Opgradering #6: Magnoliabedet

Opgradering #6: Magnoliabedet

Magnoliabedet har været et af mine hadebede, og derfor var det en væsentlig del af årets opgradering. Den opgradering blev ind imellem en ubærlig lidelse hen over sommeren, men i dag er jeg svært glad og meget optimistisk.

Begyndelsen

Det begyndte supergodt helt tilbage i 2006, da vi anlagde haven. Bedet på ca 20 kvm (under magnoliaens kuppel på otte meter i diameter) består reelt af to forskudte bede, som vi beplantede med vinterglans (Pachysandra terminalis). Ret flot, synes jeg.

Vinterglans (Pachysandra terminalis)
Vinterglans (Pachysandra terminalis)

Jeg ville også gerne have forårsløg i bedet, da vi ser en del af bedet inde fra huset. 

Vinterglans (Pachysandra terminalis) med vintergækker og erantis

Umiddelbart en ret god kombi: vinterglansen og løgene, men over tid blev det irriterene, at de visne løgtoppe (især erantis) så grimme ud i ugevis – i lige netop det bed, vi passerer mange gange daglig. Og når de brune løgtoppe endelig var væk, væltede det ned med tykke kronblade fra magnoliaen. De lagde sig som en lille uklædelig, brun dyne i flere uger. 

Underlig jord

Ud over udfordringen med løgtoppe og kronblade var der det underlige, at i et par kvm af bedet ned mod gårdspladsen ville intet vokse sig smukt. Vinterglansen på det sted var gul og trist i modsætning til resten af det flotte tæppe. Vi prøvede at tilplante dette hjørne med en lind strøm af diverse andre arter og sorter, men det var og blev en øjexx!
Som et sidste forsøg prøvede vi at udskifte både jord og vinterglans i hele det nederste bed i foråret 2014, som I kan se herunder, men stadig uden succes. 

Det korte af det lange er, at intet duede, og det stod klart, at hvis vi ville have et smukt tæppe, måtte det være med noget andet. Luk øjnene, væk med vinterglansen og videre i livet. (Men jeg ville ønske, jeg vidste, hvad årsagen var.)

Et forsøg med høstanemoner

Efter at have ryddet bedet i foråret 2016, plantede jeg høstanemoner (Anemone x hybrida ‘Whirlwind), fordi de – som sene stauder – er perfekte til at dække løgvæksters vissenhed og magnoliaens bladaffald. Det er en gudesmuk blomst, og de var sådan set en succes sammen med løgplanterne.

Høstanemone - Anemone x hybrida 'Whirlwind'
Høstanemone (Anemone x hybrida ‘Whirlwind’)

Faktisk var successen for stor, for anemonerne, der skulle blive lavere end arterne, dvs. 60-80 cm høje, blev højere end mig, og det så aldeles idiotisk ud – så væk med dem.

På det tidspunkt (efterår 2017) var jeg grædefærdig. Hvad søren skulle jeg finde på? Vi ville have et lavt og ensartet tæppe med plads til løgplanter, og der er både sol og dyb skygge i bedet, så det er ikke mange planter, der kan honorere de krav. Og vi kunne jo ikke blive ved. Ganske vist vil vi hellere købe planter end dyre rejser, men alligevel… Vi overvejede fliser, men jeg endte med en beslutning om at plante græsser.

Græsser til skygge og sol

I vinterens løb (2017-18) bestilte jeg to slags prydgræsser – en slags til skyggen og en slags til solen – for at afprøve ideen. Løsningen ville have den ulempe, at græsserne skulle klippes ned, for at løgene kunne ses, og da mange løgblade ligner græsser, ville det være noget nusseri. Men jeg var simpelthen løbet tør for andre ideer. Rent faktisk var den ene græs en star (Carex ‘Copenhagen select’) til halvskygge og skygge. Meget smuk – den vender jeg tilbage til en anden gang. Den anden (rigtige) græs, og den, der var flest af, var en blåaks (Sesleria Autumnalis) til halvskygge og sol. Smuk, lav græs, der blomstrer med korte aks i sensommeren, og som skulle være ret nøjsom og hårdfør. Den ser I her:

Blåaks - Sesleria Autumnalis
Blåaks – Sesleria Autumnalis

Græsserne blev plantet i foråret 2018, så snart barfrosten var af jorden. Primært i det nederste bed, fordi der først skulle fældes et træ i øverste bed, og i det hele taget plantede jeg kun forrest i bedene, fordi havemuren i skellet bag begge bede skulle forhøjes til 180 cm, så der skulle være arbejdsplads til en murer. Hvem har osse lovet, at det skal være let?

