Når plantesulten gnaver…

Af en eller anden grund mangler der altid planter her i haven. En del går ud, fordi de står for tæt, så man kan virkelig undre sig over, at der løbende er behov for flere planter.
Forklaringen er nok nærmest, at det ikke er haven, der mangler planter. Det er mig.

Her i september var det Magnolia-/Kaffe-/Kenzobedet, der manglede blomster. Ja altså, jeg manglede blomster i bedet.
Det har jeg sådan set gjort lige siden midten af juli, hele august og videre ind i september.
Mit behov skyldes, at bedet blomstrede på livet løs fra februar til juni, hvorefter det blev smukt grønt med variation i bladformer og -farver. Jeg kan godt lide grønt, og faktisk var den grønne flade med bladvariationer meningen, så alt var sådan set godt…

…men da vi nåede slutningen af juli, begyndte jeg at kede mig, og af samme grund har jeg meget få billeder af bedet.
Her er dog et fra juli, hvor jeg – trods dagens ‘regn’ (fliserne er knapt våde) – er ved at klippe de sidste blomsterstande af Lodden Løvefod (mens jeg vander):

Herefter sker der nada! Absolut intet. Se bare samme bed i august:

Dag ud og dag ind

Kan I forestille jer et skrækscenarie, hvor man hver morgen vågner til samme dag om og om igen?
Man sover, og står op den 8. august. Man sover, og står igen op den 8. august. Man sover en nat mere, og det er stadig den 8. august, og sådan bliver det ved og ved og ved.
Sådan havde jeg det.
Jeg savnede at kunne følge årets gang i bedet. Ikke sådan at forstå, at det grønne look skulle forsvinde, for det skulle fortsat være hovedtemaet, men bare to bette blomsterhoveder…
OK indrømmet: Gerne lidt flere.
Men hvad søren kunne passe lige der?

Ønskeliste og løsningen

Min liste med krav til de ønskede planter var som sædvanligt lang, for der er jo ingen grund til at nøjes, så her er det, jeg syntes, planterne skulle kunne:

  • Farven skal matche teglfarvede mur bag bedet.
  • Sensommerblomstrende og gerne længeblomstrende.
  • Gerne gyldenagtigt – i hvert fald ikke blåt, for jeg kan godt lide gyldne, bordeaux og mørklilla farver i sensommeren.
  • Det må ikke være for højt, for proportionerne skal passe til at vokse under små trækroner på de opvoksende Cornus Mas.
  • Det skal kunne stå i sol, halvskygge – og måske engang i mere skygge, når kronerne folder sig ud.
  • Det skal være sundt og hårdført og i stand til at overleve på en tørkeramt matrikel uden konstant tilførsel af drikkevand fra hanen.
  • Det må ikke vælte, for jeg gider (rent ud sagt) ikke bøvle med opbinding, der alligevel altid ser grimt ud, uanset hvor megen umage jeg gør mig, og det skal helst afblomstre pænt, så jeg ikke skal deadheade dagligt for at kunne holde ud at se på bedene.
  • Det må endelig ikke være noget, som snegle spiser…
  • …og meget gerne noget for bier, insekter og sommerfugle.

Jeg higede og søgte på diverse haveblogge, tjekkede fru Googles fotoalbum og læste i noget så gammeldags som papirbøger og -blade.
Til slut havde jeg en pæn liste med muligheder, og jeg drog sultent af sted til Staudestedet, for at se hvad Anne mon havde stående på plantebordene.
Jeg luskede rundt og rundt, for der var nok at se på, og til sidst faldt valget på Solhat (Rudbeckia) og Kertepileurt (Persicaria) samt et par forårsblomstrende Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides).

Strålesolhat (Rudbeckia fulgida ‘Goldsturm‘)

Solhatten, jeg valgte, er af sorten Rudbeckia fulgida ‘Goldsturm, og da den hører til arten ‘Fulgida’, er det korrekte danske navn Strålesolhat.
Uanset hvad man kalder den på dansk, er ‘Goldsturm’:

  • en prisvindende, sund, hårdfør staude, med store, varmt gule kurveblomster fra juli-oktober.
Solhat (Rudbeckia fulgida 'Goldsturm')
Solhat (Rudbeckia fulgida ‘Goldsturm’).

Jeg har i sagens natur ingen erfaringer med sorten, men har læst mig til, at:

  • ‘Goldsturm’ bliver 60-80 cm høj og opret med stive stængler, der ikke vælter.
  • Jeg har en formodning om, at blomsterne visner pænt, ved at kronbladene dratter af og efterlader en diskret, sort knap.
  • Strålesolhat kan stå i sol og halvskygge, men, som navnet siger, helst i sol. Jeg håber, der er sol nok til de bagerste i mit bed.
  • Den er ikke kræsen med jord, men ynder at stå veldrænet. Det skulle jeg nok kunne leve op til, og da den er en ‘Fulgida’, hører den til de mest tørketålende af Rudbeckia’erne.
  • Den er bi- og insektvenlig inkl. sommerfugle (super), og den holder længe i buketter, hvis man er til det.
  • Jeg har desuden læst mig til, at solhatte generelt ikke er snegleguf (eller kanin- eller rådyrguf, men dem har vi ikke her på stenbroen). Vi får se mht. sneglene. Foreløbig (efter tre uger) er der ikke gnavet.
  • Den formeres vegetativt og altså ikke med frøspredning.

Jeg har plantet i alt seks planter i tre grupper af forskellig størrelse. En gruppe i nederste bed og to i øverste:

Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis ‘Blackfield’)

Kertepileurten var svær at vælge, for blomsterne er ofte rosa, og hos mig skal den blomstre foran en teglfarvet mur, men jeg fandt en mørk variant, Persicaria amplexicaulis ‘Blackfield’, og besluttede at krydse fingre for, at det ville se godt ud, når jeg kom hjem med planterne.
Jeg er ret godt tilfreds – der er lidt ‘Kenzo’ over det.

Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis 'Blackfield').
Kertepileurt (Persicaria amplexicaulis ‘Blackfield’).

Også her har jeg læst mig til herlighederne:

  • ‘Blackfield’  er en sund, nem, hårdfør, klumpdannende staude med mørkerøde blomsterspir fra juli-oktober.
  • Det skulle være en af de laveste kertepileurt med en højde på 70-80 cm, og under alle omstændigheder er stænglerne stive og skal ikke bindes op.
  • ‘Blackfield’ vokser i sol og halvskygge i almindelig havejord. Hvis man går lidt i detaljer, kan jeg læse, at den ikke kan lide at tørste, men gerne vil stå veldrænet. Jeg har plantet dem, der hvor solen ikke når ned bag en havemur, og så må det komme an på en prøve. Tiltagende tørt er somrene jo desværre, ikke mindst i Ebeltoft. Et sted læste jeg denne enkle og beroligende beskrivelse, der er til at forstå: “Den vil gro alle steder, med mindre det er i en sø eller i et mørkt rum”.
  • Den er bi og insektvenlig inkl. sommerfugle og kan plukkes til buketter.
  • Bladene er store og frodigt grønne og danner tætte klynger med gule efterårsfarver, og…
  • …efter sigende skulle Amplexicaulus-sorterne ikke være snegleguf. (Modsat Virginiana-sorterne.)
  • Kertepileurt kan være hudirriterende, men det læste jeg først, da jeg havde plantet, og selv om jeg aldrig bruger handsker, skete der ikke noget
  • Den formeres vegetativt og smider altså ikke frø.

‘Blackfield’ har jeg kun plantet i øverste bed. Her skal klyngerne nemlig ikke bare dække min blomstersult, men også skjule en lille flisegang, hvor jeg opbevarer gårdspladsens krukker med forårsløg, fra de er afblomstrede og til næste års blomstring. Krukkerne er sorte, og I kan lige ane nogle af dem bag de nyplantede Kertepileurt:

Det skal nok blive godt, tror jeg. Drømme er det stof, fremtiden er gjort af.

Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides ‘purpurea’)

Ud over de sensommerblomstrende Strålesolhat og Kertepileurt hjembragte jeg også to Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides ‘purpurea’) til bedet. Den står der i forvejen, men der manglede to.

Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'purpurea')
Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides ‘purpurea’).

‘Purpurea’ er en af de bedste planter, jeg har, fordi den tidligt har purpurrøde knopper efterfulgt af  limegrønne blomster, hvorefter planten resten af året beholder de flotte, mørke, rødligtgrønne blade. Dertil vokser den i sol og skygge, tåler al slags jord og bliver ikke spist af snegle.
Jeg har tidligere fortalt begejstret om den i indlægget: En mørk og purpurrød skønhed, hvor du kan finde flere detaljer.

Små, hyppige måltider

Efter sådan en portion planter, der svarer til en lille skål chips på tom mave, fik jeg dæmpet den værste sult. Spørgsmålet er: “Hvor længe holder det?”

Svaret kan I såmænd godt få nu: “Det holdt ikke ret længe.”
Efter et par dage, hvor jeg nød de nye sensommerblomster i det grønne bed, var jeg nemlig nødt til at anskaffe et par planter mere til et andet bed. Sulten gnavede…
Jeg har læst, at det er godt med små, hyppige måltider, og jeg følger naturligvis den slags officielle anvisninger. Det manglede da bare.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

32 kommentarer til “Når plantesulten gnaver…”

  1. Solstrålehat er noget af det smukkeste i sensommerhaven – det er som små sole der lyser op. Jeg kender den især fra Frilandsmuseet og fra Krapperup slot i Skåne. Kertepileurten er helt ny for mig – hvor passer den fint ind i farverne i jeres hus og have.
    Du er fantastisk til at få en harmonisk helhed ud af alt i haven.
    Kh Gitte

    Svar
    • Den er lige netop som små sole. Desværre er gul så svær at fange på fotos, men jeg ser den jo osse mest derude 🙂 Jeg tænker, den står i store grupper på Frilandsmuseet og Krapperup slot – mine grupper bliver lidt mindre, men jeg glæder mig til at de fylder mere.
      Tusind tak Gitte. Jeg holder meget af at ‘komponere’ med planterne.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Ja men de pynter fint i bedet. Vi håber, de holder, man kan aldrig vide. Nu har I jo da fået mængder af regn i hvert fald i forhold til os. Vi skulle have haft 13 mm i dag, nu er det blevet til 1 mm, ja sådan er det både hos jer og os. Men en dag kommer der måske noget igen.
    Jeg har mængder af pileurt, de breder sig godt nok en del, men netop nu og en måned frem bliver de med fint efterårsløv, det kan jeg godt lide, ved du. Jeg har staudesolsikken Lemon Queen, men den bliver nok for høj til dig, den står ellers fint og strunkt. Jeg har også vortemælk Fireglow, men den er nok også for høj, nemt er det ikke. Jeg håber, du bliver tilfreds for en tid 😉 Gad vidst om rosenskovmærke har fået fat?
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Nej, man ved aldrig, hvordan det går – heller ikke med vejret. Vi har vist også fået 1 mm 🙁
      Jeg har læst lidt forskelligt om kertepileurt, og hvor meget den breder sig. Jeg håber, den blot danner store klynger, som jeg kan dele med tiden og ikke sætter lange rodskud. Jeg er også glad for efterårsfarverne, så det bliver sikkert fint, kan jeg forstå.
      De høje stauder fristes jeg tit af, men nej de dur ikke. Det ser fjollet ud her i haven. Den kommer til at se lille ud – og det er den jo ikke :-)))))
      Rosenskovmærken ser ok ud, tak. Jeg klippede en del af toppen, for at rødderne ikke skulle forsørge den, men det grønne, der er, ser fint ud. Jeg krydser fingre. Det viser sig nok først til næste forår og især sommer.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Jeg kender følelsen – glubende sult, lille sult, lækkersult. Man er altid sulten efter planter… Det er måske noget, man kan blive behandlet for – det håber jeg ikke 😀
    Kertepileurt er en skøn, skøn plante. Den bliver så dejligt stor, og den er så dejligt nøjsom. Jeg har to, en hvid og en rosa – og nu ser jeg, der er en til… jeg bliver sulten 😀
    Kh, Karen

    Svar
    • Det er en snigende sult, er det. Lissom efter små tapas/småt og godt/nipperier eller hvad det er, det hedder i Skovholme. Man lever ganske lykkeligt med det.
      Jeg har flere gange kigget på kertepileurt og tænkt, at de bliver for store. Nu prøver jeg med en, der ikke skulle blive stor. (Den står i det bed, hvor ALT bliver større end lovet, så jeg må indrømme, at jeg er meget spændt.)
      Hvis du skal bestille Take Away / Send away har Staudestedet en fin webshop.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Fina munsbitar du skaffade och visst lyfter det planteringen. Det där att planteringar ser exakt likadana ut dag ut och dag in pratade vi om i helgen. Jag följer en del instagramkonton där trädgårdarna är inredda enligt gängse designidéer. Det är bambu, buxbom, murgröna och gräs. Det ÄR jättesnyggt men jag orkar inte titta på det i längden och jag skulle få långtråkigt i trädgården. Tur att vi alla är olika 😉

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Ja ikke 🙂 Farveklatterne gør noget for det samlede bed.
      Jeg ved lige hvad du mener, for jeg falder meget tit for grønne haver med fx formklip i græsser, men jeg har efterhånden også opdaget, at det keder mig i længden. Det samme gælder de designhaver, I nok har talt om: Cement og et par græsser i krukker. Jeg er vild med det, men ved også, at det vil kede mig til døde. Det samme tænker jeg en almindelig græsplæne: Umiddelbart sirligt, pænt og måske praktisk, men personligt siger jeg “ellers tak…”
      Uh ja, det er godt, vi er forskellige. Det er også det mest inspirerende.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  5. Kjære Lisbeth,
    Hehe, ja nå snakker du om kjente ting 🙂
    Plantesult er et nytt ord for meg, men det gir fullstendig mening. Den kjenner jeg så godt til, og vet alt om den. Ja, hvor lenge er du mett? 😉 Det varer nok ikke lenge nei.
    Den solhatten er veldig fin, men den har ikke overlevd her av en eller annen grunn. Den er merket H6 elker noe sånt, og det vil si veldig hardfør. Men den har blitt borte og jeg vet ikke hvorfor. Jeg likte veldig godt din Persicaria, og den har jeg aldri prøvd her (tror jeg). Nydelig farge på den mot veggen din 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Plantesult er vist kendt i flere lande og uhelbredelig, men hvem vil strengt taget også kureres for den, hvis vi skal være helt ærlige?
      Det var mærkeligt, at solhatten ikke ville gro hos dig. Du må prøve igen – du er da stædig nok :-)))))
      Tænk, at der er en plante (Persicaria), du aldrig har prøvet. Jeg synes, det lyder tiltalende, at den blomstrer så længe og visner pænt. Nu får vi se, om det virker.
      Tak, jeg er selv ret glad for farven, selv om den er lidt fræk 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Hej Lisbeth.

    God dag i efterårshaven. 🙂

    Jeg er også vild med “Goldsturm” Dens lysende grafiske små sole med det mørke centrum.
    Varm gul har jo ikke været lige populært hos alle og det kommer måske også an på sammenhængen, men denne plante er en der holder.

    Kertepileurt er også smuk med dens spir. Jeg har set pileurt oversvømmet, og det klarede de fint. Så de må være egnede til at gro i mange forskellige miljøer.

    Din Lundvortemælk er også meget smuk og åbenbar forholdvis nem!

    Hilsen Tara

    Svar
    • Hej Tara
      Du har ret: Farven gul har delt vandene i mange haver. Jeg har helt tiden kunnet lide den. Naturligvis ikke over det hele, men især sådan en glad gul sol her i sensommeren og efteråret, hvor grå dage kan trænge til et smil. Det samme gælder erantis om foråret. Jeg forstår ikke, at man kan hade den. Men sådan er vi så forskellige.
      Det glæder mig, at du har set kertepileurt under ekstreme forhold. Så klarer den forhåbentlig også tørke.
      Lundvortemælken er meganem: Jeg klipper bare de afblomstrede stængler af og ikke mere. Den kan jeg kun anbefale.
      Mange hilsener Tara

      Svar
  7. There are always challenges with a garden, but surely that is the essence of the challenge. If it were all easily predictable it would be no fun! I have heard others say that small amounts of food frequently are better than three meals a day, but I have never seen any scientific evidence for it. Getting the right nutrients, just like your plants, seems to be the key.

    Svar
    • Hi David
      You are quite right: The challenge is the whole idea. We moan, but can not do without it.
      Plant hunger is certainly not scientifically proven, but we – the patients – feel it and know that the cure is getting the right nutrients as you say. Small or big meals does not matter 😉 I guess you are right – we are like our plants.
      Best regards Lisbeth
      PS I am happy to see that you could comment again.

      Svar
  8. Tre skønne stauder som lige kunne mætte dig nogle dage, det var da ikke dårligt. Det blev fint. Jeg kan lide dem alle tre og de to er ret robuste, men desværre klarede min lundvortemælk ikke forgangne kolde vinter så jeg er gået tilbage til forårsvortemælk, for den limefarvede top må jeg altså have:-)
    Der er mennesker som ikke forstår at man kan eje så mange planter og alligevel føle plantesult – jeg forstår dig fuldt ud, for jeg har det selv på samme måde.

    Svar
    • He-he, ja tre slags stauder fylder ikke meget i gartnermavsen. Jeg er overbevist om, at du har det lige sådan. Stakkels dem, der ikke har den glæde, for selv om jeg klager og jamrer og flytter rundt med planterne, så har jeg det jo i bund og grund morsomt.
      Det glæder mig, at du har gode erfaringer med solhat og kertepileurt. Jeg kan derimod ikke forstå, at ‘Purpurera’ ikke ville gro hos dig. Her klarede den vinteren med bravour, og den har nok havens koldeste vokseplads på et hævet hjørne, hvor vestenvinden er stærkest. De limegrønne blomster er fantastiske, og hvis du har lyst, synes jeg, du skulle prøve den igen. Du kan evt. kigge på Staudestedets hjemmeside. Hun har virkelig rimelige priser. De er måske ikke store, når man får dem, men det bliver de hurtigt i haven.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Ugh hvor kan jeg følge dig. jeg vil osse snart til min plantepusher.. Men de seneste weekender har desværre været for travle med andet, “kedeligt” dvs ikke planter, hihi.
    Dit bed ser så fint med alt det grønne, men jeg har det nok som dig. Lige pludselig skal der altså være lidt farver på ellers bliver det for stillestående. Og årstiderne skal osse kunne føles.
    Strålesolhat ligner min ukendte solhat. Den er en stikling jeg engang fandt i mit bukseopslag, hmmm. Og ja den er vist ikke spiselig for nogen kendte ædedolke.
    Orv en så mørk kertepileurt. Den skal jeg vist ha tjekket ud. jeg har i hvid, lyserød og en mørkere pink. Ingen af dem er særlig omkringfarende. Men måske er det fordi her er ret tørt. De kan stå og hænge, men så snart der kommer noget vand retter de sig op igen.
    Den ser fantastisk ud den purpur. Lige en super farvekombi.
    Og nu rumler min plantemave, uhu skulle jeg mon liige kikke på Staudestedets hjemmeside. Du sige de osse sender. De er farlige sådanne oplysninger.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Sådan en pushertur er dejlig, og det er næsten lige så godt at bestille online – du skulle prøve at kigge på Staudestedets hjemmeside.
      Jeg troede, at det grønne bed ville fungere som et smukt grønt tæppe, ligesom man har græsplæner (der endda er kedeligere), og ligesom bedet engang var dækket af vinterglans og ikke andet, og det kunne jeg godt lide, men jeg må bare sige, at det nuværende ikke fungerede, og jeg er vældig glad for mine små gule sole. Buskeopslag… ha ha!
      Åh, det er godt, at høre at dine kertepileurt tåler at stå tørt. Det er spændende, hvordan den arter sig her.
      God appetit!
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Ingen tvivl om, at man kan gå og blive lækkersulten. Jeg må sige, at de tre grupper af rudbeckia virkelig giver noget lethed til bedet. Faktisk synes jeg ligefrem, det er forbløffende, så markant virkningen er.

    Svar
    • Lidt men godt 🙂 Jeg er selv godt tilfreds med de tre gule klatter, der er meget oplivende.
      Nu håber jeg, det vil se godt ud med kertepileurten, når klyngerne bliver mere veldefinerede. Men ellers må jeg sørme ud og købe nye planter 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Åh, Lisbeth, som altid har du fingeren på pulsen. Plantesult er jo så rammende. Jeg har i skrivende stund indkøbskurven fuld hos Staudemarken (der også har virkelig rimelige priser og et godt udvalg), og jeg har lige tilføjet et par af din solhat også ☺️ Jeg anlagde et nyt stort bed i forhaven sidste år og efter et par aftener i august, hvor jeg omrokerede, er jeg så tilfreds. Men nu har bedet ved siden af svært ved at leve op til det andet, så jeg må snart rykke ud med trillebøren og grave det hele op og flytte om. Det kribler i fingrene!

    Da vi flyttede ind for fem år siden, var forhaven ene skærver og stedsegrønne buske, så der er lagt meget arbejde i at skabe frodige og længeblomstrende bede – der skal jo også være noget for de forbipasserende at kigge på ☺️

    Svar
    • Tusind tak, Trine
      Staudemarken er helt sikkert et dejligt sted, jeg også benytter en gang i mellem. Jeg har endda været der, da vi engang var på de kanter 🙂 Jeg forestiller mig, at din kurv bugner, og det lyder herligt, at du også faldt for Goldsturm 🙂
      Jeg holder meget af hele fasen, hvor man planlægger og planter og ser det hele fix færdigt oppe i hovedet. Hvis det så en dag ikke ligner det, vi havde oppe i hovedet, så må vi til det igen. Dét er mærkeligt nok også sjovt. Plantefolk er vist bare mærkelige ;-)))) og jeg kan helt følge dig i, at det kribler i fingrene.
      Du er kommet utroligt langt på fem år kan jeg høre. Naboerne og andre forbipasserende er sikkert begejstrede for at få udskiftet skærverne til noget mere levende, der følger årstiden 😉
      Rigtig god arbejdslyst 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Tak, Lisbeth. 🙂
        Jeg fik lavet en aftale med min svigermor om afhentning hos Staudemarken – og så var der jo råd til et par planter mere, når jeg sparede fragten 😉 Og nu hvor jeg vidste, at planterne var på vej, gik jeg i krig med at grave op, mens ungerne legede på vejen (altså vi bor på en lukket vej, det lød lige lovlig ravnemoragtigt). Så nu er der lavet plads til nye planter, og jeg fik samlet de lige lovlig spredte planter sammen, så udtrykket blev mere roligt. Herligt!
        Man falder så godt i snak med naboerne, når man arbejder derude foran. Sidste efterår da min mor og jeg trak store buske fri med bilen, kan du tro, det trak nogle nysgerrige naboer til, jeg ikke før havde talt med 🙂

        Jeg har i øvrigt købt en del nye græsser efter at have set dem beskrevet hos dig, så mange tak for inspirationen. Det er også så skønt ved haver og havefolk, der er altid noget nyt at lære af.

        Svar
        • Hej Trine
          Det lyder som en super aftale, og det der med at møde naboer og forbipasserende, når man arbejder, kan min mand skrive under på, for når han ordner huset ud mod fortovet, så stopper der en masse mennesker og skal lige snakke og rose. Han synes det er megahyggeligt.
          Jeg tænker, det var en god ide at samle planterne i grupper. Det kan godt blive for spraglet, synes jeg også. Hvor var det for øvrigt dejligt havevejr i dag.
          Spændende at høre, at du har kastet dig ud i nye græsser. Det glæder mig at kunne være til inspiration.

          Svar
  12. Det er ikke sjovt, når maven rumler af sult. Men som jeg ser det, skal der ikke ret meget til at mætte sulten. Bedet med alle de flotte bladformer og -farver samt den teglfarvede mur er så smuk, at der kun lige mangler en prik eller to over i’et, og dem har du jo allerede fundet. Kertepileurten er så fræk i farven, at den giver liv til hele bedet. De gule blomster er også et godt indslag. Jeg tror, kunsten er at stoppe i tide med at fylde blomster i bedet. De grønne planter er så fine og så godt sat sammen, så de gerne må have førertrøjen på.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak Elna 🙂 Jeg er selv vældigt godt tilfreds med de få farveklatter i det grønne og har ingen intentioner om at fylde mere i. Egentlig er jeg mest optaget af, om Rudbeckiaen vil trives i trængslen, og om farverne vil være ok sammen efterhånden som både den gule og den røde vokser til og bliver mere synlige. Jeg glæder mig altid til næste sæson, fordi der er ‘et eller andet’….
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Jeg er virkelig glad for et bed i grønne farver, og jeg synes, at dit bed så meget fint ud. Meeeen – kender også det med at der gerne må dukke nyt op som sommerdagene går. Gode løsninger du kom op med. Jeg er virkelig glad for min Goldsturm og pileurt – blomstrer længe og fint tåler min tør jord. Så kan du være helt mæt hvad det bed angår!

    Svar
    • Hej Sydney
      Jeg elsker grønne haver/bede, men de senere år har jeg opdaget, at de har det med at blive stillestående og kede mig. Man skal lære så længe man lever, og blot små farveklatter, der kommer og går hen over året, signalerer liv, der gør mig glad.
      Tak – jeg er også glad for løsningen, og bliver endnu gladere efter dine kommentarer, for det er dét med tørke/tør jord, der er et ufravigeligt krav til planter her i haven. Jeg er mæt og tryg 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. You have so many plants Lisbeth! I love your new perennials, with the exception of the Persicaria, because I read that they are very aggressive. I love your Euphorbia most of all . In general I like many plants on the bed. But I remember about back pain 🙁

    Svar
    • Hi Nadezda
      Yes, I love plants and new ideas too much :-;
      I hope that this kind of Persicaria is not aggressive – at least not invasive, but time will show.
      The dark Euphorbia is a real queen and some days I want to cover the bed with it. (I will not do it.) I highly recommend it.
      Luckily I do not suffer from back pain despite the many plants.
      Best regards Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar