Opstigning til paradis

I Ebeltoft ligger vores lille paradis.
Ingen ved, hvordan det himmelske Paradis ser ud, så ingen sammenligning dér, men når jeg går rundt i vores lille have en tidlig aprilmorgen med kølighed i luften, mens solstrålerne næsten vandret oplyser magnoliatræet, så kan jeg ikke undgå at føle mig lykkelig og taknemmelig over at eje sådan en lille paradisisk plet. 

En af magnoliaens vidunderskønne blomster. Desværre holder de ikke ret længe. (Magnolia x soulangeana).

Fra Gårdspladsen, der er ret nøgtern og fornuftig, går man op af en langstrakt trappe og op til den egentlige have, der er grøn og frodig, og hvor man på alle måder er nærmere himlen og paradis… i hvert fald otte trin højere oppe.

Trappen fra Gårdspladsen og op til haven. Forrest står jernkasserne med min hæk af påskeklokker.

Midt på trappen er der en afsats, og her står Adam og Eva og funderer over et eller andet. Adam gør i hvert fald…

To jernfigurer, der har fået navnet Adam og Eva. Det er praktisk, at ting i haven har et navn .

Måske de står og overvejer, om de tør at tage de sidste trin op til det lokale paradis, hvor (søjle)æbletræerne lokker.
Måske de undrer sig over, hvad der gik galt, og hvorfor de pludselig står på trappen med ryggen mod paradis og med udsigt til Gårdspladsen. 
Det får jeg nok aldrig svar på.

Et kik ned af trappen mod gårdspladsen. Under magnoliaen er der for tiden en mylder af løgplanter og græsser.

Helt prosaisk flyttede figurerne ind i vores have efter et par timers liggende transport i Folkevognens bagagerum. 
Der skete nemlig det for et par uger siden, at havemanden og jeg havde vovet os væk fra Det europæiske fastland og hen over øerne Fyn og Sjælland til endnu en ø: Amager. Efter et par ø-dage trillede folkevognen hjemad igen og indenom Jern i Haven, og så kan I selv regne resten ud…

De sidste trin op til haven.

Fra nu af står Adam og Eva ved opstigningen til vores paradis.

Og hvilket paradis det har været her i påsken… sol, varme og det skønneste lysegrønne skær over haven.

Fine skud fra en klematis på vej op i et træ.
Fine, grønne skud fra en klematis på vej op i et træ.

Eneste slange i paradis er vandslangen. Uf, hvor er det tørt.
DMI lover ganske vist regn, men den regn, der loves her i Ebeltoft, bliver hele tiden udskudt og i øvrigt også minimeret, hvorfor haven i perioder skæmmes af en ucharmerende, grøn plastikvandslange. 
Men ellers er her rigtig rart at være, og jeg er nærmest lykkelig.

____

Du kan hjælpe mig med at vinde Haveselskabets pris som Årets haveblog 2019 ved at stemme HER.
Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Din første kommentar vises ikke med det samme, da ‘mit system’ tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

28 kommentarer til “Opstigning til paradis”

  1. Kære Lisbeth

    Til lykke med de nye beboere – de kunne ikke komme tættere på Paradis – end i jeres skønne have – og med den placering. I kan bare det der! …

    Og den skønne magnolie og med alle de skønne vinkler, du har fanget, det så vigtige, lys.
    Forsinket glædelig påske til jer begge!
    KH Birthe

    Svar
    • Tak, Birthe. Det var sjovt nok Bent, der faldt for figurerne. Det plejer at være mig, der kigger efter den slags. Jeg synes også, de står rigtig godt foran den lille mur.
      Morgen- og aftenlyset har varet helt fantastisk her i påsken, hvor vi oven i købet var ude både tidligt og silde, da det var så varmt.
      Tak i lige måde til jer to.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Hej Lisbeth
    Heldigt for Adam og Eva at de kom ind i jeres paradis, lige nu er der en paradisisk stemning af Magnoliaen, den er godt nok flot, det er bestemt fint med mange billeder af den.
    Men hvor længe mon paradis stemningen bliver ved, hvis vi ingen regn får, kunne vi da så bare slippe for den modbydelige blæst, som udtørrer endnu mere. Regnen bliver hele tiden udskudt hos os alle i landet og for den sags skyld også i norden, det er trist.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Magnoliaen er det eneste rigtig store træ, jeg har, så jeg må sørge for at vise det forfra og bagfra i de par uger, det blomstrer :-)))
      Ja onsdagens lovede regnvejr er for længst væk, og de 20 mm, de lovede på fredag, er nu reduceret til 3 mm, som sikkert forsvinder i løbet af i dag. Det er meget mærkeligt – og også uhyggeligt, når man tænker grundigt over det.
      Det er virkelig en slange i paradis…
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kjære Lisbeth

    Å eie en hage er vel det nærmeste en kommer paradis tror jeg 🙂
    Fantastiske bilder! Din magnolia er jo helt nydelig.
    Dessverre så varer ikke blomstringen så lenge, men vi må nyte den så lenge den varer. Morsomme figurer!

    Ønsker deg en flott vårdag!

    Svar
    • Helt enig Marit – enhver have er et lille paradis. Vi er meget heldige.
      Det er lidt ærgerligt, at blomsterne sidder så kort. Måske ekstra kort i år hvor varme og tørke gør sit. Så er det godt at kunne gemme et par fotos 🙂
      Figurerne er ganske morsomme – det var havemanden, der fandt dem og fandt ud af, at de skulle stå foran den lille mur. Dejligt, når man kan udvikle tingene sammen.
      Tak i lige måde – mon ikke al din sne er væk nu?
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Hej Lisbeth.
    Hvor jeg nød at læse dine tanker over haven, paradis med Adam og Eva, Meget poetisk! Og søde, de to.
    Der er lige den med Adam, der undrer sig? Tror du nu også det? Jeg tror, han tørrer sveden af panden… Ha Ha.
    Hilsen Lis

    Svar
    • Åh ja, Lis… Jeg vil glæde mig til at fortælle havemanden, at Adam tørrer sveden af panden. ti-hi.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Dejligt at se jeres smukke magnolia og få sammenhængen med de otte trin. Jeg synes også at I har et paradis hos jer og jernfigurerne kan da nærmest ikke stå andre steder.
    Vi holder vejret og ser om ikke regnen rammer os de næste par dage – det trænger meget.
    kh Ulla

    Svar
    • Hej Ulla – at gå rundt i sin egen lille verden – haven – er som et lille paradis, hvor man kan glemme tid og sted. Det er en lykke at eje en have 🙂
      Jeg tror, det bliver i få mm, vi får regn, så der skal vist tænkes alternativt. Med mindre, man lader stå til, og lader det klare sig selv. Det har jeg bare ikke nerver til 🙁
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Jeg gætter også på, at Adam tørrer sveden af panden, eller gør han honnør for paradisets herskerinde. Under aller omstændigheder passer parret perfekt der, hvor de står.

    Svar
    • Hej Marie
      Ja, jeg mente også, at han gør honnør for chefen, men Bent forklarede, at så skal hånden ramme siden af hovedet. Derfor mener han, at han grubler – over chefens tossede ideer måske. Men jeg kan godt se det med ‘at tørre sveden af’. Der er jo nok at lave, selv i en lille have, og ellers finder vi da bare på noget :-))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Adam og Eva røber ikke deres hemmeligheder. Det lærte de, da de kom til at afsløre, at de havde været på æblerov. Aldrig mere, siger de 🙂
    Ja, jeres lille have, der virker så meget større, er en paradisisk plet, og hvor er magnolietræet flot. Vores magnolieknopper ser triste og frostskadede ud, men I har vel ikke haft morgenfrost hele påsken, som vi har inde i landet.
    De udskyder også regnen og minimerer den hos os, og der blæser støvtrolde op fra markerne. Jeg frygter lidt en gentagelse af sidste år…
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Åh ja, det kan være klogt at vare sin mund en gang imellem 😉
      Vi har ingen frost haft hele påsken, så den smule svidninger, der kom på magnoliaen for et par uger siden, er ikke ret synlige.
      Jeg kan heller ikke lade være at tænke på sidste år. Og om det bliver vores nye klima fremover. Og hvad vi så gør. Bent og jeg forsøger at tage en dag og et år af gangen, men det er svært ikke at tænke “Hvad nu hvis…”
      Så er det bare med at se det smukke (uden at lukke af for realiteterne), og der er heldigvis meget smukt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Guuud (undskyld ordvalget, men kunne ikke lade være ), hvor er det smukt Glæder mig usigeligt til at se jeres have igen, efter alle de spændende tiltag!! Kh. Charlotte

    Svar
    • Hi-hi Charlotte og tak.
      Det bliver spændende at få dig på besøg og høre dine kommentarer – der er jo sket store ting. Og alligevel ligner det sig selv 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Hej Karsten
      Tak, ja de passer vist godt nok. Lidt skøre 😉
      Magnoliaen er ret flot. Træer planter man for kommende generationer, og vi er taknemmelige for at nogle engang plantede den.
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Ej hvad skete der lige dér?!? Jeg havde skrevet en kommentar, men kun mit navn kom frem … Jeg prøver igen:

    Jeres have er i sandhed paradisisk! Og så på denne årstid i solskin og lys. (Og så nævner jeg ikke regnen der mangler … Jeg, der plejer at sukke efter sol, er næsten bange for at kikke i vejrudsigten fordi de hele tiden minimerer og udskyder regnen).
    Kh Nana

    Svar
    • Jeg ved ikke, hvad der skete… men jeg er glad for, at du er her.
      Tak, Nana. Mon ikke de fleste haveejere har syntes, at det var paradisisk i påsken? (Helt uden at tænke på den manglende regn.)
      Det er top-uhyggeligt at vide, at du også er begyndt at længes efter mindre sol og mindre regn, for SÅ er det tørt… ;-o
      Forhåbentlig har alle dine små spirer det godt – de bliver sikkert vandet flittigt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Hvor er de fine – Adam og Eva – især Adam synes jeg er finurlig! Tak for en fin tekst til de skønne billeder!

    Svar
    • Tusind tak 🙂
      Du har ret: Adam er med til at gøre dem til noget særligt – nok fordi han tilfører dem noget bevægelse.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Hi ha hi og ha, Adam og Eva, elsker deres titler, og at de står lige inden opstigningen til paradis, jeg digter videre i mit hoved, det er sjovt Lisbeth, elsker dine skrivefærdigheder og fantasi!!!!
    Det er gude smukt det magnolia træ, jeg satser i den grad at komme til jeres åben have her i maj. Var for øvrigt i Ebeltoft den 19 april, hvor vi var inde på tinghuset, gæt hvilke Hobit boliger der mødte os;-)
    God aften
    Hilsner Anette

    Svar
    • Tak Anette – du har en vidunderlig fantasi, ved jeg, så jeg tror gerne, du digter videre.
      Hvor er det sjovt, at du var her i byen og i Tinghuset og se hobbitbyerne 🙂
      Jeg håber, du kan komme – det vil bare være SÅ hyggeligt, selv om jeg kan mærke, at jeg får lidt præstationsangst. Pyt, glæden er større :-)))
      Desværre er Magnoliaen afblomstret til den tid. Den er allerede godt i gang med at smide kronbladene.
      Kh Lisbeth

      Svar
  12. Sikke et par fine nye beboere i dit paradis synd de må stå udenfor, men sådan går det jo en gang imellem Jeg synes nu de passer perfekt til stedet.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Ti-hi Irene og tak.
      Næææh, her er de velkomne, og de kan også sagtens få et æble eller to.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar