg har et lerketre her (Larix), og et år i et kraftig vindvær så knakk toppen på det. Nå kommer det tre topper på det, og den ene av de tar nå ansvar og skal lage en egen topp. Naturen ordner opp på sin egen måte

    Svar
    • Hej Marit
      Det er egentlig mærkeligt, at du ikke har set en pelorie, når du har så mange digitalis, men den variant må ikke findes i nabolaget.
      Jeg har godt set på billeder, at tropaeolum vist ikke er helt ‘black’, men burgunder kunne have været ok. Orange nej!
      Din lærk må se pudsig ud med tre topskud. Tror du den selv kan finde ud af at lave én top, eller skal du mon ikke klippe to af dem af? Jeg har set det på gran, hvor der blev tre toppe.
      Samtlige sidegrene OG topskuddet på min pinus drejer vandret mod syd. Den er simpelthen bare DUM!, og jeg undres næsten dagligt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jo, jeg skal snart frisere hele lerken, for det har begynt å vokse mye i det siste. (Det er nok veldig naturlig akkurat det) 🙂
        Oransje er en farge jeg heller ikke liker, så det finnes nesten ingen planter her med den fargen.
        Det er jo litt morsomt med planter som gjør som de vil. Vi må nok bare akseptere det!

        Svar
        • Din lærk bliver sikkert fin efter en frisering 🙂
          Det er fint med overraskelser – til en vis grad. Og ja, vi må bare acceptere, at vi ikke har fuld kontrol.

          Svar
  8. There are surprises every year in the garden! I bought YELLOw Tropaeolum seeds, but they are bright orange. I have had also those monstruous digitalis, even this year. Well, the nature does what it wants!

    Svar
    • Hi Riitta
      Surprises are good – in a certain amount. And orange when we dream of black ore yellow are one of the disappointing suprises.
      Some of the digitalis pelories are quite beautiful. Some are more weird. Nature certainly does what it wants 🙂
      Best regards Lisbeth

      Svar
    • Hej Britta – Tusind tak. Jeg må prøve at tænke på det som en forhekset eventyrhave – især når jeg ser på de mindre heldige ups’ere (fyrren fx).
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Det er helt fint med overraskelser, synes jeg, men en orange blomst i stedet for en sort er nok lige i overkanten. Jeg er rigtig glad for den orange farve, men den er en af de farver, der skal placeres med omhu.

    Svar
    • Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke havde nået at tilplante en krukke på gårdspladsen med tropaeolum’erne. De står stadig i deres små potter, og jeg arbejder nu i stedet på at finde en ledig krukke oppe i Bispegården, hvor jeg har andre orange nuancer. Det skal nok blive fint, men jeg havde glædet mig til de sorte…
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Det er sjovt når naturen leger. Dog kan det være lidt surt hvis man har sat næsen op efter en bestemt farve. Især hvis frø-løget er købt. man er ligesom forberedt på “sporter” hvis man selv har lavet frøet.
    Pelorien, det navn kendte jeg ikke ,, men jeg har osse haft et par digetalis der lavede sjov.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Enig Gunvor: Det er sjovt, når naturen ‘leger’, men når nogen har solgt noget forkert, som jeg er sikker på, at både frø og løg er, så er det mest bare surt.
      Det er en skør variant, når digitalis laver sådan en topblomst. Man skulle tro, det kun var på fremavlede sorter, men det skulle også kunne ske på de ‘naturlige’, så vidt jeg ved. Pudsigt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Naturen är fascinerande – det blir slutsatsen. Å andra sidan så har såna där spännande genetiska förändringar gett oss många fina kultivarer till trädgården. Tallen – varför inte korta in de långa årsskotten så blir den mera kompakt och helt annorlunda.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Det er supergodt, når forandringer sker hos nogen, der opdager det og har muligheden og interessen for at opformere. Det er jo en meget lang proces, men det er bestemt spændende, når vi i sidste ende kan købe nye varianter.
      Min mand har faktisk beskåret den i år, så den er lidt kompakt, og vist har det hjulpet, men alle nye skud drejer fortsat mod syd, og jeg må indrømme, at det irriterer mig. Jeg tror, den lever ‘på lånt tid’, som vi siger i Danmark.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  12. Der er vist ikke andet at gøre end at omfavne gøgeungerne, anarkisterne og oprørerne – de dukker op hist og pist og stikker en kæp i hjulet i forhold til nøje planlagte farvetemaer og billeder i ens hoved. Længe leve mangfoldigheden! (måske går jeg ud og hiver den pinke cosmos op, som er dukket op i det hvid/gule bed – afventer lige, om der er andre af samme type – for så er jeg måske bare nødt til at affinde mig med det, hvis jeg ikke vil have store huller i bedet…) Men sådan er der jo så meget!

    Svar
    • Ha-ha du beskriver det rigtig godt, Aase, for vi vil gerne være large og gå ind for mangfoldighed… – bare ikke liiiige i dette eller dette bed 😉
      Jeg ville nok også ærgre mig over pink i et hvidgult bed – mon de andre ikke dække hullerne, hvis de får pladsen? Ja, sådan er der i sandhed så meget.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Sikke man kan blive snydt! Ærgerligt men alligevel lidt sjovt med de overraskelser haven (og frø- og løgleverandører 🙁 ) kan diske op til os. Vi kan ikke andet end ryste lidt på hovedet og få det bedste ud af det. God ide med de mørke tallerkensmækkere – dem skal jeg måske prøve næste år.

    Svar
    • Hej Sydney
      Ja sådan er det vist bare, men alligevel ærgerligt, når man har brugt tid og penge på noget, der viser sig at være forkert. De mørke tallerkensmækkere er superlækre i farven – i hvert fald på billeder, for jeg har det jo desværre til gode at se i virkeligheden.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Sikke nogle løjer – men sort tallerkensmækker ville have været superflot.
    Det mest ærgerlige er nu nok dit fyrretræ, som du jo har kæmpet med – det andre ting er mere i småtingsafdelingen – ja, måske lige bortset fra figentræet, men det er vel bare at favne det.
    God weekend.
    kh Ulla

    Svar
    • Fyrretræets løjer er ganske rigtigt lidt mere end irriterende, og det er faktisk lykkedes os forleden, at finde en sjov erstatning, men det viser jeg billeder af, når vi er kommet så langt.
      Figentræets blade er vist bare en sjov variant.
      Tak i lige måde. Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar