Kraka, kasser og rent svineheld

Havehusets nye guldvæg, som jeg viste i sidste uge, er ikke det eneste, der er sket i havehuset i år, og det handler det om i dag. Og om, hvorfor det blev, som det blev.

Når jeg ser tilbage, har det været lidt af en hoppende proces, for løsningerne er kommet dumpende på mere eller mindre spøjse måder, hvilket vi forsøger at være åbne for, uanset hvor godt vi ellers har gennemtænkt et eller andet.
Som min mor lærte mig: Selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld.

Og det er som sagt det, det handler om i dag

Det begyndte i marts

Da vi i oktober gik i vinterhi og forlod havehuset (med dyster, mørkegrøn bagvæg), stod spisebordet midt for langsiden, som det har gjort i mange år. Der var rund klap på, så vi kunne sidde fire personer omkring, og det var dækket af praktisk voksdug, som var pænere i virkeligheden end på billedet, meeeen… skal vi bare sige, at der var plads til forbedring.

Havehuset efterår 2019.

Da vi kom tilbage i havehuset i marts, kom ideerne lidt af gangen. Jeg stod vist nok for de fleste af ideerne (i hvert fald de skøre), som jeg kastede rundt i luften, mens havemanden dukkede sig, for at de ikke skulle ramme.

Jeg må lige indskyde, at hvis I nu tror, at havemanden er underkuet og ideforladt, så var det altså ham, der en dag i marts kom slæbende hjem med et loppefund i form af et gammelt skrivebord, som han satte op i havehuset.

Skrivebordet, som havemanden slæbte hjem en dag i marts.

Da bordet var sat op, så det simpelthen så skørt og godt ud, at det nok i virkeligheden var det, der kickstartede den retning, det hele tog.
Rent svineheld!

Kraka – nøgen og dog tildækket

Med det nye skrivebord, blev vi ret hurtigt enige om at slå den runde klap ned på bordet, og vende den ind mod væggen for at få mere plads. (Så vi bare skal vende bordet tilbage, hvis vi er fire til middag.)

Men så var der selve bordets udseende. Suk! Bordet har nemlig haft en lang og omtumlet tilværelse, siden jeg anskaffede det som spisebord for adskillige år og boliger siden, og det kunne mildt sagt ses på overfladen, så enten skulle der fortsat dug på, eller også skulle det males pænt.
Jeg tjekkede mulige duge på internettet, og vi overvejede adskillige farver maling, indtil jeg kom i tanker om dugen.
Dugen!!!
Dugen, jeg havde fået for år tilbage af Lis til brug nytårsaften. Den er smuk og beregnet til at lægge over en hvid dug, men mon ikke den ville være perfekt?

Jeg spænede op efter den, og lagde den på.

Havemanden spærrede øjnene op og sagde: “Dén der?? Du vil da ikke lægge den fine dug på heroppe??”

“Jo, jo, her kan jeg nyde den hver dag. Det vil være superflot! Det er da synd, at den bare ligger i et skab.”

Hans overbærende kommentar var, at med en gennemsigtig dug så skulle han da i hvert fald først slibe og male det ramponerede bord.
Men næææh nej, fingrene væk, det er jo det, der er det fine ved kompositionen: Rustikt bord og fin dug. Nøgen og dog tildækket. Ligesom Kraka, da hun skulle møde op hos Regnar Lodbrog og svøbte sig i et fiskenet og sit lange hår.

Jeg bad i stedet min undrende havemand om at afslibe bordet lidt yderligere, så han fandt sin kunstneriske åre frem og svang småfnisende (hvis mænd kan det?) vinkelsliberen.
Det blev herregodt.
Dugen bevæger sig blødt og yndefuldt ved den mindste brise, og er en perfekt modspiller til rå cementvæg og skrammet bord.

Spisebord med gennemsigtig og florlet dug.

Jeg ved godt, det ikke er raketvidenskab at lægge en dug på et bord, men det morer mig at vælge dug på den måde. Hver sin lyst.

Således slebet og svøbt blev kraka-bordet flyttet hen mod døren til højre, så der blev bedre plads i hjørnet til venstre for bordet.

Kasser med kant

I hjørnet stod bl.a. en stor, sort krukke med en Clematis ‘Pixie’.

Helt ovre i højre hjørne står en høj, sort krukke med en lille clematis i.
Velduftende Clematis Pixie
Velduftende Clematis Pixie.

Klematissen er smuk, duftene og stedsegrøn og skal bevares, men havemanden havde set sig gal på krukken og havde adskillige ideer om alt fra at lave en bordplade (evt. med hjemmelavet mosaik), som man kunne nedsænke den indvendige pixie-potte i, til at finde nogle gamle skabe, der kunne bygges om. Vi prøvede også med lidt forskellige opstillinger, for krukken skulle minimum skjules, men altså allerhelst væk. Langt væk. Meget langt væk.

Denne gang var det mig, der var kontrær, for jeg synes, den fungerede ret godt, krukken. Menæh… jeg kunne godt høre, at det var tæt på veto fra havemandens side, så vi tumlede med ideer, gjorde vi.
Ideerne var såmænd alle sammen gode nok, men åh… de manglede lige det sidste touch.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom frem til løsningen, men billedet af de kasser, vi så i det lille havehus på udstillingen i Tivoli Friheden, jeg tidligere skrev om, må have tumlet rundt i underbevidstheden.

Trækasser i og foran et lille havehus på blomsterfestival i Århus.

I hvert fald skete der det, at da vi havde fået malet guldvæggen, var det pludselig lysende klart, at præcis sådan nogle kasser ville være et frækt modspil til det eksklusive guld. I enhver komposition skal der nemlig være både kant og kontrast et eller andet sted. Det gælder alt fra musik og malerier til litteratur – og havehuse.

Havemanden gik straks i gang med at lede efter kasser på internettet, men de var alle sammen for stylede og romantiske og shabby chic, og hvad det ellers hedder. Og egentlig også for små.
Hvor tror I, jeg pludselig fandt dem?
Henne i den lokale Jem & Fix til en femtedel af de stylede. Der var næsten ingen kasser tilbage, så jeg skyndte mig at nuppe de fire bedste. Man har lov at være (svine)heldig.

Vi er begge begejstrede for resultatet.
Vi synes, fx at tomatplanterne ser fabelagtige ud, som de står nede i den ene kasse, og da det jo er vores havehus, så er det, som det skal være.

Brugte frugtkasser dækker den sorte krukke i hjørnet.

I dag sidder vi ofte i havehuset. Om ikke dagligt, så næsten, og ganske vist har det muligvis, som formentlig alt andet, nyhedens interesse, men vi taler tit om, at der er meget mere pænt at kigge på nu, og at det især er meget mere funktionelt, da vi nu har fået hele to forskellige siddepladser (således at vi kan tage drinken ved malerbordet, inden vi flytter over til middagen ved kraka-bordet, og tilbage igen, når vi kommer til kaffen!!).

Juli 2020 er havehuset kommet langt med fin dug og rustikke kasser.

Til allersidst skal I se et andet af havemandens loppe-påfund i havehuset: En gammel lysekrone, som han har pillet elektriciteten ud af og monteret med stearinlys.

Jeg kan godt lide skøre ting. Inkl. havemanden.
Svineheld!
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.

26 kommentarer til “Kraka, kasser og rent svineheld”

  1. Hvor er det hyggeligt
    Spændende, at følge jeres “skøre” ideer.
    Glæder mig til hver tirsdag.
    Håber I holder åben have igen, næste år.
    Mange hilsner
    Erik og Alice

    Svar
    • Kære Erik og Alice
      Tusind tak for de pæne ord. Hvor er det hyggeligt, at du holder øje med tirsdagene – jeg bliver helt imponeret 😉
      Jeg ved ikke, om vi holder decideret åben have næste år. Det kommer bl.a. an på corona-smitten, der jo ikke ligefrem er under kontrol på nuværende tidspunkt, så vi anvender ‘forsigtighedsprincippet’. Men ellers er I velkomne til at kontakte os og lave en aftale, så det bare er jer, der er i haven. Haven er jo så lille, at vi p.t. ikke vil lægge matrikel til at forskellige besøgende skal møde andre på vores smalle stier.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Kære Lisbeth
    Du og havemanden ønskes til lykke her på rejsen – sådan skriver jeg, fordi I – heldigvis – ikke er færdige. I er så kreative og inspirerende Med al jeres smittende energi og inspiration. Inde som ude skal man holde øjnene åbne for små detaljer og store linier. Dejligt at være med på rejsen – I er herlige rejsekammerater – man ved aldrig hvad der sker, hvad der kan ske og hvor ens vej så bliver ført hen. F.eks. til blomsterfestival med Britta i Tivoli Friheden eller … ja, hvad mon det næste bliver …
    Kærlig hilsen Birthe
    Åh, var lige ved at glemme det – de skønne fotos i seneste nummer af HAVEN – fra jeres store, lille plet midt i Ebeltoft.

    Svar
    • Kære Birthe
      Tusind tak, og du har helt ret i, at det er som en rejse, hvor der hele tiden dukker nye ting op rundt om det næste hjørne. Du ved jo lidt om de næste planer, hi-hi. Dem må de andre vente spændt på at høre om ;-)))))
      Jeg er glad for, at du nævner de små detaljer, for vi forsøger hele tiden af lave sådan nogen, men uden at det ligner et tivoli med havenisser overalt. Måske bare nogle flotte blade, der klæder hinanden.
      Jeg talte med Britta forleden – det var vist en god tur 🙂
      Åh ja, det var da en fin artikel. Vi synes, hun har fortalt og vist haven, så man kan genkende den. (Det er svært at vurdere sin egen have, for vi ved jo alt det, der er uden for artiklen.)
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kære Lisbeth.
    Hvor er det dejligt opløftende af følge din blok med alle jeres gode, smukke, finurlige og “skøre” ideer til jeres umådelig fine byhave. Håber vi kan få lov at se den engang 🙂

    Glæder mig til fortsat at følge med i jeres påfund.

    Mange hilsner,
    Sanne

    Svar
    • Tak, Sanne
      Jeg håber, du kan finde lidt inspiration her og der. Eller i hvert fald blot inspiration til at lege og ‘finde på’. Jeg bliver selv inspireret af din søde kommentar, så tak for den.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Ja men I kan bare det der, men netop dette hørte jeg ikke, du fortalte om. Jeg så godt, I stod og snakkede derinde, måske var det der, du fortalte om det. Smart påfund, derimod lagde jeg mærke til dugen, fin idé.
    Jeg skal til Odder, så det var det for i dag.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Det glæder mig, at du bemærkede dugen 🙂 Jeg er selv meget glad for den – hvor var det godt, jeg kom i tanker om den. Jeg tror ikke, at jeg fortalte om kasserne, måske Bent gjorde – der blev jo snakket om alt muligt og hele tiden, så vi nåede jo langt fra det hele ;-)))
      Skal du nu på tur igen… god fornøjelse.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Nej og vi snakkede i forskellige grupper. Derimod beundrede vi dugen af bassinfolie, det var noget, vi kunne bruge i stedet for en grim voksdug.
        Jeg har været i Odder hos Louis Nielsen. DET var noget billigere, kan jeg fortælle. Færgeturen er kun 10 kr. til gengæld tager det laaaang tid, for de kan jo ikke følge med.

        Svar
        • Ja, jeg kunne forstå på Bent, at sådan en dug nok en dag ligger på bordet i Høneballehaven.
          Godt, du tog turen… og var tålmodig 🙂

          Svar
  5. Lutter gode løsninger! Kombinationen af den eksklusive guldvæg og patinaen i frugtkasserne er så fin. Jeg er vild med råt, gammelt træ og bruger det ofte sammen med grønne planter, for det fungerer bare, selvom bondemanden ryster på hovedet 🙂 Jeg kan også anbefale gammelt zink i kombinationen. Faktisk synes jeg også den sorte krukke er fin – og pixie er så smuk, så forstår godt, at den skulle blive.

    Svar
    • Hej Aase
      Ja, gamle slidte ting på den rigtige måde er fint. Lad dem bare ryste på hovedet.
      Zink kunne være en ide… Jeg har en zinkspand, og selv om den ikke skal derind, kan jeg da se sammensætningen 🙂
      Krukken er blevet så fin med sine nye naboer, og havemanden er blevet vældigt glad for den igen.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Kjære Lisbeth

    Det er så morsomt å lese om alle deres påfunn! Skrivebordet og kassene passet veldig godt inn der. Jeg er grønn av misunnelse over din Clematis ‘Pixie’. Så lekker den er, og den har jeg aldri sett her. Den er nok for sart til å overleve vinteren på disse kanter.
    Jeg observerer at du har fått deg en ny hortensia på bordet? Den minner om de ‘Magical’ som jeg har, og den ser veldig flott ut!
    Du er dyktig til å organisere 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Tak 😉
      Lille, fine Pixie står i havehuset året rundt. Forløbig har den tålt de kuldegrader, det har været, uden at den har været dækket til. Men hvis du slet ikke kan få den, så er det jo lidt svært at prøve.
      Du er vel nok skarp!!! Da jeg havde læst om Magical på din blog, tjekkede jeg internettet for at se, om den var til salg et eller andet sted i DK. Et plantecenter, for eksempel. Men desværre nej. Da jeg senere var i mit lokale supermarked, stod der sørme en Magical. Èn stod der. Den skyndte jeg mig at tage, inden andre så den. Den er så fin i farven. Desværre kunne den ikke lide varmen i havehuset. Den fik brune kanter på blomsterne, så den måtte ud igen efter et døgn. Nu står den ved siden af en bænk og er fin. Den klædte ellers dugen så godt. Men så kan jeg heldigvis lede efter noget andet. Virkelig godt set!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Selvfølgelig er jeg skarp
        Det var jo synd at det var for varmt for den der, men du finner sikkert en annen blomst som tåler varmen bedre. Jeg kjenner til problemet, for i vår hagestue er det kun stueplanter fra Afrika som har tålt varmen. Alle de andre jeg har hatt der har blitt brune i kantene eller har dødd. Det var en helt ny erfaring, og som jeg ikke hadde tenkt på i det hele tatt. Det ble rett og slett for varmt der i juni.

        Svar
        • Ja, selvfølgelig er du det, men alligevel….
          Jeg er ved at afprøve en hibiscus i havehusets sol. Jeg ved ikke, om det er varmen, men den smider nogle af knopperne. Den burde ellers kunne tåle det, synes jeg. Ellers må jeg lede efter noget afrikansk.

          Svar
  7. Det er så dejligt at være inde i en kreativ bølge. Når den ene ide griber den anden, og man kommer i tanke om skatte i skabe og skuffer, der kan bruges i nye sammenhænge. Og hyggeligt ser det ud med Kraka-bordet, kasserne og de kurfyrstelige guldvægge 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Det er godt med et lager her og der og i hjernekassen, og jeg elsker de øjeblikke, hvor noget pludselig viser sig at kunne bruges.
      Kurfyrstelig guldvæg… Det lyder sørme flot 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Spændende om Kraka- konceptet bliver udvidet til også at indbefatte jeres påklædning, når I sidder i jeres nyindrettede havehus og nyder en drink eller et måltid mad

    Svar
    • Altså Marie….!!!! Jeg ser det for mig, og det er ikke et kønt syn 😮
      Så mange drinks håber jeg ikke, vi får.
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Åh jeg elsker alle jeres skøre herlige finurlige påfund. Det ser altså knaldgodt ud. Det gyldne fine, det rå, det sarte, lige i den rette blanding, super. Det handler jo osse om at have øjnene åbne for det “skæve” anderledes.
    Jeg har læst artiklen i Havebladet om jeres have. Spændende og det var lidt sjovt at se den oversigts tegning der var lavet. Men jeres kongelige havehus var vist kun greveligt, da billederne blev taget ?? hihi
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Det er dejligt at høre, at du kan lide vores miks og behov for lidt muntre skæverter hist og her 🙂 Livet er alt for alvorligt til kun at være alvorligt.
      He-he, ja vi er helt klart avanceret et niveau, når det gælder havehus. Man har da lov at være lidt kongelig…
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Jeg har stor ros til havemanden. Det var godt set med den lysekrone, den passer så fint til havehuset. Jeg håber ikke, hans stride hustru havde alt for mange indvendinger imod den.
    Jeg har lige læst om jeres have i havebladet. Det er en fin artikel, og den giver et godt overblik over haven. Som jeg vist før har skrevet, virker haven større, end den i virkeligheden er. I er ikke faldet for fristelsen til at lave nogle små og meget lukkede haverum, men I har bevaret de lange kik, selvom haven er rumopdelt.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Nej, nej, Elna, lysekronen er sørme et godt påfund, og striglen er godt tilfreds.
      Desværre er stearinlysene af dårlig kvalitet, men det må vi få løst. De skal være lidt tyndere end standardvarerne, så det er ikke helt ligetil, men det er blot en praktisk udfordring 😉
      Tak, vi synes selv vi har fået meget ud af de få kvadratmetre, og vi er glade for, at væggene ikke er massive, og at der er lange kik. Et enkelt sted kan vi se næsten hele havens længde. Det er dejligt at vide, at du bemærker det 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Kant og kontrast 🙂
    Det efterlever I til fulde og også i havehuset er det blevet med vældigt flot resultat. Sjovt nok lagde jeg ikke særligt mærke til trækasserne ved vores besøg. Jeg mener: jeg så dem, men jeg SÅ dem ikke. Til gengæld lagde jeg vældigt mærke til lysekronen og skrivebordet.
    I er dygtige til at få ideer og lede indtil I finder det helt rigtige.
    kh Ulla

    Svar
    • Tak, skal du ha’, Ulla. Det er sådan set glædeligt, at du ikke så det hele, for alt skal helst ikke stikke ud, men blot være en helhed. Bent vil være meget tilfreds med, at du lagde mærke til ‘hans’ loppefund ;-)))
      Men ellers så du meget, kan jeg se af de flotte billeder på din blog.
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar