Nytår: Farveller og forventninger

Velkommen til 2022. Jeg håber, at alle er ankommet vel, og at I er kommet jer over mad, drikke, selskabelighed, og hvad I ellers har bedrevet i coronaens skygge.

Når sådan et nyt år begynder, er der vidunderligt meget at se frem til i haven, men det er også den tid på året, hvor det er oplagt at gøre en form for have-status. En haveejers erfaring er jo opbygget af både søde succeser og mere eller mindre sjove kiksere, og som regel kan især kikserne (planter, der går ud) bruges til at få plads til nye vækster. Mon ikke I genkender, at pladsmangel er de fleste haveejernes største problem?

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
Tak til ‘Way to Grow’ på facebook

Planteerfaringer

En af de ting, der forbavser mig, når jeg kigger i mit fotoarkiv, er, hvor mange planter jeg har haft i årenes løb – og ikke har mere. Nogle af dem ville jeg sågar have forsvoret at have haft i min egen have, men billederne lyver ikke.
Nogle af de forsvundne planter har jeg selv kasseret, fordi de ikke levede op til behovet og mine forventninger. Så blev jeg så klog – og fattig.
Nogle er gået ud af mangel på lys, luft, plads, sol/skygge, vand o.l. Så lærte jeg det – og betalte dermed for flere erfaringer.
Andet er gået ud af mærkelige og urimelige årsager. Noget har jeg gennemskuet årsagen til, og skriver det på erfaringskontoen, men der er også ukendte årsager, der kan blive ved at undre mig i årevis.

En lille japansk ahorn (Acer palmatum ‘Dissectum Viride’) gik pludselig ud efter fem års tro tjeneste, hvor den bare blev større og flottere år for år. Det er den med de smukt fligede, lysegrønne blade, som I kan se under den opstammede rododendron. Jeg aner ikke, hvad der gik galt, og jeg undrer mig fortsat 10 år efter.

2021 var ingen undtagelse, når det gælder planteerfaringer.

Forårets vinterskader

Allerførst var der de planter, der gik ud, fordi de ikke tålte sidste vinters kulde. Hm!!
Jeg opfattede ellers ikke vinteren 20/21 som hård, så til min store forbavselse takkede både mine montbretiaer (Crocosmia ‘Emily McKenzie’) og tivolilygten (Fuchsia procumbens) af. De har begge vokset glimrende i krukker i flere år, men en alt for varm januar fulgt af alt for hård barfrost i februar var åbenbart for meget.
Min flotte Persisk Vibeæg (Fritillaria Persica), der ikke engang voksede i en krukke, men i et bed, forsvandt også efter kun en sæson i haven. Den havde jeg ellers glædet mig til at gense.

Crocosmia 'Emily McKenzie', Fuchsia procumbens og Fritillaria Persica
Exit-planter i 2021: Crocosmia ‘Emily McKenzie’, Fuchsia procumbens og Fritillaria Persica

Om fritillariaens dødsfald skyldes frosten, tvivler jeg på, for den skulle nok kunne tåle frost, og da jeg heller ikke kan få kejserkroner (Fritillaria imperialis) til at gro, noterer jeg mig, at der må være et eller andet med jorden, som de ikke kan lide, og at jeg skal holde op med at forsøge.

Livingstone – en dum rabarber

Efter forårets første ærgrelser med montbretia m.m. blev jeg i løbet af sommeren uvenner med min rabarber, som jeg oprindelig købte i foråret 2020.
Jeg valgte dengang en nyere sort, ‘Livingstone’, som man – i modsætning til andre rabarber – også kan høste af i sensommeren. Kanonsmart i en lille have, hvor hver kvadratmeter gerne skal give så meget som muligt. Jeg plantede den i en krukke, så jeg kunne give den bedste forhold med hensyn til vand, gødning og sol.
Jeg blev på alle måder klogere! Se nu bare her:

Allerede i plantens første år (2020) var det op ad bakke, eller måske snarere ned ad bakke, for rabarberstilkene blev mere og mere sølle og slatne trods forskellige initiativer fra min side, og jeg overvejede at kassere den, men “det kan da ikke passe, at jeg ikke kan få den til at gro”, tænkte jeg, så den blev stående.

Foråret 2021 begyndte storartet med fine skud, og i forsommeren livede lille ‘Livingstone’ endda så meget op (da jeg flyttede krukken væk fra solen og ind i lidt mere end trekvartskygge), at planten præsterede et par pæne stilke, som jeg kogte til to spiseskefulde smagsløs kompot.

Trods opblomstringen, som I kan se på første billede herunder, kan I også se på det sidste billede fra august, at livskraften svandt igen i 2021, og dermed svandt også min tålmodighed, og Livingstone blev sendt til de evige rabarbermarker.

‘Livingstone’ fik to års prøvetid uden succes. Forventningen om at høste rabarberstængler i august… ha ha!

Behøver jeg at sige, at jeg ikke kan anbefale rabarbersorten ‘Livingstone’?

Sneglesikker salvie – hrmpf!

Sommeren 2021 bød på andre farveller, nemlig et meget kort bekendtskab med tre styks salvie (Salvia ‘Nemorosa Blue’).
Salvier er tørketålende, når de er etableret, og de spises ikke af snegle, hvilket er to ting, jeg lægger afgørende vægt på, så jeg var sikker på, det var et hit, da jeg plantede dem, og godt så det ud.

Min – og åbenbart enhver snegls drøm: Salvieplanter.

Som I kan se på billedet til højre, vidste mine snegle ikke, at de ikke spiser salvie. De tre planter, jeg havde sat, var totalt afpillede i løbet af et par uger og røg på komposten uden yderligere kærlighed fra min side. Snegle gider jeg simpelt hen ikke slås med.

Der var helt sikkert flere exit-planter i 2021, men jeg har til tider en selektiv hukommelse, når det kommer til den slags, og jeg skynder mig at købe nyt for at dulme ærgrelsen.

Efterårsfarvel og planer for 2022

Der var heldigvis også et glædeligt farvel i 2021, nemlig til alle de rododendroner og azaleaer der i november flyttede hjemmefra for fremover at vokse sig gamle i deres nye have.
Afrejsen var nøje planlagt, da havemanden og jeg havde fået en voldsom lyst til at bygge en slags trekantet pergola i det haverum, hvor planterne ellers stod.

Pergolaen skal begynde ved det grønne bed bag havemanden og række et stort trekantet ‘tag’ ind over bedet foran ham.

Vi har endnu ikke regnet ud, hvordan bygningsværket skal samles i detaljer, men vi finder vel ud af det, så snart det bliver forår, og det igen bliver sjovt at gå udendørs for at grave stolpehuller og stå stille og spekulere.
Når pergolaen er bygget, skal jeg plante. Åh, det bliver skønt. Det bliver især skønt, når jeg har besluttet mig for, hvad der skal plantes. Jeg spekulerer som en gal.

Andre spændende ting i 2022 er, om de nye krukkeplanter (i stedet for montbretiaerne og tivolilygten) klarer vinteren. Jeg har bl.a. forsøgt mig med nogle staudepotentil (Potentilla atrosanguinea var. argyrophylla), der forventes at blomstre rødorange fra maj til september.

Krukken med staudepotentilerne står godt beskyttet mellem bispehuerne (Epimedium), og jeg håber, det bliver en succes. (I kan se krukken nederst på billedet.) Hvis det bliver godt, står der to krukker mere, som jeg vil tilplante med samme slags.

Interessant bliver det også, hvad jeg skal finde på i stedet for de sneglespiste salvier – jeg lurer på, om jeg mon ikke skal benytte lejligheden til at plante en del af bedet om (læs: anskaffe nye planter), for det fungerer ikke rigtig optimalt.

Ih, hvor er der meget at glæde sig til i 2022.

Tak, til alle jer, der læste med i 2021, og tak for hver eneste kommentar. Jeg håber, I hænger på i 2022.
Rigtig godt nytår til alle med ønsket om et på mange måder bedre, nyt år.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

28 kommentarer til “Nytår: Farveller og forventninger”

  1. Kjære Lisbeth

    Den morsomme tegningen fra facebook har jeg sett tidligere, men ler like mye hver gang jeg ser den 🙂
    Den er “spot on”, og beskriver oss hageeiere veldig treffende.
    Jeg har som deg også mistet mange planter i årenes løp. Her er det litt andre utfordringen med kulden enn det du har, men noen ganger dør planter uten noen klar årsak. Din Acer palmatum ‘Dissectum ‘Viridide’ har jeg også hatt som et oppstammet lite tre, men det døde i den første vinter her. Jeg har den rødbladede ‘Dissectum Garnet’ og de lever i beste velgående. Det var merkelig at din grønne ikke klarte seg.
    Takk for alle kommentarer hos meg, og takk for alle dine innlegg. De leses med stor iver 🙂

    Hilsen Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Jeg elsker den tegning og ville ønske, jeg selv havde fundet på den :-))))
      I løbet af foråret og forsommeren kunne jeg læse at mange andre, bl.a. du, havde mistet mange planter. Jeg synes ellers ikke, det var en hårdere vinter, end vi har oplevet andre vintre tidligere, men jeg tog åbenbart fejl. Det trøstede mig lidt.
      Den lille grønne acer er bedårende – jeg kender ikke den røde, men den må jeg google 🙂 Nogle gange er det SÅ mærkeligt, at noget går ud.
      Selv mange tak, Marit. Fornøjelsen er gensidig. Jeg nyder din store viden og entusiasme.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Tak i lige måde, Sanne. Og tusind tak for dine søde kommentarer og fordi du ‘er med’ i det nye år.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Tak fo dit indlæg, jeg oplevede en vis genkendelse. God fornøjelse med projekterne i 2022. Jeg glæder mig også i denne tid til at komme igang. Vi har gammelt skur/ drivhus der skal ned og et orangeri med planteværksted der skal bygges . Derefter opstår bede der skal tilplantes. Så meget at se frem til i denne tid.
    Else Schiønning, Syrenhaven Vodskov

    Svar
    • Kære Else
      Pladsmangel og projekter – åh ja, det er vi mange, der kender til 😉
      Det lyder vel nok spændende med et planteværksted i kombination med et orangeri. Det er noget af det bedste, der findes: At gå og glæde sig. Det er som at være barn juleaften.
      Rigtig god fornøjelse med byggeri og plantning.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth
    Ja også jeg nikker genkendende til det meste, men at I kunne nænne at skille jer af med rhodoerne, forstår jeg ikke, de var dog stabile. Nå men det giver jo mulighed for nyplanlægning og ikke mindst nyindkøb, noget af det bedste ved at forandre haven.
    Jeg har i øvrigt samme erfaringer med fritillariaen, jeg har flere gange købt nye, de kommer aldrig i blomst igen. Men jeg lærte noget af Karsten F., man kan lifte dem, det har jeg så gjort to år i træk, ikke at det gav nogle blomster, men det var en stor flot knold/løg, der blev liftet og plantet igen. Nogle gange bliver man klogere, andre gange ikke. Jeg venter spændt på, om der bliver blomster i år.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Jeg håber, at vores pergola bliver top-flot, så jeg kan retfærdiggøre, at rodoerne flyttede hjemmefra, for jeg er godt klar over, at det ikke har givet point hos dig 😉
      Det var interessant med tipset om fritillariaen. Jeg ved ikke, om jeg gider prøve, men på den anden side set, så er det sådan nogle flotte blomster på et tidligt tidspunkt – især kejserkronen – så jeg vil skrive mig det bag øret, tak.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. You may lose a few plants here and there, Lisbeth, and regret a decision now and then, but the important things is that the garden keeps you vibrant, interested and interesting, and you look forward to each day with vigour and pleasure. I can’t think of a better benefit from a garden than that.

    Svar
    • Hi David
      I totally agree with you: The garden’s main function is to keep me alive and curious. I love to play and be creative, and I can do just that there. I win and loose plants – but have a lot of fun 🙂
      Greetings Lisbeth

      Svar
  5. Fnis skøn tegning.
    Jeg mistede osse flere ældre planter i vinteren 20-21. Formodentlig pga. En (for) lun januar og så en kold februar. Planterne var ved at vågne i utide, og fik så et dask over nakken, det var der flere der ikke kunne tåle.
    Vinteren kan bruge til at drømme og lægge grønne planer. Noget af det bedste, for nu kan alt lade sig gøre, i tankerne, al`så.
    nytårshilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Ja, vi er lidt til grin, vi haveejere, der køber og køber og køber planter ;-)))) Men vi har det også sjovt, ikke?
      Det var åbenbart en hård vinter – jeg havde et æbletræ, der sprang ud i januar, men jeg synes jo, vi har haft mange hårde vintre i tidens løb, uden at det har slået så mange planter ihjel, men jeg må huske fejl. Jeg var jo i hvert fald ikke ene om at opleve det, kan jeg forstå. Øv, at du osse mistede planter.
      Ha ha, ja i drømmene er vores haver perfekte 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Halløj Lisbeth.
    Dejligt du er tilbage igen…..og ha-ha sikken en sjov og tankevækkende tegning fra Facebook, men hvorfor er det nu lige at man skal begrænse sig så meget?
    Man kan gang på gang læse at man skal plante i store flader for at give et roligt indtryk, jo flere af samme slags des bedre.
    Det forstår jeg godt i store bede, men for os som elsker mange slags planter og kun har en minihave?? Der synes jeg ikke at kunne bruge dette råd, og det handler vel også om at få det sat sammen med øje for farver, forskellige former og blomster lige fra forår til den efterår så der hele tiden er noget at glæde sig over.
    I forlængelse af min store terrasse som løber hele længden af vores hus, er der to små bede som deles af en flisegang imellem, og i det mindste som måler 3*2.7 m har jeg plantet følgende:
    tre søjleene ind mod terrassen som grøn baggrund på nu to meters højde og i midten den famøse vinget benved compactus på stamme. Nedenunder den lodden løvefod og Roxanne storkenæb….så to lyserøde hortensia, en sølvlys, en skt.hans urt, en lyserød silkepæon, en rosa græs, en hvid dværg ridderspore og en pink Astilbe samt en bredbladet benvedbusk. Sluttelig er to sider af bedet indrammet med lysegul røllike mens den sidste side har ligusterhæk ind mod naboen. Indrømmet, det lyder lidt vildt og skal nok styres med en saks men ellers forventer jeg meget af det nu her på tredie år. Skal huske at svare på dit spørgsmål vedr. røllike, den er fin til tørring og da den også er gavmild med at sætte unger, snupper jeg nogle af dem til en sort krukke.
    Som sagt er de lysegule og lyser op om aftenen lige som hvide blomster og er vintergrøn. Navnet er Achillea Taygetea 50 cm høj og købt hos staudestedet.
    Den tegner til at være meget robust for der findes jo flere sorter.
    Til sidst vil jeg ønske dig et rigtig godt nytår med tak for alle de fine indlæg i 2021.
    Bedste havehilsen fra Lillian

    Svar
    • Kære Lillian
      Ja, det er en skøn tegning ;-)))) Heldigvis gælder det om at lave lige den have, man selv kan lide, og hvis man er plantegal og bare gerne vil have mangfoldighed og én af hver, så er det det, vi gør. Hvis man interesserer sig mest for det grafiske og overordnede udtryk, der kan skabe en vis ro i en have, kan det være en god ide med flere af samme slags, og så er det det, vi gør. Dét, jeg elsker ved haver, er netop, at det afspejler hvem vi hver især er, og som i andre af livets forhold, er det dejligt, når noget er ægte og ikke bare overfladepral og afstivning af selvtilliden. Jeg synes, dit bed lyder skønt med masser af liv og flotte farver, og jeg håber, du får styr på benved’en.
      Tak for navnet på rølliken. Den tjekker jeg 🙂
      Godt nytår til dig også, og tak for dine mange søde kommentarer.
      Mange havehilsener Lisbeth

      Svar
  7. Det er sjovt, som snegle bare ikke ved, at der er planter, de ikke spiser. Vi har oplevet det samme. Og jeg orker slet ikke snegle. Derfor ingen georginer i år, selvom det gør ondt. Det gør bare mere ondt at se dem ædt. Og rent apropos umættelig plantetrang, købte jeg vildt ind på statussalg i Billigblomst i går. 50% på alt – det var en fest. Jeg brugte 300 kr. og kom hjem med bilen fuld. But where will I put them? I don’t know!!!
    Kh, Karen

    Svar
    • Ja, det må være evidensen for, at snegle ikke kan læse. Jeg døjede med dem i vores tidligere have og lovede mig selv, at de ikke skulle få en sål til jorden i min nye have. Det indebærer en masse fravalg, men din formulering om, at det gør endnu mere ondt at se elskede planter blive spist af de bæster, er lige nemlig sådan det er. Haven skal være en glæde.
      Hold da op en plantefest 😮 Du er heldig, du trods alt har så megen plads, at der kan hugges en bid græs i ny og næ 🙂 God fornøjelse.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Herlig tegning – nej hvor jeg grinede! Den er kommet op på “haveopslagtavlen”. Dejligt at læse dine erfaringer med planter som forsvinder/spises/ikke duer/dør. Jeg ærgrer mig ikke helt så meget, når jeg ved at vi taler om universelle tilstande. 😉 Jeg går også og tænker som gal om beplantningen af mit nye bed. Det er meget spændende og hyggeligt med en snert af præstationsangst!!

    Svar
    • :-))))
      Planter, der går ud eller på anden måde driller, er en del af havelivet, uanset om vi vil det eller ej, og du har ret: Når man hører, at andre også har problemer, kan det hjælpe på humøret. Jeg overvejer sågar at prøve med montbretiaer igen, da det åbenbart ikke bare var mig, der havde problemer 😉
      Uh, jeg kender det, men på et eller andet tidspunkt (snart), må vi jo kaste os ud i det… og gøre vores erfaringer. Og dele dem med hinanden 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Kære Lisbeth.
    Det lyder utrolig grimt, når jeg siger:”Hvor er jeg glad for at høre om dine fejltagelser”. Men jeg tror, du ved, hvad jeg mener, til tider tror man jo, at det kun er for en selv, at tingene ikke lykkes. Man ser så mange flotte haver og tror at alle andres ser sådan ud, men billederne kommer jo sjældent, der hvor det ikke er pænt, men fokuserer på alt det smukke. Så med dine udtalelser ser jeg mere positivt på det kommende forår og vil træne mig i ikke at se så sort på det, der mislykkes.
    Rigtig godt nytår fra Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Det glæder mig virkelig meget at høre, at du ‘nyder’ mine fejltagelser og kiksere. Det var præcis det, jeg gerne ville: At fortælle, at det ikke altid er rosenrødt, trods alle de flotte billeder, der oversvømmer os. Planter, der er grimme, mistrives og går ud er en del af havelivet – ALLES haveliv 🙂 og det gælder derfor blot om at lære af det og blive klogere til næste gang.
      Lad os sammen se positivt på alt det, vi skal afprøve og opleve i foråret. Det kommer heldigvis snart 🙂
      Tak i lige måde. Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Irene
      Pladsmangel er vist et universelt haveproblem 🙂
      Ja, jeg undrer mig gang på gang, når jeg ser et billede fra ‘gamle dage’ af planter jeg ikke kan huske. Mærkeligt. Forhåbentligt forsvinder der ikke mange i 2022.
      Nytårshilsener til dig også. Lisbeth

      Svar
  10. Lisbeth,
    You have so many plants in your garden. You have many plans for this year, what and where to plant and transplant. I’m sorry you gave the rhododendrons to other gardeners, they are so beautiful. Happy new year, dear!

    Svar
    • Hi Nadezda
      Oh yes – I have many plants and many plans – I wonder how it will end 🙂
      I am sure the rhododendrons are happy. They have a wonderful new garden, and I have an agreement with the new owners that I can babysit any time if I miss the plants too much.
      The same to you Nadezda. Thank you for all your comments in 2021.
      Greetings Lisbeth

      Svar
  11. Acer palmatum sorter drabbas lätt av virus – vissnesjuka – men väldigt tråkigt när det händer. Någon gång gjorde jag ett överslag – hur många växter försvinner egentligen? Det är ungefär 10% och det tänker jag är helt ok. Men rabarbern kan den verkligen må bra i en kruka? De har enorma rotsystem och älskar fukt. Jag har gamla som mer eller mindre står i en ‘bog’ och där blir de helt enorma.

    God fortsättning på 2022! Carina

    Svar
    • Visnesyge – jamen så var det måske det… Det vil jeg slå mig til ro med. 10% svind skal nok passe. I hvert fald, hvis man hører til dem, der eksperimenterer og laver om, for så forsvinder der godt nok en del. Morsomt, at du har regnet på det.
      Jeg har set rabarber i krukker, og jeg tænkte, at jeg netop ville kunne skaffe den maksimalt vand og næring, når den stod i en krukke. Måske det var en fejl.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  12. Godt nytår, Lisbeth
    Du har gjort mange erfaringer og det er så skønt at du deler det med os.
    Synd at den lille acer ikke ville blive ved med at trives.
    Ja, I har endda flere udfordringer end så mange andre, så jeg kan sagtens forstå at du spekulerer over hvad der skal plantes ved den nye pergola når I har fået den bygget.

    Jeg følger med…

    Tak for alle de skønne indlæg i 2021 – jeg håber du bevarer skriveglæden til glæde for os alle sammen.
    kh Ulla

    Svar
    • Tak i lige måde, Ulla.
      Det glæder mig, hvis andre kan bruge mine erfaringer. Flotte billeder er jo de sjoveste at vise, men livet består jo af ups and downs. Jeg har indtryk af, når jeg taler med nye haveejere, at det tror, alle vi andre kan, og at de er dumme, når noget går ud. Det vil jeg så gerne ændre 🙂
      Jeg har sådan en skør/spændende ide til beplantning ved pergolaen og glæder mig til at vise den. Tak fordi du følger med, og ikke mindst tak for dine kommentarer.
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar