Julepynt uden stress

Kalenderen siger 1. december, og julemåneden er dermed skudt i gang.

I den forbindelse må jeg indrømme, at ‘det med jul’ fylder mindre og mindre i mit liv, og at jeg omvendt proportionalt er mere og mere glad for vinterpynt frem for julepynt.
Det er ikke sådan, at jeg er gået hen og blevet julefornægter, slet ikke, men julen fylder bare ikke så meget som før, hvilket bl.a. ses på min dørpynt.

Jeg har tidligere bundet min egen dørdekoration på halmkrans, med alt hvad dertil hører.
Jo, jo, det har jeg skam.
Jeg har faktisk været meget kreativ, men for at være hudløst ærlig, så tændte jeg en dag ikke længere på at finde halmkransen frem. Eller på at samle gran, buksbom, lav, mos, kogler, frøstande og hortensiahoveder. Eller på at pynte med røde bånd, kugler, stjerner, guldspray, glimmer og jeg-skal-komme-efter-dig.

Et par år efter dén selverkendelse fortsatte jeg med at binde julekranse af en slags pligt (det skal man jo gøre)/selvpromovering. Det skete, længe før man kunne flashe sine fortræffeligheder på facebook og Instagram, men i stedet var det ret sejt at kunne fortælle om det i frokostpausen og høre dem sige: “Nøøøj, det lyder flot, har du virkelig lavet det selv!”
En dag holdt den slags også op med at fornøje mig, og jeg gik over til at købe en færdig buksbomkrans, som jeg pyntede med et enkelt rødt bånd. Ikke rigtig noget at fortælle om.

De sidste mange år har jeg købt en færdig krans på vores Ebelfestival i oktober.
Kransen har jeg hængt på døren straks efter hjemkomsten, hvor den har pyntet vinteren over – blot udstyret med et par nisser eller lignende i julemåneden. Det har fungeret fint.

I år var festivalen – som så meget andet – coronaaflyst, så hva’ så med min krans?
Det gode ved traditioner er jo netop, at man ikke skal tænke så meget, men bare gøre, som ‘man plejer’, og nu var der pludselig ingen krans pr automatik.
Dén lurede jeg lidt på.
Nej, det passer ikke, for jeg lurede faktisk længe og kunne ikke rigtig finde en afløser, jeg kunne lide. De fleste kranse lignede noget til et gravsted.

En dag i sidste uge var jeg så heldig, at en løsning bød sig til, mens jeg klippede min efeusøjle.
‘Efeusøjlen’ er en jernsøjle, som jeg har viklet efeu op i, så stammerne danner et smukt mønster. På toppen af søjlen danner efeuen en stedsegrøn krone, så jeg får en slags lille træ i min lille have.

Hen over efteråret havde den fået en masse ranker, der har hængt som frodige lianer ud over stien nedenunder, og selv om de er charmerende og fine at fotografere igennem, så var det for et par uger siden blevet tid til både en æstetisk studsning og en rent praktisk formindskelse af rumfanget, så der er mindre at få fat i for vinterstormene, så jeg gik i gang med stige og saks.

Efeu med lange efterårsranker.
Efeusøjle i studset vintertilstand.

Da jeg var færdig, lå de afklippede lange ranker på jorden og råbte “brug mig”, så jeg genfandt det kreative kransegen og viklede rankerne rundt og rundt og bandt dem sammen med vindseltråd. Til sidst satte jeg et par efeublomster på.

Resultatet er en ganske enkel og vintergrøn krans. Den stil passer mig godt.

Eftersom det i dag er den første dag i julemåneden, har jeg suppleret kransen med en lille, rød sløjse.
Rød er sådan en dejlig farve midt i en farveløs tid.
Og således fik jeg igen i år en dørkrans trods benspænd og aflyst festival.

Kransen er for så vidt ikke noget særligt at vise frem (og den røde farve klæder ikke døren), men jeg viser den alligevel som en påmindelse om, at vi ikke behøver at leve op til de mængder af smukke og inspirerende julerier, som sociale medier flyder over med for tiden.
Det er ok blot at nyde synet af de flotte billeder og ellers tage det helt afslappet, at man vælger at købe sine juledekorationer færdige. Julemåneden skal være rar og uden stress.
Rigtig god første december.

PS: De næste par måneder kommer der et nyt indlæg hver anden tirsdag i stedet for hver uge. Jeg skal nemlig have hjælp til noget teknisk bøvl, jeg ikke selv kan finde ud af (jeg kan dårligt nok forstå, hvad det er, systemet fortæller mig, at der er galt), og samtidigt vil jeg gerne have god tid til selv at justere nogle ting både på bloggen og på havens hjemmeside. Alt sammen uden stress.
Vi ses igen midt i december.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.

30 kommentarer til “Julepynt uden stress”

  1. Hej Lisbeth!
    Det var befriende, at læse om en person der har det ligesom mig!
    Når man åbner et magasin eller kikker på de sociale medier er det nemt at føle sig stresset, for netop nu skulle hus og have være pyntet med de fineste dekorationer!
    Det har jeg aldrig været god til og nøjes med at sætte lyskæder op, men det handler også om, at bryde mørket herude på landet.
    Jeg ser frem til dit næste indlæg og ønsker dig god arbejdslyst/god december!
    Hilsen fra Lise

    Svar
    • Hej Lise
      Jeg øver mig i at skelne, sådan at noget af mig nyder de mange flotte kreationer, for det de er, uden at jeg også bliver ramt af den der lille tanke om, at ‘det kan jeg da også og derfor bør jeg også’. Det lyder nemt at være ligeglad, men det er det faktisk ikke, synes jeg.
      Vi har også lys udenfor på gårdspladsen, men det har vi hele vinteren, og ikke kun til jul. Det er nemlig skønt med lys i mørket.
      Tak skal du have. God og stressfri december til dig også.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Tusind tak, Charlotte 🙂 Og tak i lige måde – jeg overbringer straks dine søde ønsker.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Jeg er ganske enig. Vinterpynt. Røde sløjfer, kravlenisser og andet gøjemøj er for længst udfaset hos os. Jeg bryder mig faktisk ikke meget om nisser, og rødt passer bare ikke til noget som helst andet i indretningen. Men når det er sagt, kan jeg rigtig godt lide at gøre meget ud af dekorationer. Jeg kan gå og tænke på adventskrans i juli, når der pludselig drysser fine, tørre grankogler ned – eller når hortensiaen, som vi har snakket om, begynder at falme. Så tænker jeg: Pynt! Men vinterpynt mere end julepynt. For som jeg plejer at sige: Ingen årstid uden pynt og ingen måltider med kedelig mad 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Det er også en forfærdelig ståhej at hive nisser ud for små fire ugers pynt, synes jeg. Jeg er nemlig en af dem, der ikke har gnist af jul før 1. december og fjerner det hele igen 3. juledag eller i hvert fald senest inden næste højtid, nemlig nytår.
      Man kan godt se på dine dekorationer, at du tænker på dem året rundt, for de er altid så flotte og kreative, og du er udstyret med et herligt pyntegen. Jeg har vist snarere et pytgen.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kjære Lisbeth

    Jeg likte din nye krans veldig godt. Eføy har litt av en vekstkraft, så du hadde jo mye du kunne bruke. Den ble jo veldig flott etter klippingen. Jeg har også et veldig avslappet forhold til julen. Ikke noe stress, ikke noe baking, og kun litt innpakking av gaver. Jeg har laget et minimalistisk juledekorasjon som står på et fat i hagestuen bestående av to hyasinter, to mini julestjerner og to sukkulenter som vi fikk i julegave til jul i fjor. De har fortsatt glitter på de nederste bladene, så de oasset godt inn 🙂
    Julen blir jo hva en gjør det til, og det bestemmer vi heldigvis selv. Det var mye mer stress før erindrer jeg, og det er da ikke nødvendig mer.
    Jeg håper du finner ut av dine tekniske problemer!

    God førjulstid 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Tak, ja det var godt at brug afklippet til kransen, og der var jo rigeligt at tage af. Jeg må prøve at huske at gøre det på samme tidspunkt næste år. Det kommer an på vejret.
      Man nyder julen meget mere, når der ikke er noget, man skal leve op til, har jeg lært af erfaring. Din dekoration lyder vældig fin. Det er lige min stil.
      Åh ja, den teknik ;-o Det er bl.a. noget med min ‘PHP, der udgør en sikkerhedsrisiko’. Jeg aner ikke, hvad det er, så jeg køber en prof til at hjælpe mig, når han har tid.
      Det samme til dig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jeg bruker blogger/google som bloggoppsett. Bruker du også det? Når jeg går til utforming/innstillinger er det er sted der hvor en kan hake av for HTTPS. Under der står det :
        Sørg for at besøk til HTTP vidrekobles til HTTPS. Det er det hele. Håper du finner ut av det!

        Svar
        • Tak for tip. Det med HTTP fik jeg løst for noget tid siden – det er vist ret vigtigt. Jeg bruger WordPress, og det er noget med PHP, advarer den om. Min computertroldmand skal nok finde ud af det, så jeg overlader det trygt til ham.

          Svar
  4. Ja jeg har det som dig, hvis der ikke kommer små børnebørn hjem, gider jeg ikke at jule, det gør der ikke i år, og vi gamle er lige glade med nisserne. Måske finder Bent en enkelt eller to frem, det bliver alt.
    Jul er desværre for mig noget, der skal overstås, jeg ville ellers gerne finde juleglæden, men det går bare ikke.
    I dag har jeg støvet rundt i byen for at finde ler, Netto var udsolgt, og i Superbrugsen havde jeg været, jeg måtte tilbage igen, der stod det, det var siden sidste år steget til det dobbelte, nå ja 6 kr. går jo nok. Jeg har et kalenderlys, som skal sættes i en dekoration, det bliver nok det for i år, men tak for idéen med efeu, det tror jeg da, at jeg kan finde ud af.
    Kh Lisbeth
    PS jeg kommer da til at savne dit indlæg hver anden tirsdag, jeg håber, du får løst de tekniske problemer.

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Vi har én nisse, der kommer frem hvert år, en julegås af hessian, og et elgsdyr, der står med en fuglekasse i hånden. Elgsdyret er min yndlings, fordi det er så fjollet og har et herligt udtryk i hovedet.
      Jeg kan sådan set godt glæde mig over julen med fx ovenstående traditioner, men den store forventningsglæde, som (voksen) børn og børnebørn stadig har, fusede for alvor ud, da jeg nærmede mig 50’erne. (Vi har lige vredet vores hjerner for at udtænke hele fem gaver, vi kan ønske os. Det, synes vi, er ret godt klaret.)
      Efeurankerne er bestemt til at finde ud af. De er bare bøjet og bundet sammen. Det er lige noget for os 😉
      Kh Lisbeth
      Tak, det var sødt sagt. Jeg har ikke rigtig gidet at tage mig af den advarsel, systemet kommer med, men vinteren med en slags blogpause må være tiden til det.

      Svar
  5. Dejligt indlæg – igen.
    Jeg har til familiens fortrydelse ikke pyntet til jul endnu. I går startede manden simpelthen bilen og kørte til byen lige inden lukketid, da han bare ikke kunne træde ind i december uden at vi havde et kalenderlys på bordet 🙂
    Tja… sådan kan man pludselig opdage, at det ikke har været ligegyldigt, når man andre år har spænet rundt for at være klar til julen. Og det er da egentlig meget rart…
    Jeg må have den julekasse frem absolut snarest! (Jeg har heldigvis, som dig, “færdigt” pynt, der bare skal op på den sædvanlige plads, så det tager ikke ikke mange halve timer, så hænger julefreden lige igen )

    Svar
    • Tak, Sanne.
      Det er sjovt, du siger det, for min mand har i mindst 10 år sagt, at det kunne være pænt med en guirlande under hustaget ud mod fortovet. Det kunne det også, men jeg tænkte, at det nok bare var en tanke, men pludselig i går kørte han af sted efter 12 meter guirlande og noget i retning af 40 meter lyskæde, der skal vikles om. Hvis jeg åbner vinduet i dag, kan jeg høre hans tænder klapre derude, mens han vikler og overvejer, hvordan dælen han skal fastgøre hele herligheden til huset. Men det skal nok blive fint og julet 😉
      Vores julepynt har også faste pladser. Det er faktisk en del af fornøjelsen for mig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. sød krans. Og en enkel grøn pynt passer faktisk osse rigtig godt til døren syntes jeg.
    Jeg vinterpynter osse i vindfanget med grønne krukker og sort slangeskæg. det kan holde fint hele vinteren, med lidt lyskæder i december og januar. Derefter kommer lyset jo igen.
    Meen indendørs flytter nisserne ind. Ikke så mange som da børnene boede hjemme. men alligevel nogle. og jeg laver ikke flere. tror jeg nok.. Jeg er blevet mere optaget af at flette (jule)fugle. De kan nemlig osse laves i januar, og de kan hænge hele vinteren på deres gren i loftet. Meget mere flexibelt og sjovt.
    Jeg vil nu savne dine indlæg hver anden tirsdag, men bare du holde ved, så går det nok. Forhåbentlig får du orden i teknikken igen.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Jeg er glad for at du kan lide kransen – jeg synes egentlig også, den passer ret godt til døren.
      Huset ligger jo ud til vejen, så der er grænser for, hvad jeg kan lave med krukker. Det lyder ellers godt med sort slangeskæg. (Dem kan jeg ikke få til at gro).
      Vi har skåret meget ned på juletingene og jeg er som sagt mere og mere til vinterpynt. Dine fugle lyder spændende og de er garanteret smukke. Jeg har foldet meget i papir tidligere. Det er et skønt materiale.
      Det er dejligt at vide, at man er savnet 🙂
      Tak. Jeg får sagtens fikset teknikken (jeg laver ikke det hele selv), det er bare rart at have god plads i kalenderen.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Det ska vara roligt att göra saker! Jag har inte gjort någon krans i år ännu… Kanske så småningom. Men att återbruka det avklippta var en lysande idé.

    Lycka till med tekniken! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Helt enig: Det skal være rart, og det er tilladt at mærke efter i sig selv, hvad man i bund og grund har lyst til.
      Jeg har ikke tidligere tænkt på efeurankerne, men nu må jeg se, om jeg vil gentage til næste år.
      Tak, teknik er alletiders – når den ellers virker.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth

    De højtråbende juleudsmykninger er heller ikke lige mig!
    Den krans du har lavet er helt nydelig – og passer jo til huset:)

    Held og lykke med teknikken og ha en dejlig minipause

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg bliver ofte imponeret af de maksimalistiske dekorationer, men i sidste ende er det altid de enkle, jeg vælger. Det er godt, man selv kan bestemme, så tak – jeg blev også helt glad for kransen, da jeg så den sammen med huset.
      Tak, og på gensyn. Lisbeth

      Svar
    • Tak, det er store ord fra en, der kan det der med kranse og dekorationer. Det føltes rigtig godt, at ideen pludselig opstod.
      Efeusøjlen er jeg meget glad for, trods klipperiet, fordi det er sådan et fint lille træ til et sted med sparsom plads.
      Uh, ja teknik… heldigvis er noget af det, der trænger, ren oprydning/justering/opgradering, som jeg selv kan finde ud af. Der skal bare være fred og ro og tid til det.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Nydelig krans og tak for tippet med at bruge efeuranker. Jeg plejer ellers møjsommeligt at binde det grønne på de hjerter, jeg altid laver, som buketter en enkelt ad gangen. Underligt i øvrigt at det bliver mindre og mindre attraktivt med tidsrøvende udfordringer, jo ældre man bliver.

    Svar
    • Selv tak. Du har ret: Det er da egentlig mærkeligt. Det minder mig om min mormor, som jeg engang ville besøge, da jeg var 19 og kom hjem til fødebyen. Jeg spurgte, om jeg måtte komme onsdag eftermiddag. Svar: “Nej, for onsdag skal jeg til frisør og permanentes.” “Hvad tid?” “Om formiddagen.” “Jamen så kan jeg jo godt komme om eftermiddagen.” “Næh, det er ikke så godt. Hellere en anden dag.”
      Dengang fattede jeg ikke en brik. Det gør jeg i dag
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Ha-ha, det føles rigtigt godt at læse om dine kvababbelser her og jeg må sige at jeg forstår dig godt.
    Din efue-søjle er blevet mægtig fin og kransen på døren passer jo perfekt til hus og dør.
    God december 🙂
    kh Ulla

    Svar
    • Hej Ulla
      Det er nogle gange svært, når man synes, at man ‘bør’ lave dekorationer, småkager osv osv., og jeg synes, det gør helt godt indeni at indrømme det og kun lave det, man kan lide.
      Søjlen er så fin, når den er nystudset, selv om det nu også er frodigt med lianranker.
      Tak i lige måde til jer.
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Hej Martin
      Ja, har man først efeu i haven, så kan man nok finde nogle ranker, og selv jeg kunne finde ud af at vikle. God fornøjelse.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar