Min levende have – uden dræbersnegle

Min have er ikke en 1:1 kopi af naturen, og det skal den heller ikke være. Her er masser af forædlede planter, store, døde flader med terrassefliser o.l, og dermed er det ikke et ‘naturligt’ økosystem eller noget, der ligner. Men når det er sagt, vil jeg gerne gøre mit til at skabe mangfoldighed og gode vilkår for levende væsner.

Solsort i Byhaven i Ebeltoft.

Dagens indlæg er nummer to i et tema om ‘Den levende have’, og temaet er det næstsidste i min lange vinterføljeton om ‘fremtidens haver’. Du kan læse, hvad der kickstartede mine fremtidsgætterier i det første indlæg.
Alle temaerne med tilhørende indlæg er:

  1. Afdæmpede farver og ingen duft. Pointen er, at vi formentlig går mod det naturlige med mere grønt og afdæmpede blomster i en søgen efter færre indtryk. Dér er min have allerede, men jeg tror ikke på, at vi får lyst til at fravælge duft.
  2. Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt. Her jeg vover en påstand om, at  fremtidens haver bliver mindre, og jeg forklarer, hvorfor jeg har valgt at koncentrere mig om frugt i min lille have, og hvad jeg konkret dyrker.
  3. Luk støjen ude. Jeg tror, som Louise, at vi vil få mere støj i vores omgivelser med tiltagende lyst/behov for at lukke den ude. Vi får se om 20 år.
  4. Plads til hvile. Fremtidsgættet er, at havernes design skal give os mulighed for at sidde og slappe af. Det tror jeg på.
  5. Den levende have. Der er det aktuelle tema. Mit gæt er, at fremtidens haveejere vil fokusere på liv uden giftstoffer.
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen. Sidste tema – og så er det ved at være forår i nutiden.

Så vidt muligt…

I sidste uge fortalte jeg, at mangfoldighed – for mig – ikke kun handler om at indrette og beplante haven, så den tiltrækker liv. For mig handler det også om at undgå at slå det liv, der allerede er, ihjel med gift, typisk insekter.

Det undgår jeg så. Altså at slå nogen ihjel.
Så vidt det er muligt.

Ja, du læste rigtigt: “Så vidt det er muligt” og ikke “for enhver pris”.
For jeg kan lige så godt indrømme, at der er et par undtagelser med hensyn til gift her i haven.

Myrer

Først og fremmest gælder undtagelsen myrer i tuer samt på gårdspladsen, hvorfra de angriber huset. Dér sætter jeg for alvor grænsen.
Jeg – har – ikke – vild – natur – inde – i – mit – hus…!!!
Basta!

Jeg vander myrerne, når de ses langs husmuren og i fliserne, og giften bærer de så selv ned i boet.

Opstammet Kirsebærlaurbær på gårdspladsen i Byhaven i Ebeltoft

Kaffegrums, kanel og kogende vand kunne jeg til nød overtales til at bruge i havens bede, men ikke på terrassen langs huset. Dér bor jeg!

Hvis myremidlet en dag bliver forbudt, vil jeg ikke gå på barrikaderne, for så er der nok en god grund, og mine bedsteforældre klarede sig uden osv. osv. Men indtil da…

Dræbersnegle, adrr!

En anden undtagelse i mit antigiftregime har hidtil været sneglegift med ferrifosfat, men jeg synes i tiltagende grad, at brugen af sneglegift udgør et ægte dilemma.

På den ene side set er den iberiske skovsnegl, som vi kalder dræbersnegl, helt utroligt ulækker og sulten, og umulig at holde af. Den er desuden indslæbt og invasiv og har ingen naturlige fjender her i Danmark – den gør derimod livet surt for de herboende danske snegle, som jeg absolut ikke har noget imod, da de er med til at omsætte visne plantedele.
Den invasive fremtoning taler klokkeklart for bekæmpelse, og har man først en gang set, hvor mange af de små bæster, der kan være på én kvadratmeter græsplæne (lige op af en stor, naturlig eng, som jeg har set det), så må man enten asfaltere haven eller bruge gift. For hvem kan bruge tre timer hver aften (resten af livet) på at klippe et par tusind dræbersnegle over?

På den anden side set, så er gift noget usundt skidt. Det er jo derfor det virker. Og når det gælder sneglegift, så ryger vores naturlige snegle jo med i købet, ligesom der er flere og flere, der dokumenterer, at pindsvin dør af at spise snegle, der har spist gift. Og da pindsvin er gode dyr i haven (og naturen) og absolut søde at betragte og i voldsom tilbagegang, så er det unægtelig en kedelig bivirkning. Det er i det hele taget noget skidt, hvis der dør andet, end det man sigter på. Hvem bryder sig om det?

Jeg ved ikke, hvad der er det klogeste på hverken kort eller langt sigt.

Den officielle holdning

Miljøstyrelsen skriver på deres hjemmeside at:
“Dræbersnegl anses for at være en invasiv art som ønskes bekæmpet eller holdt nede for at værne om den biologiske mangfoldighed.”
Og de skriver at:
“Problemet med dræbersnegle er todelt. Mange haveejere rundt om i landet har stiftet bekendtskab med det ene problem – at masseforekomster af dræbersnegle kan rasere både køkkenhave og prydplanter fuldstændig. Det andet problem er, at de også har potentiale til at forrykke balancen i vore økosystemer blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl (Arion ater).”
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man også læse om bekæmpelse, og enhver må vist træffe sine egne valg, som de bedst kan.

Dræbersnegle – nej tak!

Mit valg, når det gælder dræbersnegle, er, at jeg primært vil forebygge ved simpelthen at undgå planter, som sneglene spiser.

Trods denne plan om ikke at plante snegleguf har jeg en Russisk kulsukker (Symphytum x uplandicum ‘Axminster Gold’) (foto herunder) og en gulrandet hosta (‘Aureomarginata’), fordi bladene er så flotte, at jeg ikke kunne dy mig.

Russisk kulsukker (Symphytum x uplandicum 'Axminster Gold')

Begge planter ser desværre ud til at ligge på top to over dræbersnegles yndlingsmad, og planterne får derfor et drys sneglegift i ny og næ.
Vi har heldigvis ikke mange dræbersnegle her i byen, hvilket er godt, for jeg simpelthen hader dem.

Min sneglehave

Mit hadske forhold til dræbersnegle begyndte i min forrige have i begyndelsen af nullerne. (Beklager det uskarpe foto.)

Haven, som for en stor del var indrettet med et pænt stort vandhul og tilplantet som en eng, var lettere overrendt af dræbersnegle.

Invasionen skyldtes for det første en fejl fra min side, fordi det var dumt at indrette sin have som sneglerestaurant med med eng og vand, men jeg havde ikke oplevet sneglene i mine tidligere haver, kun hørt om den, så problemet var simpelt hen ikke i mine tanker, og som det så ofte er, skal man åbenbart opleve noget med egne øjne, før man tror på advarslerne.

Invasionen i vores have blev ikke bedre af, at grunden lå i anden husrække 100 meter fra en søbred.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der var den største årsag, og jeg ved godt, at mange har det meget værre, men i et par år gik vi hver aften rundt med lommelygter og samlede rundt regnet 100 snegle sammen i skumringen i stedet for at sidde og nyde sommernatten og udsigten over haven og søen.
Jeg hadede det 101% og var villig til at flytte i lejlighed med altan. Uf!

Min byhave

Heldigvis flyttede vi totalt impulsagtigt fra nordsjælland til Ebeltoft, fordi vi pludseligt så et sødt bindingsværkshus til salg midt i byens brostensgader med stokroser og alt, hvad den kan trække af charme.

Min førsteprioritet i den nye (nuværende) have var ubetinget, at jeg kun ville plante noget, der ikke tiltrak dræbersnegle.
Det løfte har jeg holdt med undtagelse af de to førnævnte planter, der sikkert også bliver udfaset en dag.
Dælme om jeg vil bruge mit liv på den slags ærgrelser og ulækre havearbejde, hvis det kan undgås. Uf!
Her skal være smukt og nemt, og hvis jeg en dag kommer til at plante noget, der viser sig at være snegleguf, ryger det nok ud igen.

Planter uden dræbersnegle

Beslutningen om ikke at plante snegleguf har naturligvis medført, at jeg har måttet kigge langt efter nogle af mine yndlingsplanter. Jeg ville for eksempel forfærdeligt gerne have en hel masse hostaer i min ‘skov’, men det er udelukket. Det samme gælder fx dahliaer.
Til gengæld har jeg fundet mange skønne planter, der sagtens modstår sneglene. Egentlig synes jeg, at det er de fleste planter, der klarer sig fint, så dem planter jeg.

Da vi anlagde haven plantede jeg bl.a. en del bonderoser og silkepæoner, som sneglene ikke rører.
Af andre årsager har jeg fjernet dem igen, men altså ikke på grund af sneglene.
Jeg havde bl.a. en ‘Anomala’ der har sådan et pænt naturligt udseende.

Paeonia 'Anomala'

Måske jeg stadig har den. Den blev sat i en potte forrige år, fordi den stod i vejen for noget andet. Sidste år havde den blade, og om et par måneder vil det vise sig, om den stadig lever. Jeg må finde et ordentligt sted til den.
Da jeg købte den for mange år siden stod der ‘Anemoniflora’ på etiketten, men efter at have set billeder på Maries blog Hortofilia ved jeg nu, at det er en ‘Anomala’. Jeg kan ellers bedre lide navnet ‘Anemoniflora’, men der må være orden i sagerne…

Blomstrende buske x 10

I min tidligere sneglehave ved søen bemærkede jeg, at dræbersneglene aldrig klatrede op i buskene. Den lærdom tog jeg med mig, og mine absolutte yndlingsplanter i vores nuværende have er halvbuske og buske, der findes i alle størrelser med og uden blomster, både løvfældende og stedsegrønne.
Mange tænker måske, at buske er alt for store til en lille have, men det kan sagtens lade sig gøre, da der efterhånden findes mange lave buske /dværgsorter helt ned til en halv meters penge.
Det er ikke, fordi jeg ikke vil have stauder, men jeg synes, buskene er sådan en godt skelet for stauderne, som jeg i stedet bruger til at tilføre noget ekstra wow-faktor hist og her.

I det følgende vil jeg vise ti af mine nuværende blomstrende buske.
De er alle sneglefrie – i hvert fald i min have skal jeg skynde mig at tilføje. Jeg vil ikke have klager.

April: Rhododendron ‘Pulap’

De fleste kender rododendron og azalea, men tænk også på dem som sneglefrie buske. De kan skabe blomstring over meget lang tid fra tidligt forår til sensommer uden sneglesmadder.
Min første rododendron blomstrer i april, hvilket passer mig godt, for det er der, jeg begynder at gå i haven igen. Den er lav og hedder ‘Pulap’.

Rhododendron 'Pulap'

Maj: Klokkebusk

Jeg har to sorter af dværgklokkebusk.
Weigela florida ‘Nana Purpurea’:

Klokkebusk Weigela florida 'Nana Purpurea'

Weigela florida ‘Verweig’:

Klokkebusk Weigela florida 'Verweig'

Bemærk bladene på begge buskene, for de giver gode oplevelser i bedene resten af året.
‘Nana purpurea’ har mørkegrønne blade med rødt skær.
‘Verweig’ har matgrønne blade med rosa-hvid kant.

Juni: Blærespirea

Min blærespirea (Physocarpus opulifolius ‘Tiny Wine’) har flotte mørke blade hele sæsonen.
Juniblomsterne er små fine kugler i den fineste lyserøde farve.

Blærespirea (Physocarpus opulifolius 'Tiny Wine')

Juni: Lille Stjernetop

Deutzia gracilis er en smuk lille udgave af den kendte Stjernetop. Den har en fin duft.

Lille Stjernetop (Deutzia gracilis)

Juni og juli: Trælupin

For to år siden fik jeg en hvid trælupin (Lupinus arboreus) af Lisbeth med bloggen Høneballehaven, og dens stedsegrønne blade ser ud til også at kunne modstå sneglene. Sidste år blomstrede den i juni, men jeg er ikke helt sikker, da jeg kun har haft den en sommer. Jeg har læst, at det er juni og juli.

Trælupin (Lupinus arboreus)

Juni, juli, august, september, oktober: Buskpotentil

Jeg nævner ofte buskpotentil (Potentilla fruticosa), fordi den har så mange gode egenskaber og meget lang blomstring, og da den også er snegleresistent, må den med igen.
Jeg har to orange nuancer, en lyserød og en hvid. Her er det den lyserøde med navnet ‘Blink Princess’

Buskpotentil (Potentilla fruticosa)

Juli: Hortensia ‘Twist-n-shout’

Hortensia er ikke oplagt i min have, der er knastør, fordi den ligger på en gammel standvold, men jeg har et par stykker, der gør det ret godt.

Min Hortensia Endless Summer ‘Twist-n-Shout’ har flade, enkle skærme, der ser naturlige ud. En stor fordel ved den er, at den ikke kun blomstrer på sidste års grene, som alle andre hortensiaer, men også på nye grene, så den kan tåle frost og beskæring.

Hortensia Endless Summer 'Twist-n-shout'

Planten lader til at overleve havens tørre forhold, men det skal siges, at jeg har sagt farvel til en del andre af samme slags, der ikke skulle nyde noget.

juli-august: Egebladet hortensia

Egebladet Hortensia (Hydrangea quercifolia) er langt mere tørketålende end de ‘normale’ sorter, og begge mine planter gror fantastisk.
Jeg har plantet dem på grund af bladene, men de store blomsterstande i august er sådan set imponerende. De kan sagtens blive 30 cm lange.

Egebladet Hortensia (Hydrangea quercifolia)

Jeg vinterdækker dem ikke, og kun en gang (i en pivkold vinter) frøs de ned til under sokkeholderne. De små skud i jordoverfladen foråret efter fandt sneglene, men det er den eneste gang, de har rørt den.

September og oktober: Buskvedbend

I september blomstrer buskpotentilerne stadig, men ellers er havens sidste blomstrende busk en Hedera Helix ‘Arborescens’, der får masser af kuglerunde, gullige blomsterstande.

Buskvedbend (Hedera Helix 'Arborescens')

Som jeg fortalte i sidste uge, tiltrækker busken i normale år mange insekter.
Blomsterne er gode i buketter, hvis man er til den slags. Det er jeg ikke, men lige netop disse plukker jeg af, fordi de er så enkle og grafiske.

Et af havens bede

Jeg synes, det fungerer rigtig godt med buske overalt i bedene.
På juli-billedet herunder står Klokkebusk ‘Verweig’ til venstre med de rosagrønne blade. Bagerst og øverst kan du ane de store klaser på Egebladet Hortensia, og til højre for den ses de flade, rosa skærme på ‘Twist-n-Shout’. Helt til højre ses de stedsegrønne blade på en buskvedbend.

Buskene er supperet med andre sneglefri planter, bl.a.: Cypresurt (Santolina Rosmarinifolia) med gule blomster forrest. Middelhavsprydløg (Allium sphaerocephalon), der har to kuglerunde, lilla blomsterhoveder helt foroven. De smalle blade i midten er Lampepudsergræs (Pennisetum alopecuroides ‘Hameln’), og hvis du ser rigtig godt efter, så er der nogle bittesmå bordeaux kugler i luften foran buskevedbend’en. Det er Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis).

Bedet er grønt og frodigt med rum for biodiversitet. Desuden er det pænt hele sæsonen, og skal ikke passes. Dét er lige mig.

Fremtidens haver med eller uden dræbersnegle

Som jeg skrev i sidste indlæg, så tror jeg, at fremtiden tilhører de haveejere, der dyrker giftfrit og satser på ‘den levende have’, men dilemmaet med den invasive dræbersnegl, der fortrænger vores naturlige snegle, hvis vi ikke bekæmper, er godt nok ikke let at løse.
Om der er andre end mig, der vil fokusere på dræbersneglefrie planter, er jeg ikke sikker på. Det er ellers let. Men hvad gør de kommende haveejere så…?
Jeg er som sagt totalt blank på udfaldet og dermed vældigt spændt på en dag at kunne se tilbage på 2020 og til den tid vide, hvordan det udviklede sig hen over tyverne og trediverne.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

34 kommentarer til “Min levende have – uden dræbersnegle”

  1. Jeg tror bestemt, at du har fat i noget, når du simpelt hen dyrker planter, som sneglene ikke bryder sig om. Jeg gik selv i den retning, da vi boede i et villakvarter i Lyngby, hvor snegleplagen var ekstrem. Jeg opgav georginer, hosta og phlox og satte i stedet buske. En anden løsning er moskusænder. Dem havde vi på Vadekærgård, og de elsker dræbersnegle. Løbeænder skulle have samme kvalitet. Men det kan godt ske, at de ville trampe lidt mange planter ned på jeres relativt lille område 🙂 Jeg er enig i, at man helst skal undgå gift. (Og myrerne er kun i huset i et par uger, så gror de vinger og flyver mod nye myreboliger 😉 )
    Kh Nana

    Svar
    • Hej Nana
      Ja, sneglefrie planter er i hvert fald en effektiv løsning.
      Og du har ret: Ænder i min lille have vil ikke være godt, men på en landejendom eller en større have, hvor der godt må trampes i bedene og ligge lidt andehømmere på græsset, skulle det være en smart løsning.
      Jeg synes, vi har myrer langs hele huset og inde i huset hele sommeren, hvis jeg ikke gør noget. Men jeg har selvfølgelig aldrig prøvet at lade stå til og se, om de forsvinder af sig selv. Det vil jeg nu osse være ked af. Det er SÅ træls at have dem på køkkenbordet.
      Det er måske især slemt, fordi vi har fliser langs alle tre længer.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Hej Lisbeth
    Jeg bruger heller ikke gift i haven, nå ja altså sneglegift bruger jeg også. Nogle somre er her forfærdeligt mange, andre somre er de gået deres vej, de fleste af dem. Men vi har mange somre gået rundt 2 mand hver aften og været killere. Vi samler ikke, det er uoverkommeligt. Vi har et tidseljern med langt skaft, som vi bruger og dræber med. Efter kort tid lader nye snegle sig lokke ud til de døde, så begynder vi forfra. Det er skam en “hyggelig” sommeraftenbeskæftigelse. Vi har det problem, at de kommer ind fra markerne, det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved, så vi må leve med dem.
    Mine blærespirea er meget høje, men måske er det en anden slags end din. Hederaen ser interessant ud, jeg vil gerne have noget sent blomstrende til bierne.
    Du har ret i, at sneglene hverken sidder på trælupinerne eller på rhododendron, det er en god ting.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Vi samlede i begyndelsen. I dag klipper jeg dem, når jeg ser dem.
      Måske man kan gøre det til en hyggelig aftenrunde. Det vil i hvert fald være et plus, hvis man er i stand til det. Og især for jer, der bor lige op til marker. Herfra kommer de vel i ret stort antal.
      Der er en del sorter inden for blærespirea. Jeg har også en, der bliver 1½ meter høj. Den har jeg i en krukke og eksperimenterer med at klippe den helt ned hvert forår, så det forhåbentlig kan blive en lille tæt busk en over sommeren. Vi får se, hvad det bliver til.
      Det er rigtig dejligt, at sneglene heller ikke går i trælupinen. Den venter jeg mig meget af 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Fordelen ved at bruge et tidseljern med skaft er, at jeg er fri for at bøje den gamle ryg 🙂 De er vist umulige at undgå her hos os, vi glæder os bare over, at der nogle år er færre end andre.
        Jeg så godt (bagefter) at din blærespirea hed Tiny. Jeg er spændt på at høre, om du kan få den anden tæt og pæn, vores bliver grimmer, når vi klipper toppen af dem.
        Du kan roligt vente dig meget af din trælupin, den er skøn både med blomster og fordi den er stedsegrøn, duften er bestemt heller ikke at foragte.

        Svar
        • Ja, jeg kan godt se, at det lange skaft er smart. Også uden en værkende ryg, er det godt træls at bukke sig ned så mange gange efter de små bæster.
          Uha, det lyde ikke godt, at din spiræa bliver grim ved studsning. Nu prøver jeg. Jeg barberer den helt ned.
          Jeg husker ikke at trælupinen duftede – jeg glæder mig til at kende den lidt bedre.

          Svar
  3. hej Lisbeth

    Noget tyder på at udviklingen er ved at overhale miljøstyrelsens ‘råd’ indenom.
    Vi så det allerede klart i 2017, dræbersneglene var mange, men forsvandt pludselig i det tidlige efterår, mens det endnu var lunt. i 18 var der meget få i foråret og forsommeren og de der var var næsten alle meget små, tørken sommeren 18 gjorde af med rigtig mange yderligere. og i 2019 er der ikke mange bloggere der har nævnt snegle som et problem, mere at man har set dem og gjort kort proces.

    Jeg kan tillægge at jeg på min odyssey i mellemeuropa kun har set 1(!) dræbersnegl og at ingen rigtig har fantasi til at forestille sig at de kan være en så markant plage.

    Dræbersnegle lader til kun at være et problem når de bliver indført til nye områder. Og kun i en vis tid.

    Min teori er at ‘Det’ der holder dem i skak sydpå også er ved at komme til Danmark og måske også længere nordpå, snyltehvepse har været nævnt.

    Dræbersnegle fylder meget i haveverdenen.
    Det ville være oplagt for haveselskabet at foranledige et reelt videnskabeligt arbejde om denne problematik, så ville redaktionen måske endda leve op til sin formålsparagraf, og ikke blot levere flotte billeder og overfladisk tandløst sniksnak;)

    Alletiders Lisbeth at du tager fat om dette, god tekst, flotte billeder og gode råd, især til de der vil være helt sikre!

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg kan ikke selv vurdere en ændring i sneglemængden ud fra min have, for jeg har jo ikke så meget, der tiltrækker dem, men jeg synes, jeg har samme mængde sneglegnav i mine to snegleplanter hvert år.
      Man kan sagtens forestille sig, at vejret har en indflydelse og såmænd også, at de skulle begynde at få naturlige fjender. De spreder sig måske også med det varmere klima. Kunne man ikke også forestille sig, at den flittige jagt med klipning, ølfælder og andet inkl. en ret pæn dosis sneglegift over det ganske danske land har gjort et godt indhug?
      Sneglegiften er i hvert fald jævnligt udsolgt i byggemarkedet.
      Jeg tænker, at det manglende fokus hos bloggerne også kan skyldes en form for metaltræthed… vi gider ikke skrive om problemet hvert år, og vi har efterhånden fundet vore egne løsninger. (Emnet er ikke helt dødt på facebook, har jeg bemærket.)
      Uh, der er dyrt med direkte videnskabeligt arbejde, og Haveselskabet har nu udmærkede artikler, synes jeg, fx https://haveselskabet.dk/snegleguide
      Tak – problemet kender vist alle til.
      Og tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  4. Den tørre sommer i 18 gjorde det af med rigtig mange af dræbersneglene hos os. Der fik de betingelser som derhjemme, hvor de ikke er en plage. Men før… vi vadede i dem til knæene. Græsmarkerne omkring myldrede med dem, og de vandrede i flokke ind i haven. På vejen var der vel en 20 stykker pr. m2. Det splattede, når man kørte bil. Jeg havde en græskarplante med 5 snegle i hver blomst. De åd prydløgene. De åd kæmpekonvallerne. De åd al kålen og alle georginerne. De sad i lag i humlehækken og de krøb rundt i græsset. Og de åd alle bladene på mine hortensia. Der gik jeg til nematoderne, og de hjalp. Jeg ved godt, jeg har myrdet adskillige vinbjergssnegle i samme hug. Men dem er der også flere af nede i engen, og får Karsten ret – hvad jeg håber – vil de komme tilbage, når dræberkræene er uddøde.
    Kh, Karen

    Svar
    • Jeg føler virkelig med dig. Jeg HAR set, hvordan de kan sidde i hobetal overalt indtil knæhøjde, og i græsset så man ikke kan sætte en fod uden at glide i en snegl. Uf uf. Og mere uf.
      Jeg har ikke prøvet nematoder, men det er vel lissom med de korn, jeg drysser ud: De tager ravl og krat. Har du erfaring for, at nematoder er lettere eller bedre at bruge?
      En fremtid med tørre somre kunne godt være en hjælp i bekæmpelsen. Det ligner vel det de har, hvor de kommer fra.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Erfaringen med nematoder siger, at det er rigtig effektivt. Man skal huske at blive ved med at holde området fugtigt, der hvor man har vandet. Så virker de i 6 uger. Jeg har også brugt kannibalmetoden – det har jeg skrevet om i et blogindlæg. Det var smadderulækkert, men det hjalp.

        Der er ingen tvivl om, at jeg har myrdet masser af de andre snegle også. Men… en god snegl er altså en død snegl, og de andre regner jeg som ‘collateral damage’. Det er synd for enkeltindividerne, men de uddør ikke.

        Ferromol er ok at bruge – også for pindsvin. Det er den sneglegift, de smugler ind fra Tyskland, der er giftig for pindsvin og fugle. Ferromol er bare en jernforbindelse, som får sneglene til at miste appetitten. Og næst efter en død snegl, er en snegl uden appetit det bedste.

        Svar
        • Måske nematoderne er bedst i fugtige somre. Ulempen ved Ferromolen er at den splatter ud i regn.
          Den tyske gift er helt sikkert giftig for pindgrise, men jeg har nu også læst, at det viser sig, at Ferromol er. Men uanset hvad, så ja: Det er ikke til at se sig igennem uden.

          Svar
          • Hej Lisbeth.
            Der er mange myter om at pindsvin spiser Ferramol.
            Typisk i nogle ophedet debatter på Facebook, hvor det hele er rygter.

            Myterne og rygterne er nok startet pga. ulovligt inport af sneglegift fra Tyskland.
            Vi skal begrænse brugen af gift i vores haver, men der er ingen grund til at holde liv i den myte om at Pindsvin spiser dansk sneglegift

          • Hej Ole
            Tak for dit bidrag 🙂 Debatterne på facebook ryger godt nok nogen gange ud af en tangent.
            Der er ingen tvivl om, at der er forskel på sneglegift, og at man kan få noget i Tyskland, der er giftigt for pinsvin at spise, men nedgangen i antallet af pindsvin kan nok ikke forklares med det – som nogen gør. Jeg tror ikke det bruges ret meget. Måske lidt i grænseområdet. Ellers storsælger Ferramol i byggemarkeder over hele landet. Og det skal man holde sig til og undgå at importere ulovligt. Lad os endelig slå det fast.
            Så vidt jeg ved går myten ikke på, at pindsvin spiser Ferramol og dør. Det gør de ikke. Men de spiser snegle, og nogle af dem har Ferramol i kroppen. Umiddelbart dør pindsvin ikke af det, viser forskningen. De dør i hvert fald ikke på samme måde som sneglene, og det er det man undersøger. De dør imidlertid senere af nyreskader. Siger de myter, jeg kender. Om det passer ved jeg ikke, men der er vist ikke nogen forskningsresultater, der entydigt forklarer den massive nedgang af pindsvin, så hypotesen kan godt være korrekt, selv om den endnu ikke er bevist. DDT, troede vi også engang, var smart.
            Uanset hvad, så har du helt ret i, at vi bør begrænse brugen af gift i haverne. Hvor meget må den enkelte så gøre op med sig selv, så længe de bruger dansk godkendte midler.
            Mange hilsener Lisbeth

          • Hej Ole
            Tak for link :-), men jeg er ikke enig i din konklusion, for hun skriver netop:
            “[…]da flere europæiske studier viser, at pindsvinebestanden er i tilbagegang (se for eksempel her, her og her).
            Vi ved endnu ikke, om situationen er den samme i Danmark, men baseret på de europæiske studier, egne oplevelser og snesevis af snakke med folk, der fortæller, de møder færre pindsvin i dag, kunne det tyde på, at bestanden er blevet væsentlig mindre i løbet af de sidste årtier.
            Derfor er det vigtigt at få undersøgt, om det er tilfældet, og især hvorfor pindsvinene tilsyneladende gradvist forsvinder i naturen. For hvis vi kan definere årsagerne til pindsvinebestandens tilbagegang, kan vi også aktivt målrette indsatsen for at bevare det lille, karakteristiske pattedyr i naturen.”

            Det er hun så gået i gang med at undersøge. Foreløbig har hun undersøgt bl.a. indavl, men der mangler rigtig meget forskning og bl.a. om de er i nedgang som forventet og hvilke giftstoffer, de har i blodet.
            Lisbeth

  5. Hej Lisbeth

    Jeg er i grunnen enig med deg i alt du sier. Unngå gift i det lengste, men jeg har også en grense der over hva jeg tillater. Siden jeg bor i skogen, så er det veldig mye maur/myre her. Det finnes mange arter av de her og de trives dessverre litt for godt rundt her. Jeg har brukt middel til å blande i vannet og vanne langs husveggen, og også et pulver til å strø med. Jeg vil ikke ha de inn, basta!
    Drepersnegler/brunsnegler hadde jeg ikke inntil for tre år siden.
    I sommer var det en invasjon av de her og jeg grøsser når jeg tenker på det 🙁
    Jeg inviterte naboene til dugnad (norsk ord for å jobbe i sammen på frivillig basis), og vi samlet inn minst 5000 snegler i løpet av en søndag. De ble klippet i to og samlet i en bøtte, og jeg kjøpte inn nematoder og helte opp i bøtten. Dette la jeg så ut som åte til de, og de spiste som gale av dette (de er jo kannibaler ). Så det var første skritt i bekjempelsen. Vi kjøpte også inn Ferramol og noe som heter Slux. Dette gjør at de spiser dette og dør. Jeg begynte å gå daglige runder ikke bare i nabolaget, men også langs veiene som grenser til oss med å strø ut Slux. I tillegg så klippet en nabo ned alt av langt gress og små busker og større trær. Det ble til slutt mindre steder å gjemme seg for de, og alt dette hjalp veldig. Så bekjempelse av de er helt nødvendig. Her har de dessverre store områder å bre seg ut i, så jeg vet at kampen er ikke over enda. Men det beviser at det nytter å ta opp kampen, men uten giften hadde det ikke nyttet. Her er de spredd på mange kvadratmeter/kilometer for de er i hele området. Mange gjør ikke noe med det, og da er det nesten umulig å bekjempe de.
    Takk for et flott innlegg!

    Svar
    • Hej Marit
      Ja, du må da virkelig have myrer, der hvor du bor. Og nej, dem vil vi ikke ha’ ind i huset. Helt enig!!!
      Hvor er det en god ide, at I slog jer sammen med naboerne og indsamlede sneglene. Det var fælt mange i fandt, og det må have gjort et stort indhug i bestanden. Det var også en god ide at forgifte de døde snegle og bruge dem som ‘gift’ for kannibalerne. Sammen med jeres øvrige indsatser håber jeg for jer, at der bliver færre i år.
      Men kampen er ikke slut, som du siger, og mon den nogen sinde slutter??? Jeg tror, vi skal leve med at bekæmpe den evigt, for at den ikke pludselig skal komme tilbage i gigantiske mængder. Og jeg kan ikke forestille mig, at vi kan undgå at bruge gift. Det betyder ikke, at vi ikke skal klippe sneglene, og klippe græsset og plante sneglefrie planter, men det gør det næppe alene.
      Tak, skal du have 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Bolius har lavet en undersøgelse, der viser, at det er fifty-fifty, hvor mange haveejere der bruger gift, og hvor mange der ikke gør det. Min egen fornemmelse er, at antallet stille og roligt bliver mindre og mindre. På den anden side er det vel ved at udvikle sig til noget af et tabuemne, som man helst ikke afslører på f.eks. sin haveblog. I disse dage kæmper jeg med en forfærdelig trang til at prøve at finde en gammel beholder med Roundup for at give vorterod en ordentlig en over næsen, for det truer med at invadere hele haven, og jeg HADER det.

    Svar
    • Hej Marie
      Jeg er helt på linje med dig. Jeg tror også at vi bliver mere og mere forsigtige, og i hvert fald forsøger at reservere giften til ‘særlige lejligheder’ om jeg så må sige. Og jeg kan sagtens forstå, at Round-up er fristende til vortemælken, selv om jeg ikke hader den. Jeg brugte det engang til en ihærdig snerle midt i mine blåbær. Den kunne simpelt hen ikke graves op. Det lyder måske ikke af meget, men jeg jeg har jo også kun en lille have inde midt i byen, og har stort set ikke ukrudt. Jeg brugte det lisså forsigtigt og var vældigt glad for virkningen.
      Jeg er også enig i, at det tangerer et tabuemne eller i bedste fald er kontroversielt. Modstandere og tilhænger af hvad som helst kan jo bevise at lige netop deres kæphest er det korrekte, så en anden en bliver rund på gulvet. På den anden side set, så synes jeg, vi må tale om det. Man kan jo bare holde sig til, hvad man selv gør, uden at slå andre i hovedet. For mig er det vigtigst, at mennesker er oprigtig lydhøre for hinanden frem for at de er enige i alt. Måske man så en dag ændrer holdning.
      Foreløbig er jeg ikke ramt at en shit-storm, men har derimod fået så mange dejlige kommentarer og input, inkl. din 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Endnu et fantastisk indlæg fra din pen! Jeg undgår også gift i haven, men sneglegift har jeg også tyet til ind imellem – især ved kartoflerne. Men siden manden begyndte at dyrke raps, har jeg ikke haft nævneværdige problemer. Hvert 3. – 4 . år er der raps i marken rundt om haven, og så har jeg slet ikke dræbersnegle. De efterfølgende år kommer der lidt, og det er stigende år for år, men det bliver aldrig på samme niveau som før – det var også meget slemt. Det er selvfølgelig, fordi bondemanden bekæmper dræbersneglene i marken en gang om året, ellers æder de rapsen. Så indirekte bruges der jo sneglegift i haven…

    Svar
    • Tak, skal du have Aase
      Der kan man se, hvor meget det betyder at holde sneglene nede. I dit tilfælde fordi markerne bekæmpes med års mellemrum, men når naboer, som Marit skriver, slår sig sammen og gør en fælles indsats, må det også have kæmpe effekt.
      Og vi kan vist lige så godt vænne os til dem, og bare håbe på at holde dem nede. De forsvinder vist desværre aldrig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth Tak for alle dine fine,velskrevne, lærerige og underholdende indlæg. Jeg kommenterer ikke ofte på havebloggene, men jeg har lyst til at dele en advarsel mod den næste sneglefare, som er meget værre end dræbersneglene, og som er overordentlig vanskelige at bekæmpe, alene pga. mængden. Plettet voldsnegl. Den har vi nu i haven. Her er vi oppe imod en snegl, der spiser alt, måske undtagen bregner. Plettet voldsnegl kravler gerne. Spiser sig gennem blomstrende roser, dahlier, selv vores smukke klatrende Aconitum Red Wine blev spist ned til grunden i løbet af kort tid, hvorefter sneglene sad i toppen af stativet og holdt pause. Phlox, ja alle stauder – undtagen tilsyneladende Persicaria og Euphorbia er på menuen. Vi har en samling af de ikke vinterhårdføre Euphorbia i jorden hele året, og dem har vi indtil videre i fred. Vores mange sedum blev i sommer spist nedefra, og selvfølgelig er sneglene i Penstemon, ikke vinterhårdføre og hårdføre Salvier osv. Jeg rejser et opmærksomheds- og advarselsflag, når jeg får muligheden, og det var lige her.

    Svar
    • Hej Else
      Uuuuha, du rammer ned i et stort problem, og jeg føler virkelig med dig. Dybfølt fra hjertet.
      Jeg kender godt til voldsnegl og hvor forfærdelig, den er, og jeg ved simpelt hen ikke, hvad vi skal gøre. Den klatrer op alle vegne og æder ALT… Fuldstændig som du beskriver.
      Det allerværste for lille mig er, at jeg har set den her i Ebeltoft, ikke langt fra min have. Jeg har fotograferet den en aften, hvor de flød på fortovet nede ved Strandvejen. Jeg kan få koldsved ved tanken om, at de vælter ind gennem min port.
      Kan du bekæmpe den med Ferromol? Eller overvejer du at asfaltere det hele????? Nej, hvor er det altså træls for dig.
      Det er virkelig godt, du fortæller om den, så tusind tak for det.
      Og tak fordi du læser med og for de pæne ord 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. ja snegle er fredløse, ævdh. Problemet er jo at “kun” bekæmpe dræbersneglen, og ikke de naturlige. Ferromol er lidt tricky at bruge. Mange regner det for at være ufarligt for pindgrise, men de kloge har opdaget at mange pindgrise får nyreskader af overdoser.
    Vi får jo snegle ind fra marken og vejgrøften. men der har været meget færre siden tørken 18. jeg går en tur næsten hver aften i sommeren med mit sneglejern, et min bror har opfundet og lavet til stort set hele familien. At plante små blomstrende buske er genialt. Men jeg ville nok mangle noget i sensommeren. Underlig nok er det ikke alle hostaer sneglene guffer i sig. Det er nok det smarteste i længden at plante efter hvilke der bliver spist eller ej. Men havefolk vil ofte gerne have mange forskellige planter, såå.
    Jeg tror og håber på fremtiden, er der mindre og mindre gift i haverne. Bare brugen af ukrudtmidler er jo langt nede. Og ærligt talt, så effektivt er det altså ikke. Det holder ikke engang en sæson. Klørfem eller hakkejern holder længere. Og ukrudtet ser altså så trist og gult ud når det er sprøjtet.
    Spændende at se
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Enig – dræbersnegle er no-go, og gift er vi osse lidt kede af… Jeg valgte som sagt buskene for at slippe for problemet, og det virker godt til mit temperament.
      Jeg har gode erfaringer med hortensiaer i sensommeren. Hos mig bliver de hvert fald ikke spist af snegle. Og der findes jo efterhånden mange sorter – også nogle, der ikke bliver så voldsomme. Buskpotentil ER altså også god, og den blomstrer også i sensommeren. Der er også sommerfuglebusk, Hibiscus og Blåskæg.
      Jeg har godt hørt, at nogle hostaer er mindre snegleguf end andre. Er det noget med, at de gullige er de værste? Jeg har overvejet at eksperimentere, for jeg elsker hostaer, men jeg orker det ikke rigtig. Jeg er vist kommet dertil, at når jeg skal bruge store blade, så bliver det kæmpestenbræk.
      Du er heldig, at du har et speciallavet sneglejern. Det siges at være ganske effektivt, at bekæmpe dem manuelt.
      Det bliver vildt sjovt, når vi skal se tilbage på 2020. Tænk bare på 20 år gamle billeder. Dengang var vi stangsmarte i tøjet. I dag er jeg nærmest flov over, at nogen har set mig i sådan noget kluns. Vi ænder umærkeligt holdning til alt, selv om vi synes, vi er de samme :-)))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Det er en god potente at dyrke de planter som dræbersneglene ikke går på, når man ikke vil have dræbersnegle og du nævner så smukt et væld af planter som kan plantes i stedet og der er jo mange flere til:-)
    Lidt på samme måde har jeg det også mht roser – jeg har kun få af dem fordi der ofte er dyr og svampesygdomme der skæmmer dem.
    Hvor er det et smukt eksempel du viser på det nederste billede 🙂

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Egentlig er jeg ganske forbavset over, at jeg kan lave så stor variation med sneglefrie planter. Det havde jeg ikke troet i begyndelsen, men det ser ud til virke.
      Jeg fjernede også mine roser af samme årsag. Jeg har kun en enkelt tilbage, og jeg har bestemt, at den ryger, når bedet en dag trænger til en opfrisker.
      Tak, det glæder mig. Som du kan se er jeg glad for det ‘vildsomme’ udtryk i det haverum.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Det der især fangede mig ved dit indlæg er billede nr. 2, hvor du viser et smukt kik op i haven med de hvide stole i baggrunden. Det hele er så velkomponeret. Det er som man selv går midt i det og skal lige til at gå op ad trappen. Stolperne ved trappen giver en fin indramning. Jeg ved jo, det er en lille have, men den føles meget stor.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Kære Elna
      Tusind tak. Det er virkelig glad for at høre, for det ER, som du siger, en lille have, men vi er rigtig glade for den.
      Jeg vil lade rosen vedr. trappen og stolperne gå videre til Bent, der har lavet det hele 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Den låga physocarpusen var helt i min smak med de ljust rosa blommorna mot de mörka bladen. Jag har annars ett lite kluvet förhållande till dem. Du visar många vackra buskar och den vitblommande Deutzian var vacker. Har en annan sort med rosavita blommor. Sniglar… Ja de är något för sig. Jag, liksom Marit, bor i ett jordbrukslandskap nära skogen och där går det inte att hejda dem – bara hålla efter 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg synes, at problemet med Physocarpus er at den kan være lidt stiv og grov, men jeg synes foreløbig at den lille gør det godt. Et andet problem er at blomsterne bliver siddende som visne bagefter, men på buske med røde blade generer det mig ikke for de visner i en lidt gulligbrun farve, der egentlig klæder de røde blade nydeligt.
      Jeg er meget heldig at bo inde i byen, når det gælder snegle, for selv om vi har dem, er det dog færre, og de er irriterende.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  13. Hej Lisbeth!

    Hvis du synes det er svært at undvære Hosta i haven pga. snegle, så hav dem i lidt høje krukker i stedet for.
    Det har jeg selv haft nu i flere år, og har aldrig set en snegl der selv om vi også har prøvet at være invaderet af dræbersnegle for nogle somre siden. Hosta med lidt tykke blade skulle heller ikke være deres livret.
    Ja, rigtig fint med dværgbuske i små haver evt. kombineret med stauder ( dog endelig ikke nogen former for Campanula) som snegle elsker
    Bedste hilsener fra en “havetosse” Lillian

    Svar
    • Hej ‘havetosse’ 😉
      Det er sjovt, at du siger det, for det med hostaer i krukker har jeg gået og luret lidt på, men tænkt, at det da ikke kunne passe. Jeg har nemlig en hosta i en træbalje, som de heller ikke rører. Tænkte, at det måske var sorten, for det er en af de gode gamle, der ikke er super-forædlet, og måske derfor ikke så ‘sart’.
      Åh ja, nu du siger det, så har jeg en lille campanula ved en sten. Den får også et nip gift i ny og næ. Den havde jeg helt glemt. Den burde jeg udskifte med noget andet. Det er SÅ meget lettere med planter, som sneglene ikke gider.
      Mange hilsener fra en anden havetosse

      Svar

Skriv en kommentar