Pyha – nyt hegn

Nogen ting SKAL bare gøres, når man har have. Det kan ellers være fristende at tro, at man bare køber rullegræs, færdighæk, et par fem meter høje træer, hundrede meter siveslange, to tons skærver, et loungesæt og et bålfad, hvorefter det er ren nydelse og grillfest resten af livet. Hører du til den kategori, måske fordi du er ny haveejer, så tro om. Der dukker hele tiden uplanlagte ting op – som f.eks. at udskifte et gammelt hegn i skellet.

Vores hegn

Her i midten af Ebeltoft by er haverne relativt små og skæve. Skellene er ikke trukket med lineal, og langs den ene side af vores have har vi hele tre naboer.
I skellet mod de to bagerste af disse naboer var der et hegn, da vi flyttede ind. Et hegn af flettede lameller, ikke ret højt og med åbent gitterværk foroven.

Maj 2007. Hegnet er vel 160 cm højt, hvoraf de øverste 40 cm er åbent gitterværk.

Vi holder meget af at bo i byen, med alt hvad dertil hører i form af naboer, huse, biler, der rumler over brostenene, vægterne, der synger, osv., meeeen… vi drømte også om en form for privatliv og frodighed, der ikke rigtig matchede det åbne hegn.

Beplantning og evig beskæring

For at få hegn og drømme til at mødes, har vi – og især jeg – kæmpet med en beplantning, der kunne dække uden at blive alt for meget højere end det tilladte, og uden at grene sneg sig gennem lamellerne og gitterværket foroven. Naboerne ville nemlig bare gerne have et hegn uden vildfarne grene, hvilket er helt forståeligt. Sådan nogle spredte tjavser er ikke kønne, og vi skal jo alle være her.

Det er gået ganske godt med at få hegnet dækket, men det har ærligt talt, hvis jeg skal rose mig selv, også været et hårdt arbejde at beskære, så det fylder – ikke for lidt og ikke for meget.

Maj 2018. Hvis I kigger nøje efter lidt over midten af billedet, kan I fornemme de øverste 40 cm, hvor hegnet består af åbent gitterværk. Det er mest tydeligt i højre side.

Nyt hegn… bob-bob!

De sidste par år var hegnet så tiltagende faldefærdigt i et par af lamellerne og i et par af stolperne, at vi syntes, noget måtte gøres. Åh, den slags er godt træls. Først er det et stort arbejde, og bagefter er det ikke noget, jeg ligefrem går og glæder sig helt vildt over. Lidt ligesom at få ny vaskemaskine eller støvsuger. Bevares: Dejligt, men… bob-bob.

Naboerne på den anden side af hegnet var total ‘bob-bob’ med en fornyelse, da deres haver langs hegnet består af et 1½ m bredt cementdække, der stort set kun bruges til opbevaring af en skraldespand o.l., og de kunne derfor sagtens uden.
Trods de mange bob-bob’er ville havemanden og jeg gerne have et hegn igen, så det blev vores projekt, og vi kunne følgelig vælge lige netop den model, vi ville. Klar fordel, for det vil sige 180 cm i højden og tæt.

Valget faldt på et såkaldt systemhegn af den slags, hvor man dumper brædderne ned i en fals på stolperne. Nemt – i hvert fald i teorien. Vi valgte den model, der hedder ‘dobbeltklink’. I kan se typen hos forhandleren her. (Ingen reklame. Der findes sikkert mange andre forhandlere.)

Undskyld, fru Solsort

I marts ankom brædderne, og havemanden begyndte straks at male vores side af brædderne sort.

Der går ufatteligt mange brædder til et hegn på syv fag. Her er blot et lille udsnit.

I slutningen af marts gik vi for alvor i gang og begyndte med at vælte det gamle hegn og køre det væk.
Mens vi rumsterede, bemærkede jeg en meget flittig solsort, der åbenbart var gået i gang med at bygge rede i en busk tæt på hegnet. Der var desværre ikke så meget at gøre ved det, for selv om jeg gerne tager hensyn til fuglene, skulle vi have skiftet hegnet.
Jeg tænkte, at hun nok gav op, men inden dagen var omme, var reden færdig. Fin, glat og stadig lidt fugtig inden i, og dagen efter, da vi gik i gang med at grave stolper ned, var der to fine æg.

Æggene i en solsorterede, der desværre blev fritlagt, da vi hev det gamle hegn ned.

Jeg dækkede reden, så godt jeg kunne, med grene mod regn og blæst, men få dage efter, i begyndelsen af april, da vi gik i gang med brædderne, var reden skæv og tom, fordi en af nabokattene eller en skade havde været der. Øv! Og inderligt undskyld til fru Solsort.

Stolper og de første brædder er på plads. De er malet sorte på den side, der vender ind mod os.

April og maj – regulært benspænd

Efter placering af de første, nederste brædder, gik opsætningen af hegnet i stå. Ikke af sorg over redeplyndringen, men fordi april og maj, hvis I stadig husker dem, blev så pivkolde og fugtige, at havemanden ikke kunne male flere brædder.
Den ene af naboerne, der er maler, tilbød i stedet at male brædderne på sit værksted – de ville nemlig også gerne have sorte brædder på deres side af hegnet. Det takkede vi ja til på stedet og fragtede brædderne ned til hans værksted.
Her lå de i 1½ måned, dels til tørring og dels til maling, mens vi ventede på bedre vejr.

Mere benspænd

Endelig var maj overstået og brædderne færdige, så i den forgange uge fortsatte vi endelig med projektet.
Det viste sig at være uventet bøvlet, for brædderne havde slået sig under tørringen med det resultat, at vi nu skulle vride og banke dem ret kraftigt hele vejen ned i falsen, mens vi også forsøgte at få det i vatter og inderst i sjælens sorte dyb overvejede, om det var tiden til at bo i lejlighed.
Det tog tre dage at få de skæve brædder på plads inkl. topbrædderne, men pænt blev det, og hvem vil bo i lejlighed i sådan en dejligt junivejr?

Færdigt arbejde, færdigt hegn

Her ser I det færdige resultat fra naboens side.

Det færdige, klinkbyggede hegn foran vores træer og buske set fra nabosiden.

Jeg synes, hegnet er nydeligt inde hos naboerne, når det nu bare er en slags baggård, men jeg er især kisteglad over resultatet inde fra vores side, og det er jo det vigtigste.

Det øverste af hegnet bag vores buskads langs Fyrstien. Sort, lukket og diskret.

Nu er der ikke længere hul foroven i hegnet, og buskene behøver ikke at være totalt tætte forneden for at skjule det lyse hegn. Nu er der bare sort bag beplantningen, hvilket skaber god dybde.
Der kan heller ikke længere komme vildfarne grene fra vores buske ind til naboerne, og den modsatte vej kommer der færre vildfarne frø fra almindelig skvalderkål, blå skvalderkål og clematis vitalba, der alle tre er det argeste ukrudt, der først smider frø allevegne, hvorefter de kvæler alt omkring sig, og rødderne er håbløse at komme af med. Jeg taler af erfaring.

Om jeg fatter det…

Som I kan forstå, er jeg glad for hegnet. Faktisk var jeg så glad for det, at jeg i søndags beskar buskadset i haverummet Fyrstien for at gøre denne del af hegnet mere synligt.
Det så så pænt og inspirerende ud, at det løb helt af med os, så nu har vi gang i vældige planer om en slags pergola med trekantet ‘tag’ og helt ny beplantning. Det må I høre om en anden gang.

Om jeg fatter, hvad vi nogen gange har gang i. Vi stod op til en helt almindelig søndag uden særlige planer, og inden vi kom til aftendrinken, var det ene haverum raseret.
Man bliver aldrig færdig med en have. Vi gør i hvert fald ikke.

32 kommentarer til “Pyha – nyt hegn”

  1. Kære Lisbeth

    Jeg forstår godt at I er glade for jeres nye hegn. Vi er også rigtig glade for sort træværk i haven. I vores have i København havde vi også sort hegn mod den ene nabo. Det var rigtig flot som baggrund for både lyserøde roser og Clematis Montana Rubens. Her har vi også lige sat nogle sorte espalierer og en sort pergola op.

    Hilsen
    Anette

    Svar
    • Kære Anette
      Jeg er rigtig glad for det sorte træværk, vi har flere steder. I begyndelsen var jeg bange for, at det blev for mørkt, men det er en god baggrund. Det må have været rigtig flot med både roser og klematis. Jeg forestiller mig en pink klematis op i den (kommende) sorte pergola.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Hvor er det blevet flot med jeres nye hegn! Sort, enkelt  og diskret. Og nu får I ikke længere vildfarne ukrudsfrø fra naboen. Men pyha, sikke et arbejde 🙂 
    Ja, der dukker hele tiden noget op, man skal reparere eller ordne, når man har en have. 
    Hvor lyder det spændende med jeres planer om en pergola. Jeg glæder mig til at se den.

    Svar
    • Hej Gitte
      Det er en utroligt behagelig følelse at vide, at hegnet er tæt, og ydermere er det en meget roligere baggrund. Man glemmer heldigvis hurtigt besværet, når det færdige resultat er der.
      Du kan tro, at jeg også glæder mig til at se pergolaen. Planerne er fortsat lidt luftige, men de bliver mere og mere konkrete for hver dag. Jeg er også spændt på at se beplantningen… gad vide, hvad jeg finder på 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth.

    Det må være dejligt – Nu hvor det hele er overstået!
    – Det er jo også altid dejligt at få en ny støvsuger.
    Som du siger, så giver det en god dybde og en rolig baggrund.
    Så tillykke med det nye hegn! 🙂

    Hilsen Tara

    Svar
    • Hej Tara
      Tak 🙂 Det er virkelig dejligt at have overstået, og jeg nyder at se på det pæne hegn uden huller i. Støvsugerkøb (og lignende teknikdimser) er nogle gange et mareridt, for der er så mange mærkelige specifikationer, man skal forholde sig til. Men det må jo til 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Nej vi bliver aldrig færdig med en have, det gør ingenting, så længe vi kan klare det, men der kommer jo nok en dag. I lejlighed vil vi meget nødigt, og på så tæt med naboer vil vi heller ikke, så ja det kan godt blive lidt svært med tiden, for hvad så? Nå men nu klarer I jer i noget tid, og det er blevet så flot, jeg kan godt forstå, at I er glade for resultatet. Som bekendt skal det være galt før, det kan blive godt 😉
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Det gode ved haven er, at vi ikke bliver færdige, selv om vi nogen gange tænker: ‘Så, det var det!’
      Jeg har tidligere boet i lejlighed med altan og er ikke totalt afskrækket, hvis det skal være. Men ud på landet har ingen af os nok ikke lyst til. Bent betingede sig, da vi flyttede fra København, at han IKKE ville køre forbi korumper for at komme hjem. Det er godt, der er beboere til det hele 🙂
      Ja, det endte heldigvis rigtig godt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Det er litt av et arbeide dere har utført, og det ble jo veldig fint! Jeg er vilt begeistret over den sorte farge dere i Danmark bruker på veldig mye. Den fargen er ikke å se her i landet. Kanskje det er vår lange og mørke vinter som gjør det. Her vil vi ha mest mulig lyse farger
    Det var jo en ergerlig overraskelse med det som skjedde med tørkingen, men dere klarer å få det til likevel. Imponerende!
    Heldigvis er dere ikke klare for leilighet enda! Jeg skal klore meg fast her så lenge det går, for jeg er ikke klar for det på mange år håper jeg.

    Svar
    • Hej Marit
      Ja, umagen betalte sigm og nu ser man ikke længere de skæve brædder. Det er sjovt, du siger det, for det er jo egentlig rigtigt, at I ikke bruger den sorte farve. Mon ikke det er fordi I har haft så mange træhuse, der bl.a. blev behandlet med rød? Jeg husker ikke, hvad den røde farve kommer fra, men jeg mener at have læst, det var et eller andet, der var nemt at få adgang til/restprodukt???
      Lejligheden er heldigvis udskudt, og forhåbentlig varer det mange år endnu.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jeg måtte spørre fru google om det og fikk svar, for i tidligere tider kokte folk maling av rugmel og tilsatte jernoksid som var et biprodukt fra gruvedrift på Røros. Så du hadde helt rett 🙂

        Ja, det får vi håpe på begge to. Leilighet er ikke noe som frister nå. Vi bodde i rekkehus i byen i 17 år før vi flyttet ut hit på landet. Det tar bare 30 minutter med bil, så det tar ikke lang tid å kjøre dit hvis jeg må til byen.

        Nei, hagen blir heldigvis aldri ferdig, for det er alltid noe å gjøre der.

        Svar
        • Jeg syntes nok, det var noget med minedrift. Det er sådan en smuk, rød farve, men den sorte er naturligvis mere diskret bag ved planter.
          Vi holder fast ved haven, så længe vi kan, og tror på, at de mange projekter er sunde for os 😉

          Svar
  6. Hej Lisbeth!
    Ja at have have er ikke blot drinks og grillmad!Det er vedligehold og oprydning,men også daglige glæder over alt der dyrkes og det dyreliv, som følger med!
    Men hold da op hvor flot et hegn I fik lavet og kan glæde jer over i mange år fremover!Tillykke med det og nu får du extra tid fordi du ikke skal “passe på”at vildfarne skud invaderer naboen!
    Hilsen Lise

    Svar
    • Hej Lise
      Der er masser at lave i en have, og egentlig bliver jeg også mest bekymret på andres vegne engang imellem, når fx en travl børnefamilie anskaffer monstermange krukker eller dyre espaliertræer uden at medtænke, at det kræver arbejde/tid, der må tages fra andet.
      Heldigvis får vi ET glas vin hver aften efter havearbejde, så det bliver der også tid til 😉
      Tak, ja det er på alle måder dejligt med et tæt hegn 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Det er et stort projekt, I har gennemført med sådan et hegn. Det ser fint ud, og jeg tænker også, naboerne vil
    komme til at nyde det sorte hegn som baggrund for deres lidt trivielle, men nødvendige skraldespande og fliser. På jeres side er der jo masser af planter, som først og fremmest falder i øjnene.

    Svar
    • Det blev lidt større og længerevarende end planlagt, men det er en supergod følelse at have fuldført, og naboerne kan nu nyde et helt ‘rent’ hegn uden forstyrrende grønt. Det grønne tage vi os af 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Lige som et eventyr – heltene skal gruelig meget igennem men så bliver alting godt til sidst! Det er et meget flot hegn, I har fået lavet. Det bliver en virkelig fin baggrund til jeres beplantning. Men tænk: i stedet for at hvile på laurbærerne efter sådan et stort projekt, så får I ideer til endnu flere projekter!!

    Svar
    • Tak, Sydney. Vi følte os også lidt seje 🙂 Altså jeg ved da heller ikke, hvad vi har gang i… Ind i mellem er det nok osse tosset, men vi ender næsten altid med at blive glade for resultatet bagefter.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Sikke et flot hegn I har fået sat op – og hvor er det genkendeligt, at et projekt fører flere med sig! Det lyder som en god ide med en pergola!

    Svar
    • Tak 🙂 Ja du kender også til, at når man er færdig, så kunne man da også lige… Bent har længe ønsket sig en pergola, men vi kunne bare ikke se, hvor den kunne være. Det kan vi nu 😉 Så må vi se, om det ikke også lykkes at gennemføre.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Det er nu flot med sort træværk , hegn i haven. Det danner en god ramme for alt det grønne og andre farver. Men 3 naboer til bare en side? uha godt det ikke er os. hihi, vi er landboere, og bare tanken om at skulle flytte ind til byen,, uha.
    Jeg er spændt på jeres pergola planer. de plejer at blive spændene. Og at ha have er det halve sjov at planlægge nye ting..
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Ha 🙂 Det er godt, at nogen vil bo på landet og andre i byen. Jeg kunne ikke tænke mig at bo i hverken storby, villakvarter eller på landet. Så hellere et gammelt bindingsværkshus i en lille by. Og ikke mindst tæt på vandet. Mon ikke der er fordele og ulemper overalt?
      Du har helt ret: Planlægningen er det halve, og jeg husker med glæde dengang vi skulle anlægge haven. Det var en skøn tid, der aldrig kommer igen.
      Jeg er også temmelig spændt på pergolaen – vi tumler stadig med detaljer og skal lige samle mod til at sætte spaden i jorden.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Yes, living in a house with garden things to be fixed appear constantly. Black is a good background colorf or plants.

