Opgradering #9: Fotoarkivet og Fyrstien

Opgradering #9: Fotoarkivet og Fyrstien

December har foreløbig vist sig fra sin varme side, men når jeg ser på min have, er det tydeligt, at vi er i en vintermåned, for stauderne er gået i stå (nogle er direkte klasket sammen), og buske og træer står med nøgne grene, fx min kugletjørn (Craetagus monogyna ‘Compacta’) på billedet herover. Kun de stedsegrønne giver stadig lidt grøn kulør derude. 

For mig er haven lidt småkedelig på denne tid, og så er det godt at have fotoarkivet.
Vinterdage bruger jeg nemlig ikke kun til at se fremad og lægge sjove planer men i høj grad også til at mindes glade dage og gode (og mindre gode) oplevelser.

Derfor tager jeg jer med en tur i arkivet i dag for at se, hvad der skete med årets planlagte opgradering af haverummet ‘Fyrstien’.

Men hov… hvad er nu det… der er stort set ingen billeder af Fyrstien i år…
Nåh nej for søren, der skete jo det, at der ikke skete noget.
Det eneste, der sådan set skete, var, at Havehuset blev opgraderet med et tag af sort tagpap, og da langsiden af Havehuset udgør den ene væg i haverummet Fyrstien, så ændrede det inddirekte Fyrstien.

‘Fyrstien’ slynger sig gennem haverummet af samme navn. Til højre, foran bænken, ser I det fyrretræ, der har givet anledning til navnet.

Mine ‘rigtige planer’, som jeg havde for opgradering af ‘Fyrstien’, har jeg desværre stadig. Det var ellers bare to mindre ting, der skulle gøres, så det er lidt irriterende at indrømme, at de ikke blev til noget.
De to planer var, at jeg
 skulle beskære kronerne på et par opstammede rhododendron, fordi de var blevet for store, og jeg skulle finde en løsning for en tredje opstammet rhododendron, der havde en pilskæv krone. 

Beskæring af trækroner

Beskæringen af de to rhododendronkroner blev absolut minimal (det skal ske lige efter blomstring) – en bette kvist eller to blev det vist til…
Årsagen fortaber sig, men det er nok noget med, at jeg ikke kunne koncentrere mig og komme ordentligt til med alle de håndværkere, der myldrede rundt på stilladser omkring havehuset og altså også på Fyrstien.
Og da først stilladserne var væk, blev det så varmt, at arbejdet i solen ikke rigtig fristede.
Og så blev det i øvrigt også for sent på året til at beskære.

Hvis jeg skal være helt ærlig – bare mellem os – så er ovenstående bortforklaringer nok i virkeligheden et udtryk for, at jeg altid er så frygtelig usikker, når jeg skal beskære rhododendron, hvilket jeg engang beskrev i indlægget Kun en tåbe frygter ikke haven – beskæring af rhododendron.
Uanset årsag, så har jeg helt klart et hængeparti til 2019. Sørens osse.

Rhododendron 'Catawbiense Grandiflorum'
Jeg tog stort set ingen billeder af rhododendron-træerne i år, da de blomstrede lige midt i håndværkermylderet, så I får i stedet et ældre billede af kronen på et Catawbiense-træ (Rhododendron ‘Catawbiense Grandiflorum’).  

Den skæve krone

‘Den skæve krone’ (der var den anden lille opgave, jeg havde på Fyrstien) har jeg kigget vældigt meget på hen over sommeren  – det har jeg sådan set gjort hvert år siden anskaffelsen…

Træ af rhododendron med skæv krone
Jeg har af gode grunde næsten ingen billeder af den skæve krone, fordi den er grim. Dette billede er et par år gammelt og en uskarp forstørrelse, så I kan fornemme skævheden, for selv om der rager en thujatop op til højre, er der altså ingen orange krone bagved.

Historien bag skæverten er, at vi i 2010 købte et opstammet rhododendron-træ (af ukendt sort) med en lidt skæv krone. Jeg plantede træet sådan, at den side, der manglede lidt krone, vendte mod syd, så nye grene kunne trække mod lyset og med tiden danne en pæn, jævn krone. Smart, ikke?
Jeg glemte desværre at forventningsafstemme med planten, så den har troligt sat nye skud mod øst, vest og nord. Ikke bare et eneste lille snollet skud mod syd. På ovenstående billede har vi haft den et par år. Skæv, er den!
Der gik fem år på den måde. Så blev jeg godt gammeldags tosset og skar kronen tilbage, selv om jeg som sagt frygter den slags, men så ku’ den lære det, ku’ den….!

Hvorefter den skød fint…
Nede på stammen…
Godt og vel 40 cm og 80 cm over jorden…!!
Sådan en krone kan jeg jo ikke gå under. Hvad bilder den sig ind? Tror den, jeg er pygmæ? Eller havenisse? Eller at det er den, der bestemmer? (Hvilket den jo sådan set gør…)

Efter et år uden skud i toppen truede jeg med opgravning, hvorefter planten ret provokerende indvilligede i at sætte et par skud på de ellers nøgne grenstumper oppe i eks-kronen.
Den satte skud mod øst, vest og nord…
Er man lige til grin?

Beskåret rhododendron
I kan selv gætte, hvad vej skuddene vender, og hvor syd er!!!!

Noget måtte gøres ved den skæve krone, og 2018 skulle være året…

Årets opgraderingsbeslutning blev, at jeg… ja, du læser rigtigt: “ser tiden an et år mere”.

Der er nemlig sket det helt idiotiske i år, at nogle af skuddene mod nord har sat skud mod syd. Skuddene sidder jo så desværre ikke dernede, hvor stammen slutter, og der hvor JEG synes, at kronen skulle begynde at dele sig, men et stykke ude af en (tynd) gren mod nord. Så jeg skal kunne leve med, at hovedstammen kommer til at slå et voldsomt slag til den ene side (mod nord), og at kronen så vokser ud derfra. Tjah, det gør vel ikke noget. Man kan måske ligefrem bilde sig ind, at det er charmerende. Hvad værre er: Jeg skal snarest (2019) gøre op med mig selv, om jeg tror, at stammen kan bære vægten af kronen i den sære stilling. Også i en vinterstorm.

Alternativt (og det er nok det klogeste – jeg ved det – det andet er kun undskyldninger) så opgiver jeg at få en krone ud af de latterlige pinde, der sidder i toppen som en anden kost.
Og så kan jeg i stedet sige pænt (og en anelse småfornærmet) tak for et af de skud, den satte nede på stammen i 80 cm højde. Et af dem kan jeg nemlig trække op som ny stamme, der kan danne en ny krone.
Når den nye gren engang er kommet godt i gro og ligner en ny hovestamme med en kommende krone, kan jeg fjerne den nuværende stamme med kosten i toppen – hvis I kan følge min strategi.
Og så må jeg bare håbe, at den kommende krone, når den til den tid kommer op over normal hovedhøjde, vil vokse i 360 grader.
Mig spørger den i hvert fald ikke.

Orange rhododendronblomst
Jeg synes, I lige skal have et billede af blomsterne på ‘kosten’. Dem er der ikke noget i vejen med (men fotoet er uskarpt. Det går da rigtig godt for mig…)

Tænk, hvad en tur i fotoarkivet kan føre med sig af minder og planer.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

20 kommentarer til “Opgradering #9: Fotoarkivet og Fyrstien”

    • Hmmmm…. 🙁 Du er ALT for sød 🙂
      Altså… jeg fælder den jo ikke, men trækker et nyt skud op. Jeg er helt praktisk lidt nervøs for, at den kan knække, når kronen engang bliver stor.
      Ja ja jeg ser på den en sommer mere, men så…

  1. Hej Lisbeth

    Det ville jo også være for nemt hvis tingene altid gik som de skulle – så ville vi nok opfinde nogen nye udfordringer!
    Sjovt med din skæve rhodo – er du sikker på at den ikke er podet, og af man har anvendt en sidegren der har beholdt sine egenskaber?
    De lange aftener lægger op til at kigge lidt på årets billeder og måske endda årene før og få gode tanker til årene fremover:)

    Ha en dejlig solskinsdag

    • Du har ret: Vi finder på noget, hvis vi keder os. Nogen gange behøver vi så ikke at finde på noget – det kommer helt af sig selv.
      Den er ikke podet, skæverten. Jeg kender ham, der har lavet den, og der er heller ikke noget podested. Måske der er en form for fejl i stammen, så der ikke kommer tilstrækkelig saft op i lige den del, der forsyner ‘sydsiden’.
      Jeg holder utroligt meget at fotoarkivet. Det starter altid med at jeg vil rydde op fordi der er alt for mange billeder, og inden jeg ser mig om sidder jeg og sammenligner mange år tilbage… hvilket billede er nu bedst? og så kører det med mig 🙂
      Ja tak til sol – sender du lidt herover?

  2. Hej Lisbeth.

    Hvis jeg ser på det første billede, tænker jeg, at jeg blot ville have klippet den gren af, der sidder nederst til venstre og derefter sat en høj støttepind og tvunget de eller den midterste gren til højre. Hold da op, hvor genialt, men så let var det nok ikke når man så træet i virkeligheden. Jeg ønsker for dig at én af dine mange løsninger lykkes og ellers er vi alle en lille smule skæve. Tak for dit muntre indlæg.

    Mange hilsener fra Jette.

    • Hej Jette
      Tak 🙂
      Måske det var det, jeg skulle have gjort – altså før jeg klippede den helt ned, men grenene var allerede stive, og jeg ville jo ikke være sådan en bangebuks, der ikke tør skære hårdt tilbage, når andre tør (det er jeg ellers, og nu er jeg blevet endnu mere bange). I dag sidder skuddene ude på en stiv gren.
      Det helt dumme var, at jeg købte den. Man skal ALTID KUN købe planter med gode rødder og gode grene. Men det er så svært, når man nu har set det, man vil have, og der kun er én. Det er desværre ikke første gang, jeg laver den fejl. Måske jeg en dag bliver klogere.
      Det er ellers en god pointe, at vi alle er skæve – bare den ikke bliver så skæv, at den knækker 😉
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Hej Lisbeth

    Din skjeve rhododendron er da bare fantastisk! I år var jeg (igjen) med på en rhododendronimport fra Danmark, og da kjøpte jeg bl.a. to oppstammede rhododendron. Her hvor jeg bor vokser de mye saktere enn i Danmark, så skulle jeg få meg noen som var oppstammet måtte jeg kjøpe de ferdige 🙂
    I fjor høst når vi gravde opp halve hagen måtte en stor rhododendron flyttes. Når den så skulle flyttes tilbake var det ikke mulig å få plassert på samme sted igjen. Den fikk en ny plassering, men den ble litt skjev og merkelig. Jeg har i år bundet den opp og prøvd å få formet den litt, men den kommer nok alltid til å være litt skjev. Jeg synes at det er litt sjarmerende likevel. Din er jo veldig fin til tross for sine egenrådige tendenser 🙂

    • Hej Marit
      Min er også købt færdig. Jeg er dog ved at opstamme et par azaleaer selv.
      Jeg kan godt lide, at planterne er skæve, men den halve krone så virkelig dum ud oppe i luften. Og jeg tror heller ikke, det var sundt på langt sigt, forstået på den måde, at den kunne få overbalance og knække trods opbinding af stammen. I hvert fald beskar jeg den jo – nu må jeg se, om jeg tror, den kan bære den nye krone.
      Det er utroligt, hvad man ellers kan byde rhododendroner. At man kan flytte så store planter som din, og så gror de videre 🙂

  4. Hej Lisbeth
    De første mange år kunne jeg heller ikke nænne at beskære mine rhododendron, nu generer det mig ikke så meget mere, men det er der måske ikke noget at sige til, når jeg har så mange. Jeg har aldrig prøvet at købe en opstammet, de er som regel dyre.
    Min veninde Ida går ofte efter dem med en sjov facon, som gror lidt skævt og er lidt specielle, mine klarer selv at blive specielle ved at gro skævt på grund af lysmangel. Spændende hvad din bliver til efterhånden som du klipper.
    I øvrigt har du en god undskyldning, det blev nemlig for varmt til at lave noget eller endsige koncentrere sig om, hvordan det skulle laves.
    Kh Lisbeth

    • Ja ikke sandt – vi to var nemlig ikke begejstrede for varmen 😉
      Jeg leder også tit efter skæve planter, især i stammerne, og vi har og har haft mange mærkværdigheder. Men den skal jo kunne bære kronen…, og hvis den knækker i en efterårsstorm om et par år, så er det ikke charmerende mere og vil det ærgre mig. Og så tænker jeg i dag, at jeg hellere må være fornuftig og tålmodig og trække en ny stamme op og få en fin og sund krone i stedet for at lappe på kosten. Den har jo skudt fint på stammen 🙂
      Men jeg kan nu ikke lade være at more mig over den. Den er helt menneskelig.
      Kh Lisbeth

  5. Rhododendron kan man beskära när som om man är beredd att den inte blommar. Jag brukar skära långt, långt ner och lämna en klen gren – en livsgren. Då tvingas den att bryta genom de ögon som ligger dolda. Har aldrig sett att man beskär den högt och att den bryter bra och bara i toppen som en del andra växter gör. Man får nog börja från början och stamma upp från botten 🙂 Vem har bråttom??

    Ha det gott! Carina

    • Hej Carina
      Jeg har faktisk prøvet at beskære andre rhododendrontræer oppe i kronen, og de bryder nogenlunde fint fra vækstpunkter under snittet. Men jeg har hørt fra en rhododendron-mand, at der er ret store forskelle på sorternes villighed. Denne orange sort har jo både skudt mest nede og kun lidt oppe, og jeg er mest tilbøjelig til at trække et af de lavere skud op som ny stamme og krone. Og altså have tålmodigheden, som du siger 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  6. Det lyder lidt indviklet med den rododendron. Kan du ikke bare lade den gro, som den selv vil? Det er jo med planter, som med mennesker, ingen af os er perfekte, men de “skæve” kan også være meget charmerende.

    Hilsen Elna

    • Jooh, det er jo egentlig også det, det ender med – at jeg trækker et nyt skud op. Det vil ærgre mig for meget, hvis kronen – som jeg tror – brækker af om nogle år, når den er for tung ude på en sidegren.
      Mange hilsener Lisbeth

  7. Det du beskriver her, er jo lige det der gør det sjovt, at have en have. Selvom det ikke er natur, er det jo for det meste naturlige planter vi planter ind i haverne og det er ikke altid lige let at få lov til at bestemme over dem 🙂
    Hvis det var en af vore juletræer, ville vi binde en pind på toppen og tvinge den i facon, men det er ikke sikker at det virker på en Rododendron (jeg synes det er lidt sjovt, at du kalder dem for træer).
    Ellers kunne du lade den være som den er og lade den være “det skæve” indslag i en ellers lige have, bare for kontrastens skyld.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    • Hej Lene
      Nej, det er ikke altid vi kan bestemme, og det er godt det samme.
      Jeg ved godt, det hedder buske hos alle andre, men for mig et det små træer, fordi de han en stamme og en krone, vi går under 🙂
      Træet er nok 20 år gammelt, dvs at ham, der har lavet det, begyndte at opstamme for 20 år siden.
      Jeg kan sagtens følge dig i at opbinde, det gør jeg mange steder, men det er ikke så let at tvinge gamle grene. Hvis du forestiller dig en 180 cm høj stamme uden sidegrene, og øverst er der en vinkelret sidegren, der er otte år gammel og helt forveddet. Den tror jeg ikke, jeg kan rette op, uden at den knækker. 12-15 cm ude af den gren sidder nu en masse skud, der kan blive til en ny krone, men jeg tror, at den vinkelrette sidegren vil knække af inde ved stammen på grund af tyngden fra den kommende krone. Og så er det skæve indslag lissom ikke rigtig sjovt længere. Jeg tror, det ender med, at jeg binder et nyt skud op og laver en ny krone, der sidder lige oven på stammen, så træet kan holde i mange år fremover.
      Mange hilsener Lisbeth

  8. Egentlig kan jeg godt lide, når naturen selv får lov til at bestemme. Især når naturen er rododendron. Vi har set dem i skovene i Skotland, hvor de vokser vildt og uhæmmet og blomstrer ligeså. Nogle skæve kroner er der, hvor lyset tillader det, nogle bundskrabere andre steder.
    Jeg kan godt se, at i jeres mini-natur/have skal der styring til. Men… det har nu også sin charme, at ikke alt lader sig styre. Det er som at have kat – så kan man lære det 😀
    Kh, Karen

    • Kære Karen
      Jeg kan bestemt også godt lide skæve og naturlige planter, men denne rhododendron har aldrig vokset naturligt, da den er trukket op og lavet til et træ. Fordelen er, at jeg kan have mange planter pr. kvadratmeter, når jeg har dem i etager. Ulempen er, at tyngdepunktet ændrer sig og, at kronerne, der sidder 180-200 cm over jorden, ikke bare kan hvile på jorden og være skæve. De tipper og knækker på stammen, hvis tyngdepunktet kommer for langt uden for stammen. Forventer jeg.
      Det er rigtig godt at høre jeres kommentarer, for jeg snakker mig mere og mere frem til, at jeg skal vælge løsningen med at binde et nyt skud op. Det bliver nok også til en mindre lige stamme, hvis jeg gør det, og det kan jeg godt lide. 🙂
      Kh Lisbeth

Skriv en kommentar