Jernkasser med påskeklokker

I maj nedlagde vi den del af bedet med den dårlige jord for i stedet at indlemme det i gårdspladsens pigsten, og havemanden satte jernkasser op som støttemur.

Vi overvejede lidt forskellige planter i kasserne, men blev af flere grunde ret hurtigt enige om påskeklokker (Helleborus).

  • Dels havde jeg en masse tilovers fra Magnoliabedet, hvor de havde vist, at de godt vil gro her.
  • Dels er de nogenlunde vintergrønne (og vi ser ud på kasserne hele vinteren), så jeg forstillede mig, at det kunne blive en pæn lille vinterpæn mur/hæk.
  • Dels er jeg egentlig ikke så vild med påskeklokker og juleroser, fordi de vender blomsten nedad, således at jeg skal bukke mig og vende dem for at se de smukke blomster. Det gider jeg ikke…! Nu er de blevet hævet ½ meter, og jeg skal ikke bukke mig så langt.

Mon ikke det bliver en duelig løsning? De blev i hvert fald plantet i slutningen af maj og har groet lystigt hen over sommeren.

Helleborus 'White spotted Lady'

Den flinke murer

i begyndelsen af juni kom mureren. Han var superdygtig og levede tålmodigt med, at han visse steder skulle knokle sig op gennem magnoliaens grene. Han var vist ret have-/naturglad, så han insisterede ikke på, at vi skar det hele væk. Flinker, flinker mand. Vi havde i forvejen beskåret træet sidste år af hensyn til størrelsen og igen i foråret af hensyn til ham.
Lige før Sankt Hans var han færdig.

Sommerens grimmeste bed

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive bedets udseende fra slut juni og hen over sommeren… Det var simpelt hen så grimt, at jeg sjældent har set noget lignende. Især det øverste bed var godt molestreret af  at vi havde fældet en blodblomme, at mureren havde gået rundt med sit grej, og af at jeg havde gravet høstanemoner væk. Og det var tjavset af, at der overalt kom ukrudt op samt anemoneskud fra alle de rodstumper, jeg ikke havde fået med op i efteråret. Derudover var det, som mange husker, modbydeligt tørt og varmt, så alt det grimme i bedet var i tilgift småvissent i musegrå jord. Gyseligt… 
Og bagerst stod så den teglfarvede mur med nymurede, grå sten øverst…

Som om det ikke var grimt nok, fungerede bedet som ‘losseplads’ for diverse potter, der ventede på plantevejr. Alt i alt kvalmende gyseligt i månedsvis. Jeg har aldrig, aldrig nogen sinde været så træt af min have – og så i den forfærdelige varme.
Det skal dog siges, at Bent i løbet af juli fik malet stenene, så muren i det mindste var ensfarvet.

Redningen: Storkenæb

Det henstår i febervildelse (for det var en varm sommer) hvordan jeg fik ideen til min seneste beplantning, der har sat mig i tårnhøjt humør. Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke havde tænkt på den mulighed før. Hvor dum kan man være? Ja, nu skal I få løsningen. Storkenæb – Geranium phaeum ‘Samobor’. Den havde jeg allerede i haven og har gode erfaringer med den her på stedet. Den tåler sol, skygge og tørke og har det fedeste bladværk, man kan ønske sig.
På trods af alle disse kvaliteter ville jeg af med den oppe i Skoven, fordi jeg ville gøre plads til noget andet, og måske det var der, jeg fik ideen til Magnoliabedet, for det gør så ondt at kassere store flotte planter. I juni blev de i hvert fald flyttet ned i den bare og gennemgravede jord bag jernkasserne. Farven på Samobor er mørklilla og fræk foran den teglfarvede mur. Jeg nåede lige at se farvekombinationen, inden de blomstrede af. Her er blomsten:

Storkenæb - Geranium phaeum 'Samobor'
Storkenæb (Geranium phaeum ‘Samobor’)

Storkenæb, græsser og løvefod

Hvad så med de indkøbte prydgræsser? Jo, Staren er flyttet til Skoven, og Sesleriaen er blandet med storkenæbene bag jernkasserne (og ellers fordelt i begge de tomme bede under magnoliaen). Sammensætningen med græs og storkenæb danner en flot kontrast af lange, tynde, spidse blade mod store, runde, brede blade. Jeg har også plantet nogle Lodden løvefod (Alchemilla mollis), som jeg også havde til overs. Den har store blade som Samobor, men mere gråligt grønne og ensfarvede i modsætning til Samobors græsgrønne blade med sorte tegninger. Farveforskellen er ikke så tydelig på billedet herunder, men den er der i det virkelige liv.

Blade på Geranium phaeum 'Samobor', Sesleria Autumnalis og Alchemilla mollis.

I løbet af sensommeren/efteråret (da jeg orkede at lave andet end at vande) fik jeg renset og revet jorden, og jeg har gået og fundet små Samobor-frølinger i Skoven, som jeg har fordelt mellem græsserne i hele Magnoliabedet. Jeg er lige ved at tro, at der er så mange småplanter, at det vil dække acceptabelt til næste år. Der mangler måske et par løvefod, men det ordner jeg i finjusteringen.
‘Flotte blade samt mørklilla og limefarvede blomster foran en teglfarvet mur!’ Det MÅ da blive et flot skue fordelt i to forskudte planer. (Og hvis det heller ikke lykkes denne gang, så asfalterer jeg hele skidtet.)

Bedet i oktober

Som det allerseneste har jeg lagt krokus i bedet. Jeg lagde en del løg sidste år, bl.a. perlehyacint og skilla, men i år har jeg suppleret med krokus, inspireret af Esther, der har bloggen ‘Min lille store have’. Hun er løgnarkoman og især glad for krokus, der ikke fylder så meget som tulipaner og narcisser. Det fik mig til at fundere…, for jeg har faktisk selv fravalgt begge dele instinktivt i mange år, uden egentlig at kæde det sammen med havens størrelse, men hun har da ret. Proportionerne skal være ordentlige. Jeg må have nogle flere krokus.
Esther har lagt tusindvis af krokus i år – jeg nøjes med sølle 75 og satser på, at de breder sig. De er købt hos Blomsterverden.dk, som jeg har brugt før.

Jeg har valgt tre slags botaniske krokus – 25 af hver sort. ‘Botaniske’ fordi det er de tidligste, og fordi de er mindre end de forædlede, hvilket jeg godt kan lide. Jeg har valgt blå og gul, fordi jeg er vild med blå og synes, at farven sammen med gul er sådan en dejligt skrigende forårskontrast til vinterens gråbrune nuancer. ‘Romance’ har jeg i forvejen – den er meget smuk i en fin lysegul farve. De to andre bliver spændende. Især ‘Dorothys’ udvendige farvetegninger er jeg spændt på.

Botaniske krokus 'Romance', 'Lilac Beauty', 'Dorothy'

Bedet næste år

I dag er vi nået til udgangen af oktober, og Magnoliabedet og jeg får heldigvis fred for en stund.
Med lidt velvilje fra vejrguderne kommer de første gule erantis frem i bedet om kun godt tre måneder, og bedet skal for alvor til at stå sin prøve. Lidt Meget spændende.

Jeg lover, at næste gang, jeg skriver om årets opgradering, så bliver det ganske kort – det kommer til at handle om Teglhaven.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

29 kommentarer til “Opgradering #6: Magnoliabedet

  1. Jeg har lige nævnt dig i et blogindlæg og fortalt at du skriver GODE, LANGE blogtekster 🙂 Du behøver ikke gøre næste indlæg kort for min skyld 🙂
    Bortset fra det, så lyder det som en god løsning I har fundet. Storkenæb er en fantastisk plante. Rigtblomstrende, pænbladet, hårdfør. Jeg havde på et tidspunkt nogle meget mørke storkenæb der faktisk kunne holde skvalderkål nede. Jeg kan ikke huske hvad de hedder (bølgekronet?), men det ved du sikkert.
    God dag til jer!
    Kh Nana

    • Af hjertet tak, kære Nana
      Jeg oplever så meget, jeg liiige skal fortælle, og da jeg har det godt med ord, har jeg svært ved ‘det korte’, der let bliver overfladisk for mig. til gengæld skriver jeg kun et indlæg hver tirsdag.
      Jo, det er Bølgetkronet storkenæb. Jeg burde have tilføjet ‘bølgetkronet’. Jeg har også læst det med skvalderkål, men har heldigvis ikke haft brug for at afprøve. Til gengæld satser jeg på, at de kan ‘ordne’ anemoneresterne og nogle Italiensk Arum, der står i bedet og gerne må forsvinde.
      God efterårsdag til dig også.
      Kh Lisbeth

  2. Kjære Lisbeth

    Å ha en hage er en vedvarende utfordring, for vi blir jo aldri fornøyd 😉
    Ditt bed med hvite høstanemoner skulle jeg gjerne hatt her, men de trives dessverre ikke her. De lyserøde går helt fint, men ikke de hvite. Det var da en flink murer som ikke ville skjære bort greinene på treet. De fleste hadde nok gjort det. Flotte løk du har plantet! Det blir nok pent når det blir vår. Jeg har ikke plantet noen løk i det hele tatt i høst, og kommer nok til å angre på det.
    Her snør det tett i dag, og det er godt å kunne sitte inne og bare se på det 🙂
    Ha en god dag i syd 🙂

    • Kære Marit
      Heldigvis er der mange gode ting i haven. Nogle år er der flere end andre, og det kan kun blive bedre næste år 🙂
      Hvor mærkeligt, at du ikke kan have de hvide høstanemoner. Måske ‘Whirlwind’ kan gro. Den var i hvert fald MEGET livskraftig her 🙁
      Jeg kan bestemt ikke lide at lægge løg. Det er koldt, vådt og klistret. Og hvert forår ville jeg ønske, der var lagt flere, så jeg forstår dig. Men du har nu da også haft så rigeligt andet i år.
      Varmen her er udeblevet, så jeg sidder også bare inde og ser på gråt og fugtigt vejr.
      Ha det godt oppe i sneen 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Hej Lisbeth

    Festlig beretning!
    Alletiders at du nåede det og er i mål for året. Jeg synes før jeg har læst om at ikke alt trives under magnolier?
    Måske du har fundet de der bare fungerer. DEt lyder superflot! Jeg krydser fingre for det!

    Ha en dejlig dag

    • Tak Karsten. Jeg er meget glad for det, jeg trods alt nåede. Jeg har aldrig hørt det om Magnolier, og retfærdigvis skal det siges, at det var lige udenfor kronen, at det ikke ville gro. Det er SÅ mærkeligt, og jeg får aldrig forklaringen. Hvilket irriterer mig. Jeg må holde op med at tænke på det.
      God dag til dig også.
      Mange hilsener Lisbeth

  4. Hej Lisbeth
    Godt du endelig fandt en løsning, I er tilfredse med, det håber jeg så, at I bliver ved med at være. Det ser i hvert fald flot ud. Det var ikke nemt der i sommer, intet var pænt, så det kan kun blive bedre.
    Nogen skriver meget tekst, andre sætter mange billeder ind (gad vide hvad der er bedst 🙂 man kan nu ikke lade være med at læse dine humoristiske indlæg. Måske skal jeg også gå over til kun at lave indlæg en dag om ugen.
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Jeg håber og tror, det bliver godt denne gang.
      Du har ret: Der var ikke meget, der var pænt her sommer. Det var lidt en kamp for alt.
      Tak. Jeg kan faktisk godt lide, at blogs er meget forskellige og afspejler den enkelte blogger. Du har så mange fine motiver og så stor en planteglæde, at jeg slet ikke kan forestille mig, at du skulle udgive mindre. Det skulle da være af andre årsager. Mon ikke mange andre kan lide variationen? Jeg tror, man skal gøre, som det passer en bedst. Hvis man gør vold på sig selv, tror jeg det kan mærkes negativt.
      Variation er godt – ligesom vores haver, der heller ikke er ens.
      Kh Lisbeth

  5. I dag måtte jeg stå af dit indlæg og gemme det til en anden regnvejrsdag. Jeg var nemlig nødt til at læse det på mobiltelefonen, og det egner sådan et fyldigt indlæg sig desværre ikke til; men jeg er sikker på, at alt endte lykkeligt, og I har fået skabt et smukt bed lige efter jeres hoved:-)

    • Hej Marie
      Nej, der kan nok være noget om, at det er medvirkende, om man læser på stor eller lille skærm. Jeg synes vist som du, at de billedrige indlæg er bedst på lille skærm, og dem med tekst er bedst på stor skærm. Det er ikke nemt at ramme lige i prik. Men så læser du forhåbentlig bare med en anden dag. Det er jo heldigvis ikke pligtlæsning 🙂
      Jo, det endte lykkeligt, tak. Jeg glæder mig til at vise det blomstrende resultat næste år.
      Kh Lisbeth

  6. Det var hårdt arbejde, men mon ikke, du nu er i mål. De omtalte planter er da ret hårdføre, og de er helt sikkert gode i hinandens selskab.
    Dine jernkasser er flotte, og så er det praktisk, at de kan sættes sammen til en lang række. Må jeg spørge, hvor du har købt dem? Det ser ud til, at de er helt flade i bunden, kan vandet løbe væk fra dem?

    Hilsen Elna

    • Hej Elna
      Jeg har en rigtig god følelse af, at det bliver godt. Finjusteringer skal der nok til, men det tæller ikke med i hadearbejde 🙂
      Jernkasserne har jeg købt hos Hadsten Smede. Vores kasser er 40 x 40 x 40 og ganske rigtigt uden bund, så vand og evt dybe rødder kan komme ud. De fås også med bund, hvis man er til det. Og de fås i alle mulige størrelser. Man kan også bestille efter egne mål. Vore kasser er limet sammen. De er ellers tunge med jord i, så det er måske ikke nødvendigt, men vi gav dem alligevel noget klister. Noget siliconeagtigt noget, mener jeg, det var, der var egnet til alle overflader og udendørs. Købt i et byggemarked. Smedene har en hjemmeside, hvor du kan se mere og ellers så skriv eller ring til dem. De er mega-venlige (og det er altså ikke familie)
      Kh Lisbeth

  7. Kære Lisbeth

    Det er så spændende at følge med på din blog. Jeg er jo så heldig engang imellem at komme i haven og følge den in natura. Jeg syntes, det er herligt med dine mange beskrivende tanker og detaljer og hvordan du tænker langsigtet og planmæssigt midt i kaosset, således du altid har herlige ord og fotos til dokumentation.

    I har en have, man bliver inspireret af. Din evne til at sætte ord på. Din ærlighed mht. alle de følelser, glæder og inspiration du går igennem giver også mig inspiration til at kunne sætte ord på noget af det, man bare sommetider tænker. OG tænker, at det kan da ikke glæde andre – og – JO – det kan det!

    Så derfor har jeg også sat en masse forårsløg – og vil nu anskaffe endnu flere krokus – for som du skriver – den gule farve bliver man så glad for om – ja blot nogle måneder så begynder det at pible op med vintergækker, erantis, krokus, scilla i flere farver. Købte i Haveselskabet nogle løgplanter som er gode for bier. Har fyldt et par krukker i tre lag med tre forskellige løg. Så skal det også prøves.

    Til supplement for vores vild æbletræ, som havde tusinder af blomster og dermed også af æbler. Aldrig før har jeg oplevet en sådan summen, som i foråret – det var næsten skræmmende, men en ubeskrivelig lyd af tusindvis af summende insekter.

    Kærlige hilsener til dig og havemanden
    fra Birthe

    • Kære Birthe
      Jeg rødmer helt af din ros, men bliver også glad over at vide, at nogen kan bruge mine skriblerier, for jeg tænker ganske rigtig om det nu osse er noget, der kan interessere… Men gensidig inspiration er noget af det bedste, og jeg nyder bl.a. at besøge din kæmpestore have (selv om min er så lille) og slubre af din haveglæde.
      Du bliver SÅ glad for løgene, er jeg sikker på. Det er nogle af årets bedste blomster. Og du kan nyde de tidligste allerede inden æbletræet blomstrer. Det er godt du gør noget for bierne, der forresten også er meget glade for krokus. Der er jo ikke så meget andet på den årstid.
      Jeg er spændt på at høre, hvordan det går med din løglasagne i krukken. Det bliver garanteret kanonflot. Nu skal vi bare lige tænde stearinlys og holde jul, så skal vi til at tænke på haven igen.
      Jeg hilser havemanden. Og du må hilse tilbage.
      Kh Lisbeth

  8. Brukar vara en underbar känsla när man hittar en lösning 🙂 Din ser ut att bli väldigt vacker. Jag har blivit lite försiktigt med G. phaeum sen jag insåg hur den spred sig. Är ‘Samobor’ mindre spridningsglad? Bladen var väldigt läckra och passar fint med gräset.

    Ha det gott! Carina

    • Hej Carina
      Det føles rart, og nu håber jeg så, at det virker til næste år.
      Samobor er spredningsglad, men den må gerne sprede sig, her hvor den står hos mig, men ellers synes jeg, at den er meget let at luge væk. Den har så smukke blade, så den også er køn udenfor blomstringstiden.
      God dag til dig
      Mange hilsener Lisbeth

  9. Altså Lisbeth,
    Der var ikke spor grimt nogen steder hos jer, da vi var der 🙂 Det gør ikke noget, at der er ‘work in progress’, det er da kun spændende. Men din geranium/løvefod løsning lyder god. Måske kan jeg også bruge dem i vores skovhave? Vores løvefod breder sig villigt overalt – jeg tror altid, jeg har fået klippet alle blomsterne af, men der er altid nogen, der snyder – så hvis du mangler, skal jeg gerne gå på løvejagt for dig.
    Kh, Karen

    • Tak, Karen. Jeg synes jo nok, der var lidt rigeligt store ‘work in progess-huller’, men det var en vældig hyggelig eftermiddag med jeres besøg.
      Jeg tror blandingen bliver god, og må også være fin i din skovhave. Om et par år er jeg sikkert leverignsdygtig i storkenæb, men de skal jo lige blomstre først 😉
      Men jeg vil bestemt gerne have et par små løvefusser af dig. 6-8 stk. måske. De skal jo blot stå ind mellem de andre i et par grupper. Så har jeg også en god undskyldning for at komme et smut til Skivholme 🙂
      Kh Lisbeth

  10. Hej Lisbeth
    Sikke en fin beretning. Jeg glæder mig til at se mere til bedet til forår og sommer, når det vokser til.
    VH Nina

    • Hej Nina
      Hvor hyggeligt at du er med på bloggen 🙂
      Du kan tro, at jeg også glæder mig til at vise, hvor flot det (forhåbentlig) bliver.
      Mange hilsener Lisbeth

  11. Der er vist et ordsprog, som siger at “Det skal være skidt før det bliver godt” det kan man da sige du har oplevet. Det lyder som en rigtig god løsning med Storkenæb. Jeg har også lige plantet en del af dem, godt nok en anden slags. Jeg plantede også nogle i september sidste år og de dannede allerede et tæt tæppe i år.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    • Hej Lene
      Ja, det passer vist meget godt 🙂
      Tænk, hvis jeg også får et tæt tæppe allerede næste år… Det ville bare være SÅ skønt.
      Mange hilsener Lisbeth

  12. Tak fordi du deler dine følelser for Magnoliabedet, sådan tror jeg at vi alle har det med en eller anden spot i vores haver. Min erfaring fra den gamle have var at der blev ekstremt tørt under min Magnolia og jeg havde store udfordringer med at få andet en Skvalderkål, Efeu, Storkonvaller og Hosta til at gro. Jeg håber at dit bed bliver godt og at du slipper for at skulle igang med asfalt og tjære – så hellere pigsten 🙂

    • Hej Lisbeth
      Selv tak – ja, det er jo nok noget mange kender til. Faktisk kan det vel ikke undgås, hvis man har have.
      Det er sjovt, du siger det med tørken, for Karsten var inde på noget af det samme. Jeg har nu egentlig ikke indtryk af, at det var problemet i vores bed, men interessant, at flere nævner det. Jeg har forresten også en klump storkonvaller i bedet 😉 Det er en skam at skvalderkål er SÅ invasiv, for den er egentlig ganske pæn og tåler jo det hele. Men den breder sig godt nok fælt. Den har du forhåbentlig ladet blive i den gamle have.
      Jeg satser på, at min nye beplantning er god, så asfalten er sat på stand-by ;-)))
      Mange hilsener Lisbeth

      • Jeg ved ikke om jeg er kommet til at nuppe lidt skvalderkål med min sorte slangeskæg eller om det er små kvan der stikker op i krukken, men det kan jeg jo se ved at trække den ud af krukken, rødderne er ihvertfald ikke til at tage fejl af 🙂
        Ja sjovt at Karsten også nævner det med tørken, det havde jeg ikke set.

        • Så længe du holder skvalderkålen i krukken, så ved du i det mindste, hvor du har den og kan komme af med den igen. Rødderne er, som du siger, ret karakteristiske, især sammen med slangeskæg’en. Det er noget værre stads, så godt du er opmærksom på om du har fået den med.

Skriv en kommentar