Krokus og fornem nominering

Krokus og fornem nominering

I ærbødig respekt for vore alle sammens Jante tillader jeg mig at være glad i dag.
Glad og benovet.
Der er nemlig krokus i haven og min blog er nomineret som Årets haveblog 2019. Hold da op… Det må udløse et ekstra indlæg på en helt almindelig mandag.

Som blogger har jeg altid haft et ønske om, at bloggen bliver besøgt (ellers kaster man sig vel ikke ud i den slags), og jeg bliver utroligt glad og stolt, hver gang jeg kan se i statistikken, at et indlæg har haft læsere. Jeg bliver også glad og fornøjet, når et indlæg skaber dialog i form af gode, søde og opmuntrende kommentarer, der også nogen gange indeholder information og hjælp til diverse. Og jeg bliver glad, når nogen taler pænt om bloggen og ligefrem anbefaler den til andre – og fx nominerer den. Det manglede da bare, at man ikke blev glad for den slags. 

Så tusind tak for nomineringen til alle jer, der har besøgt bloggen og nomineret den. Jeg er benovet-stolt-taknemmelig (og en smule nervøs ved tanken om, at jeg nu synes, jeg skal leve op til en hel masse). 

Nu vil det vise sig, hvad der sker, når Haveselskabet engang i april åbner for selve afstemningen. Selve Award’en uddeles på CPH Garden i juni. Foreløbig er jeg bare glad – og nu skinner solen sørme også. 
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

36 kommentarer til “Krokus og fornem nominering”

  1. Til lykke med nomineringen, søde Lisbeth! Selvfølgelig skal din blog nomineres 🙂 – Jeg har før fortalt hvor glad jeg er for at følge med herinde hos dig. Du er en dygtig formidler, er du! Jeg husker at du har sagt at selve nomineringen er mere interessant end konkurrencen (husker jeg ret?), men jeg ønsker dig nu held og lykke i din videre færd. Det ER da sjovt at vinde 🙂
    Kærlig hilsen Nana

    • Tak, Nana – du har jo ikke bare din egen blog, men blogger for andre, WOW.
      Ja, det ER sjovt at vinde, og selvfølgelig vil jeg gerne vinde. Det ville virke useriøst at sige andet – for hvem vil ikke gerne have ros, og jeg er virkelig glad for at du læser med. Det er også rigtigt, at jeg synes, at nomineringen er et stort skulderklap fra nogen, der helt sikkert har besøgt bloggen.
      Kh Lisbeth

  2. Selvfølgelig..skal du ha’ et hjerteligt til lykke..
    Det at ha’ og holde have er jo ikke bare noget, der kører af sig selv.
    Man skal ha’ hænderne op af lommerne. Forud har man ofte været igennem tanker og planlægning osv.
    Ofte er pungen også indvolveret.
    Så flot er det..at nå “så langt” som du er nu..
    Kærlig hilsen Jytte med 40m2 på Ama’r ❤️

    • Tak skal du have Jytte. Du kender til at have en lille have 🙂 og alt det, der følger med af den slags udfordringer. Og så er det bestemt en dejlig anerkendelse, når mine fortællinger om haven og vores overvejelser kan bruges til noget.
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Kære Lisbeth
    Stort til lykke med nomineringen. Det er en stor anerkendelse og giver helt sikkert flere “kikkere / følgere”. Og jeg er en stor fan. Du tager fantastiske fotos. Du har et ligefremt sprog, du skriver som du taler og tænker. Du må gerne være glad og stolt – ingen jantelov her.

    Sikke fine krokus du har med i dag. Så smukke og med stolt rejsning. De har haft ønske om at komme op til glæde for havens beboere og læsere af bloggen.
    Fuglene er begyndt at synge – der er forår i luften.
    Ønsker dig og havemanden en herlig forårsdag.
    KH Birthe

    • Tusind tak, Birthe, hvor sødt sagt. Der er helt sikkert nogle ekstra havefolk, der kigger ind i anledningen – om de så kan lide det, de finder, er jo ikke sikkert, men man har jo lov at håbe. De er i hver fald velkomne. (Og vi giver Jante en pause, ikke?)
      Det har være et skønt vejr i dag med krokus og fuglesang. Men desværre også med blæst. Vi ville have beskåret bispehuerne, men efter at have klippet den først m2 havde vi blade i hele haven, så det er udsat til en af de næste dage.
      Kh Lisbeth – og hilsen fra havemanden 😉

  4. Ja men selvfølgelig skal du nomineres, tillykke med det. Du er så god til at skrive, så du har helt sikkert fortjent det, det er sjældent man ikke har et smil på læben, når man læser med her hos dig. Krokusbillederne er fantastiske.
    Kh
    Lisbeth

    • Tak, Lisbeth. Jeg vil gerne blogge med en blanding af vitaminer til hovedet og et smil til læben, så det glæder mig at du siger, det lykkes.
      Krokusbillederne tog jeg i i weekenden, da der var vand i luften, og altså på krokusserne 🙂
      Kh Lisbeth

    • Tak Lise. Jeg er rigtig glad for, at du læser med, og hvis du kan få et lille munter stund, så er det ekstra godt.
      Mange hilsener Lisbeth

  5. Hej Lisbeth

    Tillykke med denne udvælgelse!
    Alletiders at der ihverttilfælde er mindst en rigtig haveblog mellem denne gang:)
    Nu må vi se om denne opmærksomhed giver hele blogland større synlighed, flere læsere – og måske endda nye bloggere?

    Ha en dejlig ny uge

    • Hej Karsten.
      Tak, skal du ha’ 🙂
      Det burde give opmærksomhed til alle haveblogs. Det ville i hvert fald være glædeligt, hvis endnu flere bliver opmærksomme på denne skønne ‘havemulighed’ med både bredde og personlighed.
      Mange hilsener Lisbeth

    • Tak tak ;-)))
      Der er jo fem nominerede i hver kategori, så det er spændende at se, hvem og hvad der efterhånden dukker op.
      Mange hilsener Lisbeth

    • Kære Lene
      Tak, det er sødt sagt. Jeg er helt bestemt også glad. Og fortsat lidt betuttet ;-)))
      Mange hilsener Lisbeth

  6. Kære Lisbeth
    Jeg kan ikke forestille mig et mere perfekt valg end dig til at vinde havebloggen. Det er en fornøjelse at følge dig og din have gennem året. Jeg krydses fingre og tæer for dig ;-))
    Kærlig hilsen
    Britta

    • Kære Britta
      Tak, du er sød, og al opbakning modtages med glæde 🙂 Pas nu på ikke at falde med de krydsede tæer ;-)))
      Kh Lisbeth

    • Tak i lige måde Anette. Jeg synes også godt, vi kan være glade for et skulderklap 🙂 Det bliver spændende at besøge udstillingen – vi ses.
      Kh Lisbeth

  7. Kære lisbeth
    Hvor kan jeg godt forstå du er oven ud glad og stolt. Stort og velfortjent tillykke med nomineringen. Det er en stor stor glæde for dig og også for os der kender dig og følger med. Desværre har vi ikke mulighed for at komme til cph til sommer, da et stort familiearrangement løber af stablen ( sådan noget hvert 5 år) henover weekenden der.
    solskin, krokus, nominering = en ekstra glad Lisbeth
    kh Helle

    • Tak, kære Helle. Så langt så godt 😉
      Ærgerligt for jer, at udstillingen falder sammen med familiearrangementet, men det kan man aldrig helt gardere sig mod. Jeg kan heldigvis godt tage deriover i år og glæder mig til det hele.
      Lige netop. Sol og krokus giver humør, og en nominering oveni giver et herligt skvæt bobler til humøret.
      Kh Lisbeth

  8. En velfortjent nominering – nu skal du til at skrive ‘stem på mig’ på bedste politikervis… jf. vores lille snak om priserne på sidste CPH garden 🙂 Jeg tænker, jeg kan stemme to gange, hvis jeg stemmer fra en anden IP-adresse? Hehe – nej mon ikke, man går ind med en bruger ID?

    Kh, Karen

    • Tusind tak, Karen. Selvfølgelig skal jeg skrive ‘stem på mig’. Nu har jeg jo sagt ja til at deltage, og har man sagt A… Det er ligesom at gå til fest: Hvis man takker ja, har man bare at møde op i fint tøj og bidrage til samtalen og festen. (Jeg kunne sagtens have sagt nej tak til at tage imod nomineringen, hvis jeg ikke ville lege med.)
      Jeg ved ikke lige det med IP-adressen, men jeg vil gå i tænkeboks, så du kan blive min ‘dobbeltgænger’.
      Kh Lisbeth

  9. Grattis till nomineringen! Du har en fin blogg och en fin trädgård även om jag aldrig besökt trädgården. Priserna delas ut i juni om jag förstått rätt. Lång och spännande väntan.

    Ha det gott! Carina

    • Mange tak, Carina. Du er velkommen, om vejen skulle falde forbi.
      Ja uddelingen er til midsommer i juni. Afstemningen begynder vist nok i april. Uanset hvad, så får jeg en tur til udstillingen, og det er bestemt ikke dårligt.
      Mange hilsener Lisbeth

  10. Kære Lisbeth.
    Lige hjemkommet fra en miniferie ser jeg dine fine nominering, stort tillykke. Den er bestemt velfortjent, din blanding af viden, humor og billeder fra jeres smukke have er en stor fornøjelse at læse. Jeg glæder mig til at følge dig i den nye sæson.
    Mange hilsener fra Jette.

    • Kære Jette
      Tusind tak, skal du ha’. Det er sødt sagt. Og jeg er SÅ glad for, at du læser med og hænger på et år mere 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

    • Velkommen til bloggen, Anja, jeg er rigtig glad for at vide, at du vil læse med.
      Og tak for de gode ønsker. Jeg ‘håller tummarna’.
      Mange hilsener Lisbeth

    • Tusind tak, Ulla. Der er virkelig sødt af dig at sige det, og jeg er oprigtigt glad for, at du læser med 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv et svar til Frk.Anemone/Ulla Annuller svar