Luk støjen ude

I dag tager jeg tilbage til fremtiden.
Efter et par afstikkere med indlæg om frugt og bær fortsætter jeg nemlig føljetonen om min have set med fremtidens øjne, og i dag handler det om støj.

De seks fremtidsgæt, der er temaer for mine vinterindlæg, er:

  1. Afdæmpede farver og ingen duft. Pointen er, at vi formentlig går mod det naturlige med mere grønt og afdæmpede blomster i en søgen efter færre indtryk. Dér er min have allerede, men jeg tror ikke på, at vi får lyst til at fravælge duft.
  2. Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt. Her jeg vover en påstand om, at  fremtidens haver bliver mindre, og jeg forklarer, hvorfor jeg har valgt at koncentrere mig om frugt i min lille have, og hvad jeg konkret dyrker.
  3. Luk støjen ude, som altså er temaet i dag.
  4. Plads til hvile
  5. Den levende have
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen

Inspirationen til min føljeton fik jeg fra en billedartikel af Louise Møller i Haven, november 2019. Du kan læse mere om det i mit første indlæg, som du finder sammen med alle de andre indlæg HER.

Gode lyde, grim støj

Vi bor midt i Ebeltoft og har huse og mennesker tæt på, hvilket I kan fornemme på de følgende tre billeder, der alle er taget inde fra haven og ud.

Trækrone af Rhododendron Catawbiense foran lille byhus.
To meter fra havens skel ligger Jonnas lille hus med tegltag og hvid skorsten.

Vi elsker byens små lyde, når vi færdes i haven. Når en bil rumler hen over brostenene. Når Jonna har kaffegæster. Når kirkeklokkerne ringer ud over byen.
Men jeg kan sagtens genkende og forudse problemer, når man rammes af decideret støj.

Bymiljø fra Ebeltoft med stormasterne på Fregatten Jylland i det fjerne.
Huset med de røde vinduer er vores. Naboen har blå vinduer, og så fortsætter tagene ellers ned mod Fregatten Jylland. I kan lige ane de to stormaster.

Jeg har læst, at al lyd, som man ikke selv laver eller opsøger, er støj. Dvs. at vores motorsav lørdag formiddag er ok, fordi vi nødvendigvis skal have bygget noget, hvorimod naboens motorplæneklipper midt min formiddagskaffe er smadderirriterende.
Jeg hører det samme fra næsten alle andre, hvis talen falder på det. Vi irriteres, men véd med vores hjerner, at de andre skal have lov, og vi lever følgelig med hinandens lyde i gensidig fordragelighed.

Udsigt over byens tage og kirketårn på Ebeltoft Kirke
Regnbuen var anledningen til billedet, men det viser meget godt det virvar af mure, huse og tage, der omgiver os. Det er vores tujaer og havehus (den sorte gavl nederst bag tujaen til venstre).

Da det meste naboskab som sagt sker i fordragelighed, er der næppe bygget mange former for støjværn rundt om i dagens haver, men det skal nok passe, at når flere og flere flytter sammen i byerne, så er der også flere og flere lyde, man kan blive irriteret på og gerne vil lukke ude.
Når jeg samtidigt læser, at undersøgelser viser, at flere og flere danskere bliver intolerante over for andre danskeres forskelligheder i alder, politisk observans m.m., så skal det nok blive ‘festligt’ i fremtiden, efterhånden som forståelsen og fordrageligheden fordamper.

Mur, hæk og hegn

Det kunne ellers være ekstra hensigtsmæssigt i tæt bebyggelse med en trend om ‘at genere mindst muligt’. Om ‘at tilpasse sig’. Om ‘at udsætte egne behov’, om ‘at lade være for en andens skyld’, men den ser ikke ud til at slå an, så jeg tror på, at der vil være flere og flere haveejere, der i løbet af de næste 20-30 år vil beskytte sig mod andres lyde/støj med mur og hegn.
Vi har selv begge dele – omend det ikke er bygget som støjværn.
Den første del af vores langstrakte have er omgivet af husgavle og mure i alle skel, simpelthen fordi vi bor i en gammel by.

50 år gamle stammer på Magnolia x Soulangeana
Havemur i skellet danner baggrund for et stort bed under vores 50 år gamle Magnolia

Her er alt bygget ud fra ren praktik og knopskydning, og byggestil og skellinjer er tilsvarende skøre og skæve.
Vi synes, det klæder haven.
Først og fremmest understreger det, at det er en byhave, og dernæst giver det et godt mikroklima (og en lun sydmur til vores store figen).
Men når alt det er sagt, så virker det også som støjdæmpning.
I resten af haven har vi nemlig hegn, og det dæmper ikke lyde nær så godt, kan vi konstatere. Heller ikke selv om hegnene er dækket af et tykt lag planter.

Adirondackstole foran hegn med klatrehortensia og taksbuske.
Bevokset træhegn bag stolene tager ikke megen lyd.

Det generer ikke os, at der kommer flere lyde gennem hegnet, men jeg tænker, at forskellen meget vel kan betyde, at ‘rigtige’ mure bliver fremtiden i stedet for hæk og hegn. En mur kan beplantes og være lige så grøn som en hæk, hvis man foretrækker det.
Det er en dyr løsning, javist, men dels er den holdbar og kræver ringe vedligeholdelse (en fremtidstend?), dels er der i forvejen en trend med, at vi bruger flere og flere penge på haverne, end tidligere generationer gjorde, så jeg tror ikke, at prisen vil afholde fremtidens haveejere fra at bygge for at lukke støj ude.

Overdækket haveliv

En anden igangværende havetrend, som (gætter jeg på) vil blive accelereret af den tiltagende støj, der omgiver os, er de mange driverhuse, pavilloner og orangerier, der i disse år skyder op i haverne som paddehatte i en fugtig efterårsskov.
Vi har selv et.

I havehuset midt i haven kan vi sidde hele sæsonen, fordi huset skærmer for regn og blæst, men vi kan samtidigt sidde uden at høre noget som helst, hvis vi skulle få brug for det.

Faktisk lavede vi jo forresten en ekstra overdækket siddeplads tidligere i år: Kaffehuset.

Ingen af vores havehuse med siddepladser er bygget for at undgå støj, men det er endt med, at vi også bruger dem til det, så jeg ved, at det virker. Jeg kan nemlig blive noget så træt i hovedet af blæst, og den lyd forsvinder, når jeg sidder inde i et af mine havehuse.
Støj, uanset årsag, er og bliver støj, som det er rart at blive fri for.

Summasummarum er mit bud, at overdækket haveliv sammen med en mur i skellet bliver en del af fremtidens haver, for bl.a. at lukke støj ude.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

26 kommentarer til “Luk støjen ude”

  1. Det lyder rimeligt med overdækning og mure – for støj kan drive en fra sans og samling. Støj og larm er ikke det samme. Larm kan være, når naboen eller vi selv saver med motorsav – eller slår græs eller kører med traktoren. Larm kan være nødvendig.
    Men støj…uha. Første gang, vi havde problemer med støj, var da vi boede inde i Vestervang i Aarhus, og naboen fremlejede til en ung mand, der spillede i en Sort Sol-klon af et rockorkester. De ihærdige unge mennesker øvede sig fra morgen til aften – hver weekend.
    Herude, hvor der burde være stille, har vi haft en nabostrid på grund af, at naboens søn og hans venner kørte med crossere på marken lige overfor. Støjen var ubeskrivelig. Selv inde i huset med lukkede døre og vinduer. Og det var ikke noget hit en stille, solrig sommeraften. Vi måtte tage kommunens miljøafdeling til hjælp. Det problem er stort set løst nu – måske rettede de sig efter kommunen, måske har knægten fået en kæreste. Men vi var ved at gå ud af vores gode skind af raseri og frustration, for sådan virker støj.
    Kh, Karen

    Svar
    • Ja, mon ikke vi vil bygge mere støjværn fremover?
      Støj er rædselsfuld, og jeg kan blive helt klam ved tanken om jeres crossere. Føj. Uf. Man tror jo, man få ro ude på landet… Men et rockorkester som nabo i byen er bare heller ikke i orden. Hvad tænker de folk dog på. Jeg ved det godt: De tænker på sig selv. Det er en skidt tendens.
      Her har vi meget få oplevelser med støj. Det eneste, der kan drive os indendørs og skrue op for fjernsynet, er, når kimes i kirken. Jeg bliver totalt stresset af den der monotone hamren. Men vi ved jo heldigvis, at det kun varer ca 40 minutter, tror jeg, det er. Men det er surt, når vi nogen gange lige har sat os til rette i aftensolen. Nu sker det bare et par gange om året, så det er noget af det, vi lever med. Resten af tiden nyder jeg kirken og dens lyde.
      Ja, man kan bliver tosset af at føle sig så magtesløs. Sejt, at I tog kampen op og fik kommunen med på banen.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Det med støj er Sørens og min fælles kæphest. Vi er så dårlige til at rumme støj. En af årsagerne til, at vi aldrig faldt til på vores gård i Sydsjælland, var, at man det meste af tiden tydeligt kunne høre enten motorvejen eller landevejen – alt efter vindretningen. Det generer mig ikke, at der kører en bil forbi, men den konstante vejsusen, driver mig til vanvid, og jeg vænner mig ikke til den. Her på Ravnegård er der ingen store veje i miles omkreds, og vi nyder stilheden. Som dog bliver brudt af forskellige lyde fra naboerne. Jeg lever godt med at bonden kører i sin traktor, og at naboerne slår græs og den slags. Men jeg er ikke god til at rumme naboers fester. Fordi musikken – af for mig uforståelige grunde – skal være ekstremt høj og vare hele natten. Evindelige, højrøstede fester var med til at jage os ud af et ellers fint villakvarter i Holte. Selv om der, hvor vi bor nu, er ret stille, taler vi af og til om at bo i et hus, der ligger for enden af en blind grusvej med meget langt til naboerne.
    De lyde du beskriver lyder hyggelige. Kaffekopper, en bil på brosten og den slags forstyrrer heller ikke mig 🙂 Og så er jeg vild med murene, der indrammer jeres have. De giver så meget stemning!
    Sikke en lang smøre, jeg afleverer. Men altså: Du rammer et punkt, som jeg er meget optaget af 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Tak for din lange kommentar 🙂 Jeg kan sagtens følge jeres frustrationer. Høj festmusik, som man ikke selv er en del af er virkelig hæsligt. Her i byen har vi byfest og stort marked en weekend om sommeren. Hvis vinden er i den forkerte retning, kan vi svagt høre lyden, men jeg tænker nogle gange på, hvor rædsesfuldt det må være at bo i nærheden. Jeg håber, de glæder sig over, at de resten af året har udsigt ud over vigen.
      Bent drømmer om en øde ø. Engang overvejede han helt seriøst, men praktikken vandt.
      Nogle lyde er meget hyggelige. Her kan vi bl.a. også høre vægterne, når de går forbi vores hus og synger dagen til ro. Ren romantik. Og når der to gange om året kommer en turist forbi på motorcykel, er det stort set også bare hyggeligt, at der er liv derude i byen. Men hvis det var hver dag… uf uf uf…
      Jeg tror, det er noget, der optager mange af os. I flytter, for at få ro. Bent drømmer om sin ø. Og det lavpraktiske, gætter jeg på, er at vi i fremtiden bygger værn, så vi i det mindste har et eller to steder, hvor vi kan sidde i ro.
      Noget må man nemlig gøre, når man rammes af støj.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Her rammer du vidst plet, noget vi alle kan forholde os til, der er ikke mange, der bryder sig om støj.
    Bent har netop slukket for motorsaven, jeg kan til nøds klare det, når det er ham, der fører saven. Men når naboerne kører løs hele dagen, generer det mig. Jeg har vidst også nævnt, at jeg har en nabo, som smækker med dørene, det er træls, når man går rundt i sin fredelige have i egne tanker.
    Men vejen her ligger jo tæt på, flere efterår kom der store lastbiler med løg, de larmede forbi ret ofte, det kunne gøre mig desperat. Der ligger nemlig en grusvej ud til markerne, da kører de nogenlunde stille, men når de så når asfalten, så gasser de op, åh det er træls. Jeg håber ikke, de sætter løg der næste år, men det kan nemt ske.
    Ja blæsten generer også, men det er ikke nemt at gøre noget ved 😉
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Ja grim støj kender nok de fleste. Vi bider tænderne sammen, når vi godt ved, at det ikke kan være anderledes – fx lastbilerne, der har lovligt ærinde, men når nogen driver rovdrift på vores tålmodighed og venlighed, så kan jeg også blive stiktosset. Og egentlig mest indædt og fortvivlet, fordi jeg føler mig magtesløs. At bede en larmende nabo om at skrue ned for radioen virker jo nogle gange modsat. Hvis de var interesserede i at tage hensyn, havde de vel slet ikke skruet så højt op.
      Jeg tænkte faktisk på din nabos smækkende døre, da jeg skrev 😉 Og vil nu krydse fingre for at de ikke sætter løg lige ved siden af jer.
      Blæsten kan man jo ikke rigtig beklage sig over, men jeg trættes nu alligevel i hovedet at den, og her bliver den ekstra høj ved pålandsvind, fordi det suser i alle vanterne (snorene, der sidder i masterne) på bådene nede i havnen. Mand, hvor det larmer… ;-]
      Det er da forresten en god ting ved vinteren, tænker jeg pludselig. Så er jeg mest inde, og her er der i hvert fald stille 😀
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Ja når vi er ene to er her stille indendøre 🙂
        Det er egentlig min genbo, så der kommer ikke løg lige ved siden af.
        Jeg tror i øvrigt slet ikke hun sætter løg, det skulle da være første gang, men måske
        nu er hun nemlig på efterløn og har fået drivhus. Tja så er hun mere hjemme og kan smække mere med dørene 🙁 men det går da, især om vinteren.

        Svar
  4. Hej Lisbeth

    I din bloggpost har jeg nettopp en ny forskjell mellom Danmark og Norge. Murer mellom naboer eksisterer omtrent ikke her. Vi har plankegjerder, men ikke murer. Ikke som jeg vet om i hvertfall 😉
    Men jeg ser helt klart behovet for å dempe støyen. Jo tettere man er på sine naboer, så blir jo behovet større. Så jeg forstår godt at mur demper mer enn trær og busker. Her hvor jeg bor har jeg plantet en thujahekk som demper støyen og demper støvet fra grusveien forbi her. Så en mur/hekk kan også ha flere gode egenskaper.
    Det er morsomt å lese om at støy vi selv lager ikke oppfattes like støyende som det andre lager 🙂
    Havehuset deres ble veldig fint!

    Svar
    • Hej Marit
      Hver gang min mand ser billeder fra den norske natur, siger han: “Der skulle man bo. De har så megen plads. Og det er så smukt med bjergene og søerne.” Han har ret.
      Jeg tror heller ikke, I har så mange murede mure, med al det træ, I har til rådighed. I har også mange træhuse.
      Her har vi ler i undergrunden, som har været godt til mursten og tegl.
      Morsom forskel 🙂
      Tak – ja vi nyder at have et sted at sidde i læ for regn og blæst.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Jeg har det ikke helt godt med ideen om at have naboer helt tæt på, men faktisk tror jeg, at en byhave med fine mure og hegn ville passe mig meget bedre end en have i et nybygger parcelhuskvarter. Men støj er ikke forbeholdt byer – jeg bor op af lufthavnen – og den støj generer mig faktisk ikke. Til gengæld er jeg meget ked af støjen fra den motortrafikvej, som blev lagt et par hunderede meter vest for gården. Her er aldrig mere ro. Stille sommeraftner og -nætter er en saga blot. Jeg har for så vidt vænnet mig så meget til det, at jeg igen kan glædes over at være i haven, men jeg hører trafiksuset hele tiden.

    Svar
    • Jeg synes, det er meget lettere at have naboer tæt på her i byen end i et villakvarter. Her er det lissom en del af pakken.
      Den konstante susen fra jeres motortrafikvej, kan jeg godt forstå, du er træt af, men jeg er glad for på dine vegne, at du har vænnet dig så meget til det, at du igen kan nyde at være i haven. Tænk, at du har været ked af det. Hvor er det synd. Har I det mon stille inde i drivhuset? Kan høje træer med raslende løv dæmpe det? Åh, du har nok selv tænkt alle muligheder igennem. Men det er da godt, du kan holde lufthavnen ud – det er jo heller ikke så konstant en lyd.
      Jeg håber, du en dag vænner dig så meget til suset, at du ikke hører det.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Støj er ødelæggende ikke bare for vores generelle velbefindende, men også for vores helbred, så det er klart noget, man vil gå langt for at undgå. Når det er sagt, synes jeg helt ærligt, det er et trist perspektiv at se de små byhaver på rad og række adskilt fra hinanden med høje mure. Er det ikke noget nordeuropæisk, dette med at isolere sig på hver sin parcel? Jeg mindes nemlig min datters franske svigerforældre, som holdt en forfest i forbindelse med hendes og deres søns bryllup. Festen foregik uden for deres hus helt ud til gaden, så der kom jævnligt naboer forbi. Det kunne vi ikke finde på herhjemme.

    Svar
    • Jeg har ikke været ret meget uden for storbyerne sydpå, men en stor forskel er nok, at vi er vant til at være inde i husene med døren lukket af hensyn til vores klima. Jeg indrømmer, at jeg selv så nordisk påvirket, at jeg ikke kunne tænke mig, at andre end de indbudte dukkede op til min fest (Her tænker jeg ikke på en reception, hvor alle er velkomne). Var jeg vokset på Sicilien, var jeg sikkert helt anderledes – det er godt nok bare svært at forestille sig, men de har det sikkert hyggeligt.
      Jeg er glad for min lille have med gavle og mure i skellet, og kan også godt lide stemningen i fx engelske Walled Gardens, så jeg er ikke nervøs ved tanken om en adskillelsen mellem haverne med en 180 cm høj mur, der er vokset til med fx en klatrehortenia.
      Det er i hvert fald helt sikkert, at støj kan være meget generende, og hvis man har en rækkehushave på 100 m2, så er man meget tæt på hinandens lyde. Det siges nu også, at suset fra fx de store vindmøller giver helbredsproblemer derude, hvor der er langt mellem husene. Det er ikke let at finde ro 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Hej Lisbeth

    Sondringen mellem larm og støj er oplagt, jeg tror nu mere man vil gå direkte efter støjkilden og ikke blot forsøge at skærme sig.
    Jeg tror tværtimod at der kommer en reaktion på tidens udtalte tendens til at mure sig inde. Adskillelse og ruminddeling er måske et personligt behov hos nogen. Hos enkelte endda så markant at de fejlagtigt mener at alle andre selvfølgelig har samme behov.
    Udviklingen bliver under alle omstændigheder spændende at følge:)

    Ha en dejlig aften

    Svar
    • Hej Karsten
      Hvis man kan, er der ingen tvivl om, at det er godt at fokusere på støjkilden.
      Spændende tanke du har, om fremtidens haveejere vil indgå i fællesskaber frem for at fastholde skel og private haver.
      Men om det bliver flertallet, der vil, tror jeg nu ikke på. Og jeg tror i hvert fald ikke, at alle har samme behov.
      Ja, jeg synes også, det er spændende at forestille sig fremtiden. Det er jo heldigvis gratis at gætte, og man behøver ikke selv at være enig med spådommene 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  8. Go ide med en støj mur-tænker hvor høj skal den være, for at den virker???(har ikke googlet) For så vil vi bygge en hvis den er inden for rimelighedens højder;-)
    Vi står overfor, at der skal bygges på den anden side af vejen. Dem der kommer til at bo der, skal selvfølgelig skånes for vejens støj. Det betyder der kommer en støjvold, på deres side af den trafikerede vej. Vejen støjer allerede ekstra, efter utallige utallige udstykninger, i vores lille lokal samfund, gennem de sidste 10 år.
    Stevnstrup/lokalsamfundet bryster sig af naturskønne omgivelser. De “nye” nybyggere, brokker sig også over den nye store udstykning, for hvor naturskønt mon det bliver ved med at være…..
    Nå, men en støjvold kaster lyden fra bilerne over til os, på den her side af vejen Os, landboere vises der ingen hensyn til, for vi=3 huse/ejendomme bor på det stræk.
    Hi hi, støj er vist et af de helt store emner, som jeg kan læse alle har en holdning/erfaring med og til. Jeg kunne også skrive oceaner om emnet;-)
    At det er, og bliver en af fremtidens ting, tror jeg på , i alle tilfælde så længe folk har penge til at bygge, og skabe størrere lands-byer. Selvom noget siger mig, at der snart sker en ko-vending ift det med økonomien, og de der klimating!
    Da vi besøgte jer og jeres åbenhave, bemærkede jeg kun fred og ro.
    Herligt indlæg, smiler.
    Hilsner Anette

    Svar
    • Kære Anette
      Uf, det lyder som et rigtig irriterende problem, der ikke sådan lige kan løses, og I er kommet i en rigtig ærgerlig klemme.
      Jeg ved ikke, hvordan man laver sådan en støjvold, men jeg kan virkelig godt forstå, at I gerne vil have en, der kaster lyden tilbage på vejen. Mon et almindeligt hegn er nok? Og store træer, måske?
      Jeg tror, du har ret i at det med økonomien vil vende, efterhånden som klimaændringerne melder sig, men jeg kan slet ikke forestille mig hvordan og hvornår, så det tør jeg ikke gætte på, og foreløbig bruger vi jo løs som aldrig før ;-o
      Tak, ja vi har det dejligt fredeligt.
      Jeg håber, I finder en brugbar løsning på jeres støj.
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Ja uff støj. Nok bor vi landligt, men der bor en familie med teenagere på den anden side af marken, og på varme sommer dage hiver de højtalere og musikinstrumenter ud på deres terresse. av mine ører.
    Arbejdsbetinget larm generer ikke så meget, måske fordi man ved det er “nødvendigt”
    Jeg syntes mure kan være dekorative foruden at være praktiske. desværre er de osse ret dyre at lave. Vi overvejede det i tidernes morgen da vi skulle erstatte vores ødelagte hæk mod vejen. men det blev til et kraftigt hegn, i første omgang plantet indvendigt med bambus. De måtte jo lade livet en dag, så nu er der diverse klatreplanter op af.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Du har ret, arbejdsbetinget larm er nok lidt lettere. Andres musik, kan være SÅ træls. Og faktisk bliver det tit værre på afstand, fordi man kun får en bankende bas. En af vores naboer hører engang imellem musik med åben dør i udestuen, men det er heldigvis noget musik, vi godt kan lide (fra vores unge dage), og vi kan kun høre den i det bagerste hjørne af haven, så det er såmænd helt hyggeligt, når det sker. Jeg har prøvet at bo i lejlighed over en rock-elsker. Og i rækkehus ved siden af en teenager, der tunede knallert – eller hvad han lavede. Og i lejlighed over en døv dame, der skruede helt op for fjernsynet…
      Det gode ved hegn og mure er, at de er ligeglade med, om der er sol eller dyb skygge. Og man kan dække dem med noget, sådan som I gør. Bonusgevinsten ved det, er at det er med til at gøre haven større, fordi man får ret mange ekstra m2 at have foreskellige planter på, så på den måde er det bedre end en hæk. Og det skærmer nok osse bedre for lyden fra jeres vej.
      Støj er vist noget de fleste kender til.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Att omge en trädgård med höga murar är väldigt ovanligt i Sverige – kanske för att det inne i landet blåser mindre. I de små kustsamhällena har man lagt husen tätt, tätt för att skydda mot vind. För mig rätt ute på landet skulle det passa väldigt dåligt in i miljön. Synd för det är en vacker och värmealstrande detalj. Jag klarar de flesta ljud men när vägljuden ökade vid mitt förra hus sålde jag. Tolererar det mesta grannarna gör… Men när de ser oss sitta ute med gäster och vi äter middag och de startar sin gräsklippare… Då tänker jag att man saknar hyfs. Och jag undrade varför jag respekterade åren de hade småbarn och inte startade gräsklipparen på kvällarna.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg tror også, det kun er midt i bykernerne i Danmark, at man har mure. Og måske på landet fx mellem to bygninger, tæt på hinanden.
      Men i hvert fald tidligere (jeg ved ikke om det er sådan mere) var det ret moderne at få opført en mur ud fra sin villa som læ ved terrassen, så helt ukendt i villakvartererne er det ikke. Det var muligvis tænkt som læ for vinden, men giver jo da også læ for lyd, når man sidder der og ikke vil genere sin nabo.
      Hvor er det egentlig trist, at vi kan bliver så generet af lyd, at vi ligefrem flytter. Du er ikke den eneste, der fortæller om det.
      Det er meget ubetænksomt at larme på et tidspunkt, hvor man ved, det generer den anden. Det siges i andre sammenhænge, at det er et tiltagende problem, at kommende generationer tænker mest på sig selv. Et typisk sted, hvor det viser sig, er mobning. Tanken om at lade være med selv at have det sjovt for at undgå at genere andre er åbenbart frygtelig fjern.
      Jeg lider til tider af det, vi i Danmark kalder hensynsbetændelse. Altså overdrevent hensyn, men så har jeg i hvert fald samvittigheden i orden. Og du kan tilsvarende holde hovedet højt, fordi du var stille, da de andre havde små børn.
      Tak i lige måde. Nyd vinterstilheden.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar