Når haven strammer

I disse tider, hvor vi holder fysisk afstand, er jeg glad for haven. Ikke at jeg går der hele tiden, men bare følelsen af at kunne komme ud i frisk luft i sikker afstand af andre, der måske-måskeikke er smittet, uden at de selv ved det – endnu – er dejlig, og jeg ved, jeg er priviligeret.

Samtidig med at vi holder denne fysiske afstand, dyrker vi den sociale nærhed og ringer jævnligt sammen med familie og venner. Det er en god mulighed. Tænk, hvis vi ikke havde telefon. Endsige internet. Gys! Det er trods alt en god nødløsning.

Alligevel kan haven godt stramme. Min bevægelsesradius er indskrænket. Jeg savner at smutte hen i Fakta. Eller at gå på rov i planteskoler. Jeg mangler bl.a. to ekstra krukker, der skal stå sammen med den med den lave solbrud midt i bispehuerne.

Havemanden og jeg forsøgte en dag at besøge et havecenter for at se på udvalget af krukker, men dels var udvalget ikke stort endnu, så der var ikke lige den model, jeg leder efter, dels blev jeg irriteret over nogle af de andre kunder. Der var såmænd mange venlige kunder, men de få selvglade egoister/terrorister, der gik rundt og var ligeglade med fællesskabet, mens de spredte frygt og irritation, ødelagde mit humør. Jeg er dum til at lukke øjnene for den slags. Så vi kørte hjem igen og nød haven. Krukkerne kan vente, og engang ad åre bliver jeg vel vaccineret.

I stedet har vi været på småture, bare havemanden og mig. Bl.a. ved Boeslum Strand og ved Kalø Slotsruin. Så har vi madkurv og kaffe (og en lille flødebolle) med, og vi sidder fint i læ i bilen, hvis det blæser.

Det er rigtig godt med sådan nogle ture ud i det blå, men det er og bliver en nødløsning for det normale liv.

Forleden opgraderede vi nødløsningerne med en dejlig skovtur i selskab med et par gode venner.

Vi gjorde simpelthen det, at vi, i hver sin bil, kørte  ud i byens smukkeste anemoneskov – få minutter fra hvor vi bor.

Her fandt vi en lille skovvej, parkerede bilerne med bagsmæk mod bagsmæk – i behørig afstand – og sad så i hver vores bil og spiste hver vores mad – ikke noget med at udveksle bestik eller have fælles termokande.

Et par klapstole gjorde det ud for afsætningsborde, og bortset fra en enkelt væltet øl fungerede det glimrende.
Det var ikke specielt varmt den dag, men skoven gav lidt læ for vinden. Det samme gjorde bilerne. Vi havde også tæpper med, så vi havde det godt.

Det var hyggeligt at snakke alle fire på en gang og se hinandens ansigter og kropssprog og ikke bare høre en stemme eller se et lille udsnit på en skærm.
Derudover var rammen med skovbunden, der var dækket af hvide anemoner, virkelig pæn.

Ved siden af bilen var der en enkelt klon af lilla anemoner.

Gul vorterod var der også.

Og der var blå himmel og et par forbibasserende, der smilede til os ude fra hovedstien.

Sådan et par timer med højt til loftet, langt til væggene og et smukt blomstrende gulv gjorde godt. Rigtigt levende selskab af gode venner var direkte livgivende.

‘Fysisk afstand med social nærhed’ ka’ vi nemli’  li’.
‘Social afstand’  eller ‘social distancering’, som bl.a. Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut kalder det, er en grusom tanke.
Socialt liv og andre menneskers omsorg skal vi skønne ekstra på i disse tider.

Da jeg kom hjem fra skovturen, strammede haven lidt mindre.
Jeg kan godt anbefale sådan et socialt arrangement med fysisk afstand.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

35 kommentarer til “Når haven strammer”

  1. Kjære Lisbeth

    Ja, en liten hage kan nok bli litt beklemmende i disse dager. En skogtur er jo en veldig god idé. Det med å treffes på den måten er jo supert! Jeg har to mål å boltre meg på her, og i tillegg bor jeg midt i skogen. Så jeg skal ikke klage. Vi er så få som bor rundt her, at jeg har dristet meg til å besøke det lokale gartneriet flere ganger. Få mennesker og veldig god plass ute gjør at det føles ganske trygt.

    Det er vakre bilder du viser fra anemoneskogen! Det er deilig at det er så pent ute nå. Vi er heldige tross alt. Tenk å bo midt inne i en kjempestor by med millioner av mennesker. Det kan jeg ikke forestille meg en gang.

    Ha en deilig dag i syd!

    Svar
    • Kære Marit
      Det er et stort privilegium at eje en have uanset størrelse, men savnet af mennesker og ganske almindelig hverdag er en snærende fornemmelse. Hvis man bor i en storby må det ganske rigtigt være endnu værre. Uf!
      Du er heldig, at du kan besøge et lokalt gartneri uden bøvl 🙂
      Tak i lige måde deroppe.

      Svar
  2. Ja men det var da heller ikke uden frygt, at jeg drog til Rhododendronhaven, men jeg synes, det gik ok, selvom der var flere folk, end jeg havde regnet. Der var også et par stykker, som jeg syntes kom lidt for tæt på, men jeg er alligevel glad for, at jeg tog turen. Tænk at komme ud i det danske ganske land og se sig om, det var dejligt, også selvom jeg måtte sidde i bilen på overfarten. Min have strammer selvfølgelig ikke så meget, og vi har travlt med at plante nu, det er herligt.
    Genialt at mødes på den måde i skoven, for det er jo meget rart at få en god snak med venner. Her er det ikke haven, der strammer men coronaen. Vi kan godt blive ved med at vaske hænder og hoste i ærmet osv. Men vi savner at se vores kære rigtigt, der er ikke noget, der tyder på, at det lige bliver ændret, det er hårdt.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Man kan gøre meget selv, og jeg er sikker på, at du kom godt gennem din indkøbstur. Det er egentlig også bare andres mangel på hensyn, der generer mig, ikke så meget at jeg går hjem og er nervøs.
      Jeg synes, det strammer, at være ‘isoleret’. Jeg ved godt, vi kan gå ud og passe på, men følelsen af at hverdagen er væk, er slem. Det var derfor sådan en god oplevelse at være sammen uden i skoven. Så fik vi også lige synet med anemonerne med 🙂
      Det er svært med små børn, for dem kan man ikke være sammen med på afstand. Hvis en fire-årig ser bedsteforældrene, så er det jo at drille dem, fordi de kun må se og ikke må sidde sammen og lege sammen. Så hellere se dem via skærm. Ja, det er godt nok hårdt. De vokser så hurtigt, de små.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Sikke en god ide at mødes på den måde! Det lyder superhyggeligt. Vi bliver så kreative i disse dage – meget kan lade sig gøre på afstand. Jeg forsøger også at undgå butikker ud over fødevarebutikkerne. Jeg har været i Billigblomst for at hente blomster til en sølvbryllupsæresport (som vi også fik lavet uden at bryde reglerne), men jeg opgav at shoppe yderligere, for folk kom tæt på. Heldigvis lykkedes det at fejre sølvbryllupsparret på coronavis – det ville være lidt synd, hvis de slet ikke blev gratuleret.

    Svar
    • Jeg er meget benovet over al den kreativitet, der udfoldes. Sang på tværs af gaderne. Virtuelle løb og koncerter og meget andet. Det er en stor glæde at opleve.
      Det var godt, I fik lavet æresport og sikkert sunget på afstand. Det bliver en dag, de ikke glemmmer.
      Jeg undgår de fleste butikker, for meget af det, jeg vil købe, kan vente. Det er bare så underligt, at jeg ikke lige kan snuppe cyklen op suse op i en butik.
      Og igen må vi bare konstatere, at os med haver er heldige. Og foråret er i gang 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Ja, det er rigtig hårdt, når vi bliver isoleret som det sker nu. Haven er et dejligt fristed. -Jeg er helt misundelig på fuglene i denne tid. De synger og bygger rede, og har travlt med fornuftige gøremål.(for dem). Skønt at følge dem fra vinduerne eller yndlings- siddepladsen på terrassen. Tænker, at de ikke bekymrer sig om corona.

    Svar
    • Kære Jenny
      Det er sjovt, du siger det, for jeg har også kigget ekstra på fuglene den senere tid, og tænkt, at det ikke er uden grund, at det ofte er et symbol i film, hvor nogen er indespærret og sidder og kigger ud på de frie fugle på himlen.
      Heldigvis er de med til at give os dejlige oplevelser. Ikke mindst for os med have. Jeg er sikker på, at solsorten har rede i i hvert fald en af vores tujaer. Så nu glæder jeg mig til at jeg skal følge den, mens den fodrer og høre de små pippe.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Genial måde at mødes på. Per besøger stadig kunder – de fleste steder arbejder man jo, men det er med sprit (til hænderne, altså 🙂 ) og afstand. Jeg mødes med kollegerne på Zoom, og arbejder faktisk ret flittigt. Ekstra tid har jeg ikke meget af.

    Men jeg føler mig faktisk ikke spor isoleret. Som du også skrev den anden dag, har vi i den grad udenomsplads, og vi nyder det i fulde drag. Det er første gang, jeg er hjemme på den måde i foråret, og det er fantastisk at se det hele folde sig ud. Jeg kan bruge lang zen-agtig tid på at holde øje med fuglene, der bygger reder derude – og stæren, der kæmper med sine rivaler om stærekassen. Og så var jeg hos Rita Blomstertøs og hente en halv bilfuld stauder i går – de skal plantes i eftermiddag.
    Kh, Karen

    Svar
    • Ja, det var en fin måde at være sammen på 🙂
      Jeg husker mine hjemmearbejdsdage… hvor fik man meget ud af dem. Bare det at kigge kunne få sekunder ud på ens egen have flere gange om dagen <3
      Det kan godt være, det bare er mig, men jeg savner hverdagen og en hurtig smuttur på cykel efter grøn salat og en liter mælk. Det er fint med haven, men alt det andet udenfor, ja det mangler jeg godt nok. Gad vide, hvornår vi får noget, der ligner en hverdag igen.
      Det lyder herligt med en masse nye stauder. Mon det er til det nye bed?
      God plantefornøjelse i det dejlige solskinsvejr.
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Hej Lisbeth

    Ja, en tur i skoven når anemonerne blomstrer, det må der være plads til!
    Vi kan ikke vide hvornår en vaccine bliver tilgængelig, men der er virkelig mange der arbejder på det…
    Helt tilbage til som det var før, det kommer vi næppe.
    Flotte billeder!

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Der er ingen tvivl om at de arbejder på vaccinen. Dels vil den være nyttig og dels er der prestige og mange, mange penge i at komme først.
      Om vi kommer retur til ‘gamle dage’… det er så svært at forestille sig, men hvis vi får en vaccine, så vil det nok betyde meget.
      Tak. Du må nyde den danske anemoneskov på billeder – du er nok stadig i exil, ikke?
      God dag til dig også. Lisbeth

      Svar
  7. Jeg kan sagtens genkende fornemmelsen af, at haven begynder at stramme, selvom der er rigeligt med albuerum, og følelsen bliver specielt tyngende ved tanken om, at det har lange udsigter med udviklingen af en vaccine. I lørdags besøgte jeg et havecenter, og der var der ingen problemer overhovedet med folk, som ikke overholdt forskrifterne. I dag i Rema måtte jeg derimod tage mig til hovedet flere gange over folks adfærd og besluttede, at det var sidste gang jeg handlede der, selvom butikken faktisk er udmærket.Jeg vil ikke tvinges til være den sure gamle kone, der går og skælder ud, og det var jeg fristet til i dag.

    Svar
    • Ja, jeg tror heller ikke, at det er størrelsen, der gør det 😉 For uanset om jeg havde 10.000 m2 til rådighed, så ligner mit liv inden for skellet det, det plejer: Jeg bager, går i haven, vasker osv. Det er dét, at skellet udgør en barriere for normal udfoldelse, der strammer: Når jeg går ud, skal jeg huske sprit i lommen, kan ikke kan mødes med vennerne, og som du, holder jeg mig væk fra butikker, fordi jeg lige netop ikke gider at blive hende den sure gamle kone. Det er altså nåed underligt nåed.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Super skovtur i en smuk anemone skov.. det har vi osse gjort flere gange, men vi bor i gåafstand til en skov, så det er nemmere.
    Vi har været i Planteforum et par gange i foråret. Og det gik fint, der var mennesker men ikke overmange, og alle holdt afstanden, gik der “kludder” i systemet gav man et smil og fik et smil, så det hele gled fint.
    Bare tanken om at bo i en by,, uha uha. det er ikke mig, brrr.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Vores skov er heldigvis også i gåafstand, eller cykleafstand, men nu ville vi kunne sidde i bilerne i behørig afstand. Jeg synes, der var ekstra mange anemoner i år, men det er nok hukommelsen ;-)))
      Der er heldigvis mange søde kunder, og de fleste forretninger gør virkelig, hvad de kan, men uheldigvis lader jeg mig irritere af de få, der ‘skejer ud’, så jeg holder mig væk.
      Jeg er SÅ glad for at bo i en lille by, for selv om der naturligvis også er tåber her, og selv om indbyggertallet formentlig tidobles af glade turister igen i år, så kommer de fx ikke ud i vores skov, så her er alt andet lige mere luft og plads. Jeg elsker følesen af, at skov og strand kun er få hundrede meter væk.
      Og hvilket vejr, vi har været heldige at have, så vi netop kan komme ud (her springer jeg lige over den forbistrede tørke – havde der dog bare været et par dage med regn).
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth
    Jeg er helt enig med dig, ja selvom man har få eller mange kvm som have, tror det “strammer” lidt for rigtig mange. Jeg føler med vores ældste datter og svigersøn. 4 sal på Vesterbrogade og INGEN altan. De arbejder begge hjemmefra fra hver deres stue og ja de tør næsten ikke snige sig ned på gaden, bare for at skal hen at handle og lufte sig lidt… og de er heldigvis friske og raske, men alligevel.
    Dét du skriver med din Fakta, sådan har jeg det helt på samme måde men “mine” butikker. Man trækker den længst muligt og når man så endelig kører afsted, så skynder man sig hjem og i mens man går i butikken, så bruger jeg meget energi på, at “springe” til side ift. de mange der ikke viger og tager den hensyn, man skal. Der bliver ikke hygget ved spothylderne eller shoppet igennem. Jeg har i starten af perioden handlet for min far og for mine svigerforældre, der heldigvis alle er raske og rørrige og kører bil trods alderen 83-89 år. Man vil jo gerne hjælpe, men det er faktisk en svær opgave at handle for andre har jeg fundet ud af… men nu er de også “eksploderet” og trænger selv til at komme ud og opleve lidt i samfundet…
    Det ser så hyggeligt ud med jeres bagagerums-møde. Heldigvis har vi selv sådan et bagklap at kunne sidde under. Det er faktisk ret hyggeligt, men har dog ikke rigtigt været sammen med nogen på den måde, da vi siden nytår har ligget i indendørs byggerod og gør det lidt endnu. Væltede vægge, udgravning af gulve og isolering, gulvvarme og rumændringer og så dét det hele drejede sig om: et helt nyt lækkert køkken og med mere direkte gang til haven og sol og havekig – det gamle på 40 havde set sine bedre dage. Derfor synes vi også at det strammer indenfor, ift. at “leve” i snart 4 måneder på det ene lille gæsteværelse næsten 24-7 uden køkkenfacaliteter. Derfor har vi ikke set nogen af vores børn siden julen – de bor i København og bedst som det hele lige var bestemt, at de skulle komme hjem og holde weekend, ja så kom coronaen… Så ja længe leve internet, mobil og skype.
    ps det er desværre også derfor jeg ikke rigtig har haft tiden til at lægge ret mange kommentarer på de dejlige haveblogs

    Rigtig dejlig dag til Jer begge herfra det Sydfynske, knus Helle

    Svar
    • Kære Helle
      Det er dejligt at høre fra dig, og jeg kan sandelig godt forstå, at du har haft andet at se til. Pyh ha. Gæsteværelse uden rigtigt køkken….!!!! I flere måneder…!! Jeg håber, I kan få de materialer, I skal bruge, selv om der er krise, så det ikke forsinker noget.
      Det lyder til gengæld, som om det bliver godt på den anden side af byggeriet med bedre udgang og mere kik til den skønne have. Det fortjener den. Jeg håber vores bustur ned til jer i august bliver problemfri 😮
      Vi har heller ikke set Bents søn og familie siden jul. De bor også i Kbh og en fireårsfødselsdag i påsken blev selvfølgelig aflyst 🙁 Ja, det er nemlig godt, vi har mobilen og alt det andet.
      Vi får bragt købmandsvarer, og det fungerer perfekt, så jeg ikke skal tænke på det, men fra tid til anden, så mangler der jo lidt fra apoteket, matas, farvehandleren osv. osv. Eller en pose pottejord og lidt flere hornvioler. Og så er det, at det strammer, men jeg skal ikke klage, og en lejlighed uden altan er godt nok endnu mere begrænsende… Måske de snart kan komme på arbejde igen, og i det mindste se kollegaerne (på afstand).
      Forhåbentlig kan I snart en dag tage fri fra byggeriet og holde bagagerumsfrokost med nogle andre. Du må trænge til at komme UD!!
      Pas godt på jer. Og nyd i det mindste solen, når I drikker en kop pausekaffe.
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Tusind tak kære Lisbeth, og ja dét gør vi sandelig også … altså håber at Jeres bustur til bl.a os må blive til noget . Vi har flere busaftaler, heldigvis i august alle sammen, så der måske et lille håb endnu.
    Venter virkelig spændt på, om man kan holde åben have sådan generelt. Vi starter ved Havefestivalen 30/31 maj (forhåbentlig) og ja det bliver sikkert uden kaffe/te aht smitterisiko..
    Du kan tro vi nyder pausekaffen ude i det gode vejr. Virtuel kram

    Svar
  11. Genial ide at mødes på den måde, det ser rigtig hyggeligt ud 🙂 Og så er det vigtigt at nyde anemoner og bøgeudspring! Vi er jo heldige at kunne rundere og pusle i vores haver og vi er heldige med det dejlige vejr, men ud må vi også.
    Vi har mødtes med yngste søn og svigerdatter i skoven og ældste søn og barnebarn i et naturområde. Begge gange gik vi en god tur, jeg vil sige at det var svært for barnebarnet på 15 mdr. at forstå at vi skulle holde afstand og det skar i farmorhjertet.
    Ellers har vi jo åbne marker og højt til himlen her, så det er let at gå uden for matriklen uden at buse ind i nogen:-)

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Sådan en lysegrøn bøgeskov med hvide anemoner… så bliver det ikke bedre, og det var godt at sidde der et par timer.
      Vi mødes ikke med børnebørn (tvillinger på 1½ og en på 4), netop fordi det ikke er til at forklare. Det er lidt som at vise dem en skålfuld slik og så fjerne den igen, lige når de vil tage et stykke. Og ligesådan for os 🙂 Men det bliver ikke ved at gå. Måske vi kan bruge maske. Virkelig sært at tænke på.
      Vi nyder også at have tæt til natur, omend vi måske ikke har den helt så tæt på haven som du har.
      Men dejligt er det og dejligt at vejret tillader at vi kan komme ud.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Kære Lisbeth
    Tak for dine fine billeder – hvad hedder den gule blomst som ligner lidt efter anemone – når jeg slår op kan jeg kun finde den hedder engblomme – kan det virkelig passe?

    Mange venlige hilsener Tove F

    Svar
    • Selv tak, Tove
      Den lille gule blomst er en vorterod (Ranunculus ficária). Den stor ofte i haver i lidt fugtig jord lige som i skoven og anses af mange haveejere for ukrudt. Den kan også brede sig en del. Jeg har personligt ikke noget imod den, for den er ganske lav og dækker jorden med en frodig grøn farve, og så blomstrer den smukt gult i solskin. Det gode er desuden, at den visner væk i slutningen af maj, så den generer ikke andre planter. Den opfører sig lige som anemoner, der kan danne tætte tæpper og visner væk. Af en eller anden grund er anemoner velkomne. Vorterod er ikke.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Hvis man har have eller som os bor langt ude på landet, er man heldig, men selvom man egentlig føler, at dagligdagen ikke har forandret sig så meget, er der alligevel noget. Og ja haven strammer selvom vores have er rimelig stor. Jeg er startet på arbejde igen, jeg er vikar så jeg skal ikke af sted hver dag, men bare det at komme lidt ud er fint. Vi har også gået en tur ved havet, med en af vores sønner og hans familie og til weekenden kører vi til Aarhus for at gå en tur sammen med vores datter. Men ellers prøver vi på at holde kontakt via telefon og I pad, så vi snakker en del med børn og børnebørn og ser dem jo også, men det er nu ikke det samme som at mødes i virkeligheden.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Ja, I er heldige med masser af plads, men derfor kan forholdene godt stramme. Man skal hele tiden tænke sig om og ikke bare falde ned i sine gamle vaner. Det tager noget energi, at man ikke bare kan ses som man plejer. Heldigvis kan vi nogenlunde følge med i børnebørnenes udvikling. Det går jo sørme så stærkt, men du har ret: Det bliver ikke det samme som at ses i virkeligheden.
      Jeg kan godt forstå, at du nyder at komme lidt på arbejde. Så længe man spritter hænder før og efter at man rører noget og ikke rører sig selv i ansigtet (og undgår at komme på tale-dråbeafstand af andre), så er der heller ingen risiko, der er værd at tale om. Men pas nu alligevel godt på jer.
      Mange hilsener

      Svar
  14. To get outside is so important during these difficult times, and I really have great sympathy for those who are cooped up in small apartments most of the time. I get outside every day, without exception, and it is critical to my sense of well being. Stay safe!

    Svar
    • Hi David
      I agree: Nature heals both body and mind, and we are fortunate to have easy access. I can imagine that you live half of your life out there. Or more 😉
      Same to you. Lisbeth

      Svar
  15. Det er så dejligt at mødes ude i naturen, og hvor er vi heldige at vejret er godt og solrigt til den slags. Jeg er holdt op med at gå i butikker for 4 uger siden! Heldigvis er nethandel der jo stadig og min egen Rema er blevet udskiftet med Bilka ToGo! Jeg bryder mig nemlig heller ikke om den alt-for-fyldte Rema.
    Vi har gået en lang tur med vores sønner & kæresterne 3 gange nu, med medbragt kaffe i engangskrus og det fungerer fint. På lørdag skal vi gå tur med et hold venner vi ikke har set længe – men der bliver vist ikke så flot en anemoneskov at se – men sikkert noget andet.
    Dejlige billeder 🙂
    Forhåbentlig finder du lige præcis de to krukker senere på sommeren, men så er bispehuerne jo nok afblomstret.

    Svar
    • Hej Ulla
      Det har været utroligt heldigt, at vejret i år har været til udendørs aktiviteter (vi glemmer lige tørken), og I finder sikkert et dejligt sted med jeres venner. Vi har i dag siddet nede på havnen med nogle andre venner. På laaang afstand, men hyggeligt alligevel.
      Det er trygt, at vi kan handle uden at gå i butikker. Bilka to go kendte jeg ikke, men det er smart, har jeg lige læst. Vi får det hele bragt fra Coop. Så slipper vi for at tage stilling til alle de andre.
      Tak 🙂
      Krukkerne finder jeg nok, og så må jeg ‘bare’ styre utålmodigheden…
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  16. Der skal opfindes nye måder at være sammen på et stykke tid endnu. Og jeg har det ligesom dig hvis folk ikke viser hensyn derude hvor vi handler. Vi skal passe godt på hinanden. Nyd haven. Det set fredfyldt ud.

    Svar
    • Det er ikke så let at være den, der bliver sur, når de andre ter sig, som de vil. Så er det godt at kunne gå i fred i haven 🙂 Men ja, vi har brug for nye måder at være sammen på. Efter et stykke tid føles det måske ikke så akavet længere, at man mødes med hver sin mad.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  17. Det er jo altid dejligt at komme på skovtur når anemonerne blomstrer og bøgene står lysegrønne. Og det er en rigtig fin ide at mødes med vennerne. Vi har inviteret venner til havehygge med medbragt kaffe og madpakke. Man må jo sige, det gør det nemt at have gæster. Hvor er det godt, det er forår, tænk hvis det havde været november, november, november.
    Hilsen Elna

    Svar
    • En anemoneskov med lysegrønt strejf er bestemt en dejlig oplevelse, når man skal en tur uden for haven 🙂
      Vi har mødtes et par gange med venner ude i naturen og netop talt om, at det godt nok er nemt og bliver endnu nemmere at have gæster på den måde. I hvert fald når det gælder servering og opvask. Men samværet er jo det vigtigste og det er godt, vi kan finde nye måder at være sammen på. Det er SÅ heldigt med forår og oven i købet med masser af sol uden regn (hvis vi altså glemmer tørken i den forbindelse). Gad vide, hvornår anden bølge, som de forventer til efteråret, vil forløbe. Nå, men måske den ikke kommer, og så har vi lært en masse om at omgås alternativt inden den tid.
      God havehygge 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar