Rod i remsen

“Forår, sommer, efterår, vinter.” Sådan er rækkefølgen, og allerede som børn, kan vi remsen.
Alligevel er det ikke helt så enkelt. Og slet ikke i år. Og måske endnu mindre i fremtiden.

August

I dag er vi nemlig i august, og det er stadig sommer.
Derfor blomstrer hortensiaer, solbrud og høstanemoner.

Lav høstanemone - Anemone hupehensis 'Pretty Lady Susan'.
Høstanemone ‘Pretty Lady Susan’.

Men…

Samtidigt med sommerblomstringen kan jeg, når jeg bøjer nakken ved de forskudte bede langs trappen, se de første forårsløg titte op. Bl.a. under bladene på et efterårs-blåaks (Sesleria autumnalis).

Lyse totter af prydgræssen Efterårs-blåaks (Sesleria autumnalis).
De lyse totter er Efterårs-blåaks (Sesleria autumnalis).

Forårsløgene, der er på vej, er perlehyacinter – og måske skilla. Sidstnænvte er jeg lidt i tvivl om, men perlehyacinterne er jeg ret sikker på. Dem har jeg ofte set i efteråret, men alligevel: Forårsløg midt i sommerens hedebølge… Det virker fjollet.

Bag stenen ses to skud fra perlehyacint flankeret af to skud fra scilla – er mit gæt.

Og…

Et andet sted i haven kan jeg lægge nakken tilbage og se efterårsfarver!
I skoven har den ene af vores podede surbær nemlig meddelt, at nu kan vi have det så godt. “Tørke og hedebølge… ellers tak, vi ses til næste år.”
Meddelelsen er kommet via bladene, som den har malet i knaldrøde efterårsfarver i spidsen af en af grenene helt oppe i toppen.

Surbær. Aronia melenocarpa ‘Aron’. Undersiden af bladene er ikke røde, men tro mig: De er knaldrøde.

Surbærren vokser til venstre for en lille trappe op til en sti i ‘Skoven’.

Stammen fra en podet surbær til venstre og en blå storkenæb til højre.
Stammen fra en podet surbær til venstre og en blå storkenæb til højre.

På den anden side af trappen bor en munter og sommerblomstrende storkenæb.

Storkenæb - Geranium 'Jolly Bee' i halvskygge.
Storkenæb (Geranium ‘Jolly Bee’).

Sært syn: Blå sommerhimmel over røde efterårsblade over himmelblå sommerblomster… hmmmm…
Ganske vist er surbær en af de første buske med efterårsfarver, men alligevel… i år begyndte de røde farver i første halvdel af august…!

Vinter

Så er der lige det med slutningen af remsen: Vinter.
Haven har trods alt ikke eksemplificeret dén årstid her i august, så den kan jeg ikke vise.
Når jeg alligevel tager vinter med i dagens augustindlæg om rod i remsen, skyldes det, at vejret i år, inkl. august, har opført sig, som klimaforskerne til en vis grad har forudsagt: At vi i mindre grad, end vi er vant til, vil få blandet (sommer)vejr med to dages regn, fem dages varme, en dags gråvejr, drivende skyer, sommerblæst, lidt sne om vinteren osv., og at vi i stedet vil få vejr, der låser sig fast på et eller andet i lange perioder: Regn med skybrud dag ud og dag ind. Kulde og blæst dag ud og dag ind. Hedebølge i ugevis. Barfrost i ugevis osv.

Det får mig til at tænke, at vi måske snart ikke kan tale om, at vi har vinter i Danmark. Tænk bare på, at roserne blomstrer næsten året rundt.
Måske vi fremover skal tale om tre årstider:
– Et langt forår med kuldeperioder og regn.
– En lang, tør og blæsende sommer med voldsomme skybrud.
– Et langt og mørkt efterår med jul og nytår som punktum, inden forårets blanding af småfrost og regn begynder igen, og de første erantis dukker op,
Forår, sommer, efterår…

Til minde om en måske svunden årstid får I lige et snebillede.

Vinter i december 2012. Til yngre læsere kan jeg fortælle, at det hvide er sne = frossen regn.

Tilbage til nutidens fastlåste sol, tørke og varme:

Opstammet træ af Laurbærkirsebær på gårdspladsen
Flere ugers ubrudt varme, tørke og hedebølge i august 2020. Selv min engelskgræs har givet op (til højre).

Forår, sommer, forår, efterår, sommer, efterår, forår…
Der er rod i remsen.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.

35 kommentarer til “Rod i remsen”

  1. Ja, det lyder unægteligt lidt rodet. – Jeg synes egentlig altid det danske vejr har været noget værre rod med sommerlige vintre og vinteragtige somre, sene efterår, sene forår, forårsfornemmelser i januar og efterårsagtigt tilstande i april, men måske er det blevet værre …?
    I dag spejder jeg efter skyer. Man siger, vi måske får regn. Den vil falde på et tørt sted!
    God tirsdag til dig, Lisbeth – uanset vejret 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Hej Nana
      Jeg er ked af, at mit system æder din kommentar, så tusind tak for at du bliver ved 🙂
      (Jeg har også prøvet det med at kommentarer forsvinder. Jeg forsøger at huske at kopiere, men har opdaget, at hvis jeg trykker på ’tilbageknappen’, så dukker kommentaren frem igen. Måske du også kan det).
      Måske jeg husker forkert, men jeg synes, det har ændret sig ret meget, og hvis man ser på grafer over ‘gammelt’ vejr, er temperaturen helt sikkert øget med et par grader. Det samme er nedbørsmængden. Ikke i mængde, men der kommer flere skybrud og dermed længere tørkeperioder for at vi kan holde samme nedbørs-gennemsnit. Jeg ved godt, man fortegner barndommen, men vi har altså ikke så meget sne i dag, og min mor havde ikke roser i haven i december og januar, er jeg sikker på.
      Jeg spejder også efter skyer. Vi får 2 mm på torsdag, varsles der. Jeg kender resultatet: Det kommer ikke, men jeg håber virkelig for dig, at du får noget regn til alle dine nyplantninger.
      Tak i lige måde. Kh Lisbeth

      Svar
  2. Nå. Nu gjorde den ige det med at den æder min kommentar. Men jeg er blevet klogere, så jeg har en kopi klar og kan straks skrive kommentaren igen 😉

    Svar
  3. Mjaaah, Lisbeth. Det er ikke så usædvanligt alligevel. Tørke får altid træerne til at smide blade. Perlehyacinter kommer altid op i utide, og mange storkenæb blomstrer i flere omgange – eller hele sommeren som Rozanne. Dansk vejr har altid været uforudsigeligt, og vi har altid sagt herhjemme, at når en hedebølge bryder, får vi mindst tre uger med regn. De voldsomme skybrud er heller ikke ny. Tænk på dengang Vestermølle blev skyllet i mølledammen af et skybrud i 1924. Orkaner kommer i bølger med en 100 år imellem og så videre. Vejret forandrer sig altid, og jeg tror ikke på meteorologerne, der knap kan forudsige vejret i morgen, og slet ikke på FNs klimapanel, hvor de samme mennesker læser hinandens artikler og bekræfter hinanden i deres logaritmisk udregnede modeller. De har gjort klima til en kombination af en religion og en levevej, så deres teorier må vi ikke tvivle på – så truer vi jo deres levebrød.
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Min første pointe er, at remsen ikke passer fordi forårsblomster altid er kommet op i efteråret og buske og træer altid har fået tidlige efterårsfarver ved tørke. Rozanne / Jolly Bee er en af mine yndlings fordi den netop blomstrer fra juni til frosten kommer, Så så langt er vi enige, det er helt naturligt at forår, sommer og efterår kan ses samtidigt, men netop derfor er remsen jo egentlig noget rod 😉
      Om fremtiden er vi mere uenige. Der har altid været både istider og stormfloder, ja. Det interessante er fx at 100-årshændelserne indtræder hyppigere end hver hundrede år i dag osv. Jeg læste lige, at der aldrig har været så mange orkaner på dette tidspunkt af året, og at en af dem slår den gamle rekord, nemlig Katrina. Jeg læser med stor interesse enhver forskers produktioner med skyldigt hensyn til mulig bias. Det gælder alt fra NASA og meteorologer til læger og agronomer. Og jeg vægter generelt også deres resultater højere end astrologer, kloge koner og landmænds varsler, også selv om der kan være en snert af sandhed i nogle af deres erfaringer.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Hej Lisbeth. Ja der sker virkelig noget. Her hos mig er flere påskeklokker allerede for et par uger siden kommet i blomst.

    Svar
    • Hej Else
      Det var godt nok tidligt. For selv om de sagtens kan komme ‘før tid’, så er det underligt, at de kommer under en hedebølge, synes jeg. De kunne da have ventet til efteråret 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Tja noget rod er det. Nej da vi var børn, var der vintre, det kan i hvert fald jeg huske. Da begyndte erantis og vintergækker først til min fødselsdag sidst i marts. Nogle gange lå der sne på dagen. Det har jeg i øvrigt også oplevet på min søns fødselsdag, der ligger en uge efter min. Der var også vintre i 80´erne, men her i nullerne kniber det noget, det er faktisk trist. Årstiderne må gerne være som de altid har været, det er netop det gode ved Danmark, men jeg er bange for, at mine børnebørn knap kommer til at opleve sne, det er synd.
    Her skifter løvet knap nok farve, det falder af med krøllede blade, hvis jeg ikke vander, og det kan jeg ikke, der er for meget.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Ja der er er dels roderi i årstiderne på den måde, at løvet får efterårsfarver/falder af på grund af tørken, så vi får efterår allerede i august. Dels er der noget med klimaet… Jeg kendte engang en, der havde fødselsdag i begyndelsen af februar. Den 8. tror jeg, det var. Hvert år var det spændende, om der kunne skrabes sne væk et sted, så der kunne plukkes en lille frossen erantisknop til en vase til fødselsdagsbarnet. Det var sjældent, men en årligt tilbagevendende skattejagt.
      Som haveejer savner jeg især sne i stedet for barfrost. Og ja, det er mærkeligt, at børnebørnene ikke får sammme barndomsminder med sne, som vi har. Der er vist ikke mange i dag, der får skøjter og kælke i julegave 😉 Bent børnebørn har vist slet ikke en kælk.
      Du må vande, hvad du magter og krydse fingre for resten. Jeg skal nok krydse med 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Hej Lisbeth
    Ja, hos dere i Danmark er det kanskje enda mer rotete enn hos oss, men selv her er det også blitt forandringer. Sist vinter var nesten uten snø, og det er ikke vi vant til. Ditt bilde fra 2012 er jo så vakkert, men det hører nok til fortiden hvis dette været og klima fortsetter som nå. Ja, det er nok barn i Danmark som aldri har opplevd snø, og disse endringer altså kommet på bare på 8 år.
    Det er jo helt vilt at løker er på vei opp hos deg allerede.
    Jeg setter likevel pris på lengre sesong her, men den kommer med en uhyggelig pris. Jeg er mildt sagt skremt over disse klimaendringene!

    Svar
    • Kære Marit
      Måske det er mere tydeligt, at vintrene er varmere, hos os, men som du skriver, så havde du ikke meget sne sidste vinter, og det var nyt. Jeg har også læst hos dig og andre nordiske bloggere, at mere og mere kan overleve udendørs hen over vinteren. Det har vi også oplevet. Jeg har for første gang overvintret pelargonier uden at gøre noget. Det er aldrig sket før.
      Der er ganske bestemt store årlige svingninger i vejret, og måske vi endda får sne til vinter, men når man ser på klimaet en over lang periode, så kan man godt blive trist og utryg til mode.
      Det er vigtigt at øve sig i at kunne rumme begge dele: Bekymring over langsigtede klimaændringer og daglig glæde over det umiddelbare med skønne blomster i haven.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Det med at vejret ligesom bider sig fast og bliver hængende i længere perioder, synes jeg er helt åbenbart og noget nyt, vi skal vænne os til. Mildere vintre ligeså. Men om vi ligefrem skal afskaffe vinteren, er et andet spørgsmål. Måske var det et emne for en folkeafstemning (Her i kommunen skal vi f.eks. stemme om, om en 80 år gammel legeplads, der hedder Børnenes Paradis, skal flyttes 100m.)

    Svar
    • Jeg kan bedst li den gammeldags blanding, selv om det tidligere var umuligt at planlægge en havefest mere end få dage fremadrettet.
      Ja lad os stemme om det. Så kan vi også stemme om, hvorvidt corona smitter og kræver afstand.
      Det var dog en underlig afstemning, I skal have. Hvis det er afgørende vigtigt, så stemmer man ikke om det, og ellers lade man den naturligvis ligge.
      God aftemning 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Jeg er med på Maries forslag om en folkeafstemning ang. vinter eller ej! Jeg stemmer for sne og knitrende frost og imod regn, blæst og sjap.
    Jeg er noget i tvivl om, at min hukommelse om barndommens vejr rækker til nogen som helst konklusion omkring klimaet – min levetid er trods alt meget kort i det store billede, og min hukommelse hullet som en si! Jeg husker end ikke vejret i ’17, men tørken i ’18, stormfloden i ’76 og Bornholm begravet i sne i ’10 – det husker jeg! Måske ændrer klimaet sig, måske er det bare et lille udslag set over mange år.
    Her i huset har bondemanden altid regnet i 3 ugers intervaller ang. vejret om sommeren – efter 3 uger kommer det et skift – det er vist noget, han lærte af sin far – så tanken om, at vejret låser sig fast i en periode, er ikke ny – men som mange teorier bliver den afkræftet og bekræftet på skift.
    Jeg tænker, at vi om tusind år er lidt klogere på klimaets udvikling i det 21. århundrede…

    Svar
    • Jeg stemmer også for sne og kulde.
      Vores hukommelse er naturligvis begrænset, men jeg mener dog at have erfaret, at visse planter i dag kan overleve ude i modsætning til tidligere.
      Der er jo forskel på lokalt vejr og klima, og til de lange vurderinger og det globale klima er målinger klart mest velegnet frem for gamle talemåder og helt lokale erfaringer. I målingerne kan man bl.a. se, at gennemstnitstemperaturen for både luften og vandet er steget konstant i forhold til fx for 100 år siden. Jeg har også set gamle fotos af gletchere, der i dag er forsvundet, når man ser på nye fotos. Så jeg er ikke i tvivl om, at der sker ændringer i både klimaet og dermed vores vejr.
      Ja, det er desværre lettest at være bagklog.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Netop – der sker forandringer, men 100 år er ganske kort tid i forhold til længden på for eksempel en istid. Måske er de forandringer en krusning på en kurve, som på den lange bane peger i en anden retning eller måske er de virkelig tegn på selve retningen? Klima er ikke en statisk størrelse, det har altid forandret sig over tid – mennesket skubber helt klart til det med vores dispositioner, men snevinter i vores fremtid tror jeg fortsat er en mulighed.

        Svar
        • Åh ja, hvis vi begynder at sammenligne over 10.000 år eller 100.000 år, så er mange ændringer små udsving. Det har du helt ret i. Måske der slet ikke er mennesker om 10.000 år. Måske istider og masseuddøen vil ske sjældnere og sjældnere hhv. hyppigere og hyppigere… Det kan man gisne om ud fra målinger, men vide det kan vi ikke.
          Vi får helt sikkert snevinter, tror jeg. De bliver bare meget mere sjældne over tid. Og så vil vi haveejere blive kede af det, fordi vi i mellemtiden har vænnet os til at lade dahliaerne overvintre i jorden og har plantet lækkerier, der kræver mere varme. Det er ikke let.

          Svar
  9. Tja, ihvertfald er vinterene blevet mildere. Der er flere ting der overlever, end før. Og hede tørkeperioderne er længere, eller det føltes måske sådan, fordi vi i forvejen er i underskud for regn.
    Tænk hvis vi fik en rigtig gammeldaws vinter. oj herlige drømme..
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Jeg synes også, jeg kan se ændringer. Der har ganske vist altid været udsving, men det nye er, synes jeg, at man kan måle nogle tendenser på globalt niveau, og at nogle hændelser ser ud til at leve op til forudsigelserne. Fx at vandet bliver varmere og at flere og flere nye fisk kommer hertil og at flere og flere badegæster bliver stukket af Fjæsing, hører jeg lige nu i nyhederne.
      Åh ja. Jeg drømmer også om vinter med sne, der beskytter planterne 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Hej Lisbeth

    Jo, i disse mere kaotiske tider ser vi mange forandringer fra det vi er vant til…
    Og vinteren bliver klart mere sjælden – men mon ikke der kommer år med heftige kuldegrader igen? Det tror jeg! Sidst var det jo 2013 hvor vinteren varede til slut marts.
    Sommertørken er jeg mere opmærksom på, i år har været en velkommen undtagelse fra de mange måneders tørke der har præget store dele af Europa en række år.

    Ha en dejlig aften

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg giver dig helt ret i, at vi her i DK vil se udsving, og at vi vil få en snevinter på et tidspunkt – måske endda flere i træk. Det interessante er, om vintrene bliver færre og færre, og det lader det til, at forskerne world-wide mener, at ændringer, der tilsiger det, er i gang.
      (Billedet jeg viser er fra vinteren 12/13 🙂 )
      Jeg ved desværre ikke, hvordan det helt konkret ser ud i Europa, det ved du meget mere om, men her på matriklen har vi sørme også haft tørke i år, og det landsdækkende tørkeinddeks har mange steder været på 10 i lange perioder. I år var særlig uheldig, fordi den første tørke ramte i vækstsæsonen. Den sidste her i august (og vi har stadig ikke fået regn!) er lidt bedre, fordi mange af planterne så bare kan holde tidligt efterår.
      Tak, må det regne, hvor du er 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Att vädret biter sig fast håller jag med om. Och att det numera blåser oändligt mycker mer och oftare än för 20 år sen. Jag seglade mycket och det är stor skillnad nu. Vet inte men det känns som en trend att vi 3 somrar på raken haft flera dagar med över 30 grader och torkan är även i år stor…

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg er heller ikke i tvivl om, at der sker noget med både klima og vejr, og at der trods lokale udsving sker en samlet ændring i kurverne. Interessant, det du fortæller om blæsten. Det har jeg ikke tænkt over, men jeg HAR godt nok læst, at vi skulle få mere blæst om sommeren. Noget med de helt store klimaændringer og jetstrømmme, der ændrer sig, nu hvor polerne smelter og de store havflader opvarmes (mener jeg, det er).
      Tre års tørke er i hvert fald bekymrende for en lille haveejer, for planterne kan ikke blive ved med at komme sig. Vi fældede fx en tjørn i år, fordi den blev ringere og ringere siden 2018. Jeg kunne simpelthen ikke vande den op.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  12. Vi har jo oplevet en del vejrrekorder de seneste år, så noget må der vel være om snakken med klimaændringer, men jeg har svært ved at finde et system i ændringerne.
    Vores lokale supermarked har i et stykke tid haft et stativ stående med forårsløg til salg. Det virker lidt absurd at kikke på tulipan- og påskeliljeløg, når termometret viser 31 grader. Men butikken er trods alt ikke julepyntet endnu.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Vi har vist slået mange rekorder i år, og de kommer desværre med kortere og kortere interval. Jeg tror det er svært for os små haveejere at se systemet. Klimaet er så stort. På det lille plan ser vi nok nærmest sådan noget med, at nye planter kan overleve vinteren, nye skadedyr kan trives osv.
      Har de virkelig forårsløg til salg? Ja, så er der da kuk i remsen, som slet ikke er så lineær (og det har den nok aldrig været). Men det må godt nok være ekstra spøjst at se på iført sommershorts og klipklappere. Du har ikke købt, går jeg ud fra ;-)))) (Julepynten kommer nok op, når det bliver efterår/oktober. Hvorfor vente til vinter?).
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Min naboes julerose som jeg har givet ham har blomstret fint i en lille måneds tid nu!! Den er vidst også forvirret!!

    Svar
    • Hej Karina
      Det er interessant at høre 🙂 Forvirringen er total ;-))
      Jeg har læst, at enkelte andre har samme erfaring, og mit gæt er, at planterne efter junis sensommervarme og julis vinterkulde tror, at det nu er forårsvarme. Det bliver spændenede, om der er er flere blomsteranlæg tilbage til januar. Lad os håbe det.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Hej Lisbeth,

    Jeg har et spørgsmål til dine høstanemoner “Pretty lady Susan og Emily”.
    Er de købt i Danmark? Jeg har søgt på nettet, men ser kun engelske hjemmesider.
    Jeg vil gerne have lave høstanemoner til vores lille gårdhave.
    Mvh Susan

    Svar
    • Hej Susan
      Ja, jeg har købt dem i Danmark, men jeg husker desværre ikke hvor. Det kunne sagtens være hos Staudestedet, som ligger i køreafstand fra mig. Jeg kan se, at de har Emily, der er virkelig flot. Måske Anne, der har planteskolen, kan skaffe ‘Susan’ hjem.
      Ellers kan du overveje at købe i udlandet. Jeg har gjort det et par gange, og det har været ok.
      Held og lykke. De vil være fantastiske i din lille gårdhave. (Der findes også en hvid – jeg husker ikke navnet.)
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  15. Ofte har min blåregn blomstret to gange, og lige nu glæder den mig, og alle der kommer her, ved at blomstre for tredje gang i år.

    Svar
    • Hej Elsebeth
      Sådan en blåregn, der blomstrer er noget af det smukkeste, så jeg kan godt forstå, at du nyder tredje blomstring. Den må have været glad for vejret 🙂
      Jeg mener nu også, at der er noget med, at man kan få den til at blomstre igen, hvis man beskærer på en bestemt måde. Måske du har gjort det helt perfekt i år. Jeg har desværre aldrig selv haft en.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar