Projekt Fyrsti, del 3: Jord, sved og tårer

Hvad gik min maj med?
Jo, jeg nød alle mine tulipaner, storkenæb og blomstrende buske, som formentlig alle andre haveejere.

Kaffebedet med tulipanen ‘Queen of Night’. (Headerbilledet er en Dværgklokkebusk (Weigela florida ‘Verweig’)).

Derudover brugte jeg første halvdel af maj på at forebygge alvorlige tørkeskader, dvs. vand, vand, vand.

I midten ses lysegrønne blade fra en bregne (Cyrtomium fortunei ‘Clivicola’) og kæmpestenbræk (Bergenia ‘Appleblossom’), da de blev plantet sidste år. I år er de gået til – af tørke, formoder jeg. Øv! Bregnerne til venstre og højre er gamle, og dem fik jeg heldigvis liv i med masser af vand, da jeg opdagede, at de skrantede.

I anden halvdel af maj fik vi hele 27 mm nedbør, og det er ganske vist ikke nok til at genskabe et normalt tørkeindeks, men det er trods alt livgivende, og planterne klarer sig selv for et stykke tid. Der er desværre ikke lovet mere regn her på  matriklen i de næste par uger eller mere.
Maj brugte jeg også på at rende til diverse kontroller og behandlinger for min sygdom, som jeg fortalte om i sidste indlæg, og her er der såmænd ikke meget nyt, så ikke mere om det.

Projekt Fyrsti

Det bedste, der skete i maj, er, at vi har arbejdet videre på Projekt Fyrstien. (Du kan se de første  indlæg om projektet her.)
Efter en lang vinterpause og ikke mindst lang tænkepause blev det endelig forår, og vi kunne ikke tillade os at udskyde arbejdet og beslutningerne, så vi gik i gang med noget af et knoklearbejde, hvilket er temaet for dagens indlæg: Jord, sved og tårer ledsaget af nogle billeder, der bestemt ikke er feel-good-instagrammable. Men sådan er et haveliv også.
Vi fjernede filt, slæbte jord, fældede buske og tænkte, så det knagede.

1. Fjerne filt

Det første, havemanden gjorde her i foråret (allerede i april, faktisk), var at fjerne den filt, der lå under begge bede (og som vi møjsommeligt gravede ned, da vi for 15 år siden anlagde surbundsbedene).

2007: ‘Vi’ fjerner jord i 60-70 cm højde for at lægge den filt, vi ender med at fjerne igen i 2022.

Vi gjorde det godt, dengang vi anlagde, så der var mere end en halv meter jord, der skulle flyttes på samtlige kvadratmetre for at komme ned til filten, og al jord skulle flyttes indtil flere gange, og havemanden var småknotten, opgivende og nærmest arrig (hvilket sjældent sker), men nu var det jo altså fruens store ønske (for at undgå, at vi ikke på et senere tidspunkt skulle finde på at plante træer eller buske, der skulle få brug for at sætte rødder i dybden, og “det-kan-godt-svare-sig-at-gøre-det-ordentligt-i-tide”), og hvad fruen ønsker… Er han ikke sød?
Filten kom væk!

2. Slæbe jord

Næste opgave var at skaffe jord til bedene i stedet for det, der forsvandt med planterne.

November 2021: Buske og træer er gravet op, og så skal der bare lige lidt ekstra jord i bedene til foråret.

Gosh, hvor skulle der meget jord til i de par småhuller. Der skulle bruges noget nær det tredobbelte – eller måske snarere det firdobbelte – i forhold til vores naive forestilling. Eller var det det femdobbelte? Det var i hvert fald enormt.

Havemanden slæbte kompost hjem i baljevis fra den kommunale genbrugsstation. Vi købte også 9 store sække jord og havde en baljefuld grus stående, og til sidst hentede havemanden seks (eller var det otte?) svingende trillebørfulde jord henne fra den have, der overtog vores rhododendron. Det er kun 200 meter væk, og 200 meter er ikke langt, men med en børfuld jord foran sig op ad en svagt stigende brostensgade… Jeg siger jer… han slet i det.

Dertil kommer, at vores have skråner, og at al kompost, sække og havejord skal bæres op af trapper…

Der er fire trin langs gavlen efterfulgt af en lille trappe med tre trin samt et ekstra trin, når vi kommer frem til Fyrstien. Undervejs med spandende skulle vi passe på ikke at snuble i vandingsudstyret. Hvis vi orkede, kunne vi på turene op og ned nyde blomsterne i Kaffebedet.

Jeg tog min lille del af spandeslæbningen og var gul og blå på benene i flere uger bagefter, men igen var det havemanden, der tog det store slæw.

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad søren vi har kastet os ud i. To gamle pensionister med hhv. dårlig ryg og præleukæmi! Men nu var vi jo begyndt, så æh… der var lissom kun en vej frem! Opad!

3. Købe planter

Mens havemanden knoklede med filt og jord – og fældede et paradisæbletræ, der stod i vejen for en af de kommende stolper – begyndte jeg så småt at finde planter til de to ryddede bede, og jeg har da også købt de første. Jeg har nemlig ingen tålmodighed i den retning, heller ikke selv om planterne må stå i ugevis og vente, indtil jeg er sikker på, at der ikke kommer en størrelse 45 og en stige og tramper det hele ned.

Jeg har først og fremmest anskaffet Bjergmynte (Calamintha nepeta), som jeg har set i Elnas have (bloggen Havesysler). Jeg har købt sorten ‘Blue Cloud’, og de skal stå i det solrigeste af de to bede – det, der ligger uden for pergolaens trekantede tag.

Foreløbig har jeg en kasse stående med 24 potter af Calamintha nepeta ‘Blue Cloud’. Jeg er spændt på at se, hvor meget de fylder i fri dressur. Der skal nok mange flere til.

Jeg har også købt seks Porcelænsærenpris (Veronica gentianoides ‘Maihimmel’) til samme bed. Jeg lod mig lokke af de smukke, blå blomster i elegante aks, men den er vist ikke helt så tørketålende som bjergmynten – det må komme an på en prøve. Den er i hvert fald yndig nu i maj.

Porcelænsærenpris (Veronica gentianoides ‘Maihimmel’) er en insektplante til fuld sol. (Hvilket der så ikke er på billedet!)

En vigtig plante i bedet er et lille træ, som vi har to af i forvejen, så jeg ved, at det er godt (og har skrevet om det flere gange). Det er en Malus sargentii ‘Tina’, der er podet på høj stamme.

P.t. står nyindkøbte ‘Tina’ tøjret til en bænk på gårdspladsen og venter på at blive plantet i dejlig jord med ordentlig plads til rødderne. Kronen bliver sådan cirka 1½ x 1½ meter.

Når det lille træ er så vigtigt i bedet, skyldes det, at kronen skal skjule en bid af nabohusets tag, der pludselig er blevet synligt igen, efter at vi har fjernet flere småtræer.

4. Vande genbrugsplanter

Det bed, der ligger i halvskygge under trekanten, skal beplantes med planter, der stod i bedene i forvejen, og som jeg har sat i ventepotter (her der og alle vegne), og som jeg troligt render rundt og vander.
Det drejer sig primært om den vintergrønne bregne Almindelig Engelsød (Polypodium vulgare) og Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum ‘Max Frei’), der begge tåler halvskygge og relativt tørre voksesteder.

Geranium sanguineum ‘Max Frei’ blomstrer fra maj til august og tiltrækker insekter.

5. Fælde buske

Mens havemanden knoklede løs, og jeg købte de første planter til de to bede, brugte jeg også tiden på at tulle rundt og funderede over beplantningen i det otte meter lange, smalle bed mellem det nye hegn og den kommende pergola, og jeg kom frem til, at med de nye og ændrede forhold ville det nok blive flottest og nemmest at holde i fremtiden, hvis jeg fjernede stort set alle buskene i det otte meter lange bed. Og planter nye, forstås.

En enkelt taks og tre buksbom kan genbruges, men resten, dvs. godt og vel 10 buske gravede jeg op. Fire laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus), der umuligt kunne graves op, beskar jeg, så de tilbageværende, nøgne stammer en snarlig dag bliver fjernet med motorsav, og jeg kan dække stubbene med sort plast eller spande, så de ikke skyder igen.

En af de fire Laurbærkirsebærbuskes tykke stammer venter på at blive fjernet. De andre pistejaverter til højre er en Fjeldribs (Ribes alpinum), som jeg også graver op. Den står umanerligt dumt nu.

Blev der bart? – ja mon ikke.
Har vi prøvet det før? – ja, det har vi, og jeg skal nok få det frodigt igen.

7. Finde nye buske

P.t. arbejder jeg i timevis på at finde ud af, hvad søren der skal anskaffes til erstatning for de fældede buske langs hegnet. Jeg nærmer mig en indkøbsliste, men pyyh, det er svært. Buskene må ikke blive for høje af hensyn til naboerne, men skal trods alt fylde og være frodige, og de må ikke rage sygdomme og skadedyr til sig. Der er (halv)skygge i bedet, og buskene skal kunne klare sig i almindelig tør ebeltoft-havejord uden vanding. Disse krav indsnævrer feltet betragteligt, men det skal nok lykkes at få fyldt op.

Når de tykke stammer mellem taksen og en lav buksbom er fjernet, bliver der et hul med god plads til en busk eller to.

Næste kapitel

Selve pergolaen gik vi så småt i gang med sidste weekend. Der er stadig en del detaljer, vi ikke har overblik over endnu, så byggeriet kommer til at tage nogen tid, mens pensionisterne ekstemporerer. Den historie får I senere, når der er noget ordentlig at vise frem. Det samme gælder beplantningen.

Pergolaens store trekant er lagt ud på jorden, og der tænkes meget store tanker om højder, længder og sammenføjninger.

Vi arbejder fortrøstningsfuldt på sagen. Det bliver SÅ godt.
Næste indlæg på bloggen kommer om to uger.
Ha’ en god pinse indtil da.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

34 kommentarer til “Projekt Fyrsti, del 3: Jord, sved og tårer”

  1. Kære Lisbeth

    Det er noget af et projekt, I har kastet jer ud i. Men hvor bliver det godt. Vi (dvs. min mand) lavede også en pergola i vores have sidste sommer, og vi er så glade for den. Hurra for flittige mænd, der knokler for at opfylde fruens haveønsker. Glæder mig til at følge med i føljetonen.

    God arbejdslyst og god pinse.

    Mange havehilsener
    Anette

    Svar
    • Kære Anette
      Ja hurra for dem. Det er helt skørt, men jeg tror på, at det bliver virkelig godt. Min mand har det værst, for det er ham, der skal udtænke, hvordan pergolaen skal samles, og han er meget kritisk. Meget!
      Jeg stoler bare på, at han fikser det, og koncentrerer mig om planterne – som han så til gengæld forlader sig på, at jeg fikser.
      Tak, og i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Kære Lisbeth
    Gad vide om vi slider vores mænd op med alle vores idéer, heldigvis for min Bent er jeg ikke så kreativ som du er. Der er ikke noget at sige til, at de to Bent´er er slanke. Jeg må til at arbejde noget mere. Her har Bent fjernet ukrudt og planter, for at der kan blive plads til de nyindkøbte planter. Vi har til gengæld fået en kraftig regnbyge her, endda lige på min morgentur.
    Det er noget af et projekt, I er i gang med, pas nu på jer. Lave Deutzia kan jeg anbefale som buske, i stedet for kirsebærlaurbær. Godt du kom af med dem, de er ikke favoritter hos mig.
    Godt du er med igen, du er jo savnet 🙂
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Skal vi ikke blive enige om, at uden vores skøre ideer ville Bent’erne kede sig 😉 Vi gør dem sådan set bare en tjeneste. (Om de ser sådan på det…???)
      Her var vi lovet en regnbyge med næsten 10 mm, men der kom bare 1 mm, så det tæller jeg ikke med i regnskabet. Det er det sædvanlige.
      Tak. Deutzia er faktisk nogle af de buske, jeg kigger på. Kirsebærlaurbærrene har tjent et godt formål, især da vi havde det tidligere og alt for lave hegn, fordi de tog indkikket, men jeg er godt nok træt af at beskære flere gange om året, og nu, da hegnet er højere, bliver det en lettelse at slippe.
      Tak, det er sødt sagt.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Jo lad os bare sige det, det er ikke sikkert, de ser sådan på det.
        Her regner det igen i stride strømme, så måske får vi de 10 mm, det får vi at se.
        Ja der findes mange fine deutzia. Lønbæk har nogle stykker.
        Jeg føler mig så alene, når du ikke er med 🙁

        Svar
  3. Hej Lisbeth.
    Dejligt du er tilbage på bloggen. Nyder at følge med.
    Hold nu op et projekt i er i gang med, bliver spændende at følge.
    Jeg bor i Sønderborg i leje rækkehus, og det er vores 2 sommer her. Haven er fyldt med skønne blomster, træer og buske, desværre også skvalderkål og padderokker. Vi lever med det og fjerner det vi kan overkomme.
    Vi har også haft projekter, fældet flere træer, bagerst i haven, der kommer sol fra middag til aften. Fjernet asfalt i det samme stykke for at lægge fliser og bygge et havehus 12 m2. Det er lavet af gamle vinduer og meget er genbrug. nu mangler der bare, at sætte beklædning op indvendig, vi bruger det allerede meget, og jeg har selvfølgelig allerede været i gang med at indretning.
    Mvh Alice Begemann

    Svar
    • Kære Alice
      Tak skal du have – det glæder mig, at du læser med trods pausen.
      Jeg må sige, at I heller ikke holder jer tilbage med at slide i det. Det er godt at høre, at I har lavet et havehus. Sådan et er guld værd, fordi det forlænger både dagene og sæsonen. Vi stornyder også vores.
      Skvalderkål og padderokker… jeg tror, du har valgt en god løsning: At leve med det og blot holde det nede. Man skal vælge sine kampe med omhu.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Det er så hyggeligt at følge med på din blog. Især for os der ikke mere har kæmpestore haver, der har du mange gode idéer vi kan bruge. Tak for det. Og fint at du skriver når du føler overskud til det, håber dine læger får styr på din trælse sygdom!
    Og sikken dog et kæmpearbejde I har gang i. Men jeg er sikker på det bliver godt tilsidst, – og “om hundred år er alting glemt” som min gamle søde svigermor sagde. Men på godt sønderjysk.“tai et no lidt sinne”… Rom blev heller ikke bygget på én dag.

    Held og lykke og rigtig god bedring!

    Svar
    • Kære Birte
      Tak for de pæne ord 🙂 Jeg har altid været vild med små haver – de er sådan en spændende udfordring og meget hyggelige.
      Du har ret i at det er et kæmpe arbejde, men vi forestiller os, at det bliver godt, og vi bliver bedre og bedre til at tage den med ro og “tai et lidt sinne”.
      Mange tak til begge dele. Lisbeth

      Svar
  5. Kjære Lisbeth
    Endelig et blogginnlegg fra deg igjen, og du kan tro jeg savner dine ukentlige innlegg 🙂
    Dere har mye å holde på med ser jeg, og det er mye arbeide med en sånn ombygging av hagen. Det blir nok veldig fint til slutt. Jeg gleder meg til å se pergolaen når den er ferdig.
    Jeg ønsker deg fortsatt god bedring!

    Hilsen fra Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Ja, så er jeg her igen – det er sødt sagt 🙂
      Du kan tro, vi har nok at se til. Vi er godt tossede. Men jeg glæder mig, og jeg glæder mig til at vise resultatet. Der er lidt vej endnu 😉
      Tusind tak. For tiden er jeg fyldt med energi, da jeg fik en portion blod i sidste uge.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. First of all, Lisbeth, let me say that it’s good to be able to read your posts again. I hope that your health is improving. My word, you have taken on a major task! There is so much work involved here, and hard manual work too, apart from all the planning that goes into it before you even sink a shovel into the ground. Your body may ache for weeks! I hope that when the last flower is planted, when the last patch of soil is turned over, gentle rains arrive and ensure success. You certainly deserve it! All the best – David

    Svar
    • Thanks David. I had a blood transfusion last week, so I have plenty of energy these days. Hopefully the medication will work, so the energy will continue because yes, it’s a quite a project we’ve embarked on. But believe me: We’re also having a lot of fun while we plan, dream and work (but I admit I can feel my back this evening).
      Thanks for all your wishes – not least rain.
      Best regards Lisbeth

      Svar
  7. Knoklearbejde er vist det helt rigtige ord for det projekt, I har bakset med i maj måned. Søren har meddelt mig, at større projekter vil han fremover gerne have sig frabedt, og det må jeg jo tage til efterretning. Heldigvis er der ikke noget, jeg lige går og drømmer om at få iværksat. Jeg ser frem til billeder af jeres have med pergola og det hele. Det bliver spændende at se, hvordan den kommer til at påvirke havens udtryk. Det er noget helt andet end at plante nye planter.

    Svar
    • Hej Marie
      Jeg har indtryk af, at vi har en usagt aftale om, at SÅ store projekter også er slut her. Jeg foreslog faktisk engang i vinter, at vi droppede pergolaen og bare plantede et eller andet i de tomme bede. Heldigvis sagde Bent nej, for i dag glæder jeg mig til at se det færdigt. Du har helt ret, det ændrer haverummet fuldstændigt. (Og selv om jeg glæder mig, skal jeg lige vænne mig til det.)
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Kære Lisbeth

    Hvor er det dejligt, at du er på banen igen! Du har været savnet. Jeg har virkelig set frem til at følge med i pergolaprojektet 🙂 Hvor bliver det spændende at se, hvordan det ender med at se ud.
    Jeg har et par nepeta Blue Cloud, der vel er et par år gamle, og de danner fine kupler på størrelse med en hosta, så de skal nok komme efter det, de små.

    Mange hilsner
    Trine

    Svar
    • Kære Trine
      Hvor er du sød – jeg er selv voldsomt spændt. (Og i går fik jeg lige en ide mere, som min søde mand skal bygge – bare en lillebitte ting 😉 )
      Hmmm… jeg begyndte at plante mine Blue Cloud i går. Jeg har da vist sat dem for tæt. Nå, men så flytter jeg dem bare. Det var godt, du skrev det.
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Uha hvor har I knoklet med hver jeres del af projektet. Jeg er enig med dig, at når man alligevel er i gang med sådan et projekt, kan man lige så godt få det hele med. Det griber om sig nogle gange, men det bliver det helt rigtige til sidst. Glæder mig til at følge med og høre mere om plantevalg osv.

    Svar
    • Hej Sydney
      Vi er ret gode til at dele opgaverne – men spørger altid hinanden til råds i de store beslutninger. Det er faktisk ret hyggeligt at gå rundt og lave hver sit.
      Vi har et par gange prøvet at lave nogle hurtige løsninger, men har som regel fortrudt, og så bliver det bare endnu mere besværligt senere.
      Det svære med planter er, at der ofte går et par år, før man ved, om det var klogt, men Bjergmynten, som jeg har set hos Elna (Havesysler) virker fantastisk. Jeg skal nok fortælle om erfaringerne.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Velkommen tilbage. Du har været savnet, for at mildne abstinenserne har jeg læst nogle af dine første indlæg, og siddet og småfniset og gnækket. Jeg skal vist ha læst alle de første igennem.
    Den weigela på første billede er ualmindelig sød. Jeg ville spørge på navn, men jeg opdagede du skrev det lidt længere nede.
    Himmel og hav, et procjekt I har kastet jer ud i. Spændende. Filt i bunden af et bed?? var det pga. det skulle være surbund? I gør da ikke noget halvt. Jeg glæder mig til at se jeres pergola løsning. Jeg drømmer om at mit “pensonist start” procjekt netop skal være en ny pergola. Men det er der flere år til desværre, så jeg har masser af tid til at finde det rigtige form og udtryk.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Tak, Gunvor. Det er sørme da hyggeligt, at du vil læse de gamle indlæg. Så vil du nok kunne se en stor ændring i nogle dele af haven 😉
      Weigelaen er jeg glad for. Den har tålt det utroligste og holder trofast ud. Bladene er brogede med lidt rosa og hvidt i det grønne, så den er pæn hele året.
      Ja, filten var for at skille spagnum og jord, så spagnummen ikke formuldede. Og for at holde udefrakommende rødder væk. Det har virket godt, så det var klogt nok, men da vi skulle have det væk igen, var det da lige et ekstra projekt i sig selv. Suk!
      Min mand har altid ønsket sig en pergola, vi har bare ikke kunnet finde et sted, hvor det ville se godt ud, men pludselig, da vi skiftede hegnet i skellet og beskar nogle buske, dukkede muligheden op. Hvor den trekantede form kom fra, husker jeg ikke, men sådan går det tit. Vi diskuterer og brainstormer, og pludselig dukker noget op ud af det blå. Jeg håber, du får din pergola en dag. Fru Høneballe har jo en halvrund, så der er mange inspirationskilder.
      Kh Lisbeth

      Svar
  11. Hej Lisbeth
    Dejligt at høre fra dig igen.
    Fantastisk projekt I er gået i gang med. Det bliver helt sikkert godt, så jeg glæder mig til at se det færdige resultat.
    Her er der så tørt, vi har kun fået 8 mm regn i maj, det er ikke godt til vores sandede jord.
    Hilsen Marie R.

    Svar
    • Hej Marie
      Tak skal du have. Du skulle bare vide, hvor jeg glæder mig til det færdige resultat, og det vil blive vist forfra og bagfra her på bloggen ;-)))
      Uha… det var ikke megen regn. Så skal jeg ikke klage. Du må efterhånden være ekspert i tørketålende planter.
      Her har vi ingen regn i vente, men jeg håber, der drypper noget ned hos dig de næste uger.
      Mange hilsener Marie

      Svar
  12. Hold op, hvor I knokler. Det er da lige til den grove side. Du må altså sørge for at fodre og forkæle jer begge to, for det tager kræfter, det I har gang i. Men du har ret: Det bliver godt. Jeg glæder mig til at se jeres pergola, når den bliver færdig!
    Kh, Karen

    Svar
    • Ja, ikke? Jeg har bl.a. bagt dine makronsnitter med ribs fra fryseren, nu da jeg ikke har rabarber. De blev rigtig gode, så tak for mad 🙂
      Jeg kan næsten ikke vente, men det er man bare nødt til med sådan noget 🙁 Ih, hvor er jeg spændt, og jeg glæder mig til at vise billeder – eller vise selve haven frem 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  13. Det är ett stort projekt. Men kan ni inte lägga en landgång som ni kan köra skottkärra uppför istället? Det får jag göra när jag ska över bäcken för att köra in jord, gödsel och grus till sittplatsen innanför.

    Det ser ut som att det kommer bli en blå plantering.. Men ska ni ha en pergola över den utan sittplats under?

    Ha en fin helg! Carina

    Svar
    • Ideen er rigtig god, men et enkelt sted stiger trappen så meget, at det desværre er umuligt med en rampe, så jorden skal under alle omstændigheder i spande, så vi bærer. Og bærer…
      Beplantningen er ikke helt på plads, men den bliver mest blålig i det ene bed og mest grøn-violet i det andet. Tror jeg.
      Der bliver kun en sti og bede under pergolaen. Der står dog i forvejen en stol i et hjørne, der kommer ind under ‘taget’, så en enkelt siddeplads bliver der.
      God weekend til dig også. Lisbeth

      Svar
  14. Of course your project is very labor intensive for two pensioners, Lisbeth. Your gardener has done a difficult and hard job – hauling the earth, digging, compost, gravel – wow! I would have long been tired and lay down on the lawn.
    I love looking for new plants for my garden.

    Svar
    • Yes, Nadezda, he is very hard working, and I am proud of him. He isn’t a carpenter but keep trying and trying – and suddenly it is finished.
      I love looking for new plants too – but I must admit, that sometimes I nearly give up. But only nearly!
      Regards Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar