Naturens lyde giver ro i sjælen

Foråret pibler op derude i haven, så her kommer det sidste vinterindlæg om fremtidens haver.

Det hele begyndte i november med, at jeg læste en artikel i Haven 11/2019 med titlen ‘Et kik ind i fremtidens have’ af Louise Møller. Heri beskriver Louise seks tendenser, som hun havde set på CPH Garden i juni måned, og dem har jeg så skrevet om i relation til min have.

Sjette og sidste tendens handler om, at kommende haveejere vil prioritere naturens lyde højt for at få ro i sjælen som modvægt til de mange menneskeskabte lyde som trafik, maskiner og høj musik, som jeg heller ikke bryder mig om. Jeg er heller ikke vild med bimmelstøj fra de der menneskeskabte tingeter, som haveejere hænger op i deres træer, hvor de larmer ved den mindste bevægelse af luften. Jeg er helt enig med Louise: Lad os få noget fuglefløjt. Og mere af det i fremtiden.

Imitation af naturens lyde

Louise Møller nævner også muligheden af at få ro ved at imitere naturens lyde, som det var gjort i en af showhaverne – ‘Dansk jungle’ – hvor en højttaler udsendte fuglefløjt. Jeg ved ikke rigtig, om den slags mon ikke hører ind under menneskeskabt støj…?
Det får mig i hvert fald til at tænke på en skrækkelig stime af begivenheder, vi har været igennem her i haven. Den historie får I nu, og det er min hyldest til naturens ægte lyde.

Der var engang et vandløb

Der var engang…
…og dengang købte vi matriklen her i Ebeltoft med hus og have – og ikke mindst et lille vandløb, der sluttede i lille vandbassin, så jeg kunne sidde på Gårdspladsen og lytte til rislende vand og plasken ned i bassinet.
Dét har jeg altid ønske mig, så jeg var totalt solgt. Og det var huset så osse. Det var i 2005.

På dette foto fra ejendomsmæglerens salgsopstilling ser I vandløb og vandbassin i det grønne bagerst i billedet.

Gårdspladsen med vandløbet i det grønne.
2005

Arrangementet var lavet sådan, at vandet løb ud fra nogle lavasten i hjørnet af et skrånende bed. Herfra løb det ned gennem en rende med større sten og faldt så 15-20 cm ned i et lille rundt vandbassin. I vandbassinet var der hul i bunden og der stod en pumpe, som førte vandet retur til lavastenene. Super. Perfekt. Wow! Tænk, at det var mit.

Dur ikke… væk!

Den første sommer endevendte vi (havemanden) gårdspladsen og lagde bl.a. nye fliser. Efter endt dåd satte jeg mig frydefuldt og forventningsfuldt med et glas vin for at nyde lyden fra mit lille vandløb. Det var fantastisk, og jeg var lykkeligt uvidende om, hvad der ventede af genvordigheder.

2006

Det skete, da vi gik i gang med at ændre og tilplante bedet med vandløbet og derfor slukkede for vandet.
Så opdagede jeg det.
Jeg kunne simpelt hen ikke klare tanken om, at jeg kunne tænde og slukke for naturen. Det gik slet ikke. Jamen, hvem kunne nu have forestillet sig den reaktion. I andre haver, hvor jeg havde set rislende vandløb, var det jo som regel også kunstigt.
Så idiotisk har man ikke lov at være, så vi tændte naturligvis igen og lod vandet løbe og løbe, men efter få uger stod det klart: Vandløbet måtte væk. Jeg kunne under ingen omstændigheder abstrahere fra den kunstige lyd.

Det skal siges, at jeg heller ikke har godt med kunstige stearinlys og kunstige blomster, så jeg burde måske have forudset det.
Men det kunne jeg altså ikke. Det kom virkelig bag på mig, og jeg følte mig enormt snydt og skuffet, for jeg havde sådan glædet mig.

Perlesten

Uagtet mine forventninger og intentioner måtte vi slukke for vandløbet og gik derfor i gang med den første (ud af mange) forandringer. Vi fyldte slet og ret vandløbet med perlesten. Jeg havde engang set et billede af et vandløb, der slet ikke var et vandløb, men en rende fyldt med sten, så det bare illuderede vandløb. Det så godt ud på billedet, synes jeg, så vi prøvede en efterligning. Og vi plantede kæmpestenbræk (Bergenia cordifolia) omkring bassinet for at skjule den grimt udførte kant rundt om.

2007

Så langt så godt.
Der var bare den hage ved det, at det var megagrimt…!!! Det var første fejl.

Vinterglans – og springvand?

Efter en lang sommer blev vi trætte af at se på et meget unaturligt vandløb med hvidt perlegrus, og i efteråret 2008 fjernede vi resolut vandløbet – som var lavet af armeret beton!!
Samtidigt plantede vi vinterglans (Pachysandra terminalis) over det hele. Samt en krybende taks, der skulle dække den nederste del af vandløbets store sten, som vi ikke turde fjerne for ikke at ødelægge bassinet.
Når man ved det, kan man godt se taksen bag stenene på billedet herunder.

Forår 2009

Vandbassinet beholdt vi. Tanken om at fjerne det, orkede vi ikke, og den grimme betonkant var ved at være skjult af kæmpestenbræk, så det blev hvor det var (og det var så anden fejl).
Vi overvejede at lave et lille springvand, for et springvand er så tilpas kunstigt og menneskeskabt, at min hjerne (formentlig!!) kan forstå det, og så kunne jeg stadig nyde vandets plasken, men vi syntes alligevel ikke rigtigt, et det ville klæde det rustikke kampestensbassin, og at springvand i det hele taget ville klæde et 300 år gammelt matros-bindingsværkshus. Springvand er mere til moderne huse eller adelige palæer.

Vandplanter

I stedet for springvand afprøvede vi forskellige vandplanter.

Sommer 2009

Så langt, så godt, og så skulle man tro, at vi endelig var færdige, meeen, så kender du os dårligt. Det kan laves om maaaaange gange mere.

Vandplanterne så dumme ud. Hverken natur eller ikke-natur.
Og især havemanden var sur på kæmpestenbrækken, der kun var pæn om sommeren og grim hele vinteren.
Men hvad så?

Op med bundproppen

Vi brugte et par år på at glo opgivende vandbassinet, der henslæbte et tyst liv uden plaskende lyde, og da vi en dag skulle udskifte en god bid af vinterglansen, fordi den ikke ville trives i hjørnet ved bassinet (gule blade af en eller anden grund), så blev vi enige om at hive bundproppen ud af bassinet og fylde det med jord og plante vinterglans, således at bassinet kunne gå i et med resten af bedet. Taksen var også begyndt at dække godt. (Og jeg fik lov at beholde kæmpestenbrækken i mangel af bedre ideer.) Det var såmænd ganske pænt og grønt.

2012

Meeen….

Efter et par år gik der dødelig svamp i vinterglansen, og efter et års spildt kamp med at fjerne døde plantedele og ækel sprøjtning, blev bedene og vandbassinet ryddet. Suk.

Høstanemoner og buskvedbend

Næste plan var at plante høstanemoner (Anemone japonica) i bedene og buskvedbend (Hedera helix ‘Arborescens’) i bassinet. Jeg elsker buskvedbend og tanken var at holde dem helt lave som bunddække og lade dem vokse ud over kanten og erstatte kæmpestenbrækken, som havemanden stadig hadede.
Året efter hele denne plantning, så det sådan ud:

2017

Så langt så godt.
Meeen….

Allerede første år stod det klart, at høstanemonerne, der skulle blive ca 70 cm. høje, blev mindst det dobbelte og visse steder nærmest tredobbelte, således at de blomstrede oppe i magnoliaens krone ovenover.

2017

Højden var totalt kikset, så høstanemonerne måtte væk. Det skrev jeg om i dette indlæg.

Nu var jeg efterhånden virkelig, virkelig træt af bedene og vandbassinet.
Det var begyndt med frydefuld glæde, og her stod jeg 12 år senere med den ene katastrofe efter den anden. (Hvis du læser dette som ny haveejer, så er du advaret: Man anlægger ikke vupti en perfekt have for derefter kun at plukke yndige buketter iført moderigtigt læderforklæde og stråhat.)

Væk med bassinet

Nå, men væk skulle høstanemonerne, og samtidigt skete der det lykkelige, at vi på en eller anden måde fik taget os sammen til at tænke tanken: Vandbassinet må væk. Helt væk.
En forårsdag i 2018 forsvandt endelig bassinet og nederste del af vandløbet.

Det var ikke uden problemer, for dels var det hele jo armeret med jern…

2018

…dels laver vi alting om mindst en gang.
Først kampesten…

… dernæst jernkasser…

Det vigtigste er, at det er endt lykkeligt.

2006 og 2018

Naturens ægte lyde

I dag er jeg rolig helt ind i sjælen og nyder min kaffe på gårdspladsen med et smukt kik ud over det, der engang illuderede et rislende og plaskende vandløb ned i et vandbassin.

Om et par måneder er bedet fyldt med blomstrende forårsløg med en summende bi eller to.

2019

Senere på året hører jeg solsortens smukke fløjt og vindens svage susen i magnoliaens grønne blade under en blå himmel. Så bliver det ikke bedre.

2019

Hurra for naturens ægte lyde. De giver mig den rigtige ro i sjælen.

Med disse ord erklærer jeg vinteren for slut. I hvert fald vinterføljetonen.
Emnerne var

  1. Afdæmpede farver og ingen duft. Pointen er, at vi formentlig går mod det naturlige med mere grønt og afdæmpede blomster i en søgen efter færre indtryk. Dér er min have allerede, men jeg tror ikke på, at vi får lyst til at fravælge duft.
  2. Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt. Her jeg vover en påstand om, at  fremtidens haver bliver mindre, og jeg forklarer, hvorfor jeg har valgt at koncentrere mig om frugt i min lille have, og hvad jeg konkret dyrker. Det blev til i alt to indlæg.
  3. Luk støjen ude. Jeg tror, som Louise, at vi vil få mere støj i vores omgivelser med tiltagende lyst/behov for at lukke den ude. Vi får se om 20 år.
  4. Plads til hvile. Fremtidsgættet er, at havernes design skal give os mulighed for at sidde og slappe af. Det tror jeg på. Sådan er vores have allerede.
  5. Den levende have. Tre indlæg, der handler at fremtidens haveejere vil være tiltagende opmærksomme om nytten og nedgangen af insekter. Og jeg beskriver, hvad jeg har gjort for at få en sneglefri have, og hvad jeg gør for at tiltrække flere insekter.
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen. Ja, det var jo så i dag. Og jeg er helt enig i at det også bliver vigtigt i fremtidens haver.

Det bliver spændende en dag at ankomme til fremtiden og se, om jeg kan genkende noget.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

37 kommentarer til “Naturens lyde giver ro i sjælen”

  1. Kjære Lisbeth

    Jeg kjenner meg veldig godt igjen med det å stadig forandre på ting. Det vet jeg alt om 😉
    Igjen et veldig fornøyelig innlegg! Det er så morsomt å se forandringene i hagen din. Vann er et deilig element i en hage, men når det blir forstyrrende kunstig lyd er det heller ikke så godt. Jeg har også vann i hagen her. En naturlig liten bekk langt nede i skogen, og en kunstig stor hagedam. Den bekken ser jeg ikke mye til, for jeg trives ikke der mer etter at jeg fant ut at det er der vannsnoken/buormen holder til.
    Den store hagedammen har jeg hatt mye glede av for frosk og padder bruker den til å legge egg der. Utallige rumpetroll har blitt født nettopp der 🙂
    Din hagedam ble jo et veldig fint område i hagen til slutt. Heldigvis er det mulig å gjøre om på ting i en hage!

    Svar
    • Ha-ha Marit. Ja du ved om nogen, hvordan det er med hele tiden at få lyst til at forandre 🙂
      Du er så heldig, at du har et vandløb, men hvor er det da ærgerligt, at du ikke kan lide snok/orm.
      Vi havde lavet en pænt stor havedam i vores tidligere have, og der kommer ganske rigtigt meget liv i, som det er morsomt at følge. Og lyden af frøerne om aftenen er nu også hyggelig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Det er hårdt at være perfektionist, Lisbeth 🙂 Det vidner dagens indlæg om. Sikke da et bøvl.
    Men fuglekoret – ‘fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften’, som der står i ‘Det dufter lysegrønt af græs’. Det er bare det bedste. Det er det, der gør, at jeg gerne ville lave et lydspor til bloggen. Når der pippes og fløjtes, så det først lyder som et brusende kor, før man begynder at skelne de enkelte arters sang. Det er den bedste lyd, naturen har at byde på.
    Jeg kan heller ikke døje vindspil (eller drømmefangere og al den slags gøjl fra stammefolk), men en stille rislen fra vand er nu ok. Noget andet er pjasken af slud som på vinduet lige nu. Det er lidt smågustent. Men det er vel februar…
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Ja sikken en omgang bøvl. Af en eller anden grund nyder jeg heldigvis processen. Altså ikke der, hvor det står stille eller ligefrem går baglæns :-(, men hver gang det går fremad. Så bliver jeg vældigt kæphøj og får mod på mere. Hver sin lyst ;-))))
      For min skyld kan de fange alle de drømme de vil indendørs. Men jeg bliver idiot af at høre på det inde fra naboen. Heldigvis flyttede den nabo, jeg har så ‘kærligt’ i tankerne.
      Så hellere et kor af fuglefløjt.
      På min hjemmeside – altså havens hjemmeside – som ikke er det samme som bloggen, mener jeg, at man kan lave noget med at lægge lyd ind. Gad vide om man ikke kan det på bloggen. Du kan jo da i hvert fald lave en video med lyd på, som du kan lægge ind i et indlæg.
      Regn på ruden er lidt deprimt. Jeg ville ønske, det var dryp fra smeltende istapper i høj klar sol. Det er lissom mere optimistisk. (I går var det nærmest aprilsvejr.)
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Ha ha ja det har ikke været nemt, jeg husker jo de sidste år af jeres problemer, nu håber jeg så, at I er tilfredse, men man kan aldrig vide 🙂
    Jeg foretrækker også naturens lyde og især fuglesang her i foråret. Jeg går ikke rundt med musik i øret eller lydbøger, nej man må nyde naturens. Helt fejlfri er jeg nu ikke, jeg har jo en del af de her, der siger kling klang i haven, de larmer rigtig meget, når det stormer, jeg tror nu, Bent har taget dem ind, ellers var de nok blæst i stykker.
    Men om sommeren synes jeg, at det er hyggeligt. Jeg må huske at tage dem væk, hvis I kommer på besøg i sommer 😉
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Ja, jeg har jo fortalt lidt om det i de sidste tre år, hvor bloggen har eksisteret. Jeg er vældigt godt tilfreds i dag. Hvis ikke vinterglansen var blevet syg, var vi nok stoppet der, men det blev den, og så måtte vi videre. Som sagt er jeg glad for resultatet.
      Jeg synes, det er rigtig fint med sådan nogen bimmeldimser – bare ikke når det er naboens, jeg skal høre ufrivilligt på, og du har nok ingen naboer, der hører dine lyde 🙂 Ha-ha du behøver ikke at pille dem ned, hvis vi kommer, for så går jeg jo selv i haven, hvor de hænger :-))))
      Allerbedst er naturens lyde, og I må have virkelig mange fugle, kan jeg forestille mig.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Lige nu har jeg så rigeligt vand i haven 🙂 Jeg kommer aldrig til at lave rislende vand i haven – jeg skal tisse konstant, hvis der er rislende vand! Rislende bække og lign. er ellers meget fint, men jeg holder mig til mit spejlbassin. Det er sjovt at høre om jeres kamp med at ramme det helt rigtige – jeg er ret vild med jeres insisterende tilgang og proces – never give up!

    Svar
    • Ha-ha-ha – den bivirkning havde jeg ikke lige tænkt på :-)))))
      Åh ja, der er godt nok kommet meget vand. Især mandag var helt umulig her hos os – med strålende sol indimellem…!!
      Indrømmet: Vi roder lidt med løsningerne engang imellem, og jeg er glad for, at du vil læse om det. Hvis det kan inspirere andre til at erkende, at det altså ikke er så let, som det nogen gange beskrives, og at man lige netop aldrig skal give op, så er målet nået 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Morsom historie med vandløbet – jeg synes altid det er svært at overtage andres projekter, havde i selv villet det og lavet den ret imponerende konstruktion, var det måske blev et et anderledes forløb:) ?

    Kunstige fuglefløjt i haven er noget kludder – Naturen kan gengives, som feks på billeder, men hvem sidder i sommerhaven og ser på billeder af sommerhaven?

    Alletiders vinterkavalkade – Så kom Louises liste lidt i perspektiv!

    Ha en dejlig tirsdag

    Svar
    • Hej Karsten
      Måske du har ret i det med andres projekter. Jeg tør nu ikke prøve at lave et vandløb selv. Det siges, at der heri Ebeltoft er i hundredevis af kilder i den skrænt, der ligger bag det flade stykke ved vandet, hvor vi bor. Desværre er de stort set alle lagt i rør. Jeg ville give virkelig meget for at have sådan en. Otte huse herfra har de sådan en kilde ‘Smedens Bæk’, der løber gennem haven og ud via et rør i et hul i en havemur ud mod vejen. Her står et fad, som hunde kan drikke af. i´´
      Nej vel – det naturlige må ikke være kunstigt. Vi har heller ikke plankeværk med fotostater af en hæk. Uf for en tanke.
      Tak. Så gik den nørke og våde og kedelige vinter med at tænke på haver. Det er ikke så ringe 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  6. Kære Lisbeth
    Naturens lyde er de Aller bedste og der får du min stemme, selv de fede duer jeg har i haven lyder hyggelige med deres kurren.
    Det der med at lave om kan jeg om nogen skrive under på. Det er så vildt hvad hjernen kan finde på når man endelig sætter sig ned og er færdig med et projekt :)))
    Det er blevet så flot med jernkummerne og en rigtig god løsning.
    Min nabo i en af villaerne havde fået sådan et vindspil og hver gang det bimlede de første par dage smed jeg alt hvad jeg havde i hænderne og løb jeg mobilen. Heldigvis så blev de også selv trætte af det, de har det i hvertfald ikke længere.
    Kærlig hilsen Linda

    Svar
    • Kære Linda
      Du går i hvert fald ikke af vejen for et projekt eller to, ved jeg. Det er lissom, der hele tiden er noget, der bare MÅ forbedres :-))))
      Jeg vil til hver en tid hellere have duer end menneskeskabt bimmel. Det eneste, jeg engang var virkelig træt af, var, da vi boede lige ned til vandet. Her holdt skrigmåger til hver sommmeraften ved sengetid, så vi måtte lukke vinduet. Det var træls. Og varmt.
      Jeg tror ikke de der bimlere sælges så meget mere – det er der måske en god grund til 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Hi hi hvor er det herligt beskrevet. Jeps det er mange mange gange man kan finde på forbedringer af et eller flere havehjørner.. i øvrigt laver man ikke fejl i haven, man samler erfaring, har jeg hørt en klog havemand sige engang.
    Vi har her i efteråret lavet et nyt “anlæg” med en rislesten. Gemalen har været forelsket i nogle specielle grønne sten, artic etellerandet. Og jeg har drømt om en rislesten, så vi slog drømmende sammen og erklærede den for at være juleog fødlsdagsgaver til hinanden. Den risler meget diskret, og vi glæder os til at sidde derude med et glas køligt noget til foråret. Men jeg håber ikke, vi kommer til at lave anlægget så meget om som jer, hihi.
    Fuglefløjt er bare så herligt, selv duernes kurren. Men at have den kunstigt, det er jeg ikke sikker på jeg ville bryde mig om. Vi har jo landevejen, men trafikstøjen har vi faktisk lært at overhøre. Men ja menneskeskabt lyde-støj er træls. Især musik ud af vinduer kan få mig op i det røde felt. Heldigvis bor vi jo på landet, så der er en vis afstand til naboerne,, men et par af dem har teenagebørn hjemme, pheeww.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Kære Gunvor
      Det er en god pointe, som jeg skal huske. Jeg laver ikke fejl, jeg samler erfaring. Det må jeg øve mig i at sige.
      Jeg gætter på, at jeg vil have det bedre med en rislesten end med et kunstigt vandløb, da det er så tydeligt menneskeskabt, men nu er jeg ret sikker på, at jeg ikke skal eksperimentere mere med de dele :-)))) Min veninde har sådan en sten, men jeg tror faktisk aldrig hun får tændt den. Den skal nok køre 24/7 for at blive brugt.
      Det er godt, I har vænnet jer til trafikken. Du må glæde dig til at teenagerne flytter hjemmefra 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. I bliver bare ved, indtil haven er, som I vil have den – det er fedt. Kunstige havedamme er en af mine hadeting, selvom de for mange andre er deres mest elskede haveafsnit. Vi nøjes med fuglebade rundt omkring; ikke engang et spejlbassin har vi. I min optik skal dets overflade nemlig altid være blank og spejlende, og med al det blæsevejr og nedfaldne blade, vi er udsat for, ville den kun være det i fem sekunder, så ville jeg skulle i gang med en si, eller hvad nu folk bruger. Vi har guldsmede, der flyver rundt hver sommer, så helt elendigt kan det trods alt ikke stå til med vand i haven.
    Kunstig fuglesang er helt ude i hampen – passer perfekt til en kunstig havedam.

    Svar
    • Åh ja, det kribler i fingrene, hvis der er noget, der lige skal justeres. Nogen gange er det så desværre ikke bare ‘lige’, men vi morer os jo med det. Det perfekte findes ikke, men vejen dertil er spændende.
      Jeg var glad for vores tidligere havedam, men jeg syntes også, den krævede meget arbejde for at være lækker, så vi fravalgte den i den nuværende have. Der var jo osse et lille bassin…..!
      Jeg er helt enig med dig i spejlbassinnet. Det skal være spejlblankt og helt rent i bunden. Og naturligvis uden blæst. Det sidste kunne vi måske nok klare her på den lukkede gårdsplads, men jeg holder mig væk af de førnævnte årsager. I har måske lidt pytter eller grøfter hist og her til guldsmedene. Der iøvrigt er nogle af de smukkeste insekter.
      Næh, den med kunstigt fuglefløjt tror jeg heller ikke på, men jeg er spændt på, om det alligevel kan blive et hit i fremtiden. Det er de mærkeligste ting, der popper op. Fx de der forfærdelige brudeslør i alle farver. Uffeda!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Jag satt ute tidigt vid mitt hus nedbäddad med filt och kudde… Hörde vägljuden från trafiken och pendeltågen som bara blev starkare för varje år. Och jag tänkte inte… ..utan känslan dök upp i magen, minnet av när jag satt nerbäddad på samma sätt i samma stol på en annan altan i skogen. Nånstans där bestämde jag mig för att flytta tillbaka till de naturliga ljuden och den naturliga tystnaden. punkt!

    Jag gillar att ni gör om, testar, gör om när det inte känns bra tills ni är nöjda. Det är sååå många som ger upp och säger – det går inte. Det går alltid! Vatten i trädgård är svårt för att få till ett lagom ljud av vatten som porlar utan att trötta ut hjärnan är väldigt svårt. Jag har ett naturligt rinnande vatten nu och så länge jag jobbar fungerar det. Stannar jag upp är det för högt… men ok det är naturligt 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg forstår dit behov for stilheden og naturens lyde. Jeg er så heldig at bo i en lille by med kort til forretninger og uden anden trafik end lidt langsomme biler over brostenene.
      Jeg er glad for at du forstår mig, når vi hele tiden laver om. Mange synes nok, jeg er konstant utilfreds, men jeg er såmænd vældigt glad og kan bare godt lide at gå og lede efter det helt rigtige. Og at finde og gemme inspiration fra haver, blogge, bøger osv osv. Pludselig en dag får man den helt rigtige ide til et eller andet, og så MÅ det gøres. Du går jo heller ikke af vejen for selv at flytte et par tons sten og jord, bare fordi… 🙂
      Altså sådan et naturligt – lille – vandløb, må være noget af det bedste man kan få i sin have. Det er nok sådan en lillebitte brusende elv, som vi danskere svimer over, når vi er i Sverige. Jeg kan godt tænke mig, at det kan blive enerverende. Men ja, det er dog naturen.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  10. En dag i sidste uge var vejret helt forårsagtigt, og fuglene sang, så det var en fornøjelse. I denne uge, har blæsten larmet, og regn- og haglbyger har trommet mod ruderne. Naturens lyde kan sagtens stå alene, der behøves ingen indblanding fra diverse dimser og kunstige vandfald.
    Men det er vel også den konklusion i ad omveje er nået frem til. Tak for en underholdende beskrivelse af processen.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Jeg har altid været glad for naturens lyde, også regn o.l., og egentlig havde jeg troet at sådan en lyd fra et lille vandløb ville være saliggørende. Det kom helt bag på mig, at det var det med, at jeg kunne tænde og slukke, jeg ikke kunne klare. Jeg har jo set det i andre haver og tænkt, at det var herligt. Ak, ja så lærte jeg det. Det virkeligt gode i den fortælling er at vi ikke selv havde lavet hele anlægget. Så havde det da først været tosset.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. He-he, som Karen skriver: Det er ikke nemt at være perfektionist 🙂 Da vi boede i Lyngby, fulgte der en lille havedam med til huset. Den så super hyggeligt ud på mæglerens billeder, men – selv om den var uden lyd – kunne jeg ikke holde ud at have den. Der stak altid lidt grøn plastik op hist og her i kanten, og det var bare tydeligt, at den var kunstig. Så den blev fyldt med jord, og så kom der et surbundsbed ud af den.
    Da jeg læste din tekst, kom jeg til at tænke på H.C. Andersens Nattergalen. Den siger jo faktisk det hele 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Ih, hvor jeg forstår dig. Vores tiloversblevne vandbassin skreg også til himlen af at være man made. Oven i købet grimt. Det var også derfor jeg overvejede et springvand, fordi det er så 100% kunstigt. I dag er jeg som sagt lykkelig for at være kommet af med det hele. Men også meget skuffet og desillusioneret over at min drøm ikke var lykken.
      Nattergalen… åh ja, intet nyt under solen. Heller ikke i Ebeltoft.
      Kh Lisbeth

      Svar
  12. Att lägga till inspelade naturljud i framtidens trädgård, vilket skräckscenario! Jag hoppas innerligt att framtidens trädgårdsmänniskor planterar stora träd som vinden kan vina igenom och fåglarna bygga bo och kvittra från grenarna. Jag hoppas på många blommor med humlesurr, rassel i torra löv och allt som skapar trädgård i balans och de ljud som följer med.
    Jag gillar inte heller för många mänskliga ljud i trädgården. Skratt är trevligt! Skulle bli galen av ständigt porlande vatten eller skvalande fontän. Vilket jobb ni fick lägga ner på att ta bort bäcken och dammen, men faktiskt blev det mycket finare efteråt och man kan ju alltid ha andra vattenblänk som inte låter.
    Ha det fint
    /Anette

    Svar
    • Hej Anette
      Tusind tak for din kommentar, og jeg er helt enig med dig. Det virkelig spændende er, om vores ønsker også bliver det, som flertallet gør. Jeg tilhører ikke altid flertallet, så det er virkeligt svært at gætte. I et tidligere indlæg fortalte jeg, at man kan købe sommerfugle, som man kan lægge i små poser og lægge ved hver kuvert til en fest. Når gæsterne åbner posen, flagrer alle sommerfuglene ud. Hvem skulle nu have troet, at sådan noget pjat overhovedet kunne blive til en forretning???
      Jeg synes faktisk også, det er blevet bedre med den nuværende løsning 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  13. Åhhh-ja vejen til det helt rigtige resultat kan være meget lang, men jeg håber at I er blevet glade for resultatet for jeg synes at det er virkelig godt. Nogen gange skal tiden også arbejde for en, da I begyndte ændringen af dalområdet var rustne højbede måske ikke så tilgængelige i handelen som nu. Men flot er det altså:-)
    Det kan være svært med kunstig skabte miljøer i haven, jeg er ikke til vanddamme, men er utrolig glad for mit spejlbassin. I den gamle have gik jeg meget op i at det skulle være blankt og sort og det var det – det var sindsyg flot. Her er jeg meget mere loose og det generer mig ikke en døjt at bunden ikke er helt ren, måske fordi alt det andet her er så nyt, at det er godt med noget der kradser.
    Jeg ville ikke drømme om at sætte fuglefløjt i højtalere udenfor, jeg vil ikke have højttalere udenfor! MEN faktisk er det sådan at visse naturlyde kan have en dæmpende effekt på tinnitus. Jeg lider af tinnitus (sikkert fra 10 års gartnerarbejde i en tid hvor man ikke fik høreværn og kunne gå med en hækklippere hver dag i mange uger) og hvis hyletonen bliver for voldsom bruger jeg en tinnitus-app fra Oticon, hvor der er forskellige naturlyde. Det lægger en form for ro, så jeg bedre kan høre andre ting. Så en gang imellem ser man mig sidde med høredutter i ørene samtidig med at der er musik i højttalerne…
    Apropos naturlyde, så hørte jeg lærken idag og hvilken fornøjelse, det er noget af det bedste ved at være flyttet på landet 🙂

    Svar
    • Nej, det med kasserne var nok slet ikke i tankerne dengang, men jeg ville ønske, vi havde været mere radikale og fjernet det hele i stedet for lappeløsninger. Men vi troede naturligvis, at det var tilstrækkeligt hver gang.
      Jeg er bange for, at jeg vil have det med spejlbassinet som med den rislende kilde. Jeg synes, det er overlækkert hos andre, og her generer det mig heller ikke med uklart vand og blade på overfladen. Det er bare SÅ smukt, også dit. Men efter oplevelsen med vandet, så tænker jeg, at det nok vil irritere mig tilsvarende, især fordi vi har nogle vandbaljer stående til vanding rundt om i haven. Her er jeg nu i bagklogskabens lys kommet i tanker om at det generer mig, når vandet er nusset. Jeg må hellere lade være. Det er nu heller ikke lige for, men der er så smukt!!
      Jeg har godt hørt om de der lyde, man kan bruge mod tinitus (stakkels dig, det må godt nok være træls). Og egentlig er det jo bare en cementering af, at naturens lyde beroliger os. Godt eksempel. Men af en eller anden grund kan vi ikke rigtig forestille os det i en højttaler ud over hele haven, men kun i en lille højttaler i øret. Egentlig mærkeligt.
      Det var tidligt med lærken. Lærkelyd er noget af det gladeste og fineste, jeg kender. Jeg boede engang i yderområdet af et villakvarter og luftede hund langs de tilstødende marker. Nu får du mig til at huske lykken ved at stå og stirre op i en blå himmel mod en usynlig lærke, der lader sine triller regne ned over jordkloden 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Det er simpelthen så skønt at vinteren snart er ovre og foråret kan begynde 🙂

    Er sikker på at det også bliver en fryd at følge med herinde over de næste måneder!

    Vi skal selv i gang med haven snart og glæder os sådan, da det er vores allerførste sæson 🙂

    Svar
    • Tak 🙂 Det er dejligt, at du følger med 🙂
      Og ja, nu måtte det sådan set godt snart blive rigtigt forår. Det, vi har., er da noget værre smask, og mine erantis og krokus bliver er slet ikke så flotte som de plejer at være. Jeg tror det er det våde vejr.
      Der er næsten ikke noget bedre og mere forventningsfuldt i havesammenhæng, end at skulle i gang med alle planerne. Rigtig go’ fornøjelse.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hi David
      There is no doubt that we are ment to live in nature and our brain still works that way. For a birdman this must be even more true.
      Regards Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Lisbeth (countryliv) Annuller svar