Projekt Fyrsti, del 1: Fyrtårnet

Efter nogle uger med familiebesøg, havegæster og en lille ferie til nordjylland kom vi tilbage til den daglige trummerum, hvilket var dejligt – bortset fra den ulidelige tørke her i Ebeltoft. Knapt 50 mm reel regn fordelt på juni og juli er slet ikke nok, og hverdagstrummerummen bød derfor også på vandkander, vandbaljer og vandslanger.

Som du måske bemærker, skriver jeg i datid, for mandag morgen var der 23 mm i regnmåleren. Så megen regn har vi ikke fået siden 12. maj…! Senere kom der 7 mm – og 5 mm i nat. Forrygende vidunderligt.

Nyt haveprojekt

Ud over vandingen bød weekenden på andre og mere muntre havesysler, for, som jeg tidligere har fortalt, så genererede det hegn, som vi satte op i juni, en masse nye ideer, der kan forbedre haverummet Fyrstien.

Hegnet tillader, at vi fjerner en række buske, hvilket ændrer haverummet vældig meget og gav os lyst til at lave om. Først bare i bedet foran hegnet, men efterhånden greb det om sig, og nu er det hele haverummet, der får en make-over.

Som faste læsere vil have bemærket, er begrebet ‘forandring’ her på matriklen ensbetydende med, at vi løbende forbereder haven på en skrantende alderdom, og selv om vi skranter allerede, er vi åbenbart stadig godt tossede og får masser af forbedringsideer. Det giver os stor fornøjelse at vide, at vi på den måde udskyder eller måske ligefrem forhindrer, at haven en dag ser trist, ranglet, overgroet, forvokset og uplejet ud. Dét syn gider vi simpelt hen ikke!

‘Problemer’ og løsninger

De aktuelle forbedringsideer drejer sig primært om: Mindre beskæring og mindre vanding.
Samtidigt vil vi gerne være fri for et surbærtræ (Aronia melanocarpa) og et paradisæbletræ (Malus hybrid ‘Gorgeus’), der begge sviner ganske gevaldigt på fyrstien og siddepladserne.
Derudover vil vi gerne skabe mere lys til de cotoneasterhegn, der danner vægge i haverummet, og endelig er der det skæve fyrretræ, som er dumt, kikset og aldrig bliver en pryd for øjet.

Hovedløsningen bliver en slags pergola med trekantet tag og lameller. Vi har i grove træk udtænkt byggeriet, og vi har målt og regeret med bambuspinde, snore og vaterpas.

Bambuspinde illuderer en af trekanterne i pergolaen. Den kommer til at erstatte surbærtræets krone.

Samtidigt med opsætningen af pergolaen skal stort set alle planterne langs Fyrstien fjernes, bl.a. alle rhododendron og azaleaer, inkl. de opstammede træer. Vi tror nok, vi har fundet en aftager.

Beplantningen har fungeret godt i 15 år, men nu er tiden inde til forandring. Jeg tænker, de fleste havemennesker kan genkende lysten til at prøve noget nyt.

Dernæst skal der plantes nyt. Det bliver allertidligst til foråret, og jeg her lidt blank endnu, for jeg skal først se rummet med pergola og uden de nuværende planter. Det eneste, jeg ved, er, at det bliver nemt at passe, tørketålende og gerne insektvenligt, og jeg er i gang med alenlange lister med ideer til både stauder, buske og græsser. Det skal nok blive sjovt.

Pergola og planter vender jeg tilbage til i senere indlæg, for i dag vil jeg fortælle, hvordan vi som det allerførste har erstattet haverummets skævtvoksende fyrretræ (Pinus parviflora ‘Negishi’).

Billeder fra februar, hvor vi forsøgte at trimme den skæve krone til en mere harmonisk facon. Det blev bedre, men direkte køn har den ikke været.

Søjlen

Jeg har som sagt været gal på fyrretræet i flere år og mange gange haft lyst til at fælde det, men hvad så bagefter…? Som det så ofte sker, kom løsningen dumpende af sig selv. Denne gang da vi genbesøgte ‘Jern i haven‘, der ganske bekvemt ligger lige ved motorvejen ved Korsør.
Vi var der for at købe nogle helt bestemte jernkugler, og mens vi gik rundt og snusede, for det kunne jo være, der var mere, vi kunne bruge, så stod den der: En ret smal jernsøjle i stil med de velkendte blomstersøjler.
Søjlen var fyldt med kogler, og jeg vidste straks, at det var den, vi skulle have i stedet for fyrretræet, for Fyrstien hedder jo ‘fyrstien’, fordi den slynger sig uden om et fyrretræ, og hvad skulle stien dog hedde, hvis vi fjernede fyrren? Nu kan stien stadig hedde Fyrstien, fordi den slynger sig uden om en søjle med fyrrekogler. Aj, men det er da smart, ja nærmest genialt (i hvert fald hvis man er dansk og forstår ordspillet), og søjlen skal hverken beskæres eller vandes og giver fortsat højde til haverummet.

Der fældes…

I søndags blev fyrren fældet. Det var godt nok hårdt for sjælen, men vi havde jo taget beslutningen og købt jernsøjlen, så havemanden hentede ørnenæb og sav og tog en (meget) dyb indånding og gjorde det!!! Væk med den.

Fyrretræet fældes.

Da først træet var væk, var det faktisk ret pænt i haverummet. Jeg var bange for, at det ville blive alt for åbent uden kronen, men nej, og da først søjlen blev sat op, var det supergodt.

Jernsøjlen er på plads. Den giver både struktur og højde, samtidigt med at den er luftig og næsten transparent.

Nu skal vi bare samle fyrrekogler, hver gang vi er i skoven, og det er havemanden tit. Efterhånden, som søjlen bliver fyldt, bliver den mere markant og flot. Om den skal fyldes helt op vil vise sig.

En af de sidste fyrrekogler.
Første lag kogler i søjlen. Det var nogle af dem, der sad på fyrretræet, og de er meget passende blevet basis for den kommende søjle af fyrrekogler.

Forleden dukkede navnet på jernsøjlen pludselig op: ‘Fyrtårnet’. Hvad ellers?
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

26 kommentarer til “Projekt Fyrsti, del 1: Fyrtårnet”

  1. Dejligt at se at du er tilbage efter ferie.
    Det var utroligt så lidt regn I fik i meget lang tid. Her har vi fået mange skybrud. Jernsøjlen med kogler er en skøn idé og også navnet Fyrtårnet! Hvor er I gode til at skabe haverum og tilpasse haven de nye behov, der opstår gennem årene. 
    Mange hilsner, Gitte

    Svar
    • Som Dan Turell holder jeg mest af hverdagen. Men helst med lidt mere regn. Ebeltoft får altid meget lidt regn. Vi kan nogen gange se de sorte skyer regne fx ovre på Mols eller ude i Dråby, eller hvad det nu hedder omkring os. Det har sikkert været en medvirkende årsag til at der er så mange sommerhuse her. Der er ‘næsten’ solgaranti.
      Tak. Nogle morer sig med at så og stiklingeformere, andre (mig) laver andre ting. Haver kan så meget.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Ja men det er jo ligesådan her, regn er næsten en by i Rusland, men vi fik dog også en slat i nat, selvom vi ikke helt kan nå op på jeres mængder.
    Sikken en masse I finder på, men den dag I ikke gør det, er der noget galt. Jeg kan godt forstå, at Bent måtte tage en meget dyb indånding, for det er nu svært at nænne at fælde et træ, men når I ikke var tilfredse var der ikke andet at gøre. Rhodoerne havde jeg jo ikke nænnet at fjerne, de var meget flotte, nu er jeg spændt på de nye projekter, men det er du jo også. Det er godt at have noget at pusle med på papiret hele vinteren. Fyrtårnet er bare det rette navn på fyrstien 🙂
    Kh Lisbeth
    Nå ja og så venter jeg spændt på fortsættelsen, hvordan mon det bliver med den pergola, svært at forestille sig. Det kræver vist en tur til Ebeltoft igen til næste år 😉 men foreløbig ses vi her inden længe.

    Svar
    • Ih, har vi virkelig fået mere vand end jer? Jeg kunne godt unde dig noget mere.
      Vi kan simpelthen ikke lade være med hele tiden at gå og vurdere, om noget kunne være bedre, smartere, nemmere… Det er nok ligesom når du besøger en rododendron- eller rosenhave: “Kunne der mon ikke blive plads til én mere?” Ingen af os går vist nogen sinde ned på ideer til haven. Hvis ikke rododendronerne var så store, måtte du få dem alle sammen.
      Vi er også selv meget spændte på pergolaen, for selv om vi har tegnet og prøvet med pinde, så kan vi ikke helt forestille os, hvad der dækker hvor. Haverummet vil formentlig virke mere åbent til den tid, hvilket det sådan set også gerne må, men nabohuset bliver nok også lidt mere synligt – sådan må det være her i downtown Ebeltoft, og jeg glæder mig i hvert fald til at fjerne noget af beskæringsarbejdet. OG til at plante nyt 😉
      Forhåbentlig er vi færdige til næste sommer, og så er I NØDT til at se haven igen.
      Jeg skriver til dig om vores snarlige besøg 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Tænk, at det virkelig er så tørt bare en lille time herfra… Vi fik lige knap 200 mm i juli, og august er godt på vej derhen ad også. 30 mm indenfor de sidste 24 timer. Sneglene elsker det… suk…
    Det bliver godt med jeres nye projekt – og jeg tror aldrig, I bliver så svækkede, at I ikke laver noget om og finder på nye projekter 😀
    Kh, Karen

    Svar
    • Der har været meget store nedbørsforskelle i år, da det meste er faldet som byger og ikke store frontsystemer, der har ramt hele landet. Vi har fået knapt 200 mm sammenlagt i maj, juni, juni og august.
      Jeg tror, det bliver superflot med en sort pergola sammen med det nye, sorte hegn. Men det bliver meget anderledes, og der er sikkert også noget, der bliver knapt så godt som nu. Vi får se. Når først det bliver plantet til, skal det nok blive godt og i hvert fald nemmere.
      Er det mon ikke umuligt at have en have uden at få nye ideer? Det sker også hele tiden i Skivholme, har jeg bemærket ;-))))
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Det er slet ikke muligt ikke at få nye ideer 🙂 I haven, i huset og – ja – i hele livet. Og apropos regn, stod der på yr.no, at det ikke skulle regne i dag, og jeg benyttede straks chancen til at vaske sengetøj fra B&B’en og hænge det ud. Og så kom der lige 10 mm mere…
        Kh, Karen

        Svar
  4. A garden is what you male it, and for some it becomes a constant obsession and source of work. I am glad that you are planning for the time when you are able to devote less time to its maintenance. Our garden is primarily oriented to attracting birds and other wildlife, so a little lack of uniformity, or a tangle here and there is fine by us.

    Svar
    • I love to create solutions to existing or possible problems. Stange obsession – I know 😉
      Your garden is perfect and I envy you the life in it and your great knowledge of biology. In my next life I’ll have a large, wild garden.
      Greetings Lisbeth

      Svar
  5. Velkommen tilbage.
    Super spændende ideer .Og en nemmere have til “alderdommen”. Men monstro I nogensinde løber tør for ideer?
    Selvfølgelig hedder det fyrtårnet, logisk. Jeg er spændt på jeres pergola. meen er det ikke lidt, lillebittesmule, synd for rhodo træerne? De må da være ret gamle.
    Her har vi fået sammenlagt 16 mm i går og i nat. Vi må nøjes…. og bruge vandkanden. Vandtønderne blev da fyldt lidt op, trods alt.
    hilsner gunvor

    Svar
    • Tak, Gunvor 🙂
      Næææh, der er hele tiden noget, der liiiige kunne ændres, og pergolaen er jeg spændt på. Bent har ønsket sig en i årevis, vi har bare ikke anet, hvor vi skulle gøre af den. Pludselig faldt alt i hak.
      Det er megasynd for træerne, men der er også synd, at de er blevet lidt for store og skygger lidt for meget og skal beskæres, så de ikke kan vokse frit, og er blevet lidt mindre elskede. Vi håber, at vi har fundet nogle aftagere, der bor her i nærheden, så vi kan flytte dem med en sækkevogn, masser af kræfter og oceaner af tid og tålmodighed. Og en ordentlig kop kaffe/øl bagefter 😉
      Det var ikke meget vand, I fik. Det er vel nok ujævnt fordelt i landet. Jeg satser på, at jeg ikke behøver at vande bedene mere i år, da planterne jo næsten ikke gror mere. Jeg håber, du får lidt mere, så du også kan slappe lidt af.
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Det bliver meget spændende at følge med i projekterne. Det er en fantastisk ide at kombinere en arbejdsbesparelse fremadrettet i form af mindre beskæring og vanding sammen med at I kommer af med nogle mindre heldige planter. Haver skal fornyes selv om det kan gøre ondt at fjerne gode gamle kendinge. Men det er altid lækkert med noget nyt og tænk på alle de dejlige stunder med at tænke tanker og finde på og kigge på nye planter mmm.

    Svar
    • Tak. Jeg glæder mig til forbedringerne, men er jo godt klar over, at der ligger et kæmpe arbejde foran os, inden vi bliver færdige, men vi skal heldigvis ikke være færdige på tid. Og jeg ved også godt, at der vil være ting, jeg vil savne ganske forfærdeligt, men nu gør vi det…! Du har nemlig ret: Haver skal fornyes, og vi morer os vældigt med at udtænke, hvordan stolperne skal mødes på den bedste måde osv osv. Planterne kan jeg sagtens bruge hele vinteren på at researche 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Kjære Lisbeth

    Så hyggelig at du er tilbake i bloggland etter ferien 🙂
    Det er spennende å lese om deres nye prosjekter, og de blir det spennende å følge med på. Jeg har også begynt å gjøre om i hagen her akkurat nå med tanke på å gjøre vedlikeholdet av hagen enklere i fremtiden. Vi blir jo ikke yngre noen av oss… 😉
    Jeg vil ha mindre gress, og mer planter i form av stauder, busker og trær. Det er jo veldig morsomt å gjøre om litt.
    Jeg ser kommentaren til David, og føler meg litt truffet 😉
    Jeg er hagegal og elsker å holde på ute i hagen, så vi har nok ikke samme utgangspunkt i synet på en hage tror jeg.

    Svar
    • Kære Marit
      Det var godt med en ferie, men det er også noget så dejligt at være hjemme igen.
      Ja, lyder det ikke spændende? Jeg glæder mig til at det forhåbentlig kan blive både pænt og nemt at holde, for vi bliver jo netop ikke yngre, selv om det er fristende at lade som ingenting 🙂
      Jeg har slet ikke græs og kan sagtens forstå, at du vil minimere det. Jeg synes, planter er meget nemmere, hvis man altså vælger nogle nemme, forstås 😉
      Der er ingen tvivl om, at vi bruger vores haver meget forskelligt. Jeg tror, du forelsker dig i planter, som du bare må eje, og som du kærligt nusser og pusser om, flytter ind om vinteren o.l., hvor jeg er meget mere kedelig og vælger planter efter hvad der vil gro og hvad jeg brug for, og derfor skifter jeg hele tiden ud og planter nyt, indtil det lykkes, i stedet for at vinterdække o.l. I sidste ende bruger vi måske lige lang tid på det ;-))))
      Når jeg skal have en vild have i mit næste liv, er det en vild HAVE og ikke et stykke vild natur. Jeg burde kalde det en vildsom have, for jeg vil bestemme næsten alt, hvad der skal gro der. Det skal være naturlignende planter, der får lov at vokse og blande sig, som om det var natur. Og der skal være plads til nælder og tidsler og masser af vilde dyr, fugle og insekter. Det må være skønt, men jeg skal have sådan en have, når jeg er ganske ung, for der er meget at passe, selv om det ser vildsomt ud.
      Foreløbig ‘nøjes’ jeg med min lille byhave, som jeg slet ikke vil undvære.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Sådan en herlig omgang regnvejr frisker havemiljøet op. Jeg kan ikke lade være med at tænke på jeres skæve fyrretræ som handicappet og et væsen, der krævede speciel omsorg, og det bliver man simpelthen træt af i havesammenhæng. Den nye søjle falder fint ind med omgivelserne og kræver ingen pasning – fedt!

    Svar
    • Regn er godt og livgivende og tåler ingen sammenligning med en vandkande.
      Det er beroligende at vide, at du forstår mig, for jeg synes jo, jeg har gjort meget for fyrren, men det kan godt være svært at levere specialomsorg, efterhånden som man selv begynder at have brug for den slags – fx skuldrene, der ikke bry’r sig om at arbejde over hovedhøjde. Søjlen er jeg allerede vild med, så hvor var det godt, at vi gjorde det.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Skønt at læse om jeres have og se alle de dejlige billeder. Jeg følger med fornøjelse med i din haveblog.
    Det er ikke ikke i Ebeltoft, der ikke falder regn. Nord for Grenaa, hvor jeg bor kigger vi også langt efter regnen. Har dog også været velsignet med byger den sidste uges tid. Turistforeningen burde virkelig slå på, at det regner så lidt her.
    Jeg faldt over en enkelt bemærkning om Aronia busken, der svinede. Hvis du bruger bærrene, som er nogle af de allersundeste, der findes, er det da begrænset, hvor meget de sviner. Jeg har ca. 40 buske, hvor jeg p.t. er i gang med at plukke bærene, inden fuglene gør det. Sidste år fik jeg 40 kg i fryseren og de rakte til et års morgenmad for min mand og jeg. Nul forkølelser i de år, vi har spist bær eller drukket aroniasaft. I år får vi mange flere, men jeg skal nok finde anvendelse for dem.
    Venlig hilsen
    Jytte

    Svar
    • Kære Jytte
      Tusind tak for din kommentar – det er dejligt at vide, at du læser med.
      Så I har heller ikke haft regn i sommer… det har været en sej tjans med vandkanden.
      Jeg har ikke noget imod, at de ikke reklamerer med vejret her, for der kan efterhånden ikke proppes flere turister ind i byen. Her i sommer gik man i decideret gåsegang op gennem hovedgaden. Måske vi skulle reklamere med at vejret er lige så godt i Grenå ;-)))
      40 buske!! det var ikke så lidt. Vi har kun otte, og det rækker langt mere end rigeligt til vores forbrug (vi laver skam saft af dem og fryser ned), så jeg undværer gerne den ene 🙂 Inden de her helt modne og vi får plukket dem alle, har solsorten afleveret nogle meget sorte klatter, der farver alt. Selv granitsten tager farve. Farven forsvinder med tiden, men det er stærke sager.
      Jeg har brugt surbær et par gange i æblemarmelade og i æblekager, hvis du mangler ideer, for det er da helt vildt, som du høster. Jeg er ganske imponeret. Og hvor er det skønt, hvis I kan holde baktusserne fra døren. Tak for den erfaring.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. I får nogle virkelig geniale ideer. Kogletårnet fylder ikke meget i omkreds, men giver til gengæld meget i højden. Og så kan I hygge jer med at samle kogler, når i tager en tur i skoven. Jeg er spændt på at se pergolaen.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tusind tak, Elna 🙂
      Det bliver et perfekt insekthøjhushotel.
      Jeg er top-spændt på pergolaen. Der skal være to trekanter som tag og en skråtstillet i den ene ende. Gad vide, hvordan vi får det sat sammen… 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Så godt, at I endelig fik lidt vand så I kan få tid til noget andet end at vande 🙂
    Søjlen ser rigtig godt ud og det bliver så spændende med de trekantede pergolaer.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Det var helt mærkeligt at høre og se regnen – og meget dejligt.
      Jeg håber, det bliver godt med pergolaen – det er simpelthen så svært at forestille sig, selv om jeg har prøvet at tage billeder med diverse bambuspinde for at vurdere, hvor den helt præcis skal placeres.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar