Inspiration i øst og vest

Noget af den bedste inspiration til min have finder jeg i andres haver. Rigtige haver i den virkelige verden.
Ikke for at underkende haveblogge, havebøger, havemagasiner og lignende, for her finder jeg det meste inspiration, men den bedste inspiration får jeg ofte ved at stå, gå og sidde i en have, hvor jeg kan mærke vinden, se jorden og vurdere sol og skygge. Og måske ligefrem få en snak med haveejeren om detaljer.
Dét er min allerbedste anbefaling: “Tag på havebesøg”. Det gælder ikke mindst nye haveejere, der på den måde kan opleve, hvor mange muligheder og stilarter de har vælge imellem. Der findes andet, end det familien og naboen har.

I den forgangne uge har jeg besøgt en have på Samsø og to haver i Ringkøbing.

Mod øst til Høneballehaven

På Samsø, der ligger øst for os, har Lisbeth og Bent en stor have, Høneballehaven, og Lisbeth har en blog af samme navn. Jeg har set haven før, og nydt godt af deres store gæstfrihed, så havemanden og jeg drog forventningsfulde af sted med en færge fra Hou kl. 9.30.

Lisbeth samler på rododendroner, roser, sjældne træer og buske og alt muligt andet, så der er god mulighed for at finde inspiration til dét, der kunne pryde ens egen have, og som man ikke anede eksistensen af.
Blandt de mange smukke indtryk i høneballehaven har jeg især gemt to som inspiration til min have.

Orange og bordeaux

Første inspiration gælder en smuk sammensætning af farver, nemlig en orange blomst foran mørkt bordeaux, næsten sorte, blade på en busk.

Solbrud (Helenium) og Blærespirea (Physocarpus) i flot farvesymfoni.
Solbrud (Helenium) og Blærespirea (Physocarpus) i flot farvesymfoni.

Jeg har set billeder med farvekombinationen før, men at se det i virkeligheden… Den orange farve får vitterligt ekstra glød foran de mørke blade, og den mørke busk, som man måske ellers kunne overse som en lidt neutral fætter, bliver pludselig fremhævet som dramaqueen.

Det kan både være buske, stauder og græsser, der har den bordeaux farve, og blomsterne kan være meget andet end solbrud. Måske en stor krukke med orange Fløjlsblomst (Tagetes) eller Ildkrone (Lantana) sammen med helt mørke heucherablade? Det vil jeg overveje næste år.

Viburnum med gule bær

En anden aha-inspiration var en Gulfrugtet Kvalkved (Viburnum opulus Xanthocarpum), der, som navnet antyder, har de skønneste gulorange bær.

Stor busk / lille træ, der passer til en lille have. Bærrene har en fantastisk gul farve, der er lidt svær at gengive på billede.
Et rododendrontræ (Vischy), der langsomt nærmer sig en udskiftning til noget andet.

På vores gårdsplads har vi et rododendrontræ, der i perioder ser noget trist ud med gulspættede blade (fordi jorden er blevet for kompakt og rødderne ikke kan optage tilstrækkelig næring). Vi har prøvet at grave op for at skifte jord, men det er en totalt sammenpakket klump, og både havemandens og min underbevidsthed arbejder på højtryk med det faktum, at det ikke holder evigt, og at en erstatning skal findes.

Sådan en opstammet viburnum kunne bestemt være en mulighed, da bærrene bliver siddende ind i vinteren, og jeg tror, de vil være fantastiske foran den teglfarvede mur.

Lisbeth havde også en viburnum med lidt grønnere blade, som jeg ret beset bedre kan lide end de gullige blade, men her var bærrene rødlige og ikke så spektakulære som de gule. Vælge, vælge…

Rosenskovmærke – min yndlings

Inden vi tog hjem, fik jeg meget generøst en stor luns af Lisbeths Rosenskovmærke (Crucianella stylosa syn. Phuopsis stylosa). Det er en af mine yndlingsblomster, da den kan tåle tørre forhold og blomstrer fra maj og ind i september med duftende lilla kugler, der holder længe i en vase.

Vi har den allerede nu i haven, men den vil ikke trives, hvorimod Lisbeths gror og blomstrer helt vildt trods hedebølge og tørke.

Min rosenskovmærke er nogenlunde pæn i juni. Herefter sygner den hen for at dukke op igen næste år og sætte ti blomsterkugler inden den sygner hen osv. osv. Lisbeths blomstrer stadig her i september på store, grønne planter. Forhåbentlig har hendes bedre gener end min.

Vi hjembragte planten i en medbragt plastpose, der viste sig at være af papir! Godt for klimaet, men skidt for havemandens bukser. Han sad nemlig med posen på færgen og mærkede pludselig en underlig våd fornemmelse på lårene, da bunden gik i opløsning.
Planten kom hjem i god behold og vokser nu i fuld sol, som den kommer fra. Jeg krydser fingre, og ellers må jeg bare konstatere, at det er vores jord, der ikke dur.

Haver i vest – første stop: Hostahaven

I ugens løb drog vi også mod vest – ikke mod solnedgangen, men derimod pænt tidligt på formiddagen med solen i ryggen.

Første have var Enemærkets hostahave lige i udkanten af Ringkøbing. Jeg har kendt til dens eksistens i mange år, og nu var det på tide at se herligheden ved selvsyn.
Jeg skal ganske vist ikke have hostaer i haven – eller rettere: Mine snegle skal ikke have hostaer, men derfor kan man jo godt besøge en smuk have.

Det første, der slog mig, var, at der ikke var ret meget sneglegnav. Jeg så måske en enkelt håndfuld nedgnavede hostaer og en anden håndfuld med gnavemærker, men i betragtning af at de har 1.700 hostaer, så må jeg sige, at det var flot og smukt at se.
Ifølge deres hjemmeside bruger de et hvidløgsekstrakt i deres sneglebekæmpelse, og jeg var derfor spændt på, om der stank af hvidløg. Det gør der IKKE!

Hostahaven er gammel og har vokset sig større og større ved knopskydning, så der i dag er flere store rum. Personligt kunne jeg bedst lide den tydeligvis oprindelige have, der først og fremmest huser hostasamlingen.

Enemærkets hostahave
Der vokser hostaer hele vejen rundt om græsplænen og rundt om de store træer midt i græsset. Billedet viser godt halvdelen af den oprindelige, gamle have, der fortsætter bag de små mennesker midt i billedet. 1.700 hostaer er der.

Bag den gamle hostahave lå flere store haverum med en hel del andre stauder og træer, og man kan som sagt sagtens besøge stedet, selv om man ikke skal have hostaer.

Elnas have

Efter Hostahaven kørte vi hen i Elnas have. Elna har bloggen Havesysler, og jeg havde frimodigt spurgt, om jeg måtte se haven, og Elna havde venligt sagt, at vi var velkomne. Det lod jeg mig ikke sige to gange.
Elna har nemlig en smukt inddelt have med mange flotte bunddækkebeplantninger og tørketålende planter, og da jeg dels elsker flader med bunddække og dels er på konstant jagt efter tørketålende planter, ville jeg gerne se det hele ved selvsyn.

Bjergmynte (Calamintha nepeta)

En af de planter, som Elna har vist på sin blog, er Bjergmynte. Jeg havde i forvejen spurgt, om den breder sig som andre mynter. Det gør den ikke – og jeg var straks forelsket.
Den så hammergodt ud i haven. Et stort hvidt bed midt i alt det grønne, og bedet fik endda skygge om eftermiddagen, så det lyste endnu mere.

Bjergmynte (Calamintha nepeta)
Et hav af hvide blomster: Bjergmynte (Calamintha nepeta).

Elna fortalte, at bjergmynten ikke får vand. Ikke engang i sommeren 2018, hvor vi havde det første rigtige tørkeår. Hun fortalte også, at blomstringen holder lææænge. Og at det oven i købet er en biblomst. Hold da op! Jeg blev slet og ret stormende forelsket, og vi skal have bjergmynte i haven. Bum!
Formentlig skal den vokse i det haverum, vi er ved at rydde for rododendron, fordi vi skal bygge pergola til foråret.
Her vil jeg fremover sidde i tørke og hedebølge og drikke kølig hvidvin og tænke tilbage på dengang i 2021, hvor jeg brugte tiden på at vande. Nøj, hvor jeg glæder mig.

Vintersar (Satureja montana)

Et andet sted i Elnas have vokser tørketålende stauder i smukke blågrålige nuancer.

Tørketålende stauder, bl.a. frodigtgrøn Vintersar (Satureja montana), der vokser midt i bedet til venstre – bag de høje, gråblå mandstro.

Planterne vokser i et smukt, lyst rum med hvide stole, og selv om jeg er meget fristet af farverne, har jeg en drøm om, at min have skal være grøn og frodig trods tørke. Det er ikke let, for tørketålende stauder og græsser er jo ofte gråblå, men jeg giver ikke op. Det skal kunne lade sig gøre. Og sørme om ikke Elna havde en lille, lækkert grøn sag med hvide blomster. Jeg troede først, at det var bjergmynten, men det viste sig at være Vintersar (Satureja montana), der er en stedsegrøn halvbusk, har jeg læst mig til.
Den blomstrer fra juni til oktober og er en fremragende insektplante, og for resten også krydderurt, hvilket er ligegyldigt for mig, omend morsomt.
Den kom straks på min liste over grønne og tørketålende planter.

Inden vi gik, kom den oven i købet på min liste over grønne og tørketålende planter, som jeg allerede har, for Elna havde lige lavet nogle små nye planter, og jeg fik fire med hjem.

Fire potter Vintersar. Flotte farver, ikke?

Øst, vest, hjemme bedst

Planterne skal nurses lidt inden de plantes til næste år, hvorefter jeg skal sidde dovent på bænken med det dér duggede glas hvidvin, lytte til biernes travle summen og sende mange taknemmelige tanker til Elna; og når rosenskovmærken blomstrer frodigt, sender jeg lige så mange tanker til Lisbeth.
Tænk, hvad havebesøg i øst og vest kan føre med sig af forbedringer hjemme i haven.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

26 kommentarer til “Inspiration i øst og vest”

  1. Jeg giver dig helt ret – havebesøg er utroligt inspirerende. Det er altså bedre at opleve haver i virkeligheden.
    Hvor er det spændende, at du har været på hele tre havebesøg i den forgangne uge.
    Åh nej, en plasticpose lavet af papir var uheldigt til jeres hjemtur med en våd plante 🙂
    Sikke et fint tip med hvidløgsekstrakt som sneglebekæmpelse!
    Tak fordi du fortæller om den hårdføre bjergmynte, som bierne elsker – det er lige noget for os. Elnas tørketålende stauder og vintersaren er også et skønt syn.
    Kh Gitte

    Svar
    • Ja ikke, Gitte? Ud på tur er godt, og farver er altså bedst i virkeligheden 🙂
      (Det var heldigvis ikke mine bukser – fnis.)
      Du må prøve både bjergmynte og vintersar, og hvis det kan generere et glas kølig hvidvin, mens man bare nyder det, så er det vel også i orden ;-))))
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Det er så skønt og inspirerende at besøge andres haver. Vi besøgte også Enemærkets Hostahave tidligere på sommeren. Jeg er vild med hostaer og der kom da også et par stykker med hjem.

    Jeg forstår godt at du faldt for farvekombinationer orange og mørk Bordeaux. Jeg har også nogle bede med roser, dahlia, Geum og dagliljer i næsten sort, orange og fersken. Farver jeg for ti år siden slet ikke ville have i min have, men nu elsker jeg disse bede.

    Mange havehilsener
    Anette

    Svar
    • Det er et fantastisk flot sted, Hostahaven, og et imponerende plantesalg, de har. Jeg kan godt forstå, du købte, for jeg var SÅ fristet, og kan ikke afvise, at jeg ikke vender tilbage. Vi så især en hosta med nogle spændende ‘rillede’ blade.
      Sjovt, som vi umærkeligt ændrer os med farver (og alt andet), og jeg tænker, at et helt bed må være superflot i de farver. Jeg nøjes nok med en krukke 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Ja men det er da herligt at hente inspiration i andres haver og ikke mindst at få besøg af jer. Jeg er ked af, at jeg ikke havde tænkt på, at det var en papirspose for rosenskovmærken havde jo stået i baljen, så klart at det gik igennem en papirspose. Du må hilse Bent fra os og sige undskyld.
    Når man følger med på Elnas blog, kan man godt se, at der er mange spændende bunddækkeplanter i hendes have, så det har lige været et sted for dig. Det ser ud til at være spændende planter, du har valgt til din have, så du kan sidde og nyde et glas hvidvin, mens det lige så stille breder sig og vokser i din have.
    Tak for linket til min have.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Jamen, du skal da i hvert fald ikke undskylde, Lisbeth, for vi havde jo selv taget posen med og troede, at den var af plastik – så lærte vi det. Det var jo bare sødt af dig, at planten var godt gennemfugtet. Nu håber jeg, den vil gro hos mig, så jeg kan sidde med et/mange glas vin i aftensolen og nyde den. Jeg har sat den i næsten fuld sol, og lidt længere ind i bedet, end min egen, der skranter. Så håber jeg, den vil bliver lige så flot som din.
      Selv tak – det manglede da bare.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Jeg synes du er så heldig som har anledning til å se disse flotte hagene. Jeg kjenner jo til de via bloggene, men som du sier så er det noe helt annet å se de “live”. Takk for de flotte bildene! Når jeg ikke får vært der selv er de en veldig god erstatning.
    Ha en god dag i syd! 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Ja, jeg er heldig, at haverne ligger i køreafstand fra os. Vi måtte jo ganske vist med færge til Samsø, men Lisbeth var så sød at hente os, så vi kunne lade bilen stå her i Jylland. Det er flot med særforplejning.
      Selv tak, og nyd din have – du har sikkert stadig godt vejr. Her er det hverken sol eller regn, så det er lidt kedeligt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Åhja at sidde med et glas kølighed, istedet for at fare rundt med vandkande og slange. Drømme—–
    Jeg har undrer mig lidt,, har troet bjergmynte er hvid, som på dit billede. Men den jeg købte forrige år er lyseblå. Sød og fin og insekterne elsker den. Meen den “drukner” lidt i nepteraen, og det er synd. Er der ikke noget der hedder hedemynte osse??
    Mine rosenskovmærker gror både i fuld sol og i halvskygge. Uden der er den store forskel på blomstringen.
    Hvidløg mod snegle? det skal tjekkes ud. jeg vil så gerne have flere forskellige hosta, men nogle er jo bedre sneglemad end andre, så jeg passer på. Hostahaven ville jeg osse gerne besøg engang, sikke en masse.
    Hi, et valg mellem gullige blade kontra sundtgrønne ,, og bær i forskellige farve. Svært. Jeg bryder mig slet ikke om gullige blade, de ser syglige ud i mine øjne. På den anden side har jeg lært at hosta med gule kanter og mønstre kan være fine, så måske om nogle år ændrer smagen sig .
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Her blander jeg mig lige Gunvor og Lisbeth. Jeg har også en lyseblå bjergmynte, men den fylder ikke nær så meget som den hvide.
      Ellers er I to jo enige om de gule farver 😉 det forstår jeg ikke, men det ved I.

      Svar
      • Det er sjovt, du skriver det med størrelsen, for jeg har indtryk af, når jeg læser om dem og ser billeder, at det er lige omvendt, altså at den hvide er mindst, men så er det jo godt at høre fra en, der har dem begge.
        Næææh, det med de gule blade bliver vi nok ikke enige om lige med det første. Heldigvis behøver vi heller ikke at være enige ;-))))

        Svar
    • Ja Gunvor – det er planen/drømmen for fremtiden 🙂
      Det er sjovt, du siger det, for jeg kendte kun den lyseblå, der hedder ‘Blue Cloud’, men var ikke klar over, at det er så sej en plante. Jeg tror, den lyseblå er lidt højere og løsere end den hvide, men det er altså uden garanti. Jeg mener ganske bestemt, at Bjergmynte og Hedemynte er det samme. Meget forvirrende, og et ret godt eksempel på at danske navne er upræcise.
      Jeg fatter ikke, at jeg ikke kan få rosenskovmærken til at gro, når jeg nu så forfærdeligt gerne vil have den, og jeg synes, jeg har prøvet både sol og halvskygge. Men min jord dur måske ikke. Du kan sagtens 🙂
      Hvidløgsekstrakten vil jeg også prøve. Det er jo da nemt at lave, og det kan holde sig. Jeg håber, du får set hostahaven – du vil nyde det.
      Det er virkelig et svært valg, det med farverne. Jeg synes også, de gule blade ser ud som om de mangler gødning. Men måske foran min teglfarvede mur… vælge, vælge…
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Jeg kan kun give dig ret i, at der er masser af inspiration at hente i havebesøg. Jeg købte en bjergmynte sidste år efter at have set Elnas blog. Den har ikke fået den mindste vand og den har blomstret lystigt det meste af sommeren, så du kan glæde dig. Vintersar har jeg ikke hørt om. Den vil jeg også kigge nærmere på.

    Svar
    • Det glæder mig, at du har samme erfaring med bjergmynten, som Elna har. Jeg køber en hel pallefuld, tror jeg. Sikke meget hvidvin jeg skal bælle 😉
      Vintersaren blomstrede knapt så meget som bjergmynten, da jeg så den, men til gengæld var den meget smuk med den mørkegrønne farve som baggrund. Jeg tror bestemt, du vil kunne lide den.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Det er sjovt at læse om de tre haver set gennem dine briller. Det er nemlig sådan, ens hjerne opererer, når man er på havebesøg. Det var smart, kan jeg lave noget lignende, tænker man, og så fik du oven i købet planter med hjem.

    Svar
    • Spot on, Marie!
      Jeg elsker de øjeblikke, hvor en ide pludselig slår ned som et lyn, fordi man ser et eller andet, man MÅ afprøve. Andre gange leder jeg med lys og lygte, og bliver helt varm indvendig, når jeg opdager en indlysende løsning.
      Til tilgift er der en særlig frydefuld forventning, hver gang jeg bærer en plante ind i haven.
      Kanongode dage!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Hejsa Lisbeth!

    Hvor er det altså hyggeligt at følge med på dine have besøg med fine billeder, især da jeg ikke selv når alle de åbne haver som jeg drømmer om hvert år…..nok fordi min bedre halvdel ikke har samme interesse, og derfor må vi pænt deles om bilen( pudsigt nok skal han for det meste noget andet på de dage hvor der lige var en åben have) så husk at sætte pris på din havemand!!

    Apropos bjergmynte kan du godt glæde dig til, nemmere plante findes nok ikke.
    Har selv haft den sart lyseblå i min forrige have og har derfor i min nyetablerede kun to årige gamle terrassehave plantet sådan to forskellige i foråret.
    Den som jeg før havde, nemlig” Blue Cloud “og en med violette blomster og mørk stængel:” Gottfried Kuhn” begge købt hos Staudestedet.
    Førstnævnte 30-40 cm høj og blomst i aug-sept.
    Sidstnævnte 40-60 cm og blomst i jun-okt.
    De har for øvrigt en dejligt krydret duft og insekterne er vilde med dem bl. Svirrefluer som spiser lusene i naboplanterne.

    Kan forresten fortælle at jeg netop har fået en ny opstammet ” Benved Compactus” ( MED BLADE) som nu er blevet plantet med største omhu, så glæder mig helt vildt til at se når den skifter farve. Kronen er jo kun på størrelse med en fodbold endnu og har fået fortalt i Magtenbølle at den er meget langsomt groende. Har du mon noget bud på hvor stor ca jeres krone er blevet?

    Bedste havehilsen……
    Lillian

    Svar
    • Kære Lillian
      Hvor er det godt at vide, at du hygger dig – og stor tak fordi du følger med på både blog og havebesøg.
      Du kan tro, jeg sætter pris på havemanden. Vi nyder begge at have en fælles interesse.
      Mange tak for info om bjergmynten. Det er vældig nyttige erfaringer. Jeg skal vist have tjekket diverse sorter – hvor bliver det spændende.
      Aaaj hvor godt… en ny compactus. Nu håber jeg, den vil trives. Du må huske at vande godt. Jeg tror, at min er ½ meter høj og 80-100 cm bred. Den er formentlig 15 år gammel. Jeg ved ikke, om den kunne have været lidt større. Der var nogle år, hvor den ikke fik så meget vand, som den vist gerne vil have. For nogle år siden fandt jeg ud af, at den åbenbart tåler det, men den vokser klart bedre med vand i ny og næ. Held og lykke med den og ikke mindst farveskiftet.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Pas nu på! Det lyder næsten, som om du vil sidde dagen lang og aftenen med og drikke hvidvin. Man har jo hørt om portvinsdrankere, men hvad med hvidvinsdrankere. Det kan vist godt udvikle sig i en forkert retning. Bare det ikke går så galt, at du forsømmer haven.
    Det var hyggeligt at have jeres havebesøg. Havefolk har altid noget at snakke om.

    Hilsen Elna

    Svar
    • He-he. Kun en tåbe frygter ikke haven – det får pludselig ny mening ;-))) Jeg bliver heldigvis bims i hovedet af at drikke alkohol om dagen, men et glas til aften er velkomment, og jeg glæder mig til at nyde det uden at sidde og tænke på vandslanger imens.
      Det er os der takker for det hele. Ja snakken går let i en have – og over kaffe og boller.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Der er nemlig ikke noget bedre, man kan gøre for sin egen have, end at besøge andres. Uanset havens størrelse og plantevalg får man altid inspiration med hjem – af og til også til, hvordan man ikke vil gøre 😀 De der tørketålende er interessante – jeg leder altid efter både tørke- og skyggetolerante planter.
    I øvrigt vokser skovfrytlen rigtig fint.
    Kh, Karen

    Svar
    • Al slags inspiration tæller. Jeg tror nu aldrig jeg har været i en have uden at finde mindst en ting, hvor jeg har tænkt, at det var godt/pænt/praktisk, og at det måske en dag skal sættes i værk hjemme på egen matrikel. Det er synd for dem, der ikke har prøvet det.
      Jeg glæder mig til af afprøve de tørketålende og til at fortælle om dem. Det er godt at høre, at Skovfrytlen trives. Har du forresten Bølgetkronet storkenæb? De tåler tør skygge og/men breder sig med frø. De er nu helt utroligt nemme at hive op, så jeg opfatter det på ingen måde ikke som et problem.
      Kh Lisbeth

      Svar
  11. Helt enig, det er veldig hyggelig å inspirerende å besøke andres hager. Jeg har ikke vært så flink til det i det siste, men skal bli bedre til neste år. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    Svar
    • Hej Ingeborg
      Mon ikke vi alle sammen har savnet det i pandemiens skygge. I 2020 var alt stort set lukket ned, og i år må jeg sige, at vi har holdt os lidt tilbage. Jeg håber meget, at det bliver anderledes næste år i både Norge og Danmark.
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Härliga trädgårdsbesök!! Och underbart att hitta nya och dittills okända växter som passar i de förhållanden som ens egen trädgård har. Jag har inte haft ett magert, torrt och soligt läge förut – nu håller jag på och letar växter till ett sådant läge 🙂

    Den sista växten ser riktigt fin ut. Nepeta är fina och jag har ett antal men ibland är de tillplattade – då har en katt varit där och frotterat sig i väldoften 🙂 Clinopodium är också ett släkte med ljuvlig blomning, doftande bladverk och som gillar sol och torka.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Det føles godt, når man finder noget, man mangler, og jeg glæder mig til at plante til foråret.
      Der er vist nok lidt forvirring omkring både de botaniske og danske navne – jeg er i hvert fald forvirret. Nepeta faassenii kaldes bl.a. for katteurt (og blåkant) på dansk, og det passer jo godt med, at kattene kan lide duften. Jeg har aldrig rigtig vidst, hvorfor de hed sådan, så tak for den oplysning 🙂
      Så vidt jeg kan finde ud af, er Clinopodium nepeta synonym med Calamintha nepeta, og på dansk blandes det hele sammen og hedder skiftevis bjergmynte, hedemynte og bjerghedemynte. Under alle omstændigheder lader det til at være flotte og tørketålende planter.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Gunvor modler Annuller svar