    Svar
    • Thanks Riitta. We need the fence and black is very discreet.
      Yes, every time we think things are done something new pops up. Otherwise I guess life would be boring 🙂
      Best regards Lisbeth

      Svar
  12. As you point out Lisbeth, a garden is not without effort – and it never ends! Your fence looks quite splendid and as the old adage would have it, “Good fences make good neighbours”. I am sorry that the blackbird nest was unsuccessful but they will live to try again. Enjoy thr weekend which is now close at hand. A cool drink in the garden sounds like just the thing!

    Svar
    • Hi David
      I love your adage which I have never heard. It is so true.
      Even though the blackbirds are persistent and try again I feel sorry that I was the reason. (But now they have a very solid fence.)
      A cool drink in the garden sounds nice any time 😉
      Have a nice weekend too.
      Lisbeth

      Svar
  13. Sikke et arbejde med nyt hegn.
    Det er svært når to skal enes om hvad det skal være. Jeg elsker også levende skel.
    Vores nabo fældede vores hæk et år vi var i Spanien. Det var noget af et syn…..
    Sort hegn mod alt vores hvide var sat op.
    Jeg var mildest talt rasende. Men han grinede bare og sagde om jeg ville bede hegnssyn om han skulle lime den op igen.
    Har det så mega fantastisk med alle på vores vej. Men ham her. Nøjjjjj jeg glæder mig til han fordufter!!!!

    Klem og skøn fredag
    Charlotte

    Svar
    • Kære Charlotte
      Jeg er ganske chokeret – er det ikke kun noget, man ser i film? Åbenbart ikke. Hold nu op, hvor er det tarveligt og kujonagtigt. Jeg håber, du lynhurtigt fik malet rædslen hvid og lys, selv om det er en ringe trøst for en smuk hæk og modbydelig selvtægt.
      Jeg er godt nok glad for at være sluppet for den slags og ønsker for dig, at han snart fordufter.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  14. Helt enig, det er viktig med litt privatliv, og gjerdet ble veldig fint. Vi har også skiftet en del av gjerdet i år, og nå gjelder det å få spadd opp villvinen som klatret på det, og finne noe annet som er litt mer forsiktig med hvordan det farer fram. Villvin smyger seg inn i mellom alt. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    Svar
    • Hej Ingeborg
      Uh ja, sådan en vin kan dække det hele – og lidt til. Jeg har en plan om, at der skal vokse buske foran hegnet, så hegnet bare dækker, der hvor buskene ikke gør. Måske hvide hortensiaer. Jeg leder fortsat efter den helt geniale ide 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  15. Har funderat mycket på inhägnad men allt i trä, kanske möjligtvis stolpar, går bort på grund av att det inte håller så länge. Men jag har många, många löpmeter att hägna 🙂

    Ert plank blev jättesnyggt och det svarta ger både djup men också fin kontrast till det gröna. Hade gärna haft ett sånt – om det inte var så himla lång sträcka då..

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Træhegn holder ganske rigtigt ikke så længe, og hvis jeg havde en større have, ville jeg også gerne have buske i skellet, men haven er kun 10 meter bred, så det vil tage alt for meget plads. Her i byen med små haver passer mure og træhegn godt – og strækningerne er korte. Nu håber jeg, at det nye træhegn holder vores tid ud.
      Tak det samme. Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til David Gascoigne Annuller svar