Min mistelten

Min mistelten

Min mistelten (Viscum album) er blevet stor og har fået sidegrene. Jeg har selv sået den. På en helt forkert måde, har jeg senere fundet ud af, men her er alligevel historien. Den mere korrekte metode får du til sidst.

Det begyndte i december 2011, hvor jeg købte nogle grene med bær på. Det var på et julemarked, hvor en eller anden glad haveentusiast havde klippet grene af hjemme i sin egen have. Hun havde lagt små grenstumper med hvide misteltenbær i diverse syltetøjsglas. Og sat små hvide klistermærkater på. Hvad glassene kostede, husker jeg ikke, men jeg blev naturligvis fristet. Og det var den første fejl, for det kan man angiveligt ikke – altså tage bær i december. De er ikke modne endnu.

Syltetøjsglasset opbevarede jeg derefter i køleskabet til marts (der sammen med april og maj skulle være gode såmåneder). Og det var så fejl nummer to, for man kan ikke gemme bærrene.

Mistelten er sået
30. marts 2012

Da vi kom til slutningen af marts gned jeg bærrene ud i mit æbletræ. Og det var så fejl nummer toenhalv for bærrene skal gnides ud på samme sort, som de kommer fra, og det anede jeg jo ikke, hvad var.

Nogle af bærrene gned jeg ud i grenvinkler, så frøene ikke så nemt blev skyllet væk af regn – hvilket var det eneste korrekte, jeg gjorde. Andre bær gned jeg ud på glatte grene.

Og så startede jeg ellers en næsten daglig inspektion af træet. Efter et par uger kunne jeg selvfølgelig ikke huske, hvor alle bærrene var gnedet ud, så jeg har godt nok aldrig studeret så mange æblegrene så intenst.

Spire på mistelten
3. juni 2012

I løbet af 2012 kom der en lille bitte grøn spire ved det ene frø. Og det var altså fra et af de frø, der ikke var sat i en grenvinkel…! Misteltenen kan åbenbart heller ikke selv finde ud af, hvad der er korrekt.

Næste år var spiren væk, og så der skete ikke mere.
Øv!

Mistelten i æbletræ
16. marts 2016

Efter ærgrelsen over den forsvundne mistelten var min begejstring særligt stor, da jeg fire år senere opdagede en lille misteltenplante et helt andet sted end spiren (og stadig ikke i en grenvinkel…!).

Hvordan dén plante har gemt sig for mit blik, forstår jeg ikke – bortset fra, at fordi den kom et helt andet sted end spiren, så har jeg ikke rigtig tjekket dér, og om sommeren ses misteltenens blade ikke for æbletræets blade. Men alligevel…!

Mistelten
2. januar 2017

Året efter havde den nyfundne mistelten fået endnu et bladpar.

Mistelten, plante
13. januar 2018

I år er min mistelten blevet en ’stor’ og etableret plante med sidegrene.

En mistelten kan blive 1 meter bred, så der er lang vej endnu, men jeg føler mig overbevist om, at den nok skal klare sig. Selvom jeg gjorde det hele forkert.

FAKTA OM MISTELTEN – opdateret den 24. jan.

Mistelten, Viscum album, er en stedsegrøn plante, der vokser i andre træer. Den kaldes en halvsnylter, da den sender den sine rødder ind i værtsplanten, hvor den stjæler vand og næringsstoffer – uden at det dog går ud over værtsplanten. 
De kendteste værtsplanter er æble, tjørn og ask. Tilføjelse den 24. jan.: Anne Marie fra Lønbæk Planteskole fortæller at det er alle træer i rosenfamilien og nævner også pil. Jeg har tjekket, at træer i rosenfamilien er: Hæg, Kirsebær, Mirabel, Røn, Slåen, Tjørn, æble.
Vækstform: Det første år efter såning kommer der kun en lille spire. Senere kommer de læderagtige aflange blade, der sidder parvis.
Mistelten forgrener sig også parvis og kan blive til en hel fuglerede, når den bliver gammel. Planten kan blive næsten en meter bred.
Formering: Frøene skal helst sås på samme type værtsplante, som den kommer fra. Tilføjelse den 24. jan.: Bemærk ordet ‘helst’, for i hvert fald Lisbeth fra Høneballehaven og Margit fra Bruuns Have har haft succes med frø fra andre træer, der slog an på hhv. tjørn og æbletræer, selv om de kom fra hhv. æbler og popler.
Frøene skal være helt friske og derfor skal de høstes lige før de skal sås.
Af flere grunde er det derfor bedst at få bærrene direkte fra en anden haveejer, som man kender.
Bærrene skal gnides ud på friske og saftspændte grene, gerne i grenvinkler. De spirer ikke ret villigt, så det er en fordel af så mange frø for at få et godt resultat.
Da der findes både han- og hunplanter, er det også derfor en fordel at så mange frø, hvis man gerne vil have bær.
OBS Mistelten vokser vildt i Danmark, hvor den er sjælden og fredet, så du må IKKE tage bær i naturen. Dem skal fuglene have chance for at sprede, så misteltenen bevares. Det gælder i øvrigt i hele Skandinavien.

Jeg ved hverken, om jeg har en han eller en hun, eller om der findes andre mistelten i nærheden, så jeg kan desværre ikke være sikker på at få bær. Jeg må prøve at finde en haveejer med en mistelten, så jeg kan så nogle flere frø og forhåbentligt få både hanner og hunner og bær.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

40 kommentarer til “Min mistelten”

  1. Kære Lisbeth.
    Imponerende historie: Naturen er forunderlig, heldigvis.
    Spændende at følge udviklingen.
    Kh Lis

    • Kære Lis
      Ja det er ikke altid man kan følge med naturen – den har sine egne veje. Heldigvis, som du skriver. Tænk, hvis vi skulle blive enige…
      Kærlig hilsen Lisbeth

  2. Spændende historie, naturen ved heldigvis ikke altid selv, hvad der er rigtig og forkert.
    Der hvor vi boede før havde jeg fået gang i en på et lille æbletræ og tror du så ikke æbletræet bare gik ud… det var altså ikke det der var meningen.

    • Kære Rita
      Nej, hvor var det ærgerligt, at træet gik ud. Jeg ville da blive helt knust, hvis min lille mistelten skulle dø på dén bekostning. Har du mon fået en ny?
      Mange hilsener, Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Jeg sidder her og morer mig lidt, jeg har gjort utallige forsøg ligesom dine. Helt friske bær sendt fra Anne Marie Lønbæk Planteskole er blevet gnedet ud på alle mulige frugttræer og selvfølgelig i grenvinklerne. Kom der noget ud af det, nej ikke at jeg har set i hvert fald, jeg er holdt op med at kigge efter.
    En dag da jeg gik rundt i min lille skov, så jeg en underlig spire, og ja det var sørme en mistelten, den er ikke stor endnu, men her kommer så overraskelsen, den sidder på en hvidtjørn, ja naturen er forunderlig 🙂
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Det er da godt nok sært, noget af det vi udsættes for 😉 Det er godt, vi ikke skal forstå det hele for at have en have. Forhåbentlig trives din mistelten på hvidtjørnen.
      Kh Lisbeth

  4. Din beretning bekræfter mig i, at såning af mistelten er en af de opgaver, der virkelig kræver stor tålmodighed fra såkvindens side. Og nu skal du oven i købet ud at finde hanner og hunner. Det er da herligt tidsfordriv.

    • Hej Marie
      Tålmodighed er ikke min stærkeste side, og jeg skal jo nok have held med mange frø og have mange mistelten’er for at være sikker på, at der er én af hver. Og hvad nu hvis de ikke kan lide hinanden? Måske jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke får mistelten-børnebørn. Jeg ved da forresten heller ikke, om en mistelten på et æble kan forenes med en mistelten på en tjørn (hvis der skulle være sådan en i nabolaget). Jeg må spørge mig for 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

  5. Nu måtte jeg lige ud og tjekke mit eget æbletræ, hvor jeg også har gjort alt det forkerte for at få gang i misteltenen – for tænk hvis jeg var lige så heldig som dig! Men ak, ikke den mindste spire! Din er fin, den må jo have det som humlebien, som ikke ved den kan flyve…

    • Ti-hi – ja den har det som humlebien 🙂
      Ærgerligt, at din mistelten ikke har slået an. Måske der sidder en lille en, et sted hvor du ikke kigger.

  6. Det borde ju ändå vara lättare hos dig i Danmark, ni har ju så fantastiskt mycket mistel där. Här är den ännu svårare att etablera. Spännande resa ni gjort du och bären.

    Ha det gott! Carina

    • Kære Carina
      Jeg var slet ikke klar over, at vi har meget mistelten i Danmark i forhold til jer. Måske det er temperaturen, der er afgørende, og så er der jo ikke meget at gøre nordpå. Ja, det var spændende indtil nu. Jeg håber, at den nu er godt etableret og blot vil vokse fra nu af.
      Mange hilsener, Lisbeth

  7. Hvor er det dejligt at din mistelten har udvist så megen livskraft. Naturen er en stærk én 🙂 Og hvor kunne jeg godt tænke mig en mistelten. Jeg har kun prøvet at “så” mistelten en enkelt gang, og her trodsede naturen ikke alle mine fejl … Jeg må prøve igen! Og så venter jeg spændt på at følge din mistelten 🙂
    Kh Nana

    • Kære Nana
      Ja, livskraft kan udrette meget. Og det er nok det, der både får mistelten gennem en helt forkert behandling, så den alligevel skyder, og os andre gennem svære tider, så vi alligevel kommer ud på den anden side og smiler 🙂
      Jeg satser på, at min mistelten nu er kommet igennem og vil vokse sig stor og stærk.
      Kh Lisbeth

  8. Mistelten fra æbletræ kan fint gro på andre træer i rosenfamilien, så tjørn er fint. Her er flere spiret på røn og en har fundet sig til rette på en pil, men det ser ud til at pilen er ved at dø. Vi har så mange planter med bær nu, at fuglene (Misteldroslen og Munken) tørrer frøet af på alt muligt: bambusstokke,sprinklere,kosteskafter og planteskilte, hvor de naturligvis ikke kan gro.
    Hilsen og fortsat held og lykke
    Anne Marie

    • Kære Anne Marie
      Hvor er du heldig – eller dygtig 🙂 – at du har så mange bær, at de spredes så flittigt. Mon det passer, det jeg har læst om, at frøene kun vil slå an, hvis de kommer fra samme værtsplante – altså at frøet kun kan spire på æble, hvis det kommer fra æble.
      Tak skal du have.
      Mange hilsener, Lisbeth

  9. Hej Lisbeth

    Morsom historie!
    Og måske er det ikke engang dig selv der har “sået” den plante der har klaret det – måske er det en fugl?
    Men uanset hvad, så er det imponerende, og morsomt!

    Ha en dejlig aften

    • Hej Karsten
      Jeg tænkte også den kætterske tanke, at det kunne være en fugl, og det KAN det jo også, men at den så ligge skulle have lagt frøet i netop det træ, jeg også såede frø i ……? Næh, jeg vælger at tage æren 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

  10. Hej Lisbeth

    Sikke en hyggelig historie! Jeg er vældig imponeret over så godt du har fået det dokumenteret. Måske jeg skulle se om der er nogen i Aalborg eller omegn der har modne bær de vil af med til marts-april? Jeg har i hvert fald masser af frugttræer og tjørn som jeg kunne forsøge mig med som værter. Din fortælling giver i hvert fald lyst og mod på at forsøge.

    Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde har kommenteret på din blog. Men jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at rose den. Det er ikke altid at indlæggene lige er om mit yndlingsemne. Men du skriver så skønt, levende og ind i mellem lidt skævt/pudsigt, at det simpelthen er en fornøjelse at lade sig underholde. Så alt bliver læst!

    Senest har jeg læst dit indlæg om stedsegrønne flere gange (fedt emne og lækker behandling af det). Da jeg kiggede tilbage efter flere plantebeskrivelser faldt jeg over snapsene. Kom så lige i tanke om at jeg da har massevis af vilde brombær i fryseren. Mon ikke de kunne blive til en god gang brombærlikør, der lige passer med at blive færdig når vi kommer til den varme og solrige sommer der bliver i år? (Som vi i hvert fald helt sikkert har fortjent efter sidste år). Dine indlæg inspirerer :-).

    Mvh.

    Gitte

    • Kære Gitte
      Tusind tak for de pæne ord, jeg bliver helt genertflov, men også varm og glad for, at du læser med og lader dig underholde og inspirere 🙂
      Du må rundt på villavejene og spotte efter mistelten – eller måske snarere gamle landbohaver…? Det er i hvert fald morsomt, når det lykkes, og mistelten er bestemt en meget spektakulær plante i vintertiden.
      Du kan sagtens bruge frosne brombær, men du skal lade dem tø i vodkaen. Og måske servere dem til Sankt Hans, når solen har bagt ned hele dagen, og du sidder med en lækker dessert ude i den lyse aften og venter på bålet. (Hold da op, hvor er der længe til den slags.)
      Mange hilsener, Lisbeth

  11. Hej Lisbeth, jeg tog bær med hjem fra Frankrig et år og smurte dem ud på flere forskellige træer, netop i en grenfuge på et æbletræ. Glemte så alt om det i nogle år og opdagede så for ca 4-5 år siden at en lille togrenede mistelten var vokset frem. Den er nu pæn stor, men jeg mangler også det modsatte køn, da jeg ingen bær har. Mine bær kom ikke fra et æbletræ, men formentlig fra en af de rigtige mange popler de har i Frankrig med mistelten. Så hvad der er rigtigt eller forkert, tjah..men sjovt er det da, kh Margit

    • Kære Margit
      Hvor er det godt at høre, at din æblemistelten trives trods en poppelmor, og det tyder på, at man godt kan krydse mellem værtstræer, hvilket unægteligt gør det noget lettere at finde bær. Man skal ikke tro alt man læser, så jeg retter det i min tekst.
      Kh Lisbeth

  12. Jeg har d.d. opdateret den grønne faktaboks om mistelten. Det ser ud til, at man ikke behøver at sætte frø på samme værtsplante, som den kommer fra. Altså at frø fra en æblemistelten godt kan gro på en tjørn.
    Jeg har også opdateret de træer, som mistelten kan vokse på. Det gør det lidt lettere – hvis man ellers kan finde bærrene.
    Mange hilsener Lisbeth

  13. Hej Lisbeth
    Som hovedregel siger man at værtsplanten skal være i samme familie, men naturen hører ikke altid efter og slet ikke fuglene. De sætter dem på alt muligt. Jeg havde fået så mange frø, at jeg såede dem på alt muligt, så nu må jeg beskære dem, så de ikke tager magten fra værtstræet.
    Skal du bruge flere bær, kan du maile adresse og portokode, så sender jeg nogle i først i marts.
    Hilsen Anne Marie
    info@loenbaek.dk

    • Kære Anne Marie
      Hvor er det skønt, at der er noget, vi ikke magter at blande os i, så naturen kan få lov at gøre som den vil.
      Jeg sender dig en mail – tusind tak for tilbuddet.
      Mange hilsener, Lisbeth

  14. Hi hi naturen er lunefuld 🙂

    Sikken en sjov historie, og den endte jo heldigvis godt.

    Mistelten er en ‘sjov størrelse’. Pøj pøj med den videre vækst af planten. Hvem ved om du næste gang omkring juletid kan plukke en gren ind <3

    Kh Kira

    • Ja, det kunne virkelig være sejt at hente sin egen mistelten i haven. Mon jeg nænner det allerede til næste jul???
      Kh Lisbeth

  15. Kære Lisbeth
    Hvor kan jeg være enig med alle de dejlige kommentarer til dig og om din skrivekunst. Jeg er også stor beundrer – elsker din direkte facon – snørklede tankegang til tider, opklarende, uddybende, omsorgsfuld, kærlig over for emnerne. Herligt at følge med.
    Vi har nogle musikalske venner, som du ved, som også er meget haveinteresserede. De har flere træer med mistelten, måske I skal bringes sammen.
    Jeg fik nogle bær af vores fælles veninde, Birthe på vejen, og smurte dem på æbletræet – mange steder – måske jeg skulle se efter igen, om der er nogen spor – det ville jo være en god ide, nu der ikke er så mange blade på – ja faktisk ingen blade – så må jeg kikke!
    Igen inspirerende samvær i går. Herligt.
    KH Birthe

    • Kære Birthe
      Tak skal du have – det er virkelig sødt sagt, og jeg er glad, hvis jeg kan underholde og inspirere 🙂
      Det kan være, jeg skal prøve med nogle vennebær fra dig 😉 Jeg får også nogle af Anne Marie, men hvem ved, hvad der slår bedst an? Måske den ene slags er bedre i min have end en anden. Det er åbenbart noget lunefuldt noget.
      Du må ud og kigge – det kunne være sjovt, hvis der var en lille plante på vej hos dig.
      Kh Lisbeth

  16. Når man gør det helt forkert, går det tit rigtig godt 🙂 Det har jeg oplevet gang på gang. Da vi var på ferie i Frankrig for nogle år siden, gik vi langs en flod ind til byen Tournus, og der hang der gigantiske klumper af mistelten i træerne langs floden. Flot syn.
    Kh, Karen

    • Ja, man kommer til at tænke på, at heldet vist følger den tossede 🙂
      Det har været et flot syn langs floden, kan jeg sagtens forestille mig, hvor man har kunnet få det lange kik.
      Jeg er spændt på, om min vil trives, og hvor stor den kan blive. Vi får se 🙂
      Kh Lisbeth

  17. Hej Lisbeth
    Spændende med Misteltenen som jo er så ganske smuk. Jeg har forsøgt mig og uden held, men i vores kolonihave har vi en gammel (sur) dame der kan få alting til at gro og hun havde en KÆMPE mistelten på sit lille æbletræ. Desværre så gik hendes træ også ud.
    Nå men da jeg så skulle forsøge mig , læste jeg en masse om det der med at skal så mistelten. Blandt andet læste jeg mig frem til at der ikke må gå længere fra den tid bæret bliver plukket til det bliver sat på træet, end det tager et bær at komme gennem en fugl. Om det holder ved jeg nu ikke.
    Men en ting er sikkert, jeg har ikke nogen små spirer. Meeen man kan jo snyde lidt, man kan nemlig købe et æbletræ hvor der er podet Mistelten på :o))) og det er med i mine overvejelser.
    Masser af hilsner fra Linda

    • Kære Linda
      Sjov tommelfingerregel – det skal nok have noget på sig, at frøet skal sås hurtigt. Det vidste mit frø bare ikke 🙂
      Jeg har godt set træerne MED mistelten, og det er bestemt en smart ide – alle kneb gælder. Vi er jo også nogle, der ikke sår alt selv. Det er ikke snyd, så køøøøb det… 😉 (de er desværre dyre, og det forstår man jo godt, når man har prøvet bøvlet)
      Mange hilsener, Lisbeth

  18. Haha….ja, naturen får ikke altid læst vores manualer. Men hvor dejligt at det lykkedes og jeg kan til fulde, følge din begejstring. Jeg havde det på nøjagtig samme måde. Lige før der blev lavet en lille sejrsdans ved træet. Det med bærene havde jeg ikke selv overvejet. Tog det lidt som en selvfølge at de også kom…. men pyt….må vi undvære bær, så går det også. Busken er sjov. Tillykke med den.

    • Tak, Jette
      Jeg var heller ikke klar over det med bærrene, men nu må vi se. Måske planterne ikke ved det. Og måske vi kan danse en dans mere, når de kommer.
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv et svar til Lisbeth Rosdahl Annuller svar