Opgradering #10: Skovens nye planter

Denne uges indlæg er sidste status på årets opgradering, og det handler meget passende om havens sidste (bagerste) rum, Skoven, der af flere årsager trængte til en hjælpende hånd med fældning og nye planter. Timingen med den varme sommer var desværre ret uheldig, men det var ikke til at forudse.

Flimmerskygge

Overordnet har vores skov haft det godt siden etableringen i 2006.
Stemningen er blevet, som vi ville have den, og det føles som at være i en skov (ja ok: 10 x 10 m, men alligevel…). Her kan jeg gå på stierne mellem træstammerne og sidde i flimmerskygge under trækronerne.

Det var denne dejlige flimmerskygge, der efterhånden trængte til en hjælpende hånd, da det var stedse sværere at bevare den og dermed forhindre, at der blev massiv skygge. (‘Flimmerskygge’ er luftig og svalende, hvorimod ‘massiv skygge’ skaber en kold og klam stemning.)

Skovbund med Geranium 'Jolly Bee' i flimmerskygge.
Vandrende flimmerskygge, som jeg kan lide det.

Umiddelbart var det sådan set lykkedes ret godt at skabe flimmerskygge takket være udtynding af kronerne, og jeg har såmænd beskåret med fornøjelse i mange år, men kombinationen af mit effektiviseringsgen og en smertende skulder betød, at jeg efter lang overvejelse og en rask beslutning fældede to papegøjetræer (Parrotia persica) i april i år.

Da jeg fældede træerne, anende jeg ikke, at timingen var den værst tænkelige. Det viste sig nemlig, at jeg – i hele den meget lange og meget varme sommer – har savnet træernes kølige skygge ganske forfærdeligt. Jeg har ikke fortrudt, at de blev fældet, for det var en klog beslutning, men timingen… hold da op, hvor solen stegte både mig og den ubeskyttede skovbund.

Dværgelmen

Dengang jeg fældede de to papegøjetræer, bevarede jeg et tredje træ, som jeg ellers også havde et godt, eller måske rettere ‘ondt’, øje til. Det var en dværgelm (Ulmus ‘Jacqueline Hillier’).
Når jeg havde den i kikkerten, skyldtes det, at den ikke kunne nøjes med almindelige beskæring for at være et lækkert, lille træ, men at jeg også var nødt til at fingerfjerne tusindvis af små bladskud på stammer og grene.
Hvis det undrer dig, at jeg gjorde det, når det nu var så slemt, kan du læse mere om Dværgelm (og hvorfor og hvordan jeg udtyndede) i mit planteportræt på havens hjemmeside.

Så tæt kan Dværgelmen blive – og sådan kommer der hvert år nye skud i to modsatte rækker på alle grene. Hvert lille skud bliver til en ny gren!!! Foto: Leonora Enking og Wikimedia
Dværgelm (Ulmus 'Jacqueline Hillier')
Maj 2018: Det er svært at fotografere træer i min lille have, fordi jeg ikke kan få afstand nok, men jeg håber, I kan fornemme, at dværgelmen ligner et rigtigt træ, bare i miniformat.

Over årene har jeg beskåret og nippet og formet min dværgelm til det fineste lille træ med den smukkeste, krogede stamme, og det var årsagen til, at dværgelmen blev bevaret i april, da papegøjerne blev fældet. 

Senere på året var det imidlertid slut med at bevare dværgelmen, for kombinationen af syg skulder og 42 graders varme satte en stopper for at udtynde kronen, hvorefter yndigheden fik lus (som altid, altid, altid når kronen blev for tæt). Jeg simpelthen hader luseklistrede, sorte blade, og de sad på samtlige planter under elmen. Jeg punkterede totalt ved synet og tanken om, at det aldrig ville slutte. Nok var nok…
Jeg fældede træet. Ikke mere snak. Slut!
15. september 2018 – så længe holdt jeg ud.
Så blev der da først for alvor mangel på skygge. Timing…

Dværgelm (Ulmus 'Jacqueline Hillier') er fældet
Den lysegrå, krogede stamme står til venstre. Kronen ligger på stien til højre.

Nye, små træer

Som erstatning for de tre fældede træer har jeg plantet to nye, som en dag giver vidunderlig flimmerskygge, er jeg sikker på.
Dels har jeg, som tidligere fortalt, plantet et Skovtupelotræ (Nyssa sylvatica). Der går nogle år, inden det skygger, men jeg har altid ønsket mig en skov, hvor alle træer ikke er lige gamle, så det er sådan set ret godt. Sådan er det også i naturen.
Og jeg har plantet en Dværgsargentsæble (Malus sargentii ‘Tina’) podet på en to meter høj stamme, så jeg kan gå under kronen.
Vi har sådan et træ i forvejen og har gode erfaringer med det. Det er 11 år gammelt og har en krone på godt 1 x 1 meter (måske 1½), og det er fint til vores skov.

Dværgsargentæble (Malus sargentii 'Tina')
Vores ‘gamle’ Dværgsargentæble (Malus sargentii ‘Tina’) står tæt på en af væggene mellem to haverum. Her ses det fra hhv. Skoven og Fyrstien

Elendig jord og tørt klima

Ud over at have problemer med at fastholde flimmerskyggen, havde vi det problem, at dumme mig havde overset, hvor dårlig jorden var, da vi overtog haven. Her er muld så langt ned, som vi gider grave, og det stillede jeg mig tilfreds med (jorden mangler struktur og humus). Og som om det ikke var nok, så havde jeg også overset, at klimaet i Ebeltoft er mere tørt og solrigt end i resten af landet (undtagen Samsø og spidsen af Sjællands Odde), så af flere årsager havde jeg plantet helt forkerte planter. Nu stod de endelig til udskiftning som en del af årets opgradering. 
Jeg var så småt begyndt sidste år, men halvdelen af skovbunden gravede jeg op i forsommeren 2018.
Og igen må jeg konstatere den elendige 
timing… 
For ud over at de fældede trækroners skygge var væk, lå den elendige jord nu også nøgen uden grønt bunddække under evig sol. 
Det var totalt nederen, og tilbageværende og nyplantede stauder gispede om kap, mens jeg løb spidsrod med vandkanden.

Nye, tørketålende stauder

Nogle af de nye stauder klarede det rigtig godt. Fem af de bedste har jeg tidligere beskrevet. Det er: Perlekurv (Anaphalis Triplinervis), Sankt Hansurt (Sedum spectabile ‘Stardust’), Torskemund (Linaria purpurea ‘Canon Went’), Aks-Kortlæbe (Teucrium hircanicum ‘Purple Tails’) og Oreganum (måske Oreganum vulgare ‘Compacta’).

Derudover har jeg en hel del, som jeg vil iagttage en sæson mere, før jeg vil satse på dem i større stil. I modsætning til de første fem klarede de nemlig ikke sommeren helt så godt (men det var osse varmt). Det er bl.a.: Nellike (Dianthus ‘Sibirian Blues’), Russisk mandstro (Eryngium planum ‘Blue hobbit’), Cypresurt (Santolina Rosmarinifolia), hvid og rosa Krybende brudeslør (Gypsophila repens ‘Rosenschleier’ + Gypsophila repens ‘Alba’) og græssen Klitkambunke (Koehleria Glauca). Cypresurten er jeg særligt vild med, fordi den både er tørketålende og saftiggrøn, hvilket er en relativt sjælden kombi, så jeg håber meget, den vil bo her. 

Cypresurt (Santolina Rosmarinifolia)
Cypresurt (Santolina Rosmarinifolia) blomstrer med fine, små, gule knapper. Løvet er saftiggrønt. Billedet til højre er taget her i december. Jeg er spændt på, hvordan den klarer vinteren.

Nye, tørketålende buske

Jeg har også plantet en del lave buske, som jeg har ret store forventninger til. 
Den ene busk er en Hvid trælupin (Lupinus arboreus ‘Alba’), som jeg har fået af Lisbeth med bloggen Høneballehaven. Trælupin har pælerod, og jeg ved, at Lisbeths tåler tørke, så det skal nok blive godt. Jeg har givet den lidt lunende omkring fødderne i år, men ellers skulle den være fuldt hårdfør. Trælupin kan blive lige det højeste i min have, men i følge Lisbeth, så klipper man den bare ned. Den er ikke vanskelig. Og den sår vist også sig selv, så der er løbende nye, små erstatninger.

Andre små buske er: Krybende benved (Euonymus Emerald Gaiety), Dværgspirea (Spiraea japonica ‘Little Princess’), Lille Stjernetop (Deutzia gracilis) samt lysrosa og hvid Buskpotentil (Potentilla fruticosa ‘Blink Princess’ og Potentilla fruticosa ‘Abbotswood’). Buskpotentiler har jeg gode ‘tørke’erfaringer med andre steder i haven. De nye ‘prinsesser’ står nu godt nok på et skrånende stykke jord midt i solen, men jeg krydser fingre. De har fået vandepotter, og så må jeg hjælpe dem i gang.

Potentilla fruticosa 'Blink Princess' og Potentilla fruticosa 'Abbotswood'
Potentilla fruticosa ‘Blink Princess’ og Potentilla fruticosa ‘Abbotswood’ 

Det var dén opgradering

Bortset fra timingen og bortset fra, at jeg savner alle mine fældede træstammer og kroner helt enormt, er jeg godt tilfreds med udskiftningen af træerne, for hvis jeg ikke kan få det bedste af det bedste, så vil jeg hellere have det bedste af det næstbedste, frem for det næstebedste af det bedste. Hvis I lige kan følge mig i dén tankegang.

Og bortset fra, at min skovbund visse steder er nøgen og massakreret frem for grøn og frodig, som den plejer (jeg har aldrig bar jord og luger ikke), så er jeg simpelthen så glad for, at jeg har fundet stauder, der kan tåle mosten. Nu skal jeg bare have godkendt lidt flere og ikke mindst have det til at se naturligt ud. Det vil jeg bruge de næste par år på. Det morer mig. Så skal jeg sidde på en bænk i flimmerskygge med en kop kaffe og tænke og planlægge, indtil jeg tager fat med planteskovlen. 

Bænk i havens lille skov.
En af bænkene i Skoven, hvor jeg ofte sidder og dagdrømmer.

Og hermed er det slut på opgraderingen af hele haven ‘anno 2018’. Det er overvejende lykkedes godt – trods enkelte strabadserende oplevelser. Hvis du vil læse alle indlæggene, finder du dem her.

EFTERSKRIFT: Jeg har fået at vide af Anne Marie Lund Pedersen fra Lønbæk Planteskole, at det danske navn på min Dværgelm i virkeligheden er Dukkeelm. Der er ellers mange planteskoler, der kalder den den for en dværgelm. Dværgelm er rettelig den, der hedder Ulmus pumila. Så blev jeg så klog.

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

20 kommentarer til “Opgradering #10: Skovens nye planter”

  1. Kære Lisbeth. Du har fyldt min dag med glæde og grin over alle dine selvpåførte lidelser og herlige beskrivelser af gaveglæder. Selv en tåbe frygter ikke haven . Kh.

    Svar
    • Tak Britta. Jeg er glad for, at du kan se det komiske i alle mine trakasserier. Jeg griner selv – mestendels bagefter 🙂
      Trods alle de genvordigheder vi haveejere rammes af, så kaster vi os ufortrødent ud i næste projekt, så vi er nok lidt skøre, men godt det samme :-)))
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Uha – den dværgelm var imperialistisk. Kan godt forstå, du myrdede den. Det er den eneste måde at skaffe sig af med en diktator. Og så en diktator med lus, nej, ved du nu hvad 😀
    Det podede dværgsargenttræ er da yndigt – jeg vil skrive mig en hel del navne bag øret til renoveringen af vores skovhave næste år. Der har jeg jo også plantet alt for fugtkrævende planter, og det går ikke, når de store træer sluger al vandet.

    Kh, Karen

    Svar
    • Ja selv en umådeligt smuk diktator kan blive for meget.
      ‘Tina’ er et rigtigt nuser træ. Det er totalt pink med knopper. Dernæst totalt hvidt med blomster. Og senere får det de sødeste bittesmå miniæbler, man kan tænke sig.
      Jeg kan godt se, at du også har brug for tørketålende planter. Det med at ‘plante efter forholdene’, er nogen gange lettere sagt end gjort. Og så må vi på den igen. Det er træls, men sådan set også sjovt, for så er der lejlighed til at lede efter nye planter.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth
    Ja hvem kunne også vide, at sommeren 2018 ville blive så problematisk, jeg håber, alt det nye vil lykkes for dig. Jeg tror i hvert fald på trælupinen, den skal nok klare sig, hvis ikke er der stadig et par stykker at få hos mig. Også Linaria kan du få i store mængder, jeg har dem i hvid, lyserød, abrikos og lilla, så mon ikke der kan blive nogle til dig.
    Med hensyn til de tørre steder, så glemte du Sydfalster, de er om muligt endnu hårdere ramt en vi andre. Det er ikke nemt, når de tørreste steder bliver ramt af mere tørke.
    Held og lykke med de nye projekter
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Nej, det var virkelig ikke til at vide i maj, hvad der ventede os 😉
      Noget af det nye skal nok blive godt, tak 🙂 Og ellers er det godt at vide, at du har back-up – også i Linaria. Tænk, at du luger dem væk. Jeg håber jeg kommer så langt en dag.
      Jeg tager Sydfalster med i det tørre klima 🙂 Jeg kendte kun bæltet hen over os og Sjællands Odde. Hvis bare man ved det, kan man i det mindste tage højde for det i plantningen.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Kære Lisbeth,
    Ja – rette plante rette sted er virkelig kodeordet. Det lyder jo ellers som et luksusproblem, når du beskriver haven som solrig og jorden som muld. Vi har en solid jord kombineret af ler og muld. Den kan det meste og holder bedre på fugten end hos dig – men men, jeg var også udfordret, da solen bare blev ved og ved i sommer. Og jeg har aflæst min vandmåler. Det var ret voldsomt. Jeg har netop plantet en Tretorn og et Virginsk Ambratræ, men jeg er inspireret at din smukke opstamning af papegøjebuskene, som nu er blevet fældet. Så min næste investering skal være en Papegøje. Jeg har også købt et andet lille træ – Hoheria populnea, men den er vist ikke helt hårdfør i DK. Den står i potte i drivhuset lige nu (som kun lige har lofthøjde nok), men jeg kunne godt tænke mig at plante den ud i et bed til foråret, og så bare gøre alt hvad jeg kan for at bestykke den til vinter. Den er så smuk. Elsker dens blade.
    Mange knus Bonnie
    PS – jeg er vildt overrasket over al den vækst, der var i din Dukke-elm. Når man læser om den, får man indtryk af en helt anden – og svagere vækst. Det er nok mulden – og solen ha ha.

    Svar
    • Hej Bonnie
      Jeg må jo desværre konstatere ‘baglæns’, at muld ikke er muld. Vores jord mangler simpelthen struktur. Den er lysegrå og stiv som et bræt, når den bliver tør. Sommeren var ikke hjælpsom, men de andre år har også været udfordrende. Jeg har altid haft lerjord tidligere, og det holder ret godt på vandet. Man lærer hele tiden.
      Uh, nævn da ikke lige vandmåleren…
      Tretorn overvejede jeg også. Det er et meget smukt træ. Ambraen kender jeg ikke så godt, og den du har i drivhuset har jeg aldrig hørt om. Jeg har lige googlet den, og kan slet ikke se, at den kan købes i DK. Det bliver spændende, om du kan have den ude.
      Papegøjen bliver du bestemt glad for. Elmen er meget tæt (den kunne godt lide jorden, ja :-)) ), men hvis man har mod på det, kan det blive en fin kæmpebonsai.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Ja hvad skal man sige – for det er jo rigtigt!
    Det er superfornuftigt at indrette sig og sin have sådan at den også bliver en fornøjelse at klare ud i fremtiden. Det der måske var en festlig tjans engang bliver måske en dag en sur pligt…

    Den elm lyder da også særdeles besværlig!
    Flimrende skygge -god betegnelse- sådan var det iøvrigt under mange træer i år;) Og det er jo noget andet end ‘vandrende skygge’.

    Ha en dejlig aften

    Svar
    • Hej Karsten
      Det føles i hvert fald rigtig rart at få fjernet nogle af de sureste pligter. Også selv om fx elmen var fin og sød. Nogle ting kan ‘købes’ for dyrt. Og den VAR besværlig trods det smukke ydre 😉
      Det er nemlig helt rigtigt: Der er stor forskel på flimmerskygge og vandrende skygge. Jeg er vild med den der flimmerskygge, hvor jorden under træerne rammes af solpletter.
      God aften til dig også.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Sommerens tørke skabte mange problemer rundt omkring. Rigtig slemt var det der, hvor man havde plantet hække sidste år eller tidligt forår i år. Jeg har personligt det problem med dit indlæg, at det får mig til at spekulere på, hvad dine indlæg kommer til at handle om til næste år, når nu haven er færdigopgradere. Der er ligesom for lidt drama i en beskrivelse af, hvordan I nyder at slappe af i skovhavens flimrende skygge

    Svar
    • He-he 😉 Du har fuldstændig ret Marie :-))) Hvad skal jeg dog lave til næste år?
      Der er nu nok noget, der går ud. Og jeg har jo bl.a. også lige de der rhododendroner, der skal beskæres. Jeg tænker på dem med gru.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Det er altså sådan et puslespil at plante og helst skal det jo være nemt at passe (ja faktisk skal det helst passe sig selv) men lige meget hvor store planer man har så er det ikke altid nemt, med jordforhold osv.

    Du gør dig virkeligt nogle fine tanker og jeg er da også helt vild med det fine Dvægsargenæble” Tina” sådan et kunne være så fint i Casa Rosen.
    De varmeste Julehilsner fra Linda

    Svar
    • Kære Linda
      Ja, det er et evigt arbejde at have en have. Det er jo nok også det, vi godt kan lide 🙂 Det handler bare om at skaffe sig det arbejde, man kan lide.
      Jeg tror helt sikkert, at den lille Tina ville være SÅ sød i din romantiske have og sammen med dine hvide planter.
      God jul til dig også.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Kjære Lisbeth

    Det er jo så underholdene å lese om dine trær og nedsagingen av de. Jeg forstår deg godt, men i en liten skog må noen bort når de blir for store og får lus på toppen av det hele 😉
    Jeg har en alm, men den er oppstammet. Tror den heter Ulmus glabra ‘Pendula’. Den du hadde har jeg ikke sett før.

    Din timing kunne jo ikke ha vært verre når du gjorde dette, men hvordan kunne du vite det? 🙂

    Ha en god aften

    Svar
    • Godaften Marit
      Jeg slog lige din elm op. Det ser ud til, at den også kan blive ret tæt, men der var også mange fotos, hvor den var ret åben og espalieret som en slags paraply.
      Bare de ikke får lus, for så må de væk. Jeg havde også engang en blomme, der altid fik lus. Den endte også med at blive fældet. Planterne nedenunder bliver så fælt ulækkert.
      Nej vel? Vi var alle i god tro i maj 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Det bästa – även om timingen blev fel – är att du är nöjd 🙂 Vi vet inte i förväg så det är bara att chansa medvetna om att allt kan gå fel.

    Grenar med små skott som på din alm – jag brukar ta på mig en handske, tjock, och sen dra handen uppifrån och ner. Effektivt och har jag läst, bra för trädet.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Det er vel nok en smart ide med handsken, Carina. Logisk oven i købet. Dén havde jeg desværre ikke lige tænkt på selv 🙁 Træet var nu nok blevet fældet alligevel.
      Nej timingen kan man heldigvis ikke forudse, men det var godt nok ærgerligt/komisk, at det lige skulle falde sammen :-))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Hvor er det smukke billeder fra din skov. Navnlig det første og det sidste billede oser af stemning. Man får virkelig lyst til at slå sig ned på bænken og nyde omgivelserne. Du har formået at skabe en fin dybde, som gør, at rummet syner større, end det i virkeligheden er.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak, Elna.
      Det vil være forkert, hvis jeg siger, at jeg bedre kan lide et af vores haverum frem for andre, men jeg kan konstatere, at hvis jeg sidder alene i haven, er det ofte i Skoven.
      Jeg er glad for, at du nævner dybden, for det har vi gjort os meget umage med. Den skabes bl.a. af træstammer, så jeg savner de træer, jeg har fældet. Men der er jo heldigvis nye stammer på vej 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Lisbeth Annuller svar