Min skæve fyr – Pinus parviflora ‘Negishi’

Jeg har en skæv fyr, og som titlen antyder, handler det ikke om havemanden, der pludselig har fået smag for pot (det har han vist aldrig prøvet), men det handler om min penselfyr (Pinus parviflora ‘Negishi’), der vokser skævt.

Skævheden er en af de ting, jeg undrer mig over i haven. Det er nemlig sådan, at mens rigtig meget kører på skinner efter mine planer, så oplever jeg fra tid til anden sære og uforklarlige ting, som jeg godt kan blive lidt sammenbidt og tilnærmelsesvist knotten af at spekulere over. Jeg er sikker på, at enhver haveejer kender følelsen af, at noget ‘ikke vil’.

Senest skrev jeg om mine sære forårsløg, der ikke ville blomstre, men det med fyrretræet, der vokser skævt, er faktisk endnu mere mærkeligt.
For et stykke tid siden fik jeg et rigtig godt bud på en forklaring, så hele den skæve historie får I i dag.
Måske der er andre, der har oplevet det samme, og som nu får en aha-oplevelse.

Der var engang… da alt var godt

Det begyndte en dejlig dag i maj for 11 år siden, da vi plantede en 60-70 cm høj penselfyr – Pinus parviflora ‘Negishi’.
Denne sort bliver ikke kæmpestor, da ‘Negishi’ er en dværgform af Pinus parviflora. Højden beskrives som 2-10 meter. Det er jo mildt sagt et vidt begreb. og begrebet ‘dværgform’ er releativt, men sorten burde være til at styre i en lille have.
Koglerne er et særligt plus, for de er ret store og smukke. Både på blomsterniveau, på træet og som opsamlede og lagt i en krukke.

Hunblomster på penselfyr (Pinus parviflora 'Negishi')
Hunblomster.

Alt var således såre godt, og samtidigt med at vi plantede, bandt jeg stammen fast til en tyk bambuspind, så rødderne stod fast, og topskuddet ikke skulle knække.

I 2011 virkede alt solidt, og jeg fjernede støttepinden. Og så begyndte det at gå galt.

Maj 2011. Første sommer uden støttepind. ‘Negishi’ ses midt i billedet t.h. foran bænken. Når du har læst hele indlægget, kan du gå tilbage til dette billede og se de begyndende tegn på det kommende problem.

I begyndelsen registrerede jeg ikke, at jeg havde et decideret problem, det var først senere.

Det, der skete, da jeg fjernede støttepinden, var nemlig kun, at jeg syntes, at topskuddet hele tiden drejede over mod Jonnas hus og væk fra vores havehus.
“Ja, ja, der er så meget mærkeligt i en have”, tænkte jeg, så det fik bare en pind igen den sommer.

Året efter skete det samme. Jeg fjernede støttepinden, og topskuddet trak over mod Jonna.

Nu begyndte jeg at tænke.
Jeg ved, at planter trækker mod lyset, men helt ærligt, træet stod midt under åben himmel og selv træer i naturen, der har andre træer om sig, vokser lige lukt op i himlen.

Kunne det virkelig være havehuset to meter væk, der på en eller anden måde genrede og slugte lys???
Nej, vel? Men hvad så?

Uhyggen breder sig

Efter et par års yderligere opbindning af topskuddet, løbende beskæring af sidegrenenes nyvækst (så vi kunne komme forbi på stien), samt langsom opstamning, dvs, fjernelse af hele grenkranse, var vi endelig nået frem til det år, hvor stammen var blevet så høj, at sidegrenene ikke længere skulle studses og fjernes, men i stedet danne krone.
Og så tog f… ved fyren, og det blev nærmest uhyggeligt.

Nu, hvor jeg ikke længere begrænsede sidegrenene, viste det sig nemlig, at alle sidegrene, der vendte over mod vores havehus, drejede opad og rundt og over mod Jonnas hus.
Det er lidt svært at vise hele elendigheden på et foto, men jeg prøver.

Hvor tror I, Jonna bor? Rigtigt gættet: Til højre.

Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte.
I første omgang bandt jeg de oprørske sidegrene i den første krans ned til bambuspinde, der strittede ud fra stammen som eger i et hjul.

Og pindende med de fastbundne sidegrene blev tynget ned med sten.

Og sådan fortsatte det. År efter år.
Hvert år bøjede topskuddet sin nyvækst over til Jonna.
Og hver ny grenkrans bøjede halvdelen af sidegrenene opad og over mod Jonna.

Jonna er bestemt en sød dame, men hele fyren behøver da ikke ligefrem at søge derover…
Meget provokerende, med alt det, jeg har gjort for den.

Ubegribeligt og problematisk

Hvert år har jeg troligt bundet topskudet op og bøjet sidegrenene (altså den halvdel ovre mod havehuset) ned ved hjælp af pinde og sten.
Sidste år var vist nok sidste gang, at jeg fra min stige kan nå at binde topskuddet op.
Snart kniber det også med at nå de nye grenkranse.

Provokerende, irriterende og ubegribeligt…
Uanset hvad man kalder det, så har jeg et rent praktisk problem, der skal løses, så min plan p.t. er at kappe toppen på træet, når fyrren er blevet for skæv. Det vil dels betyde, at træet ikke bliver højere, og dels skulle topkappede fyrretræer blive grimme, har jeg læst, men det er der så ikke noget at gøre ved.
Med hensyn til grenkransene må jeg evigt binde dem ned, og en snarlig dag må jeg vel kappe yderspidserne, når jeg ikke orker mere nedbinding.
Jeg, der forsøger at minimere havearbejde…

Umodne kogler.

Aha… Gener fra en sidegren?

For et stykke tid siden læste jeg om en anden haveejer, der har oplevet det samme og som i tilgift havde et virkeligt godt bud på en forklaring.

Carina fortalte nemlig på sin blog, at hun havde en lille fyr (Pinus contorta ’Chief Joseph’), der trak skævt på samme måde.
Carina er meget klog på planter, og hun mente, at producenten havde lavet træet af en sidegren, for at kunne producere flest muligt planter på kortest mulig tid.

En sidegren uden topskud vil søge opad. Og når man drejer sådan en fætter 90 grader, så vokser alt ikke opad, men henad, som mit træ gør.
Det lyder logisk, og jeg tror, at det er den slags dårlige gener fra en sidegren, der er årsagen til skævheden.
Det hjælper mig godt nok ikke i det praktiske bøvl med træet, men jeg har i det mindste en behagelig aha-oplevelse, og det kan jeg godt lide. (Men jeg sender godt nok en bidsk tanke til producenten. Må han kløjs i sine penge!)

Kogle på penselfyr (Pinus parviflora 'Negishi')
Fuldvoksen kogle.

Om det klogeste er at udskifte ‘jo før jo bedre’ og hurtigt få gang i et nyt træ, ved jeg ikke.

Njahr… Jeg ved godt, hvad jeg ville anbefale andre: Få det overstået.
Det er nemlig både grimt og et evigt arbejde med sådan en skæv fyr. Også selv om der en god forklaring, og koglerne er pæne.

Marts 2020. Krukke med kogler og vibeæg for foden af fyrretræet. Senere dukker en lille græs op i krukken.

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

34 kommentarer til “Min skæve fyr – Pinus parviflora ‘Negishi’”

  1. Kjære Lisbeth

    For en fornøyelig start på ditt innlegg 😉

    Trær som ikke oppfører seg pent er det kanskje best å kvitte seg med? Godt at Carina hjalp deg med en forklaring da, selv om det ikke hjelper på oppførselen til treet.
    Veldig pene kongler på treet. Furutrær er jeg veldig glad i, og jeg forstår godt at du kjøpte treet ditt. Det er jo bare trist at det ikke kan oppføre seg pent hos deg.
    Jeg vet ikke hva jeg selv hadde gjort, men det kan hende du blir mest fornøyd med et nytt tre.
    Ha en god dag i syd!

    Svar
    • Kære Marit
      Det er sådan et smukt træ – altså ikke den skæve vokseform – og jeg er i syv sind, om jeg skal skifte det ud til et nyt.
      Havde det bare stået i en stor have eller i noget buskads, så kunne det måske gro, som det ville, men det står lige midt i et haverum som en slags ‘center-piece’, så det vil virkelig ikke være kønt. Jeg kan mærke, at jeg nærmer mig en udskiftning, når jeg skriver om det.
      Tak i lige måde, deroppe 🙂

      Svar
  2. Kære Lisbeth
    Ja det er ikke nemt at styre hverken mennesker eller træer. Men det var en sjov historie.
    Jeg sidder her og undrer mig over din tålmodighed, det plejer du ikke altid at have, jeg tror, at Bent herovre havde gjort kort proces for længe siden. Tit er det umuligt at få sådan et projekt til at lykkes, jeg kan ikke forestille dig, at din æstetiske sans kan holde ud at blive ved at se på det ikke længere lille træ.
    Jeg venter spændt på en fortsættelse.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Uh, jeg skulle have haft din Bent på besøg.
      Tålmodighed…? det hænder at jeg er det 🙂 Men egentlig bildte jeg mig vist bare ind, at det nok forsvandt, da jeg simpelthen ikke kunne forstå, at/hvorfor den ville blive ved med at gro skævt. Med Carinas forklaring kan jeg godt regne ud, at det er håbløst at fortsætte.
      Uh, altså… jeg må til at søge efter en ny… (Jeg kunne jo også lige prøve at kappe toppen og se….)
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth

    Festlig historie:)
    Jeg tror faktiskt at det du ha gjort, ved at ‘rette’ på træet, har forlænget problemet. Træet har aldrig selv, som lille, fået lov til at opdage at det var på gale vej, og rette ind og sende et nyt skud lodret op.
    Planteskolen burde have sagt det er et sideskud og at det nok ville tage et par år at få almindelig lodret vækst. Men det er den måde det gøres på, med sideskud, der er jo kun et enkelt topskud, og masser af sidegrene, og ja masser af kunder…
    Jeg tror sagtens du kan beskære denne fyr, uden at det bliver grimt på sigt – sådan efter et par år.

    God fornøjelse

    Og ha en dejlig uge

    Svar
    • Hej Karsten
      Ja, historien er såmænd god nok 🙂
      Jeg skal ikke kunne sige det, men topskuddet sætter den jo – og det bøjer så bare over til siden…
      Og hvis jeg ikke tvinger sidegrenene ned, så bukker de hele vejen rundt og hen forbi stammen.
      Jeg tror ikke, den står til at redde.
      Frøformerer de ikke primært? Det troede jeg, men det ved du nok bedre.
      Jo tak – og i lige måde. Lisbeth

      Svar
      • Jo var det en gængs Pinus parviflora så ville det normale og prisbillige være at få den fra frø. Din er jo dog en kultivar med dværgform, og der var oprindeligt sikkert kun et eksemplar – og den er slet ikke frøsikker. Dens egne frølinger ville sikkert være helt normale.

        Svar
        • Tak Karsten, det lyder logisk 🙂 Og så er det bare ævlit, at den ikke ved, at den ikke længere er en sidegren :-))))

          Svar
  4. Lige en kommentar til podede nåletræer.Da der kun er et topskud på modertræet, bliver der kun et opret træ.Man kniber ofte topskuddet på modertræet,så det sætter flere toppe, men det er ikke altid skuddet husker det efter podningen, så derfor vokser de meget forskelligt.Dit træ vokser som en frøplante,så måske er podeskuddet visnet uden man har opdaget det. Sidder der kogler på dit træ nu?Så vil jeg gerne købe nogle, så jeg kan så nogle til at pode på om et par år eller tre.
    Hilsen
    Anne Marie

    Svar
    • Hej Anne Marie
      Det var en spændende forklaring 🙂
      Jeg er sikker på, at der er kogler – og ellers kommer der, for jeg ved ikke om der er frø i nu.
      Du skal da ikke købe – jeg sender til dig. Det vender jeg tilbage til i en mail 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Det er en sjov historie – men jeg er med på at det er knapt så sjovt for jer at leve med den skæve fyr 🙂 Heroppe i Hornbæk, i haven bag et sommerhus ud til stranden, har de nogle fyrretræer, der er klippet, så de har en relativt høj stamme, som bærer nogle store bløde puder i stedet for strittende grene. Jeg er ellers ikke så meget for formklippede træer, men de er SÅ PÆNE! Jeg ved ikke, om du forstår min beskrivelse, og du vil måske heller ikke bryde dig om udtrykket, men hvis I kan lide det, kan I jo prøve at klippe fyrren i pudefacon (forudsat at der ikke bare kommer én stor pude, som vælter 🙂 )
    Kh Nana

    Svar
    • Kære Nana
      Jeg tror lige præcis, jeg ved, hvad du mener. Og det er den rigtig god og smuk ide. Jeg forestiller mig hele tiden sådan en flot naturlig fyr med åben krone, som ikke vil lykkes, men hvis jeg kan begynde at tænke på den anden form for krone, så er det bestemt en god mulighed. Den vil jeg drømme om i nat. Tak 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Hvis det var mit træ, ville jeg forlængst have gjort kort proces. Jeg er spændt på at høre, hvilken beslutning, du tager. Kan du ikke så nogle af frøene?

    Hilsen Elna

    Svar
  7. Min mor siger altid, at naturen bare er ude på at slå os ihjel. Og det har hun ret i. Det er en evig kamp – og når man så vil passe naturen til jeres lille haverum, bliver det en endnu hårdere kamp. Tænk, at den skæve fyr slet ikke ved, hvem han er oppe imod 🙂
    Nanas ide lyder rigtig god, synes jeg – men du må jo vurdere, om det kan lade sig gøre og blive pænt. En ting er billederne i hovedet, noget helt andet er den skinbarlige virkelighed.
    Kh, Karen

    Svar
    • Hun har ret, din mor. Og det, der ikke slår os ihjel, bliver vi stærkere af. Siges det! 🙂 Så må vi se, om det er fyrren eller mig, der overlever kampen ;-)))))
      Jeg er bestemt ikke afvisende over for Nanas ide. Jeg skal bare vænne mig til tanken. Inkl. tanken om, at den så skal studses hvert år for at beholde sin ny facon.
      Og så vil jeg da også lige huske, at det er sjovt at have have, og at en skæv fyr jo ikke er et for alvor livstruende problem.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Hvad med at forære træet til Jonna, når det nu så gerne vil den vej? Jeg husker udmærket Carinas indlæg, som fik mig til at tjekke vores Chief Joseph, og den er heldigvis en fin og forholdsvis regelmæssig plante. Vi har en lille skævert af en penselfyr (Shikoku); men den bliver generelt beskrevet som af uregelmæssig vækst og velegnet som bonsai samt særdeles langsomtvoksende, så det er helt fint; men den skal heller ikke have en central placering ligesom jeres. Mit gæt er, at du er i fuld gang med at finde den perfekte afløser 🙂

    Svar
    • Ja, den kan da bare smutte, kan den.
      Tænke tænke… Faktisk kunne jeg lade den trække derover. Og når den en dag er ved at tippe af overvægt, så kan den få en stolpe til støtte, som man gør med gamle æbletræer. Det ville måske være det allernemmeste med sådan en asymmetrisk fyr.
      Penselfyr er vist generelt uregelmæssige, så det er nok ok med din. Alt med måde.
      Men ja, jeg var i fuld gang i morges med at finde en ny, men som jeg skrev til Elna, så faldt jeg over nogle billeder, hvor sorten ærligt talt så lige så skæv ud som min. Virkeligt spøjst.
      Nu sidder jeg seriøst og overvejer Nanas klippede model eller ovenstående, hvor den får lov at vokse over til Jonna og ende med at lave en portal. Hvor er det godt jeg har alle jer til at komme med input… alt genererer nye tanker.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Sjov historie 🙂 ja naturen er ikke sådan at styre. Min skovmand siger, at den forklaring du har fundet, lyder meget rigtig.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Ja, vi har kun det sjov, vi selv finder på, og selv om det er træls, er det også morsomt, når naturen gør, som den vil 🙂
      Hils skovmanden og sig tak for opbakning 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Kære Lisbeth
    Du kan jo blot grave den op og plante den i vores skov. Der får den lov til at være normal eller unormal alt efter hvilket humør den er i, når den selv (og lyset) får lov at bestemme. Vi har plads i en udtyndet tidligere skov. Måske den får det godt. Så kan du komme på besøg og holde øje med dens udvikling.
    Jeg kender dig så godt, så jeg ved, du i den sidste ende kommer med den rette løsning. Held og lykke.
    Kærlig hilsen Birthe

    Svar
    • Kære Birthe
      Den kunne i hvert fald på god plads hos jer. Og så kunne vi sidde under den skæve krone og få en lille hjemmelavet lemoncello 🙂
      Den er jo nu nok for stor til opgravning, så den må nøjes med at kigge langt efter Jonna.
      Jeg pønser på en løsning. Tak for tilliden ;-)))
      Kh Lisbeth

      Svar
  11. Sikke dog en irriterende og skæv fyr! Jeg synes at Maries forslag om at forære den til Jonna er super 🙂 Bortset fra det synes jeg at det er utroligt så mange anstrengelser du har gjort dig for at få den fyr til at opføre sig som du vil, selv ville jeg have opgivet og ladet den vokse som den nu ville, men det er ikke en option kan jeg forstå :o)

    Svar
    • Ja, jeg ved nu ikke hvad Jonna vil sige til at få en ny fyr 😉
      Jeg opdagede det for sent, fordi jeg klippede sidegrenene af,fordi vi skulle kunne gå forbi på stien, og fordi den skulle stammes op. Men jeg burde måske have reageret, da toppen blev ved med at dreje. Hvis nogen for otte år siden havde fortalt mig, at det kunne være en sidegren med et permanent problem så havde jeg måske fældet den, men jeg var slet ikke sporet ind på sådan en tankegang. Jeg var sikker på, at det ville normaliseres.
      Det er simpelt hen så træls at skulle fælde, når den endelig efter 12 år er blevet så stor, at den danner krone over vores hoveder. Det har jo været drømmen alle årene.
      Jeg er vældigt spændt på, hvad jeg mon beslutter ;-))))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar