Projekt Fyrsti, del ÷1: Kogleerfaring

Jeg oplever mange glæder i min have, og da glæder til tider gror ud af problemer, fx havens geniale Fyrtårn, skal man sådan set ikke være ked af bump på vejen. Men lige når det bumper allermest, kan jeg godt blive virkelig, virkelig træt og kortvarigt overveje et stilfærdigt liv med puslespil i en lejlighed.

Til alle nye haveejere, der oplever dette, vil jeg almoderligt sige: Hold ud… Det bliver godt igen. Vi har alle prøvet det, inkl. de allerstørste haveguruer. Husk det… Og husk, at det i sidste ende bliver til en nyttig sovs, der hedder erfaring, som man senere kan hælde ud over alt muligt.

Mit p.t. største bump er havens førnævnte geniale Fyrtårn, der efter et ultrakort liv er endt som en u-genial seværdighed på den nationale liste over nedlagte fyrtårne. Dem er der mange af langs de danske kyster, og nu står der sørme osse et i min lille byhave.

Åbne…lukke…åbne…lukke

Du kan læse begyndelsen til det geniale fyrtårn i mit første indlæg om ‘Projekt Fyrsti’.
Kort fortalt er det en høj og ret smal jernsøjle, der er fyldt med fyrrekogler.

Lisså kort fortalt er jeg et dumt og uvidende fjols, for jeg anede simpelthen ikke, at en fyrrekogle for tid og evighed, dvs. længe efter at den er faldet ned på jorden, vil åbne og lukke sig i takt med vejret. Det giver god mening, så længe den er ung og indeholder frø, for i fugtigt vejr lukker den sig beskyttende, og i tørt vejr åbner den sig tilsvarende. Men at den fortsætter med det, længe efter at den er gammel og hældt ned i min jernsøjle, drømte jeg ikke om.

Som jeg husker det, lukkede koglerne på den fældede fyr (Pinus parviflora ‘Nigishi’) sig ikke, når de var faldet af og det regnede. Jeg må huske galt.

Resultatet af min uvidenhed og koglens stædighed er, at når samtlige kogler i søjlen lukker sig i regnvejr, bliver de så smalle, at de dratter ud gennem søjlens stænger som lava fra en vulkan.

Fyrtårnets indhold af kogler flyder ud og dækker langsomt, men sikkert, et par krukker.

Ahjr altså…
Det er totalt nederen…

De sørgelige rester af tårnet.

Jeg er ikke alene

Jeg havde pudsigt nok besøg i haven, mens det stadig var sommervarmt og tørvejr, og fik af min havegæst at vide, at hun havde haft problemer med fyrrekogler i et insekthotel, der bulede ud, fordi de kogler, de havde kommet i en dejlig tørvejrsdag, var åbne, hvorefter koglerne sank sammen for en dag at åbne sig igen og nærmest sprænge rammerne. Jeg tænkte udelukkende – med egoistisk tanke på mit fyrtårn – at det var godt, at det var af solidt jern, for det faldt mig ikke ind, at mit problem var de våde kogler, som ville knuge sig sammen til så små kogler, at de ville dratte ud.
Da det skete blot få uger efter besøget, sendte jeg hende mange tanker! Så er vi i hvert fald to, der har lavet dén fejl.

Nedsmeltningen er i gang, og 2/3 af indholdet er flydt ud.

Jeg har spurgt fru Google, om jeg kan få koglerne til at være permanent åbne, og det har hun flere opskrifter på, for jeg er ikke den eneste, der gerne vi have åbne kogler. Metoderne dur bare kun til mindre mængder til fx juledekorationer, da det alt sammen er længere processer med kogning og lakering med sære væsker, der forsegler koglerne 100%. Et quick-fix med fx hårlak dur ikke i mit fyrtårn, der står ude i al slags vejr.
Glem fyrrekogler i jernsøjlen!

Fyrtårnet version 2.0… tjah!

Hvad der fremover skal hældes i søjlen, eller hvad der skal vokse i søjlen, aner jeg ikke.

Jeg er ikke meget for at lade noget vokse op, da søjlen står lige foran en bænk, og hvis man kigger direkte ind i en tyk søjle/mur, bliver det ikke sjovt at sidde der.

P.t. hælder jeg mest til små (og-endelig-ikke-for-små!) stykker af fyrregrene.
Hvem der nu bare havde gemt fyrretræet, som vi fældede. Det havde vel nok været sjovt, hvis det var de træstykker, vi kunne hælde i.

Samtidigt med at jeg spekulerer som en gal, kan jeg ikke lade være at grine, for det er virkelig komisk, at betragte koglerne, der er flydt ud på jorden.

Der er ikke langt fra succes til nederlag.

Jeg forventer, at vi nok skal finde på noget, og om ikke andet er jeg blevet dén erfaring rigere.
Nu ved I det også: Kogler er åbne i tørvejr og lukkede i vådt vejr!
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

50 kommentarer til “Projekt Fyrsti, del ÷1: Kogleerfaring”

  1. Det kommer helt bag på at fyrrekogler åbner og lukker sig – men det giver jo god mening.
    Tak fordi du fortæller! Dit fyrtårn er ellers bare så dekorativt med kogler i.
    Mange hilsner Gitte

    Svar
    • Ih Gitte, så er vi tre. Da jeg søgte på nettet for at finde ud af, om man kan tvinge koglerne til at være åbne, så flød det over med viden om, at de åbner og lukker, og at det er en sjov leg med børn, fordi koglerne kan forudsige regnvejr. Jeg følte mig totalt dum og uvidende. Børnelærdom!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. sikke da noget p…
    Du må have fat i nogle kogler, der er så store at de ikke, selv når de er lukkede, kan falde ud mellem tremmerne.

    Svar
    • Lige netop!!!!
      Jeg har tænkt på det med større kogler, men så store danske fyrrekogler findes vist desværre ikke, og en særimport fra de varme lande er nok lige i overkanten. Og hvis de store åbner sig, når de er sunket sammen, er det nok i virkeligheden også noget p… Det kunne jeg jo forstå på min havegæst. Tænk, hvis de kan tvinge stængerne fra hinanden. Jeg tror bare, det var dét eventyr/erfaring, og så skriver jeg det i bogen med sjove historier.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • altså-øhe… jeg har båret en kuffert halvt fyldt med fyrrekogler gennem lufthavnen fra de varme lande. Det gik fint 🙂

        Svar
        • Det var da godt nok en speciel form for souvenir, du havde med hjem. Jeg har også haft kogler med hjem, men ikke i de mængder 😉
          Du må have fået fingre i nogle kogler fra specielle fyrretræer, hvor koglerne ikke lukker sig.
          Mange hilsener Lisbeth

          Svar
  3. Ærgerlig – men sjov historie. Også ny viden for mig!
    MEN…faktisk ser det da dekorativt ud med en “flod” af fyrrekogler. Er det ikke et spørgsmål om at ha’ mange nok? Og måske sætte bare fyrregrene i et krydsmønster indvendig på tværs af stængerne? Så bliver åbningerne en smule mindre. Eller hvad med en lyskæde udvendig? Nu hvor vi er på vej ind i mørketiden. Anyway….pøj, pøj, og tak for mange gode blog indlæg.

    Svar
    • Tak for kommentaren, Birte
      Jeg er bange for, at hvis jeg skal fylde så mange i, at de skal flyde ud forever, så ender det som en kæmpe trekant: 2 meter høj og fire meter bred i bunden. Men måske vi kan blande pinde og kogler. Problemet med koglerne, der falder sammen er, at de ikke får plads til at udvide sig, når det bliver tørt igen.
      Det er vist endt som det du ret præcist kalder en ‘sjov historie’. Ikke alt går efter planerne ;-))))
      Selv mange tak, og tak fordi du trofast læser med.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Så fikk jeg både smil og latter på en gang pluss masse info! Jeg har aldri noen gang tenk over dette med konglene(som vi sier) at de lukker og åpner seg etter regn eller sol. Til tross for at jeg bor så og si bor i skogen med trær på alle kanter. Her er det enorme mengder med kongler til glede for ekorn og fugler.

    Jeg synes jo at de passer perfekt i ditt flotte stativ, men kan du ikke bare putte noen store runde steiner i bunnen? Da ville vel konglene holde seg på plass? Eller vil de likevel smette ut? 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Det er en beroligelse, at du, der bor i en skov, heller ikke har vidst det. Du må ud og tjekke – det er jo da fugtigt nok hos dig til at de lukker sammen for tiden.
      Koglerne falder ud i samtlige mellemrum, desværre også foroven, og ligger derefter som en flod nede på jorden, så der er nok ikke noget at gøre. Det var sjovt, mens det varede 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Hold da op – det er der vist ikke mange, som har tænkt på. Det virkede ellers ret genialt, men det var det ikke. Vi har et fyrretræ med ret store kogler, men de er nok ikke store nok. De er i hvert fald for store til Bellis´ lille mund, men det siger jo ikke så meget. Geniale løsninger er ikke lige mig, men mon ikke I finder på noget, I plejer at være gode til den slags. Nu har du så noget at pusle med og tænke på i de lange mørke vinteraftener.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Jeg følte mig totalt uvidende, da jeg læste, at det nærmest var enhver børnehave, der lavede den slags sjove eksperimenter, men jeg er åbenbart ikke den eneste. Koglerne skal være meget store, og de skal faktisk ikke lukke sig, for når de udvider sig igen, tror jeg ikke, de udvider sig pænt opad, men derimod bare buler ud.
      Ja, nu har jeg noget at pusle med vinteren over. Det er sådan set dejligt at have en have 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Brug koglerne til bunddække i stedet. Intet er så godt som dem til at holde uønskede vækster væk. Forårsløgene finder fint vej gennem dækket. Brug fx fine strandsten i stativet. De holder faconen,

    Svar
    • Det vil jeg gøre… Nogle af dem får ganske bestemt lov til at ligge rundt om på jorden.
      Sten… I så fald skulle det være rombeporfyr, nu da det er et fyrtårn ;-)))) for ja, de holder i hvert fald faconen og formulder aldrig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Jeg foreslår en god, lang ferie til Italien. Til Toscanas bakkede landskab, hvor du kan samle pinjekogler om dagen og drikke rødvin om aftenen. Var det ikke en ide? Ligesom alle andre kogler åbner og lukker pinjekogler sig også. Men de er så store, at de kan blive inde i buret 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Glimrende forslag. Især den med rødvinen om aftenen. Efter at have set katastrofen i fyrtårnet, så frygter jeg, at selv hvis jeg vælger store kogler, så vil de ikke udvide sig nydeligt, når de har været faldet sammen. Hvis jeg kunne opdrage dem til udvide sig opad og ikke udad, så…
      Vi må tage sydpå, glemme sammenfaldet og overveje situationen. Flensborg måske… Der skulle være dejligt 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Hello Lisbeth: Perhaps one day we will all have to retire to an apartment and do puzzles. In the meantime, enjoy your garden, and keep learning from it. This was an entertaining post. All the best. David

    Svar
  9. Så blev du og alle os, der læser med, meget klogere på kirkernes gøren og laden. Spændende, om du ender med at bruge kæmpekogler, sten er interessante grene

    Svar
    • Jeg har jo godt nok en kirkesti, men jeg nåede at blive forvirret.
      Ja, vi lærer hele tiden, og kogler har åbenbart sin begrænsning. Det vil mange formentlig erfare, efterhånden som de afprøves i insekthoteller.
      Det er urimeligt spændende, det syns jeg osse.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Her er lige et par tossede forslag, nu jeg har grinet af. Jeg vidse faktisk godt at kogler åbnede og lukkede sig, men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig en fyrrekogle-flod ud gennem tårnet.
    Fyrrekogler snittet i fyrretræ. støbt i metal eller sådan noget. Kogler, hængt på en masse snore inden i fyrtårnet så de kan hænge og åbne og lukke sig? En enkelt Kæmpejkogel på en pind inde i midten ..

    Svar
    • Det er slet ikke tossede forslag, Charlotte, så tak for dem. Jeg kan godt lide den med at hænge kogler i, for så kan man oven i købet følge med i, at de åbner og lukker. Jeg har faktisk også en kæmpekogle fra Tenerife, og mærkværdigvis åbner og lukker den ikke. Den kunne også placeres i midten.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Dét er eddermame en god ide, det med at hænge koglerne op, så man kan se dem åbne og lukke! Så er det også stadig et fyrtårn.

      Svar
  11. hihihi , ja selvfølgelig gør de da det. det havde jeg glemt. Ha, jeg havde engang kogler som bunddække i et bed omkring en af terresserne. Og sommetider når vi sad der, undrede vi over de “gnitrede” lyde der sommetider kom. Det var koglerne der åbnede.
    Det er altså sjovere at ha en have, end at bygge puslespil. I haven sker der hele tiden noget nyt. Dog kan vi godt finde på at lægge et puslespil om vinteren, især i en sur kold periode.
    Held og lykke med at finde alternativer,,,
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Hvor er det en sjov detalje, at I kunne høre koglerne, det gnitrede. Det skal jeg huske at lytte efter.
      Det er helt sikkert sjovt at have have, men nøj, hvor blev jeg træt, den dag jeg kom op og så, at koglerne var på vej ud. Nu var det lige så smart 😮
      Puslespil har jeg ikke lagt i mange år, men jeg er sikker på, at jeg snart skal lægge et. Jeg syntes engang, det var dejligt afslappende. Lidt lige som at gå i haven og nippe og nusse… man kan ikke tænke på andet imens.
      Tak.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Tusind tak Lis.
      Det er dejligt at høre, at du læser med og hygger dig med et lille smil.
      Selv tak. Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Hej Lisbeth

    Godt med eksperimenter. og ikke bare gøre det man ved andre har gjort:)
    Så må det gå galt indimellem – det tar vi med!

    Jern er stærkt men jeg tror faktisk at det vil kunne deformeres af andre levende materialer.

    Tak for historien!

    Svar
    • Hej Karsten
      Næh, det er ikke alle opfindelser, der ender som en succes. Heldigvis har jeg lavet andre eksperimenter i haven, der er blevet supergode, så jeg holder ud. Og ingen undgår det vist 🙂
      Jeg tror på, at kogler kan vride jernstængerne over tid. Naturen kan være bomstærk.
      Selv tak for din kommentar.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. OK først undskyld fordi jeg har skraldgrinet gennem hele indlægget. Men husk jeg griner ikke af dig, jeg griner sammen med dig. 😉 Det er bare så typisk. Vi får sådan en glimrende idé, og så viser det sig, at en lille ting vælter det hele. Sådan er det bare med haven, med livet mmm. Vi kan ikke andet end ryste på hovedet og komme op med endnu en idé.

    Svar
    • Ha ha, Sydney – du er velkommen, jeg kan stadig selv grine af det. Jeg har i tilgift set sjov ud, da jeg opdagede det.
      Heldigvis går vores eksperimenter også godt en gang i mellem, og vi haveejere lærer på en god måde, at vi ikke altid kan få vores vilje. Det er sundt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Det tænkte jeg slet ikke på kunne blive et problem selvom jeg godt vidste, at de åbner/lukker, men selvfølgelig bliver de for små når de lukker 🙂 Kogler har det med at leve deres eget liv. Noget af det sjoveste i N/T undervisningen er at vise eleverne en stor Nobelis kogle, putte den i en skuffe og så efter lidt tid, bede en elev tage den frem 🙂 så er der kun pinden og en masse skæl tilbage 🙂
    Håber du finder på noget sjovt, ideen med hængende kogler er ikke så dum.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Jeg kan godt se, at det er en morsom fornøjelse for børn, og jeg glæder mig til at vise det til børnebørnene. Det var åbenbart bare mig (og en del andre voksne), der ikke vidste det. Man lærer hele livet.
      Den hængende kogle er slet ikke dum 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  15. Tjah! Jeg syntes ellers, du havde fået alletiders ide. Jeg havde ikke tænkt over, at fyrrekogler lukker sig. Det har ellers irriteret mig meget, når jeg har lavet dekorationer med fyrrekogler til havebordet, for dagen efter at kunne konstatere, at koglerne havde lukket sig.
    Kan du ikke pynte stativet med lidt grønt og en lyskæde om vinteren. Om sommeren kan du have klatrende sommerblomster fx ærteblomster i stativet, de bliver ikke så voldsomme.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Ja, ikke? Jeg var selv kisteglad for fyrtårnet, og skuffelsen var tilsvarende stor. Kun overgået af morskab over fædæsen. Det var jo heldigvis ikke alvorligt.
      Ha… så du har også prøvet de lukkede kogler… Det er åbenbart ikke noget, vi kan gøre noget ved.
      Ideen med ærteblomster i stativet er god. Jeg har nemlig en yndlingslathyrus, som jeg troligt sår og aldrig rigtig kan få plads til – det kunne måske være i søjlen 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  16. Hello, Lisbeth,
    I want to give you one more idea. Garden centers sell a plastic net with small meshes (shelter for strawberries from birds or for clematis). You can put it inside your lighthouse. Fasten in several places so that the thin meshes are closer to the metal bars of the lighthouse. That’s all! Put cones inside – open and closed, and they will always remain there.

    Svar
    • Hello Nadezda
      Thank you very much – all ideas are welcome. I look forward to a new season and new solutions.
      Greetings, Lisbeth

      Svar
  17. Kære Lisbeth.
    Less is more.
    Det er da så smukt med få kogler, der sidder fast hist og her, som en levende skulptur! Altid i udvikling, naturen er foranderlig.
    Jeg synes fyrtårnet er smukt og naturligt, som det er, med lyset som det bærende element.
    Kh Lis

    Svar
    • Du har ret, Lis, men i dag er det så less, at det simpelthen er for less, for de enkeltsiddende kogler er også drattet ned. Nu er det bare en tom og intetsigende jernsøjle. Pæn, men kedelig. Du har ellers ret: De så ret godt ud, og hvis de ville blive siddende, så… Hov, jeg får lige en ide – kan jeg mon vikle nogle kogler fast, så tråden ser usynlig ud? Det må jeg prøve.
      Kh Lisbeth

      Svar
  18. Tråkigt att idéen inte höll men kottar blir bra kompost. Stenar – gärna med minnen skulle jag kunna tänka mig om det nu inte ska växa någon växt i den.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Ja, det var ærligt talt noget af en nedtur – nu var jeg lige så glad for ideen med fyrrekoglerne i fyrtårnet.
      Sten… ja måske. De falder jo da i hvert fald aldrig sammen, uanset vejret.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  19. Hej Lisbeth
    Måske kan du huske mig. I besøgte vores have, hvor du havde en russisk kulsukker med til mig og du fik krabbeboller af mig.
    Jeg vil foreslå, at du fylder dit tårn op med krabbeboller.

    Svar
    • Hej Maren Inger
      Jo, du kan tro jeg husker dig. Vi har stadig krabbebollerne. I begyndelsen lagde jeg dem ud i et lille nedgravet fuglebad af granit. Det så supergodt ud, men så snuppede skaderne dem i den tro, at det var æg, så det måtte jeg holde op med. Nu ligger de til pynt i en glasbeholder.
      Det er en sjov ide med krabbeboller i tårnet, men der er for langt mellem stængerne – krabbebollerne vil også trille ud, og der skfulle godt nok også mange til, for det er 2 meter højt.
      Hyggeligt med en kommentar fra dig 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar