Opgradering af haven #2: Could-do-listen

Opgradering af haven #2: Could-do-listen

Det er blevet februar og frost, og de første gule erantis her på matriklen har indledt årets havesæson. De stædige små planter, der tålmodigt trodser enhver modgang, står i dag som dybfrosne varsler om snarligt forår.
Jeg holder meget af erantis, fordi de er så ukuelige og fordi den gule farve gør mig glad og forventningsfuld midt i den ellers grå vinter. 
I år er jeg særlig forventningsfuld, for jeg er (som nogen af jer ved) gået i gang med at opgradere haven. Foreløbig har det mest været i tankerne (det koster jo ikke så meget – hverken i kræfter eller penge), men her i årets anden måned er jeg nu ved at være klar med den håndgribelige liste over det, der trænger. Det bliver ikke en ultimativ og stålsat to-do-liste, men en mere fleksibel could-do-liste, der kan bruges til forhandling med gemalen, så vi får prioriteret vores kræfter fornuftigt. (Man skal nemlig ikke slå større bager ned, end man kan bolle.) 

Baggrunden for overhovedet at opgradere fortalte jeg om i sidste måned i Opgradering af haven #1: Et nødvendigt arbejde

Listen har været tiltrængt i flere år, for jeg har fra tid til anden bemærket ‘skæverter’ og andre ting, der egentlig burde ordnes. Jeg har bare ikke altid vidst, hvad jeg skulle gøre ved det, og nogle gange har jeg fikst og elegant fortrængt problemet. Jeg er en sand mester i overspringshandlinger.
Men nu skal det være…! I efteråret 2017 gik jeg derfor en eftermiddagsrunde i haven, hvor jeg forsøgte at tage mine hjemblinde briller af og tage de kritiske briller på, så alt stod tydeligt for mig. Det var ikke let, for jeg gik mest og nød det. Men hvem har osse lovet, at det skal være let?

Her går jeg i haverummet Skoven, hvor jeg umiddelbart synes, der er fint, men med de kritiske briller på, så er kronerne ved at være for tætte, så skovbunden hist og her mangler det eftertragtede flimmerlys. Der er en hortensia ved trappen, der ikke er glad og frodig. Det samme gælder et par clematis, og flere steder er der simpelt hen så tørt, at jeg endnu ikke har fundet de rette planter.

Mens jeg gik rundt i haven, noterede jeg flittigt dét, der ikke er 100% i orden. Jeg ved p.t. ikke, om alt det, jeg noterede, skal fikses her og nu, men det er i hvert fald noget, vi skal forholde os til: “Lever vi med det, eller gør vi noget?” 

Et vigtigt haveredskab: Rødvin

Efter min noteringsrunde præsenterede jeg glad og stolt min liste for Bent, der blev helt bleg ved det overvældende syn af fejl og mangler. Her gik han og troede, at han havde en pæn have…
Det skal siges til hans ros, at da han havde sundet sig og fået et glas god rødvin (nok nærmest i omvendt rækkefølge), måtte han give mig ret. Jeg kunne fx pege på det lille grimme sted under en thuja, som jeg opstammede for et par år siden… Nåh, ja, dét syn er han jo da forresten også træt af.

Rødvin i haven
Et glas rødvin er et yndet haveredskab her på matriklen. Det er bl.a. godt at have i hånden, mens vi nyder haven i aftensolen og drøfter nye tiltag. Det er lissom lettere at pege på noget, man gerne vil have ændret, hvis stemningen er i top. Og hvis man er den, der overrumples af uforudsete forslag, så kan man hurtigt tage en lille slurk og tænke sig om, mens man finder på et imødekommende svar.

Bedet under thujaen

Historien med bedet under thujaen er, at jeg plantede lidt løvefod i den jord, der kom til syne ved opstamningen af thujaen. Smaddergod ide.
Men løvefoden vil mærkværdigvis ikke trives ligesom de løvefod, der står ½ meter væk, og som jeg tog aflæggerne fra. Jeg fatter det ikke.
Og fjeldribsen, der står under en Etagekornel (Cornus Controversa) ved siden af thujaen, breder sig ikke ind under thujaen. Næh nej. Det passer ikke busken! Den kan ellers godt lide skygge, hvilket der er under controversaen. Det er sådan set derfor, den er sat der. Og det ville være oplagt, at den sendte et par grene eller rodskud væk fra solen og ind i skyggen under thujaen. Busken har imidlertid ikke tænkt sig at følge sin egen manual, så dér står jeg og glor bedrevidende på bar jord i frodig halvskygge.

Jeg har stort set vænnet mig til synet af det triste bed, for ”det er åbenbart, sådan det er”, og ”der kommer da også hvert år et par (alt for få og små) blade fra løvefoden, så død er den ikke”, og ”næste år breder fjeldribsen sig nok”, og ”nu sætter jeg den her krukke foran, så ser man det nok ikke” osv. osv.

Nu er det imidlertid sådan, at vi har en spiseplads lige ved siden af thujaen, og nu VIL jeg altså ikke længere sidde på bænken og se på elendigheden rundt om den i øvrigt smukke thujastamme. Heller ikke selv om hjemmebagte chips og et glas kølig sommervin fjerner opmærksomheden for en stund. Noget må der gøres!

Siddeplads i flimmerskygge
Til venstre for bænken står en thuja. Den er foreløbig stammet op til bænkens højde – det kan man ikke rigtig se på billedet, og jeg tror faktisk også, jeg har klippet lidt mere, efter den dag, hvor billedet blev taget. Jorden nedenunder er forfærdelig grim (og er af gode grunde aldrig fotograferet). Hverken fjeldribs eller løvefod, der står til venstre for thujaen er med på ideen om at fylde hullet ud. Der kommer lidt sol ned, især om formiddagen, så opgaven burde ikke være umulig. Da bænken er ‘min’ plads, ser jeg rædslen, hver gang vi sidder der. Og det gør vi næsten dagligt i sæsonen. Til gengæld ser jeg det ikke resten af tiden, fordi møblerne skjuler det og tager fokus. Nu skal det være slut, og jeg har et par ideer, der skal afprøves.

Could-do-listen

Efter min noteringsrunde i efteråret har jeg arbejdet videre med listen hen over vinteren og skrevet alt det, jeg siden er kommet i tanker om. Det er simpelt hen ufatteligt, så meget man kan overse. Men nu tror jeg, det hele er med (jeg bliver sikkert klogere).
Min liste, som den ser ud nu, er blevet lang og rodet og til eget brug, så spring den gerne over. Men hvis I skulle have lyst til at kigge med, er I selvfølgelig velkomne. Listen kommer her, og i løbet af året kan I så se, hvad Bent og jeg i fællesskab vælger at prioritere at tage fat på, og hvordan det lykkes. 

MIN COULD-DO-LISTE

GÅRDSPLADS
De to Hostabaljer:
• er grimme fra sommer og frem
• er grimme fordi de er uens af udseende selv om det er samme sort
• især den højre får gule blade
Rhododendron Vichy på gårdsplads mistrives og har gulspættede blade. Vi har prøvet at udskifte jorden omkring med frisk spagnum, men det hjælper ikke. Vi magter ikke at grave den op og spule jorden helt af rødderne. Og plante den igen. Det kunne måske hjælpe, men ingen garanti. Vi vælger nok at lade den stå og nyde blomsterne til de ikke kan mere og så….???
Kæmpestenbræk er jeg glad for. Bent kan kun lide den, når den er bedst. Indrømmet: Den er måske heller ikke det flotteste jeg har set i februar.
Buksbomkugler på Gårdsplads og i Smøgen
• er dumme at klippe
• får brune kanter på de overklippede blade
• afklippede blade er svære at feje op på granitfliserne og i fugerne mellem brostenene
• kuglernes grene når ikke ned til fliserne – grimt
• kuglerne er snart for store og skal tilbageskæres. Bliver dernæst grimme i et par år.
• er meget svære at undvære om vinteren!!!!
Sølvlys (Brunette) ved lysthus mistrives og har efterhånden kun grimme blade og ingen blomster. De rådner væk, tror jeg
MAGNOLIABED
… totalt kaos
• Flere fliser at gå på, så jeg ikke knækker planterne?
• Der mangler totalt planter – der er p.t. kun forårsløg, en druemunke, kæmpekonvaller og lidt påskeklokker.
• 1½ kvm af jorden ved gårdspladsen er håbløs. Intet vil trives og vi ved ikke hvorfor. Har skiftet jord og planter et utal af gange: Buske, påskeklokke, høstanemone, hosta, vinterglans m.m. Intet vil gro. Der er masser af lys.
Betonkanten rundt om det nedlagte vandbassin er grim at se  på. Buskvedbend som bunddække i det opfyldte bassin kræver en del beskæring.
Blodblomme i Magnoliabed – Blev skåret med i efteråret og skal ikke have krone igen. Vi bevarer stammen og trækker skud af så den går ud. En dag.
efeu skal trækkes op i én lige stamme
clematis skal fjernes
TEGLHAVE
• der mangler blomster i august og senere – det skal være brændte farver – teglfarver
Thujaerne bliver en dag for store. Især de tre på række.
Solbærbusken har det vist ikke optimalt
Dagliljer skal fjernes – blev faktisk gjort allerede i efteråret (fordi blade bliver grimme og gule for tidligt • De blomstrede ikke ret meget – kan nok ikke lide potterne • der skal klippes bispehue omring et par gange i løbet af sæsonen • et par af dem angribes af snegle • de blomstrer i juli og vi vil flytte blomstringen til august og senere)
• Der er bare huller efter dagliljerne. 
De grønne sølvlys foran udhus får grimme blade fra sommer og frem.
• Hvorfor????? Fjernes? 
Havehus
Vinstokke kræver løbende beskæring af blade og skud
• Blå vin har sten i druerne – ikke optimalt
• Grøn vin skal udtyndes i klasernes druer – Et f… pillearbejde, der skal løses
Krukker med krydderurter skal vi ikke have igen, fordi:
• de er for tunge at bakse med i efteråret
• jord kan ikke genbruges, men skal køres væk (siger Bent)
Hele bedet under Controversaen er grimt, især i hjørnet under Thujaen
FYRSTI
Rhododendrontræer er ved at være for store i kronen – skygger for meget – eller bunddækket kan ikke tåle skygge. Én af delene må tilpasses.
• Det orange rododendrontræ er kikset – det har sat uharmoniske skud efter tilbagebeskæring. Blev klippet for langt tilbage, men det kan jeg jo ikke gøre om. Hvad nu?
SKOVEN
– trænger ret generelt med undtagelse af nogle enkelte kvadratmeter her og der. Status på skoven:
Indgangsbedet – Løjtnantshjerte bliver tyndere. Mangler nok sol
Underbed – ikke meget genialt tilbage, udover de tre træer – mangler nok lidt sol. Buksbom ser bekymrende ud. er blevet gul i den ene halvdel. Går ud? Især den bagerste halvdel af bedet, der ikke har været struttende af frodighed i flere år, skal have en overhaling.
Smalle bed til venstre for vandbaljen – grimt – mistrives – bar jord
Espalierbed – Mangler sol – Høstanemoner mistrives, søjleparadisæble mistrives, blomme mistrives, clematis ser lidt sølle ud, cotoneaster bliver tynd – mangler sol. Buskvedbend trives, men skal studses løbende.
Rabarberbed mistrives. Benved Alatus er nok ved at gå ud. De lave benvedbuske er aldrig kommet rigtig i gro. På plussiden: Guldjordbær, Davidii og heksekost trives. Bedet er meget tørt.
Mellembed – overvejende ok. Egebladet hortensia er flot og kan styres. Hortensia ved trappe mistrives, rose har set bedre dage. Clematis i begge søjler sætter fint et par stængler hvert år med pæne blomster, men frodige kan man ikke kalde dem.
Overbed – for tørt. Nye forsøg er plantet. Efeusølje gror fint, men skal studses (arbejde)
Grønhøj – taks bør tyndes/fældes – det bliver for småt og indeklemt
Lille bed til højre for Grønhøj mangler højde efter at ribstræet blev fjernet.
Skyggebænk – Kirsebærlaurbær er for grove og skal klippes alt for meget – skal fældes så buskvedbend, der er plantet, kan få luft og gro
Bed ved hostabalje er bart ved hegnet. De lyserøde konvaller og den lille hosta Mouse Ear’ gik ud da vil lagde stenmel.
Trappebedet – sølle. Bunddække vil ikke gro. Har snart prøvet meget. Hvad gør vi??
Riohegn mod nabo – buskvedbend kræver en del beskæring – clematis vi ikke rigtig…
GENERELT I HAVEN
Havebænkene af træ bør udskiftes til metal/plast/nonwood, så de ikke skal bæres ind og stables i udhuset
Alternativt skal vi leve med, at de bliver grimme og forgår, og vi efterfølgende skal knokle rundt for at udskifte med nye. Men jeg orker ikke at se på, at de rådner, og jeg orker slet ikke at løbe spidsrod mellem samtlige forretninger for at finde nye møbler igen og igen. Jeg orker heller ikke at se Bent slæwe rundt på møblerne, så der SKAL udskiftes til et andet materiale. Koste hvad det vil – næsten, altså. Siddepladserne er en af de allervigtigste ting i haven. Suk.
DET SJOVE
Faste former
Der skal være flere faste former i Skoven, der måske ikke skal være skov mere. Inspirationen er formklippede buksbom i fx Haven i Hegnet. Jeg vil imidlertid ikke have mere, der skal klippes, så jeg har kigget mig om efter andet. Link
Græsser
Vi kunne også godt tænke os nogle flere græsser. Men dét er svært, for de skal være lave og må ikke have høje aks. Og det er ellers det, alle andre åbenbart er vilde med. Men de findes, har jeg set. Jeg leder.
Bregner
Bregner er dejlige grønne og frodige, dem kunne jeg også eksperimentere mere med. Der er både til sol og skygge og fugt og tørke
Farver
Hovedblomstringen i rosa farver i Skoven skal flyttes fra sensommer til forsommer
Hovedblomstringen i teglfarver i Teglhaven skal flyttes fra for- og højsommer til sensommer.

The fab five

Der er minimum fem ting på min liste, der skal gøres i år. (Det er godt at sætte sig nogle konkrete mål, har jeg erfaring med. Det er det med overspringshandlinger!)
Først og fremmest skal Magnoliabedet – for jeg ved ikke hvilken gang – tilplantes med noget, som, vi
nu (igen) tror, bliver helt super. P.t. lurer jeg på Lådden Løvefod + noget mere. Jeg er simpelthen så træt af det bed…! Det er lige meget, hvad jeg gør… I skal nok få at vide, hvad vi ender med at gøre. 
For det andet skal der lysnes i Skoven, så der kommer mere sol ned. Jeg har næsten udpeget de træer, der skal fældes. Uh, det er grænseoverskridende. Jeg vil så nødigt undvære dem, og på dårlige dage bliver jeg igen i tvivl. Men jeg gør mig hård. Inden for journalistik findes et begreb, der hedder ‘Kill your darling’. Det gælder også for haveejere: Nogle gange skal man fjerne det, man elsker allermest, for at helheden bliver skarpest.
For det tredje skal der findes tørketålende planter til i hvert fald overbedet i Skoven. Jeg har allerede købt nogle tørketålende planter, men jeg har endnu ikke bestemt selve planteplanen og det samlede udtryk. Det kan godt tage et par år, fordi jeg skal vurdere, om farver m.m. er så velvalgte som i mine drømme.

Dianthus Sibirian Blues
Dianthus ‘Siberian Blues’ er en af de planter, der forhåbentlig vil trives i mit tørre bed og smide masser af frø, så den bliver en fast beboer. For at få lov til at blive fastboende kræver det imidlertid, at farven passer til resten. Det, tror jeg, den gør, for den nåede lige at stå i potten og føre sig frem sidste sommer, men det vil for alvor vise sig i år. Det er i hvert fald en sød blomst, synes jeg.


For det fjerde skal der fjernes – især tungt – havearbejde et eller flere steder. Jeg har allerede købt nogle jernbeholdere, der skal bruges til dette formål… forklaring følger senere. Det glæder jeg mig til.

Jernbeholder af Corten stål
På Gårdspladsen står der p.t. fem kvadratiske jernkasser, der skal bruges til en del af årets opgradering af haven. De er lavet af corten stål, der ruster hurtigt i overfladen, men har en langsommere gennemtæring end eksempelvis blød stål. Tre af dem var allerede rustne ved ankomsten, De to sidste skal ruste her hos os.


For det femte skal det der dumme lille bed under thujaen fikses på en eller anden måde. Når vi kommer til sensommeren, vil jeg kunne sidde på bænken og nyde mit fine bed, mens jeg spiser chips og drikker vin. 

Jeg håber, vi når meget mere end disse fem ting, som det vil være fabelagtigt at få gjort. Men man skal som sagt ikke slå større bager ned, ….
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

25 kommentarer til “Opgradering af haven #2: Could-do-listen”

    • Hej Tina
      Tak, for tip. Det kan godt tænkes, der er blevet for surt i skyggen under thujaen, da den dækkede jorden. Der i hvert fald let at prøve med kalk 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

  1. Altså Lisbeth, det er så herligt at læse dine indlæg 🙂 Især den med bageren, den morede jeg mig meget over. Det kan være, at jeg skal tage ved lære og give min Bent et glas rødvin i hånden, når vi går rundt og snakker om, hvad der bør gøres i haven.
    Det med at lukke lys ind i skoven er vi ret gode til at enes om, det er selvfølgelig Bent, der fører saven, det er han ret god til.
    Jeg har også en rhodo “China” der får gule pletter på bladene, endnu har jeg ikke fundet løsningen, skønt den får Rhododendronhavens gode gødning i november efter råd fra Claus (ejeren af Rhododendronhaven)
    Senere vil jeg læse could do liste nærmere, måske har jeg flere indskudte bemærkninger til den.
    Jeg glæder mig hver gang til dine indlæg og morer mig over dem, det er festlig underholdning.
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Tak, skal du have. Det gør mig glad at høre.
      Du skal bestemt prøve den med rødvinen. Næst efter min beskærersaks er det havens vigtigste redskab.
      De gule blade skyldes så vidt jeg ved, at rødderne ikke kan optage næringen. Hos os er det garanteret jorden, der er sunket sammen og ikke tillader luft og næring at komme til. Man kan tage planten op og skylle al jorden af osv. Det magter vi ikke, så vi har prøvet nogle feberredninger med at halvskylle, tilføre ekstra spaghnum osv, men der er nok ikke andet at gøre end at nyde den, mens den endnu lever. Jeg har også givet masser af gødning, surgørende osv. Den mangler luft, gør den. Vi skulle have brugt bedre spaghnum, tror jeg.
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth.
    Her har du nok fået de kritiske – dog også humoristiske – briller på?
    For hvor er der mange tiltag at gå i lag med…. Mon ikke du kan prøve brillerne en solrig forårsdag og få minimeret could-do-listen? Jeres flotte have kan da umuligt trænge til så megen udskiftning?
    Tak for underholdende læsning.
    Lis

    • Kære Lis
      Selv mange tak 🙂
      Der er ingen tvivl om, at en solrig forårsdag vil forskønne alt. Åh, hvor vi længes, ikke?
      Min kritiske runde med de kritiske briller i flotteste Dame Edna-stil har til hensigt at fikse diverse skæverter FØR de bliver så synlige, at alle andre også ser dem. Og før de bliver så synlige, at de irriterer os selv. Og før planterne går ud osv. Jeg kan godt lide det der med at være på forkant. De ska’ være or’nligt, ska’ det. Så jeg er glad for at du ikke har bemærket dem 😉
      Kh Lisbeth

  3. Bent mener, at han skal have en 5 liters dunk bundet på ryggen og en slange hen til munden 🙂 for at klare alt det, jeg finder på. Foreløbig har jeg nu ingen gode idéer.
    Jeg har også et par rhodoer, som var/er dømt til døden, men der kommer stadig nye skud, så endnu har de fået lov at blive stående, selvom flere af grenene er halvdøde. Meget af det spagnum vi har plantet i er brugt op, men så længe det går, så kigger vi også til den anden side, overspringshandlinger – ja det er der vist også mange af her.
    Vi har brugt det bedste spagnum (lys og knoldet) men det bliver jo også opbrugt efter nogle år.

    • Fnis. Den ide tør jeg ikke give til Bent.
      Den bedste spaghnum skulle være noget, der hedder ‘gartnerspaghnum’. Det er vist ikke i almindelig handel, men kan købes på nettet, mener jeg at have set. Den er meget knoldet og holder meget længe.
      Fnis. Jeg ser fortsat din Bent med dunken på ryggen.

  4. Så har jeg fået læst din could do liste, den er godt nok lang.
    Bregner har jeg købt her http://www.theplantexplorer.com/category/bregner-skovbregner-12/
    og hos en hollænder på markedet Grundlovsdag i Kolding.
    Lav græs kan du få hos mig, men du skal være over den, den breder sig meget, derfor kan jeg forære væk af den, den er rigtig flot fin grøn stribet.
    Vi har granitbænke, de bliver med garanti ikke flyttet ind om vinteren, det klarer de fint.

  5. Kære Lisbeth
    Ja men dog, men dog, måske du gør for meget, gør det for godt?
    Jeg skal da love for, at du har fået de kritiske briller på.
    Uanset, hvornår vi har besøgt jer OG haven, så er det et andet indtryk den giver.
    Der er ingen planter eller buske eller træer, der hele tiden er på sit højeste. Alle vækster (også os mennesker) stråler ikke hele tiden – har indimellem lidt visne blade, lidt forfald osv.
    Spændt på hvad der kommer ud på den anden side.
    Hvis det bliver lidt for meget for Bent, så må han jo komme over på den anden side (af vigen) og få et glas rødvin – kunne selvfølgelig også tage dig med!
    Sikken en mundfuld – det er jo – som med elefanten, man kan ikke spise en elefant på en gang – man må tage den i mindre bidder.

    Held og lykke – k.h. Birthe

    • Kære Birthe
      Det glæder mig, hvis haven ser pæn ud. Det synes jeg også selv. Formålet med opgraderingen er udelukkende, at haven vedbliver med at være pæn. Altså at vi får fikset diverse ting, inden det ses, mere end det gør nu, og mens vi har kræfterne. Rettidig omhu!
      Jeg tror ikke, det bliver for meget, men ku’ vi ikke komme til et glas vin alligevel 😉 😉
      Tak for de gode ønsker.
      Kh Lisbeth

  6. Sikke en liste, men jeg er overbevist om, at det er begyndelsen på noget godt. Jeg laver altid lister over alt muligt, jeg synes tingene bliver meget mere overskuelige når det kommer ned på papir.
    God ide med en rundtur med et glas rødvin
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    • Kære Lene
      Jeg, er som du kan se, også sådan en, der laver lister. Som du siger, så bliver det meget mere overskueligt, når det kommer på papir. Men der er vist mange, der synes, det bliver mere U-overskueligt af at blive listet op. Sådan er vi så forskellige.
      En rødvinstur er god på mange måder 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

  7. Herligt indlæg. Jeg tør slet ikke lave sådan en liste og desværre må jeg jo nu gøre det hele selv og har ingen at drikke rødvin sammen med… ha ha det vil sige lille Bamse vil nu gerne smage. Jeg må holde øje med om der kommer en bager forbi jeg kan slå ned ;o))
    Den havde jeg ikke hørt før, men herlig humor.

    • Kære Rita
      Lister skal man kun lave, hvis de er en hjælp, så du skal da bare klø lige på både havearbejde og rødvin. Jeg har selv haft en lille have alene, og der er fordele og ulemper. Man kan få lov at bestemme det hele selv i en fart, men mangler den daglige sparring, som venner ikke helt kan give. Og man kan få rødvinen for sig selv, eller man kan ringe til en ven for at dele. Jeg kan godt lide begge dele. Det mest besværlige ved kun at være en, syntes jeg, var det hårde arbejde. Nogle gange er det altså rart at være to til at løfte osv. Men det bliver sjældnere og sjældnere i vores nuværende have, for vi arbejder støt og roligt henimod, at det skal være let. Du må grave et hul, som en stærk bager kan falde i 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

  8. Jeg elsker lister! Den dér fornemmelse når man sætter flueben ud for de enkelt punkter … 🙂 Jeg er også ret vild med ideen om at gøre nogle punkter til must-do og andre til might-do. Du har givet mig lyst til at gå i gang med noget havearbejde – og til at lave nogle gode lister 🙂
    Kh Nana

    • Kære Nana
      Det er nemlig den der følelse af at sætte flueben, der giver god ro i sjælen.
      Listerne er nu også ganske hyggelige at lave med en kop te og et tæppe omkring sig i lænestolen. Der er intet som forventningens glæde 🙂
      God fornøjelse med en liste eller to til havebrug.
      Kh Lisbeth

  9. Kære Lisbeth
    Jeg er enig med de andre i, at det er godt at få det hele skrevet ned. Det virkede bare så overvældende. Mine forældre købte kolonihave i 1951 og havde den i mere end 60 år. Der var nogle år, hvor det var det samme med haven, frugttræer, der ikke gav, hvad de forventedes, æblerne blev grimme, træerne grimme og selvom nogle af dem smagte herligt, så måtte de lade livet (ananasæbler f.eks). Og så ser man jo, hvordan staudebedet, hvor æbletræet stod, fik et andet liv og flere kom til.
    Min mor var et givende menneske, altid når nogen kom på besøg og det var jo forår og sommer, at vi kunne bo i kolonihaven, så fik gæsterne en buket med hjem. Havde de selv have og mor / far havde en staude, de ikke havde, gravede mor en op – skar en bid af, som gæsten fik med hjem. Så delte hun den tilbageblevne og flyttede den halve et andet sted hen. Min forældre fik flere gange præmie for deres flotte have.

    Det skete også, at der kom en mere havekyndig “forbi” (en syerske, de havde i forretningen – hendes mand viste sig at være anlægsgartner) og så blev haven de kommende år forvandlet fra en masse frugttræer i den ene halvdel og et stort jordbærbed /kartofler mv. til en skøn plantehave med græsplæne og forhøjet staudebed, hække og en stor kinesisk vandgran og til sidst var der kun to æbletræer tilbage – bl.a. Filippaæbler…..

    Og det med at sætte flueben – er der noget skønnere – uanset det gælder “lørdagsrengøringen” eller haven eller andre to-do-lister. De tanker eller tankerne sat på papiret, som der så bliver sat handling bag, det letter jo både på samvittigheden og man glædes over det resultat, der kommer ud i den anden ende. Og nogen gange, hvor det ikke så ud af noget, men fyldte i samvittigheden/tankerne, så kunne man pludselig se et forløb og en ende på det. Tak fordi du delte med os alle!

    Jo, vi skal ses til rødvin m.m. Jeg finder lige et par tidspunkter i kalenderen og vender tilbage. Har lige købt en herlig Amarone. Mon Lis vil med også.
    KH Birthe

    • Kære Birthe
      Tak for den dejlige fortælling om en have i forandring. Det viser så fint, at man aldrig bliver færdig, og at der altid er plads til forandring, fornyelse og forbedring.
      Ja, lister og flueben er godt for mange af os haveejere. Det giver overblik og ro. Og dem, der ikke er til den slags, lader bare være. Sådan er der noget til os alle. Også rødvin.
      Kh Lisbeth

  10. Hehe – den med bageren kendte jeg heller ikke. Jeg er spændt på at høre, hvad du finder på af tørketålende planter. Det er det samme problem, vi har i vores skovhave. Træerne hugger vandet, så alle de planter, der anbefales til skovhaver har det elendigt. Du så jo mine bronzeblad, som de led.

    Jeg turde næsten ikke nærlæse din liste – tror, jeg kigger på den i små bidder, for der er ikke rødvin nok på matriklerne til at berolige mig, når jeg genkender den ene grimrian efter den anden 😀
    Kh, Karen

    • Kære Karen
      😉
      Du skal nok høre nærmere om de tørketålende. Drømmen er, at det lykkes i ét hug, men mon det sker?
      Jeg tror, vi alle har sådan nogle ‘grimrianer’, som man egentlig lever fint med i hverdagen, men som det egentlig også kunne være rart at komme af med.
      Vi har altid en dunk rødvin stående – det er godt at være forberedt på dette og hint 🙂
      Kh Lisbeth

  11. Uha da da! Jeg forstår udmærket din mands reaktion, ikke mindst fordi din liste nok lægger op til en del aktiviteter, hvor hans råstyrke kommer ind i billedet. Vi vil allesammen så gerne have jorden dækket helt ind til træstammerne og allerhelst med storblomstrende planter men det er jo desværre oftest ret utopisk. Vi følte os for en del år siden nødsaget til at fælde en magnolia, fordi den tyvstjal alt, hvad der var af lys og vand i sit bed. Før jeg kom til dit indlæg havde jeg lige på min rundtur beundret bispehuen epimedium warleyense orange queen, fordi den vokser helt ind til stammen på vores duetræ, som har en ret anselig størrelse. Den er grøn om vinteren og får nydelige orange blomster om foråret og kan anbefales.

    • Kære Marie – ja det er en ordentlig omgang, sådan en liste 🙁
      Bent vidste rent faktisk godt det meste, for vi taler om det, når vi fx sidder på en bænk og kigger, men han er som jeg en mester i overspring og fortrængning 😉 Og så bliver det jo noget af en mundfuld, at se det hele på en gang 😉
      Jeg synes, det var modigt af jer at fælde magnolien, men nogen gange er det klogt. Man ved det godt, men det gør ondt. Vi har overvejet, men det er det eneste store træ vi har, og det er meget karaktergivende.
      Tak, for ideen med bispehuen. Vi har faktisk overvejet netop den, du nævner, for vi har den i et andet bed, hvor den dækker ca 15 m2. Vi også er meget glade for den. Det er en rigtig superplante og jeg er helt enig i, at den bør anbefales. Der er ikke så mange, der kender den. Bedet under vores magnolie ligger ‘desværre’ lige ved siden af bispehuebedet, så det bliver for meget at få yderligere 15-20 m2 ved siden af. Men vi har godt nok været fristet mange gange for den ka’ bare det hele 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

Skriv en kommentar