Sådan laver du søjleplanter af frugtbuske

I sidste uge fortalte jeg, at jeg har ribs- og solbærbuske, der vokser i søjleform.
Der er flere, der har spurgt, hvordan de er lavet, så her kommer min ‘opskrift’.

Buskene er helt almindelige frugtbuske.
Jeg har solbær og ribs, men stikkelsbær, solstik og lignende frugtbuske er også egnede.

Samtidigt med, at jeg planter busken, banker jeg tre pinde ned, som grenene kan bindes ind til. To eller fire pinde/grene kan naturligvis også bruges. Det er helt, som du har lyst til.

Ribsbusk formet med tre bærbærende søjler.

Pindene

Pindene bliver sat ned med vatterpas, så de står i lod, for sådan nogle javerter, der stritter lidt til højre eller venstre, bliver jeg søsyg af, og jeg skal jo trods alt se på dem mange timer hver dag. De skal helst være snorlige.

Jeg har ca 50 cm mellem pindene/søjlerne, så der kan komme luft og sol til grenene.

I starten brugte jeg bambuspinde, men de knækker efter nogle år, og selv om det selvfølgelig ikke er det helt store arbejde at udskifte, så føles det som ‘nu igen’, når vi efter fem år skal ud at finde nye lange pinde, binde grenene løse, hive de gamle pinde op og finde en lille stige og en hammer og et vatterpas og banke nye pinde ned, der står præcist lodret. Og binde op igen. Det burde kunne forenkles.

Galvaniserede rør

Da vi sidste forår skulle på den igen-igen med udskiftning af bambuspinde, valgte jeg at købe galvaniserede rør.
Zink (der bl.a. er det yderste lag på galvaniseret jern), er et materiale, vi i forvejen har i haverummet. Dels i rionettet, der danner skillevæg ind til næste haverum, dels på havemøblerne, dels på udhusets, havehusets og fuglehusets tag, i alle nedløbsrør og lidt til. Så galvaniserede pinde ville sådan set matche helhedsindtrykket bedre end bambuspinde.
Her er ikke ret japansk.

Materialet zink har vi mange steder, når først man begynder at kigge efter.

Hidtil har jeg kviet mig ved at betale prisen for sådan nogle rør til frugtbuskene. Vi har nemlig også tre (vand)rør, som vores opstammede rododendron er bundet op til, og de har kostet kassen… (men hvad gør man ikke for et træ, der er dyrebart, og hvis sådan en stamme knækker, er det en katastrofe. En ribsgren kan bedre tåle, at en bambuspind knækker.)
Men det kunne være rart at slippe for arbejdet med at udskifte, og nu er jeg jo ikke den, der giver op i første hug (“det kan da ikke passe at…”), så det lykkedes mig sidste vinter at finde nogle frugtbuskeegnede rør, der kunne betales for penge – i Dansk Skovudstyr.
Måske ikke helt logisk at koble ‘skovudstyr’ med en have på 300 m², men se nu bare her: Otte styks ½” galvaniserede hegnsrør á 230 cm leveret til døren i løbet af nulkommafem formedelst lidt over 500 kr., dét er altså et godt køb.
Solbærren fik skiftet pinde ved samme lejlighed, så nu er begge buske sikret en solid støtte.
Tilføjelse: Og det var så samtidigt endnu et bette nøk i den igangværende opgradering af haven fra optimist-version 1.0 til skavank-version 2.0.

Man kan indvende, at rørene er meget synlige, men dels bliver de lidt mere matte, når tidens tand sætter sig, og dels synes jeg, til min egen overraskelse, at de faktisk er ret flotte med de lange, lige linjer.
Nu står de ganske vist også i et haverum, hvor vi gerne vil have synlige, lodrette linjer, men alligevel… Jeg er mer’ end tilfreds.

Tre galvaniserede rør til venstre bag det blomstrende pæretræ. En nyplantet ribsbusk skal vokse op og lave tre søjler.

Opbinding og beskæring

Tilbage til opskriften på at lave de grønne søjler.

Når busken er plantet og pindene er sat godt ned, så trækker jeg de tre grene, der skal blive til søjler, hen til pindene og binder dem fast. Ikke stramt, så det kommer til at snære, men bare så grenene holder retningen.

De grene, der ikke skal bruges til søjler, lader jeg sidde på busken – i hvert fald et år. Dels for at bidrage til den samlede saftomsætning og etablering, dels for at have en reserve, hvis nu…

Herefter er det sådan set bare at lade busken gro og binde ind til pindene.

Der skal være afstand mellem søjlerne, så der kan komme luft og sol til klaserne med bær.

Nogle af de større sidegrene på hovegrenene binder jeg også op, men grene og blade må ikke danne så tykt et lag, at der ikke kommer sol og luft til klaserne.

Andre sidegrene klipper jeg af 10 cm fra hovedstammen, så søjleformen bevares.
Det kommer sig egentlig ikke så nøje. Buskene er nemme at forme, og der kommer hele tiden nye sidegrene, der kan bindes op, hvis noget kikser.

Foryngelse

Efter 4-5 år fjerner jeg en af hovedgrenene for at få gang i en ny frisk gren, der yder maksimalt. Næste år en anden hovedgren og tredje år den tredje. Sådan cirka.

Man kan ofte opleve, at buskene efter 10-15 år begynder at give mindre  (det kalder man, at de er ‘udbårne’), og så er det en god ide at udskifte hele busken.
Jeg skiftede min ribs sidste år, da jeg satte de nye galvaniserede rør ned. Busken var 12 år gammel og havde fået et knæk af tørken i 2018. I stedet for at forsøge at få den aldrende busk i gang igen med tvivlsomt resultat plantede jeg en ny.
Jeg synes, at min solbær også er ved at være lidt spagfærdig, så en udskiftning kunne være et klogt projekt i 2020.

Udbytte

Der er ingen tvivl om, at store fritvoksende buske giver flere bær end slanke søjler, men mit succeskriterie er ikke mængde, men morskab.
For et par år siden vejede jeg ribsudbyttet efter småspiseriet: 2 kg.

Da jeg bruger 500 g til en otte cm høj lagkage, kan jeg fabrikere fire store lagkager til gæster eller otte normale til os selv inden næste høst sommeren efter. Det rækker.

2 kg ribs fra en busk med tre søjler.

Bærskolen

Jeg håber ikke, at mine solsorte læser med i dag, for så går det helt galt fremover.
Det mest fantastiske ved søljefrugtbuskene er nemlig, at når en solsortemor lærer sine børn, hvordan ugiftige røde bær ser ud, så viser hun dem et billede af en almindelig ribsbusk. Søljeformer indgår ikke i deres pensum. Når ungerne slippes løs, kunne de derfor ikke drømme om at sætte næbbet i et af mine ribs. De holder sig til det, som arten med held har spist i generationer.
Jeg gætter i hvert fald på, at det er det, der er årsagen, for de har (syv ni tretten) aldrig spist et eneste ribs eller solbær.
Det gør til gengæld ældstebarnebarnet. Søjlebær er en vigtig del af hendes pensum her i haven.

Solbær kommer fra buske i Danmark og spises kun om sommeren. Basta!

Sorter

Blot til orientering: Min solbær er af sorten ‘Titania’.
Den gamle ribs, der er på billederne, hedder ‘Stanza’, og den nye, jeg plantede i foråret, er ‘Rovada’.
‘Stanza’ har sådan set fungeret perfekt, men jeg har erfaring for, at ‘Rovada’ (som jeg har haft i et andet haverum) slipper bærrene lidt lettere. Det er en fordel, når man skal ribbe og lave lagkage.

Det eneste, jeg egentlig tror, man skal gå 100% efter, hvis man vil lave søjlefrugtbuske, er buske, der bliver høje nok til at danne søjler. Jeg synes, de skal være i hvert fald 180 cm for at kunne kaldes ‘søjler’, men det er selvfølgelig en smags sag.
De fleste buske bliver et par meter, så det burde ikke være et problem. Bare et tip!

Du kan sagtens lave en eksisterende busk om til søjler. Find nogle gode grene, bank pinde ned på passende steder. Bind hovedgrene op, og klip resten af grenene af.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

32 kommentarer til “Sådan laver du søjleplanter af frugtbuske”

  1. Det er altså smart, Lisbeth! Jeg har jo plads nok, så jeg gemmer ideen, til jeg en dag har en mindre have. Jeg er helt fascineret af tanken om, at man måske kan have sine bær i fred for fuglene, når bærbusken ikke ligner en bærbusk. Og hvis det virkelig er tilfældet: Hvor mange generationer, der går, før søjlerne bliver en del af fuglepensum 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Måske du en dag har brug for et par lodrette søjler et sted i din store have – og ellers er det jo godt at vide, at de en dag kan være selv på en altan ;-)))
      Jeg håber virkelig ikke, de lærer det alt for snart.
      Uanset årsag er det heldigt for os, at de ikke tager dem.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Ja men det er jo genialt, jeg har nu slet ikke frugtbuske i min have, det kom sikkert ikke bag på dig, men jeg tror, at jeg ville have gjort det på samme måde, hvis jeg skulle prøve. Tippet med vandrør er ret godt, jeg har altid problemer med bambuspinde, som du skriver knækker de og er heller ikke alt for gode til formålet – eller for korte. Det er et evigt problem at få fat i nogle, jeg har svært ved at finde dem på øen.
    Et tip til nye buske: Har du prøvet hvide ribs, de skulle være fantastisk velsmagende iflg. min haveveninde Ida. Hun anbefaler dem til alle. Måske har I prøvet dem?
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Rørene kan jo bruges til alle andre planter, der bare ikke MÅ knække. Hvis man altså kan leve med, at de til gengæld er mere synlige. Svært at få det hele ;-)))
      Jeg overvejede hvide ribs, dengang vi plantede, men jeg kan godt lide den røde farve. Jeg var nu heller ikke klar over, at de smagte af mere.. Jeg noterer det i baghovedet til en anden gang 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. 1000 tak for dit omhyggelige svar. Jeg glæder mig meget til at tæmme mine stikkelsbærbuske. Hvad bruger du af garn, tråd???til at binde op med? Jeg har lige sat to espalierfrugttræer, men er meget i tvivl. Vil jo ikke skade grenene. Fantastisk at du svarer på spørgsmål. Jeg har ingen specialister i nærheden – eller overhovedet, så det er super dejligt at have en at spørge nu.
    Vh Anne

    Svar
    • Selv 1000 tak Anne, fordi du læser med og spørger og kommenterer.
      Jeg bruger meget forskelligt.
      Bomuldsgarn og sejlgarn har den fordel, at det ikke holder så længe, så det ikke ender med at snære omkring stammen, hvis jeg glemmer at tjekke opbindingen. De skal tjekkes et par gange om året.
      Kunstsnor holder jo så omvendt længe, og hvis der ikke er risiko for at det snærer, så er det ok. Det samme gælder omviklet ståltråd. Det er dejligt nemt at bruge, men brug kun god kvalitet. Jeg har prøvet med noget billigt – det grønne forsvandt på en sæson, og ståltråden borede sig ind i stammen som en sav.
      Du kan evt. læse mere på havens hjemmeside: byhaveniebeltoft.dk/opbinding-af-traeer/ Her skriver jeg lidt mere udførligt.
      Rigtig god fornøjelse.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Hej Lisbeth

    Takk for gode tips! Kanskje jeg en dag skal skal lage oppstammede ripsbusker 🙂
    De stramme søyler er da veldig fine. Jeg har fra før både rød og hvit rips, men de er i kjedelig buskform. De hvite kan jeg varmt anbefale. De smaker som søt hvitvin, og de får jeg ha helt i fred, for ingen fugler har de i sin opplæring heller 😉
    Rips og bringebær er også favoritter blant barnebarna når de er på besøk her også, og det er jo så fint at de kan hygge seg med det på sensommeren.
    Bær i hagen er fint å ha 🙂

    Svar
    • Hej Marit
      Selv tak – jeg noterer mig, at både du og Lisbeth anbefaler smagen i de hvide ribs 🙂
      Morsomt, at fuglene heller ikke kender de hvide bær. Nedarvede erfaringer lader sig ikke så let ændre.
      Jeg kan godt lide, at børnebørnene lærer, at bær og frugt er årstidsbestemt, fordi det vokser på levende planter. Hjemme får de jordbær, hindbær og meget andet året rundt. Det er lidt synd, synes jeg.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Sidder og griner, troede du legede nisse. Da der stod solstik, så måtte google, for at finde ud af at den er god nok:-))))
    Selvom jeg ikke skal lave søjlebærbuske, så fangede du igen min trang til at læse.
    God eftermiddag
    Hilsner Anette
    PS din toddy opskrift er igen fundet frem, og afprøvet, og smagte ligeså godt som sidste år!

    Svar
    • Ja, det kunne jeg sagtens finde på, men joooh, den er god nok ;-))) Måske du en dag skal have en søjle i en krukke? Hvis man nu trak dem op i en kegleform kunne det sikkert se flot ud.
      Vi er også i gang med toddyen 🙂 Vi begynder 1. søndag i advent. Det er dejligt at høre, at du bruger opskriften igen 🙂
      God dag til dig også. Kh Lisbeth

      Svar
  6. Det ser så fint ud med de snorlige buske i jeres have. Vi har 10 store solbærbuske, og normalt får vi en 15 kg solbær ud af det. Det er til deling i hele familien. Vores ribsbuske står et dårligt sted, og jeg overvejer at starte et nyt hold op et andet sted. Måske som søjler til at give en sti retning? Det er værd at tænke over.
    Kh, Karen

    Svar
    • Tak. Jeg er glad for, at du bemærker det snorlige, for det er jo egentlig mere til pynt end til mad. Det er bare dejligt at kunne kombinere. Men 15 kg! og nok til sylt og saft, det kommer jeg jo ikke op på. Det gør heller ikke noget, for det ville jeg nok heller aldrig få brugt. Man skal kende sine egne begrænsninger ;-)))
      Det kunne være flot med en hel søjlesti. Eller som alm. espalier langs stien? Tankeeksperimenter er i hvert fald altid sjove.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Tusinde tak for den fine forklaring – jeg må se, om jeg ikke kan få plads til sådanne søjler et sted – de er godt nok fine!

    Svar
  8. De är väldigt snygga dina buskar och med bär på blir de ett verkligt blickfång 🙂 Men är det något med dagens sorter som gör att buskarna inte håller längre? Mamma har buskar, avläggningar från morfars, som är mycket äldre än så. Morfars buskar var säkert 50 år och gav vinbär av bara sjutton. Däremot fick man aldrig, aldrig nånsin repa. Hela klasen skulle av 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Jeg ved ikke, om det er de moderne sorter, der er årsagen. Det kan godt tænkes. Nu tror jeg ikke, at de gamle holdt op med at give, men blot mindre. Men jeg har ikke selv erfaringen. Du har forhåbentlig også aflæggere af morfars buske. Det er jo en fantastisk historie at have med sig.
      Jeg husker ikke, om vi kun måtte tage hele klasen 🙂 Men jeg husker, hvor lækkert det var at kunne plukke friske bær 😀
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
    • Hej Karsten
      Sådan nogle søjler passer nemlig godt i min lille have :-))) Og hvis jeg kan give andre ideen, så er jeg glad.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  9. Det er en grundig vejledning, du har sat sammen. I 2020 vil haverne i blogverdenen nok strutte af bærsøjler:-) Det med at finde velegnede pæle til opbinding er slet ikke så ligetil. Et spinkelt, lille nyplantede træ omgivet af tykke træpæle er ikke ligefrem et syn for guder.

    Svar
    • Øj, Marie. Tror du jeg har startet en fremtidstrend med søjlebuske?? ;-D Fedt :-))))
      Opbinding er svær. Den skal være solid og holdbar uden at være synlig.
      For en del år siden var en af vores relativt store, opstammede tujaer ved at tippe i en storm. Den fik derfor tre solide pæle, og på trods af, at den havde en tyk stamme, så så det aldeles rærligt ud. I foråret kunne Bent ikke holde synet ud mere, så han fjernede dem. Nu krydser vi fingre for at vinterens storme bliver venlige.
      Mange hilsener, Lisbeth

      Svar
  10. Jeg overvejer faktisk at prøve. Især fordi de er så dekorative. jeg har jo alm buske med bær til flasker og glas og kager. Tjek sorten på de hvide ribs hvis du vil have dem. Nogle har store bær og nogle har forholdsvis små. jeg har desværre fået de små. Ikke engang hønsene gide spise dem, de æælsker ellers de røde ribs. det er utroligt som de kan hoppe efter dem, hvis bærrene sidder lidt højt.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Spændende, om du beslutter dig for at prøve.
      Tak for din kommentar om de hvide ribs. Men hvor er det dog træls for dig at have fået nogle ‘forkerte’ ribs.
      Hvis du har sortsnavnet, må du gerne skrive det her i en kommentar. Til glæde for mig og andre, der overvejer.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. dejligt indlæg 🙂
    Det er en god indstilling du har med frugt busker i haven – det er jeg bare vild med 🙂 🙂

    Svar
    • Mange tak Tim 🙂 Næste år skal jeg forhåbentlig prøve med RIBS-tomater 😀 Jeg har nemlig fået nogle frø.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Anne
      Nemlig. Jeg er også vild med den sur-søde smag uanset om det er søjler eller ej 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Hej Lisbeth
    Det er en rigtig god ide generelt fordi søjlerne tilfører noget til oplevelsen i haven:-) Desuden er det praktisk på en altan eller i en lille have selvfølgelig. Jeg kunne have brugt det, hvis ikke det var fordi jeg nu har købt opstammede bærbuske. På min opstammede hvide ribsbusk sidder ribsene stadig, men måske har jeg fået samme sort som Gunvor :o) Jeg brugte samme metode til stikkende ene i min gamle have fordi jeg ville have stedsegrønne søjler i et hjørne.
    Et lille udbytte er også ok for mig der ikke sylter og laver saft. Jeg sad netop og tænkte at man bøjer grene ned for at få ekstra mange blomster og dermed bær og frugt – og så nåede jeg til din tekst om udbyttet;)

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Tak – det glæder mig, at du kan lide søjlerne. Det var jo det primære lige på det sted. Bonussen er, at de giver bær 🙂
      God ide, også at bruge det til andre planter, hvor man gerne vil have en søjle 🙂
      Mærkeligt med de hvide ribs…, men det er jo sådan set godt nok, hvis fuglene ikke tager dem, så de bliver siddende til dig selv. Men hvis de ikke smager godt, så kan det jo være det samme. Jeg håber dine smager lækkert.
      Jeg har også haft opstammede. De var gode til at maksimere pladsen, fordi der kan stå noget nedenunder, og jeg drømmer om at få plads til en ny stikkelsbær.
      Mange er vist optaget af at få stort udbytte, men når det så er der, så tror jeg, at meget ender på jorden. Det er ikke altid at drømmene passer til hverdagens tid. Vi kan nok lige så godt indrømme, at vi to i hvert fald ikke får gjort det.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Jeg er blevet ret lun på dine søjleribs, de er virkelig dekorative. Jeg kan godt lide bambusstokkene, men det er selvfølgelig upraktisk, at de skal skiftes ud med nogle års mellemrum.
    Tak for en grundig vejledning. Den er lige til at gå til, hvis man vil bruge din ide.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Selv tak, Elna
      Bambus er klart mest diskret, men rørene går an, synes jeg. Især med tanker på, at de nu er vedligeholdelsesfrie, så vi kan bruge krudtet på andre ting, der ikke så let kan forenkles.
      Når søjlerne er groet til ses de ikke så meget.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar