KAPOOOW! Det er godt nok rødt!

Skal det være rødt, så lad det være rødt.
Vinget benved (Euonymus alatus ‘Compactus’) leverer varen hvert år.

Røde høstfarver på Vinget benved - Euonymus alatus 'Compactus'

Knaldhamrende røde efterårsblade, som ingen anden plante i haven.

Efterårsfarver på Vinget Benved (Euonymus alatus 'Compactus')

Englænderne kalder den ‘Burning Bush’, og det forstår man – ‘Brændende busk’.

Euonymus alatus ‘Compactus’ er en busk, der kan blive 1 x 1 meter, så den kan være i selv små haver.
Vores busk er podet på en stamme, så det bliver et lille træ.

Vinget benved - Euonymus alatus 'Compactus' - podet så det bliver et lille træ.

Den er nem. Tåler sol og skygge og er ikke kræsen med jorden. Den bryder sig dog ikke om decideret tørke, hvilket den vist nok har fortalt mig, når jeg ser i bakspejlet.
De sidste to år har den nemlig beholdt bladene længere, end den plejer, og den har fået flere frugter.
Jeg er sikker på, at det skyldes, at jeg har nyplantet lave buske nedenunder, og dem har jeg tonsevandet de sidste par år på grund af tørken. Det har ‘Compactus’ været glad for – og altså ked af i årene forud. Jeg bliver så flov, når jeg opdager den slags. Planterne er jo mit ansvar, når jeg planter dem her i haven, men det kan nok ikke undgås, at det ‘kikser’ lidt her og der. Det er pænt af den, at den ikke bare valgte at gå ud.

Frugterne er runkne, orange, små og uanselige, og det er helt klart bladene, man skal have busken for.

Frugter på Vinget benved - Euonymus alatus 'Compactus'

Bladene er til gengæld også totalt fantastiske… mens det varer…

Røde efteårsfarver på Vinget benved - Euonymus alatus 'Compactus'

Om ganske få dage er det hele nemlig slut, for bladene er begyndt at falde af og miste den knaldrøde farve.

Nedfaldne blade fra Vinget Benved (Euonymus alatus 'Compactus')

Alt har en ende, og nu har jeg et helt år til at glæde mig til, at mit lille træ igen er KAPOOOW!
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.

34 kommentarer til “KAPOOOW! Det er godt nok rødt!”

  1. Benved er fantastisk. Uanselig hele året, men så kommer efteråret, og som du skriver Kapoow! Vi har dem i den vilde hegnsudgave. Den ved indkørslen var blevet fire meter høj, så den er skåret ned til sokkeholderne i år. Den i haven, der har samme størrelse som din, er faktisk også sådan en vild en. Jeg klipper den flere gange om året, og den er ved at være fint kuglerund efterhånden. Den lille Compactus er snildere 🙂
    Da Paulus mødte den brændende busk på vej til Jerusalem, var det nok næppe en benved. Men havde det været sådan en, var han helt sikkert også stoppet op 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Den, der ler sidst, … Og benved har helt sikkert en fest hvert år, når alt danser af.
      Jeg er meget begejstret for, at ‘Compactus’ ikke fylder mere. Ofte må os med små haver se langt efter alle de buske og træer, når de står og fører sig frem i større haver.
      Han sidder måske i sin himmel og nyder dem 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Fantastisk busk/træ! Jo ældre jeg er blevet jo større pris sætter jeg på planter som “shiner”!Jeg foretrækker planter som blomstrer,sætter frugt og afslutningsvis får smukke efterårsfarver!Det er ikke udelukkende for min skyld,men også for fuglenes!
    Jeg har haft en benved,men den “gik ud” denne sommer og på trods af at den var flere år gammel fik den aldrig det eftertragtede efterårsløv( og det er nok fordi jeg glemte den i tørkeperioder)
    Men inspireret af dig vil jeg anskaffe mig et nyt eksemplar og gerne på stamme!-tak for tippet!

    Svar
    • Kære Lise
      Jeg foretrækker generelt planter, som kan mindst to ting, gerne flere. Jeg kalder dem ‘multiplanter’, fordi de er i stand til at udnytte hver kvm flere gange på et år. Det er især en fordel i små haver, at man kan få en kvm til at blive til to 😉
      Øv at den gik ud. Jeg har også mistet nogle buske/træer på grund af tørke, selv om jeg synes, jeg vander. Det er åbenbart nemt at glemme. Jeg synes, der kan være stor forskel på benveds efterårsfarver fra år til år, men ‘Compactus’ er stensikker hvert år.
      Jeg ved ikke, hvor nem den er at finde på stamme, men forhåbentlig har du det ligesom jeg, at det er sjovt at besøge enhver planteskole, man passerer og gå og snuse i hjørnerne. Pludselig en dag står man foran lige netop den specielle plante, man leder efter. Sådan nogle ‘trofæplanter’ er nogle af de bedste. God jagt 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Der er intet, der ligner Vinget Benved, når det kommer til rød efterårsfarve. Og den svigter aldrig. Du har ret: Der er måske lidt pink i. Det ses især, når bladene falder af, synes jeg. Så bliver de lidt karmosinrøde. Fed busk 🙂
      Lige når bladene er faldet sidder frugterne tilbage som små perler. Desværre holder de ikke længe, for de falder af.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Ja, Ulla, den SKAL du altså have. Og da den ikke er ret stor, så må du kunne skrue den ned et sted. (Jeg kender desværre godt det der med liiiige at finde en plads. Det er megasvært, selv om en plante er lillebitte 🙂 God fornøjelse ;-)))
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Ja, det er mig igen 🙂 Har kigget lidt via Google efter den – har du købt den som opstammet eller har du selv gjort det? Jeg er meget interesseret i at høre dine erfaringer, for jeg har vist fundet plads, især hvis den er opstammet.
        kh Ulla

        Svar
        • Hej Ulla
          Det lyder da bare super 🙂
          Jeg har desværre ikke selv podet, men ih, hvor har jeg tit overvejet at lære det, for det kan være svært at finde den slags, og der er utroligt mange, der efterspørger sådan nogle små træer, når de har set vores.
          Jeg kan se, at de p.t. har den hos Jespers planteskole så hvis du mener det alvorligt, så ville jeg skynde mig at købe den. Du kan jo evt. lave en tur ud af det og selv hente den og vælge det flotteste eksemplar.
          Held og lykke.
          Kh Lisbeth

          Svar
  3. Sikke et farveorgie. Så skønt med noget, der lyser op i efterårsmørket. Sådan en må jeg vist se, om jeg kan finde plads til et sted.

    Hilsen
    Anette

    Svar
    • Hej Anette
      Du har ret, det er orgie!! og jeg ville ønske, at min voksede på gårdspladsen, som jeg kigger ud på hele dagen. Men jeg kan jo ikke have det hele til at gro der, og så er det i stedet skønt at gå en tur i haven og en dag opdage at benveden har skiftet farve 🙂
      Jeg håber, du kan få plads til den. Den er jo heldigvis ikke så stor.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    WOW! Det er lov å bruke store ord og bokstaver når en ser noe sånt! Fargen er bare helt fantastisk. Jeg har tenkt på å kjøpe et tre av den både i fjor og i år, men har bare ikke sett det til salgs rundt her. Jeg må ha et sånt tre til neste år! Din var veldig fint som oppstammet tre. Det passer jo godt med at du ikke har så mye plass i hagen, og likevel får plass til planter under det. Ja, en får jo dårlig samvittighet når noe planter tørker for mye. Det er for tiden ikke noe problem her, for vi er inne i en monsun. Plantene har godt av regnet, men det får da være måte på. Ha en god dag!

    Svar
    • Kære Marit
      Den er umulig at overse i efteråret. Resten af tiden er den bare grøn og kan let overses, men det er ok. (jeg skal bare huske at vande den i tørketider).
      Jeg er meget glad for opstammede planter, fordi det giver plads til mere nedenunder. Nogle steder har jeg planter i 4-5 lag over hinanden. Det gælder om at udnytte hver kvadratmeter mange gange, når pladsen er trang.
      Benved er generelt hårdfør, i hvert fald i DK, så mon ikke du kan finde en i Norge, hvis du leder? Det håber jeg for dig.
      Det er, som om vejret hele tiden bliver for meget af et eller andet, og det må være problematisk for jer, når det virkelig regner, som nu. Bare I ikke får jordskred.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  5. Ja benved er skønne her om efteråret, dem kan man slet ikke undvære i sin have. Compactus er vist ikke den med de kantede grene, dem har jeg flere af, men de har tabt de fleste blade nu. De har været smukke men ikke så ildrøde som din. Jeg googlede lige og fandt ud af, at den med de kantede grene hedder Euonimus alatus. Jeg må vist have en compactus.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Sådan en busk, der ALTID får flotte efterårsfarver er skøn. Selv i de år, hvor farverne generelt er kedelige, er den knaldrød.
      Der findes en, der har MEGET kantede grene, faktisk med noget man kalder korkvinger. Det er ‘Phellomanus’. Den har jeg haft, men jeg husker den ikke som særligt flot i efteråret. Jeg har i hvert fald ingen billeder af det. Men den fik flotte frugter.
      Jeg synes helt klart, du skal finde en Compactus. Og den bliver aldrig så stor, at Bent skal fælde den 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Jeg kiggede på Lønbæk Planteskoles sortiment, Anne Marie har rigtig mange Euonimus, nogle jeg i hvert fald ikke kendte. Den med korkvinger har nu også flot løv, men det er overstået nu. Gad vide om de ikke er så flotte, hvis de står i skygge, det må jeg undersøge.
        Nej de skal ikke fældes 🙂 på grund af størrelsen.
        Kh Lisbeth

        Svar
        • Der er sikkert mange spændende sorter, der er flotte, og jeg ved bare at ‘Compactus’ i hvert fald rød. Men om der er forskel på sol og skygge ved jeg ikke. Min får fuld sol.

          Svar
  6. Kære Lisbeth
    Det et altid en skøn inspiration og glæde at læse din blog. Sådan en benved må jeg selvfølgelig også have ❤️ . Den er helt utrolig smuk og farverig og som du skriver, kan man sikkert få den skruet ned et eller andet sted også i den lille have.
    Kh. Britta

    Svar
    • Tusind tak, Britta. Jeg er tit i tvivl, om hvorvidt det kun er mig selv, der synes at et eller andet er interessant.
      Mon ikke du kan finde en plads…? åh, det er så svært. Måske du kan finde en på ‘på pind’ ligesom min. Så kan du nøjes med at finde en lidt mindre plads 😉 Du vil i hvert fald nyde farven, det er helt sikkert.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Läcker färg och den förtjänar ett WOW. Det är andra gången på kort tid som någon haussar den. Jag har andra men inte den… Fast jag har en annan favorit – min lönn ‘Koto No Ito’ som brukar bli fullständigt gyllengul.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Compactus er let at rose på denne årstid, hvis man har den, så jeg tror gerne, du har set den.
      Jeg har lige tjekket Koto No Ito hos fru Google. Den ser fantastisk ud. På nogle billeder er den gul, andre steder orange. Kan det mon være jordbunden eller temperaturen? Jeg har desværre svært ved at få japansk acer til at gro her. Jeg har prøvet med tre forskellige. Enten er der for meget skygge eller for meget sol. Her er ellers god læ, og jeg er vild med deres størrelse, form og farver. Har du mon din i fuld sol??
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  8. ooohh, pragtfuld.. VIL HA, vil ha,,, den er fluks skrevet ned, og jeg tror faktisk jeg liige ved hvor den kan stå, hvis den er så sol skygge ,jord tolerant som du skriver. Det bliver dog nok næste års opgave. Lige nu er det en pakke fra Lønbæk der gjort klar til..
    Men den farve, det er lige det vi trænger til nu. Den må da lyse selv i gråvejr. jeg har godtnok de “vilde” benved og de er da fine, men de kommer slet ikke i nærheden af din skønhed.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Kære Gunvor
      Det lyder som en god plan.
      Den kan nok ikke lide dyb skygge, men i hvert fald sagtens halvskygge. Min står i fuld sol, men jeg ved fra andre, der har den, at den bliver knalderrød hos dem også. Det er virkelig en farve, der lyser op, og netop fordi den er så diskret resten af året, har den så stor wow-faktor, når det går løs.
      God plantefornøjelse.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth

    Uha ja, det er en flot markant farve, karminrød vil jeg sige..?
    Dette er årstiden til rigtig at værdsætte det!
    Når naturen laver sin egen indiansummer i vore haver:)000

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Det er en meget spektakulær farve, må man sige. Den er ikke til at overse. I hvert fald ikke på denne årstid, for resten af tiden er den nærmest så diskret, at den er usynlig.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
    • Måske det er derfor de kalder den ‘brændende busk’ – den brænder sig fast ;-))))
      Jeg håber, du får den en dag, for det er virkelig et flot syn.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Ja, en rigtig skøn busk som du så har som et lille træ – hvor fint! Jeg glæder mig også meget over min busk om foråret fordi den er meget lysegrøn i løvspringet. Efterårsfarven tager dog prisen.
    Det er så dejligt når man kan få buskene som opstammede, så er der plads til underplantning, det skulle jeg have tænkt på, for min drukner lidt i stauder.

    Svar
    • Med den lille have jeg har, er det ren og skær nødvendigt at plante i etager for at få mast så meget som muligt ind ;-)))
      Jeg har ikke tænkt over forårsfarven, men det vil jeg sandelig gøre nu 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar