Nedklipning og opblomstring i Kaffebedet

I weekenden blev jeg færdig med at klippe stauder og græsser ned i Kaffebedet, som vi dels ser en bid af inde fra huset og dels ser i al sin magt og vælde, når vi forsigtigt lusker udenfor på gårdspladsen for at tjekke vejret og mærke luften.
Den nys overståede nedklipning regner jeg for årets første rigtige havearbejde.
Tjek! ✔

Før og efter beskæring.

Det var i sidste øjeblik, at jeg blev færdig, for hele bedet er fyldt med forårsløg, hvis blomster ikke kan ses, hvis der ligger alt muligt vissenbrunt bladskrammel over det hele.
Skal jeg være helt ærlig, så var det for sent, for grønne skud myldrer op overalt, og min størrelse 41 i havefodtøj kan hurtigt knække nakken på mange af de små pus. Jeg trøster mig med, at der er så mange løg, at mine få og forsigtige fodspor ikke ses.

Vintergækker myldrer op.

Min sene nedklipning er jeg lidt undskyldt for, synes jeg, for jeg har været nødt til at bide opgaven over i mange små hapsere, da diverse skavanker, bl.a. slidgigt i hænderne, tvinger mig til at tage ‘lidt, men ofte’. Det er der sådan set heller intet i vejen for, for jeg har tiden til det – det svære er at stoppe, når jeg er i fuld gang og synes, at “det går da mægtigt!”.
Jeg bliver gradvist bedre til at ‘bide over’, og havemanden er samtidigt ved at lære, at når jeg kommer ind efter en tur med saksen, skal han ikke spørge interesseret: “Er du nu færdig?” for i mine ører kommer det til at lyde som et utålmodigt: “Er du NU færdig?”
Betoning og beskæring er vanskelige discipliner.

Nedklippede græstuer frigiver mange kvadratmeter jord til forårsløg.

Mellem nedklippede græsser og stauder er de første erantis, vintergækker og krokus sprunget ud – nu fuldt synlige til min store fryd.

Mine tidligste forårsløg: Erantis (Eranthis hyemalis), vintergæk (Galanthus nivalis) og Crocus chrysanthus ‘Dorothy’.

Der er mange flere af samme slags på vej op, og senere dækkes det hele af et smukt, blåt tæppe af skilla og perlehyacinter, men intet – absolut intet – slår de allerførste forårsløg, når de blomstrer.

Godt, jeg fik klippet stauder og græsser ned.
Tjek! ✔
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

30 kommentarer til “Nedklipning og opblomstring i Kaffebedet”

  1. Hvor ser det godt ud. Dejligt når nedklipningen er overstået. Det ser så opryddeligt ud.
    Det må have været dejligt at komme ind i varmen bagefter.

    Svar
    • Hej Lise
      Forårsnedklipningen er en af de ting, der er er meget synlige og pyntelige. Jeg er nu ikke den, der river og fjerner alt, så tæt på, der der stadig lidt småtterier tilbage, som får lov at formulde.
      Ja, den indendørs varme er min belønning på denne årstid 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Ja det er noget af en opgave at nedklippe stauder, især med gigtfinge, det er vi vist mange, der kender til. Jeg er ikke sikker på, at jeg stopper i tide, men det sørger vejret for, enten blæser det eller regner det eller begge dele, lige nu gør det i hvert fald. De lover sol til middag, det ser nu ikke meget ud til, at det kommer til at ske.
    Jeg har også fjernet visne blade i nogle af bedene, så jeg kan se, hvad der kommer op, det myldrer heldigvis. Derimod har jeg ikke vovet at klippe græsserne endnu, jeg venter lidt endnu.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Ja, diverse skavanker slipper de færreste for, og jeg forsøger konstant at bide over og hive alt tøjet på, selv om jeg godt ved, at det bare er småting, jeg når. Så bliver det heller ikke så koldt. I søndags nåede jeg at klippe de sidste 6-7 græsser i en solskinspause mellem to byger. Meget heldigt 🙂
      Det er sikkert klogest at vente med græsserne, men jeg løber gerne risikoen for at gøre plads til forårsløgene. Havens andre græsser har jeg ikke klippet endnu.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kjære Lisbeth
    Du er altså så heldig som kan begynne med hagearbeide allerede nå! Det ser godt ut i bedene etter nedklippingen, og så deilig det må være å vente på løker på vei opp nå. Her er det – 2 og ca. 25 cm med snø. Jeg får nyte dine vårblomster når de kommer, og det er jo veldig hyggelig for meg å se vårblomster to ganger 🙂
    Hilsen Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Det er ret uvant, at jeg kan begynde SÅ tidligt, men det er dejligt for alvor at tage hul på sæsonen, selv om vi både risikerer sne og frost. Men sådan må det være.
      Du må vente lidt, ja, men kan det trøste dig lidt, at jeg gerne ville have sne til at lune i bedene, indtil det er RIGTIGT forår? Hård barfrost frygter jeg.
      Det er fint at vi kan nyde hinandens blomster og få det dejlige forår til at vare længe 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Ja, det vil jeg tro at dette må være ekstra tidlig selv hos deg.
        Barfrost er det jeg også frykter, men det er mer før jul. Etter jul pleier vi å få snø, og det hjelper jo mot barfrost. Det får jo ikke du, så jeg forstår din frykt. I “gamle dager” pleide vi å få masse snø i mars, men i de siste årene har vi ikke fått det. Denne vinteren har vi fått lite nedbør, og det er ikke bra det heller. Her har vi hatt strålende vær i det siste med sol og plussgrader på dagen. Akkurat nå er det 6 grader her, og det smelter jo litt hver dag det er sånn. Ja, vi er heldige som kan nyte våren to ganger!
        Hilsen Marit

        Svar
        • Ja, vi fik også sne i gamle dage. Det var åbenbart ‘dengang’. Det har helt sikkert været tørt. Jeg læser med hos en engelsk haveblogger, der havde været ude for at vande allerede, fordi de har haft frygtelig tørke.
          Ih… BÅDE sol OG sne. Nyd det.

          Svar
  4. Det er en daglig fornøjelse, når sådan et centralt placeret bed har fået sin forårsmakeover. Apropos nedklipning af græsser så gør Peter Petersen fra Overdam det i februar, så det går jeg også med.

    Svar
    • Yezz, det giver god samvittighed.
      Tak for oplysningen – det er rart at vide, at jeg har en ekspert med på bagagebæreren, når jeg vælger at klippe nu. Han ved i hvert fald, hvad han har med at gøre :-9
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth!

    Hold nu op…..hvor jeg synes du er sej! Da jeg sad inde i varmen og læste dit indlæg, blev jeg mere og mere utilfreds med mig selv og min manglende selvdeciplin. Men jeg HADER altså kulde, blæst og regn, og sådan synes jeg vejret har været næsten hver eneste dag i lange tider ( ihvertfald her i Odense). Og solen har kun været for en ganske kort bemærkning, man kunne jo dårligt nå at blive ” pakket ind ” før den forsvandt igen.
    Men så skete miraklet i dag: solen brød frem ved 15 tiden, så hu-hej…..nu skulle det altså være! Tænkte at når Lisbeth kan, så kan jeg også. Du blev altså Primus motor for et par gode timer i haven, tak for det! Nåede at klippe både stauder og min hestehale græs ( håber det ikke var for tidligt). Det er en dejlig græs men har senere fundet ud af at der også findes en rosa farvet med navnet ‘ pink Muhly’, har du noget kendskab til den?
    Sådan en bliver jeg altså nødt til at eje. Den ser fantastisk ud på billeder og har fundet den på Jespers planteskole.
    Førhen sagde græsser mig ikke noget, men nu har jeg alligevel fået øje på deres charme.

    Ønsker om en masse sol og tidligt forår til dig og alle os andre havetosser! Kh. Lillian

    Svar
    • Det var dog en herlig historie, Lillian. Tak for den. Tænk, at jeg fik sendt dig i haven 😉
      Jeg kan helt ærligt sige, at jeg også tog mig sammen mange gange, når jeg skulle ud, for jeg gider heller ikke det våde og blæsende vejr, men det hjalp lidt med de korte seancer, synes jeg. Og i søndags nåede jeg endda ud ½ times sol mellem to byger. Meget heldigt.
      Jeg kendte ikke Pink Muhly, men har lige Googlet den – den er vel nok flot. Det er godt, du er blevet omvendt til græsser – de klæder næsten alle andre planter.
      Masser af sol og varme til dig også. Kh Lisbeth

      Svar
  6. Et helt bed færdig med nedklip, sejt. Jeg har ofte hæksaksen med på de korte runder så det er noget sporadisk der klippet ned hos mig. Nu fjerner jeg heller ikke blade i bedene, medmindre det er et meget tykt lag. Det får lov at ligge. De små forårsglæder kommer fint alligevel. Og de er lidt beskyttet mod barfrost, som er min store skræk. Her kan frosten nemlig være rigtig sur og lumsk.
    Gigt her og der er havefolkets store plage. Jeg prøver at bruge hansker i haven, men jeg hader det. Jeg kan ikke få ordentlig fat i ukrudtet, og mærke jorden. Men ja lidt men ofte, og variernde arbejde, så går det støt fremad.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Jeg er osse ganske stolt. Ofte laver jeg også den slags sporadisk havearbejde, som du, men lige det her bed med alle forårsløgene skriver efter en nedklipning. Jeg får ikke det hele med, og det lader jeg ligge of formulde. Det generer mig ikke. Uh ha – nævn ikke barfrost. Jeg husker stadig med gru, den vi havde for to år siden (tror jeg det var). Jeg tog billeder af den fuldstændig grå og døde jord.
      Jeg bruger heller ikke handsker. Min mand fatter det ikke, men lige som du, kan jeg heller ikke få fat, og jeg vil gerne mærke jordens fugt og struktur.
      De der skavanker, kunne vi godt undvære, men vi må leve med det, og så snart man sidder og nyder det med kaffen, er det hele glemt 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Du er nu sej, sådan at have fået ordnet hele bedet allerede – men jeg kan jo godt se at de små forårsløg pibler op, og det giver sådan en dejlig følelse at være kommet i gang.
    Lad os håbe at det milde vejr blot fortsætter – vi kan da snildt klare os med 4-8 plusgrader en månedstid endnu 🙂
    kh Ulla

    Svar
    • Jeg indrømmer helt ærligt, at det ikke var lysten til selve havearbejdet, der drev mig ud i haven! Men som altid er det dejligt bagefter, og nu kan jeg se de små løg, der er på vej. Det nyder jeg dagligt.
      Uh ja, tanken om pludselig at få hård eller langvarig frost er skrækkelig. Der er intet i sigte, men vi tror jo nok ikke 100% på det, før vi lander i april 😉 Det er om at nyde det dag for dag.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Jeg er også stor tilhænger af nedklipning i småbidder. Ved denne årstid bliver mine fingre og tæer stivfrosne i løbet af ingen tid, så skynder jeg mig ind i varmen igen for at tø op. Det er sådan en fornøjelse at fjerne noget smat og se de små forårsskud!

    Svar
    • Hej Sydney
      Så er vi to 🙂 Jeg går ‘helst’ ud mellem formiddagskaffen og frokost, eller mellem frokost og eftermiddagsteen. Man er vel pensionist og skal huske alle måltiderne 😉 Det er små, korte perioder, som slutter med en indendørs præmie.
      Den mere blivende belønning, der som du ganske rigtigt siger: oprydningen og glæden ved at opdage de små skud.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. You know, Lisbeth, one of the over-riding joys of reading your blog, is the sheer enthusiasm and enjoyment that shines through. I am quite convinced that every little chore, every bit of trimming, weeding, cleaning up, re-arranging or transplanting is a delight to be savoured. It is quite wonderful to sense the happiness you derive from your suburban garden. With my very best wishes, David

    Svar
    • Thank you David. That was very sweet said and you are quite right: I love my little garden with all it’s opportunities and I’m absolutely delighted when things succeed. Among other things my blackbird will soon sing and breed in my bushes – just to name another joy than the spring bulbs.
      All my best, Lisbeth

      Svar
  10. Man bliver så glad, når forårsoprydningen er i gang, og man kan betragte det første bed, der står fin og nyfriseret. Jeg forstår godt, det er svært at “plante” en str. 41 mellem alle spirerne, jeg synes, det er svært nok, med str. 37.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Ja, for mig er det lidt som rengøring inde i huset – det er rart bagefter.
      Ti-hi. Næste gang du skal ud i et af havens bede, må du glæde dig over, at du fylder så lidt 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Det ser fint ud. Jeg har nølet for længe nogle steder, og der har erantis arbejdet sig op mellem bladene foran B&B’en (hvor vestenvinden altid lægger en stak). Nu kan jeg trøste mig selv med, at de bare knækker, hvis jeg prøver at fjerne bladene, og vente lidt med det.
    Til gengæld får påskeklokkerne tur i morgen, for de står med fine knopper og grimme blade. Det er ikke forår endnu, men det begynder at vise tegn på at blive det – og i dag kom stæren 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Det var også nemt at komme for sent i år, hvor alt er så tidligt fremme. Hvem kunne ane, at krokusserne ville være i blomst første uge i februar??? Nu er du heldigvis lovligt undskyldt, og erantisserne er heldigvis ligeglade.
      Og hvilken fantastisk nyhed, at stæren er kommen 🙂 Bare den ikke kommer til at fryse og mangle mad.
      – men uanset hvad, så kommer vi langsomt nærmere forår og sommer 🙂 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  12. Låter skönt att vara klar med jobbet! Jag har tittat på gräsen här men vågar inte ännu ifall det kommer mycket regn i februari. Men vårlökarna är gott igång men de får blomma in emellan tänker jag. Har inte haft nån direkt lust att börja säsongen.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Det var en lettelse at blive færdig, og jeg nyder det dagligt, når jeg ser ud på det.
      Jeg tænker, at græsserne sagtens klarer det. SÅ megen regn får vi næppe, at de går ud. Vi får se 😉
      Tak i lige måde, Lisbeth

      Svar
  13. I fully agree with you, Lisbeth, nothing can be compared with the first flowers after the winter. I love these moments when I walk in the garden, trying not to step on the first blooming bulbs.

    Svar

Skriv en kommentar