Lanternehyacinter

Kender du dem: Lanternehyacinter?
Jeg har haft dem i tre år, og det er en succes.
Det består ganske enkelt i, at jeg i november-december sætter tre hvide hyacinter ind i min store lanterne og dækker potterne med grangrene. Jeg nævnte det  kort i årskavalkaden for 2019.

Hyacinter i lanterne. Det virker som et lille drivhus.

Dernæst står de og passer sig selv. Godt beskyttet mod frost, hvilket i år blev konverteret til ‘godt beskyttet mod regn og blæst‘.

Lanternen placerer jeg et sted, hvor jeg ser den ofte, således at jeg kan følge hyacinternes udvikling.
Første år stod lanternen på gårdspladsen, som vi ser fra køkken-alrummet.

Hyacinterne i lanternen står godt beskyttet mod både sne og regn.

Billedet herover med sne (det hvide lag på alle vandrette flader) er præcis to år gammelt: 5. marts 2018. Sikken en forskel. I år har vi slet ikke sket skyggen af sne her i haven, og temperaturen har kun en enkelt nat været nede på -1.

Sidste år valgte jeg at sætte lanternen i soveværelsesvinduet, så hyacinterne var det første, jeg så om morgenen.

I år har lanternehyacinterne igen stået på gårdspladsen.
De plejer at springe ud omkring første marts. I år var de en måned tidligere.

Jeg ved ikke, om dette års lanternehyacinter har været en særlig kraftig sort, eller om det har været vejrets skyld, men de blev liiiige vel høje til lanternen.

Forleden blev de derfor taget ud af lanternen, så de kan få plads til at springe ud i toppen.
Jeg har sat dem høje glasvaser, der lige netop kan rumme løg og jordklump, så de tunge blomsterhoveder ikke tipper hele planten. Planen er at tage dem ind i stuen en af gangen, så glæden inkl. duften holder så længe som muligt.

Udenfor har jeg sat tre nye, hvide lanternehyacinter, som jeg resten af marts kan følge inde fra køkkenet.


Forhåbentlig sætter marts ikke nedbørsrekord ligesom februar, men hyacinterne er i hvert fald i sikkerhed og klar til årets første forårsmåned.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

22 kommentarer til “Lanternehyacinter”

  1. Hvor ser det smukt ud , jeg vil straks gøre ligeså
    Tak for gode skriv , ideer og smukke billeder
    Ønsker dig et godt forår

    Svar
    • Selv tak, Lone. Og tak for de pæne ord <3
      Jeg er bedst til pynt, som er enkel. Både af udseende, men især også at lave, og det må man jo sige, at dette er. Jeg var ellers lige ved ikke at kunne finde flere hyacinter i min butik, men så kunne det jo have været skilla eller perlehyacinter.
      Lad os håbe på et perfekt forår med passende vand og masser af sol og stille vejr 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Jeg har drivhushyacinter på samme måde 🙂 De giver glæde i måneder. Først, da jeg læste overskriften, tænkte jeg, at ‘eeeejjj, nu har Lisbeth igen fundet en eller anden helt speciel sort’ 🙂

    Kh, Karen

    Svar
    • He-he :-))))) Det var bare helt almindelige… :-)))) …men altså lidt for høje i år. Nå, men så får jeg bare glæden af at følge dem to gange.
      Dit drivhus er altså også et af de bedst placerede i Danmark, fordi du kan se det dagligt. Meget smart 🙂 Og den slags små glæder er gode i begyndelsen af året.
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Lige netop, Karsten. Det tiltaler mig. Og så er det oven i købet også praktisk. Det tiltaler mig osse 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  3. Det ser godt ud, smart idé. Jeg tænkte som Karen, er det en ny sort? Det var det så ikke 🙂
    Vinter ser vi ikke meget til, men rigeligt med regn. Lad os håbe, at marts bliver bedre.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Jamen det burde være en særligt lav sort, så de kan være i lanternen. Aj, de to foregående år har de passet perfekt. Det må være vejret i år, for det har da godt nok været sært.
      Jeg håber SÅ meget, at marts bliver en rigtig normal forårsmåned.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth
    Det var et helt nytt ord for meg 🙂 Jeg har en lanterne/lyslykt som vi kaller de her, men det er nok ikke mulig å gjøre som deg enda. Her har vi hatt frost ned til -8 tre ganger denne vinteren, så jeg tror ikke at hyacintene ville like det så kaldt. Men jeg kan plante hyacinter i den kalde delen av kjelleren og sette de der om høsten. Så kan jeg ta de opp og sette de i stuen. Takk for inspirasjon! 🙂
    Ønsker deg en god dag!

    Svar
    • Kære Marit
      Hyacinterne i lanternen klarer sig forbavsende godt i det lille ‘drivhus’. Selv forrige år, da vi havde besøg af Beast from the East i februar-marts, der gav os barfrost og -10 grader, klarede de det. Ganske vist i ly op af en mur. Måske du skal prøve. Det er så dejligt at kunne følge foråret tæt på vinduerne.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
    • Hej Susanne
      Det glæder mig, at du kan bruge ideen – du kan lige nå det i år, hvis du skynder dig 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Hej Annette.
      Jeg er selv rigtig glad for fuglen, så jeg kan godt forstå dig. Den er købt på en kunstudstilling i Tinghuset her i Ebeltoft. Det er lidt flovt, men jeg kan desværre ikke huske kunstneren.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Smart og sød ide. Den vil jeg huske. Og som du skriver kan man jo osse bruge andre løg..
    Og det der hvide lag på det ene billede er blevet nærstuderet,, jeg har næsten glemt hvordan det ser ud, altså sne. hihi
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Kære Gunvor
      Jeg overvejer at bruge min lille lanterne også. Måske til tidlige krokus, for de er da helt slået tilbage til start i år.
      Åh ja, hvor har jeg savnet sne.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Fin ide med lanternehyacinter – og lige til at tyvstjæle.
    Det er også en fin ide, at sætte “stuehyacinten” i et højt glas, for hyacinter at det jo med at vælte omkuld.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Stjæl endelig 🙂
      Jeg er så heldig at have tre af de høje cylindervaser, og siden jeg for mange år siden fik ideen, har de hver år fungeret som hyacintholdere. Hvis jeg har lidt mos, pakker jeg det ned om jorden og rødderne, fordi det ser pænt ud, men det havde jeg ikke i år. Vi har jo ikke græsplæne og skal hente det i sommerhuset.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Niks. Jeg kendte ikke begrebet lanternehyacinter, men tak for at introducere mig for det 🙂 Jeg har faktisk lige købt en ny lanterne i stedet for den, som det dumme, dumme, evindelige blæsevejr smadrede for et par uger siden. Hvis jeg tør at sætte mine lanterner ud igen, kunne jeg jo forsøge mig med et par lanternehyacinter …
    Kh Nana

    Svar
    • Min lanterne er heldigvis aldrig blæst omkuld, men vi har nok også mere læ på gårdspladsen, end I har.
      Du ku’ jo prøve med et par potter hyacinter – eller andre forårsbebudere, der vil nyde minidrivhuset 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Mmm jag känner dem som krukhyacinter som säsong två och vidare blir rabatt- och buketthyacinter 🙂 Det är då som de går över i lite mindre stänglar och mer naturligt utseende i min mening = vackrare. Just nu är ett gäng City of Haarlem på väg i en kruka ute och på en annan plats en vacker aprikos sort…

    Jag gillade din idé om den lilla lyktan. Kan ju göra så här men flytta in den om det blir frost… Får se om jag hittar ett lämpligt glashus…

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg kan også bedst lide, når de efter et par år i haven bliver lidt mindre overdådige i blomsten.
      Mine plejer at stå ude i frost. De har i hvert fald klaret en kort periode sidste år med -10.
      Men ellers er det jo let at flytte en lanterne.
      City of haarlem har en bedårende farve. Lige sådan en gul, jeg kan li’.
      Tak, det samme. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar