Ingen blog uden billeder

Ingen blog uden billeder

Føssesdaaa… To år… Sååå sdooor… Nåååh…!!
Jo, den er go’ nok: I denne uge fylder bloggen to år, og jeg følger traditionen og fortæller lidt om bloggen i stedet for at fortælle om haven. (Det gjorde jeg også sidste år og og vups er det en tradition). Næste tirsdag er alt ved det gamle, så jeg håber, du hænger på. 

I dag vil jeg tage udgangspunkt i bloggens billeder og fortælle historien om mit kamera, for uden det: Ingen billeder. Det bliver til et indlæg om mors kamera, mormors salmebog og min fadæse.

I dag fotograferer jeg primært med min mobiltelefon / smartphone, som i store træk gør det rigtig godt. Kvaliteten er lysår fra mit første kamera.

Mors kamera

Mit første kamera arvede jeg fra min mor. Hun havde haft det med på en rejse til Rom lige efter krigen. Meget, meget avanceret at rejse udenlands, dengang. Og meget avanceret at have kamera med. Det var et stort, sort kamera. Formentlig en model fra 30’erne, der havde overlevet krigen. Kameraet var i hvert fald svært umoderne omkring 1965, da jeg fik det tilbudt, men jeg kunne tage imod det – eller jeg kunne lade være at have et kamera.
Jeg tog det.
Og jeg malede det lyseblåt.
Blå er min yndlingsfarve.
Det hjalp lidt.

Mors kamera kunne tage billeder uden blitz.
Når jeg havde sparet længe, havde jeg råd til en film med 12 billeder på. Behøver jeg at sige, at der aldrig blev knipset billeder uden forudgående, grundig overvejelse?

Sådan en film med 12 billeder kunne snildt række til en uges ferie, og da jeg desuden sparede på knipsene, var der som regel et par ‘ledige’ billeder tilbage på filmen. Dem skulle jeg først finde en anledning til at tage, før filmen blev fremkaldt. Aaaalt for dyrt at lade et tomt foto på en film gå til spilde. Nogle gange var jeg heldig og kunne få 13 billeder ud af en film. Det var som at vinde i lotto. Ved fremkaldelsen skulle man bestille billedernes størrelse. Fx 9 x 9 cm eller 12 x 12 cm. Jeg klarede mig med 9 x 9, og med lidt god vilje og forklaring kunne/kan man også godt ane motiverne. 

Dette fotografi er mere egnet som et minde om mine forældre og haven end som et egentligt billede af min far og mor. Min far sidder i stolen til venstre, men det er godt nok svært at se. Min mor kan man i det mindste se, når man ved det. Det er godt, jeg ikke skal fotografere have med sådan et kamera i dag.

Ingen kamera til konfirmanden

Efter mors kamera fik jeg et moderne kamera. Dog ikke til konfirmationen, som jeg mener, at der var nogle, der fik. Jeg fik en hue. Og en lysestage af turkis glas (fed farve). Og to toilettasker. Den ene turkis – fed farve! Min farfar, der var ekstravagant, gav mig en B&O transistorradio. Far og mor gav det traditionelle armbåndsur. Mormor og morfar gav en salmebog. Det var tradition i mormors familie. De var ellers ret ateistiske, men hun insisterede på det med salmebogen. Den blev foræret som gave inden konfirmationen, således at jeg havde den med i kirke.
I 1968 var det hypermoderne, at pigekonfirmander havde sådan nogle bittesmå salmebøger i hvidt skind. Men mormor sagde, at det var noget pjat, for de små bogstaver var ikke til at læse – det skulle være en normal stor størrelse. Mormor bestemte. 
Hvidt skind var også noget pjat – det blev beskidt – sort var praktisk. Gæt, hvilken farve min salmebog havde. Jeg frygtede dagen, hvor jeg skulle stå med hvid kjole og en helt enormt stor (føltes det) og meget synlig, sort salmebog.
Mine forældre lærte os børn, at det var vigtigt her i livet at være sig selv og blæse på, hvad de andre mente, men min mor forbarmede sig nu alligevel og købte (bag sin mors ryg) et hvidt plastikomslag til salmerædslen. Trods opbyggelig opdragelse og hvid plastik var det en pinlig oplevelse for en 13-årig, husker jeg.
Der var nu ingen af kammeraterne, der kommenterede salmebogen. De registrerede den nok slet ikke. Og konfirmeret blev jeg – uanset salmebog
.

Mormor, mig og mor på terrassen det år jeg blev konfirmeret. Mormor har været 70 det år. Hun blev 92 og syltede og bagte brød til det sidste. Stædig som bare…!

Historien om mormor blev lidt af et spøjst sidespring i dagens kameraindlæg, for jeg fik jo netop ikke et kamera til konfirmationen. Til gengæld fik I et foto af mormor, så det må gå lige op.

Jeg husker ikke, om jeg fik et kamera mere, inden den digitale æra ramte mig, men jeg har løbende fotos af fester, flytninger, ferier og haver, så et eller andet maskimekanisk fotoapparat må jeg have haft.

Et foto fra min første voksen-have i 1983. Jeg vil selv mene, at jeg er blevet bedre til komponere billeder. Og til at komponere bede!! Billedkvaliteten er også blevet bedre.

Mange fotos – for mange

Engang omkring år 2000 (mener jeg, det var) fik jeg mit første digitalkamera. Revolution. Intet mindre. Jeg kunne tage ubegrænsede mængder farvebilleder og overføre dem til computeren. Pludselig kunne jeg gemme fotos uden en dyr og besværlig fremkaldelse.

Samtidigt begyndte denne fordels bagside at vise sig: Jeg tog – og tager – alt for mange billeder. Jeg bruger timer og dage på at gennemse, sortere og slette. Heldigvis er jeg ret god til sådan noget med at ordne og strukturere, men det ER en udfordring, og fotoarkivet vokser hurtigere, end det burde.

En dumsmart fadæse

En gang var jeg lidt for god til at rydde op, for jeg kom til at slette hele fotoarkivet.
Da jeg opdagede det, skyndte jeg mig at hente alle de billeder tilbage, som lå i papirkurven. Desværre var papirkurven ikke stor nok, da ‘den’ slettede, så ‘den’ tømte papirkurven undervejs, hvilket betød, at disse billeder blev slettet permanent. Jeg ærgrer mig stadig. Det var altså bare totalt dumsmart.

Havemandens og min første fælles have under anlæg. Jeg har desværre ikke mange fotos derfra, da det var mange af dem, jeg kom til at slette.

Efter det første digitalkamera købte jeg et nyt og bedre. Og et til, da linsen blev ridset. Glæden ved at forevige øjeblikke har altid været stor.

Mobilen er trumf

På et tidspunkt kom en særlig variant af de digitale kameraer: Smartphones med kamera. Meget fancy – måske nærmest lidt useriøst, syntes jeg dengang, men efter at jeg i 2012 fik min første Samsung, begyndte jeg så småt at afprøve det som et alternativ til det ‘rigtige’ kamera. (Samsung gør det godt inden for mobilkameraer og ligger ofte først i test med deres Galaxy-serie.) 
I dag bruger jeg – med ganske få undtagelser – kun mit mobilkamera, da jeg finder, at fordelene er klart større end ulemperne.

Fordelen er først og fremmest, at jeg altid har mobilen med mig, for den vejer og fylder intet. Det trumfer samtlige ulemper.
Dernæst er det en kæmpe fordel, at jeg har kunnet sætte mobilens kamera til momentant at uploade mine fotos til Dropbox, hvilket igen betyder, at så snart jeg åbner for den bærbare for at redigere billederne, så er de tilgængelige. Med et kamera skal jeg først overføre manuelt.

Så snart billedet er taget, ligger det klar til redigering på computeren. Det gør processen dejligt effektiv og rationel.

Bonusgevinsten ved at kombinere mobilen med Dropbox er, at hvis jeg mister min telefon, så mister jeg ikke billederne, fordi alt er uploaded som kopier. (Og hvis mobilen bliver stjålet, så får jeg tyvens fotos leveret som kopier, og kan måske derved finde ham/hende. Man kan jo også håbe på en selfie!)

Største mangel er den vipbare skærm

Der er helt bestemt ulemper ved mobilkameraet. Den største ulempe for mig er, at der ikke er en vipbar skærm, så jeg fx kan holde kameraet i jordniveau og se ned på skærmen og tage billeder af små planter, fx krokus, fra siden eller måske ligefrem op i en blomst. Hvis jeg holder mobilen helt nede ved jorden, skal jeg også have øjet helt derned, for at se, hvad der er i søgeren. Og med dårlig ryg og skulder er det en akrobatisk forestilling, jeg ikke vil udsætte nogen for at overvære.

Ofte har motiver, som fx blomster, godt at at blive fotograferet fra siden eller nedefra i stedet for oppefra. Den vinkel er desværre en udfordring med mobilens faste skærm, og pinseliljen herover er taget med mit Nikon.

Den vipbare skærm savner jeg også helt forfærdeligt, når lyset er skarpt, for så kan jeg stort set ikke se en dyt på skærmen. Møgirriterende. Så er det godt, at kameraet er digitalt, således at jeg kan tillade mig at tage 27 billeder af en busk og håbe, at et af dem rammer motivet. Dén ødselhed var ikke gået med mors gamle kamera og en rulle film med 12 billeder…
Den manglende vipbare skærm er eneste årsag til, at jeg en gang imellem henter det ‘rigtige’ kamera, der har udstyret i orden.

Nu vil jeg gå en runde i haven. Ikke for at fotografere, men da jeg jo altid har mobilen med, så ryger der nok alligevel et eller andet i kassen. Måske noget, jeg kan vise jer på næste tirsdag, hvor det igen handler om haven her på bloggen. Jeg går blandt andet og holder øje med en helt særlig æblegren, som springer ud en af de nærmeste dage. 
____

Du kan hjælpe mig med at vinde Haveselskabets pris som Årets haveblog 2019 ved at stemme HER.
Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Din første kommentar vises ikke med det samme, da ‘mit system’ tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

36 kommentarer til “Ingen blog uden billeder”

  1. Til lykke med blogfødselsdagen, Lisbeth! Godt at du begyndte at blogge 🙂
    Ja, der er godt nok sket meget på fotofronten siden vi var børn. Jeg er vist lidt yngre, end du, men har været på samme fotorejse. Dog bruger jeg aldrig telefonen til at fotografere med. Det skulle jeg måske forsøge mig med. Jeg overvejer af og til at købe et nyt kamera, men måske skal jeg hellere købe en telefon med et godt kamera næste gang jeg skal have ny telefon. Og det er snart, for den skranter. Jeg synes du tager super gode billeder. – Og, ja, du ved jo at jeg også elsker dine tekster. Så, Lisbeth: Tak fordi du blogger!
    Kh Nana

    • Tak, tak, Nana 🙂
      Jeg tror, du er samme sted, som jeg var i 2012 – jeg tvivlede på, at mobilen kunne bruges. Den har heller ikke helt de samme funktioner, det indrømmer jeg blankt, men til gengæld er den SÅ handy, at jeg efterhånden bare tjekker, at jeg har den med. I flere år tog jeg også kameraet med, når jeg skulle nogen steder, men oftere og oftere lå det tilbage i bilen, fordi jeg ikke gad bære det. Nu kommer det oftest slet ikke med ud i bilen.
      Jeg kan godt anbefale at gå efter et godt kamera. Spændende, hvad du vælger.
      Kh Lisbeth

  2. Sikke en fin historie Lisbeth… både om konfirmationsgaver, ikke helt så velkomponerede bede, som dengang i 1983 jo VAR efter alle kunstens regler sådan som det skulle være og om den elektroniske udvikling mm..
    Hvis du en dag går i mine mapper på min haveside, så prøv også at se hvordan jeg også “komponerede” blomsterbede dengang – haven kender du jo, men alligevel….
    haveknus, Helle

    • Åh ja, hvor kan jeg genkende stilen i både din have og dine fotos fra 1984 og fremefter. Hvor er der sket meget på de ‘få’ år. Det er noget af det gode ved fotos – at man kan følge en udvikling. Og more sig :-))))) Dengang var det bare, som alt andet var.
      Kh Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Kæmpe stort TILLYKKE med fødselsdagen, og må bare gentage Nana, ( jeg har også fortalt det før;-)det er så skønt du begyndte at blogge, jeg er vild med dine tekster som altid kan holde mig fanget, også når det er om kameraet!
    Jeg har lige købt et lommekamera(det store var så besværligt), sønnen sagde ellers at jeg ligeså godt kunne få mig en ordentlig mobil med et godt kamera. Mit forsvar hvis jeg nu tabte mobilen, så mistede jeg to vigtige ting på en gang;-) Ville nu alligevel ønske jeg havde lyttet til ham den kloge-åge;-)))
    Fortsat rigtig god 2 års fødselsdag
    Masser af solskinds-hilsner
    Anette

    • Tak Anette. Jeg er glad for, at du tog med hele vejen ned ad Memory Lane.
      Det kamera er sikkert smaddergodt… mobilen har visse begrænsninger, men næste gang kan du jo overveje. Så er mobilkameraerne også blevet endnu bedre.
      Jeg har fejret dagen med at plante rester fra sidste års indkøb for tørken… Det har vel nok været herligt vejr. Du har sikkert gået dejlige hundeture på (u)kendte stier 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      • Det lyder som en befriende og dejlig fejring:-)))) Sjovt nok har jeg netop i dag gået en helt igennem forrygende ny tur med bandit-lucky(tæver i løbetid, derfor ekstra bandit) Og ingen skumle personer, stor smiler:- ))))
        KNUS i dagens anledning

  4. Kjære Lisbeth

    Det er da en fornøyelig reise du har tatt meg med på. Jeg har vært igjennom konfirmasjon, salmebøker og at en den gang skammet seg over ting en ikke ville tenk på i dag. Men når en kun er 13/14 år, så oppleves mye som både flaut og skremmende.
    Koselig å se deg som konfirmant da 🙂

    Ja, digitaliseringen av fotografier må jo være det beste som er oppfunnet, ja nest etter hjulet da 😉
    Det kostet jo en formue å fremkalle bilder, og det ble ikke tatt bilder i tide og utide da, nei.
    Jeg bruker omtrent også bare mobilen når jeg tar bilder med unntak av ting som er langt borte. Da er mobilen ikke så bra, i alle fall uten ekstra linse på den.
    Ditt magnoliabilde er bare så fint!

    • Kære Marit
      Det ene øjeblik er 1965 læææænge siden. Andre gange er det som i går. Når man ser på billederne, så kan man godt se, at der ER sket meget. Digitalkameraet er helt bestemt en gave. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden.
      Jeg husker tydeligt oplevelsen med salmebogen – det må have gjort stort indtryk. Jeg mener selv, jeg er kommet over det uden mén 🙂
      Jeg har aldrig tænkt over det med afstand, men jeg fotograferer nu også mest på kort afstand her i haven, og på ferier er det mest iskagespisning og idylliske gader, der er i fokus. Til den slags er det godt nok.
      Jeg er også godt tilfreds med magnoliabilledet, og det er taget med mobilkameraet.
      Mange hilsener Lisbeth

  5. Tillykke med blogfødselsdagen. Jeg elsker dine underfundige betragtninger og har altså også stemt på dig som årets bedste haveblog.
    Måske jeg skal have en Samsung næste gang. Jeg er bestemt ikke imponeret af fotokvaliteten i min Sony experia og foretrækker helt klart det rigtige kamera. Det er bare lidt mere omstændeligt, men det tager gode billeder. Jeg løser problemet med tæt på lave ting ved at holde kameraet nede ved jorden – tage 20 billeder og håbe på, at et af dem dur 🙂
    Kh, Karen

    • Tak i lige måde, Karen 🙂
      Jeg kender ikke Sony, men Samsung laver gode kameraer. For tiden skulle Huawei også have nogle gode.
      Der er ingen tvivl om, at et godt kamera kan meget mere end end mobilos, men det med, at telefonen altid er med og er så lille og let, ER altså noget der trumfer for mig.
      Ja, den med at holde kameraet dernede og knipse løs er et godt kneb, men jeg savner nu min vippeskærm lige i den slags tilfælde. Det kommer en dag til mobilkameraer er jeg sikker på, for behovet er der. ‘De’ har allerede lavet nogle linser, der kan fotografere sidelæns, de er bare stadig elendige. Men det skal nok komme.
      Kh Lisbeth

  6. Hej lisbeth.
    Sikken en krønike, et langt liv med kameraer. Sjovt at følge.
    Stort til lykke med bloggens 2 års fødselsdag. Hun er vel nok vokset sig stor og køn, men hun bliver også passet og plejet rigtig godt.
    Lis

    • Kære Lis
      Fordelen ved alder er, at forskellen fra dengang til nu er så kæmpestor og tydelig. Tænk, hvad vi engang opfattede som stangmoderne… Jeg fatter ikke, at jeg har gået på gaden med de frisurer, jeg kan se mig selv med.
      Lille blog bliver heldigvis fodret med masser af gode, kloge, finurlige og sjove kommentarer, så tak for dem.
      Kh Lisbeth

  7. Ha ha sikken en historie, og tak for den, det blev til en tur i memoryland også for mig. Konfirmationen, jo jeg fik skam et kamera i konfirmationsgave, armbåndsuret fik jeg også. Salmebog nej det fik jeg ikke, min familie var meget prosaisk og påholdende, så jeg lånte min kusines salmebog, den var HVID 🙂
    Tak for en som altid god historie, jeg er lidt sent på den i dag, for jeg har haft kaffegæster.
    Kh Lisbeth
    PS jeg holder mig til mit lille kamera, det kan være i lommen.

    • Så du var en af de heldige, der fik kamera i konfirmationsgave ;-))) Og oven i købet blev du konfirmeret med en hvid sangbog i hånden. Morsomt, når man kan genkende, at ting har været de samme i hele landet.
      Det er godt med et lille lomme-kamera, der kan være med overalt. Jeg har valgt kun at have én ting med, og mobilen kan jeg ikke undvære. Det burde jeg måske øve mig på i stedet for ;-)))
      Skønt vejr, du havde gæster i. Så har I været på havevandring, kan jeg tænke mig.
      Kh Lisbeth

  8. Hej Lisbeth

    Tillykke med de 2 år:)
    Det er altid en fornøjelse at læse din blog – og kigge billeder!
    forstår godt det med den vipbare, men automatrik kan meget idag…

    Ha en dejlig fødselsdag

    • Tak skal du have, Karsten
      Du ved, at jeg nyder dine skarpe fotos. Jeg kan godt se, at der er kvalitetsforskel fra et mobilkamera til dit dyre kamera, og jeg er tit fristet til at få et lækkert apparat, men jeg tror, at praktikken vinder.
      Jeg håber, at de en dag kan løse det med vipbare skærme eller drejelige linser på mobilkameraet. Det kommer sikkert en dag.
      Mange hilsener Lisbeth

  9. Tak for underholdningen, Lisbeth! Det var fornøjeligt at være til 2-års fødselsdag hos dig.

    Hilsen Elna

    • Tak, Elna. Og var det ikke dejligt vejr, jeg havde skaffet? Her på Djursland havde vi vist varmerekorden i dag.
      Mange hilsener Lisbeth

  10. Grattis på födelsedagen!
    Min psalmbok var brun, jag valde att gå helt mot strömmen, och jag tycker fortfarande om den. Första egna kameran jag kommer ihåg var en Canon köpt för lönen från Hasselblads Foto. Digitaleran började jag väldigt sent – 2011 minns jag.

    Mobilkameran och digitalkameran – jag gillar båda men växterna fotar jag oftast med kameran som jag alltid tar med ut.

    Ha en fin 1:a maj! Carina

    • Tak, Carina
      Min mor syntes også, jeg skulle have gået mod strømmen, men modet svigtede dengang. I dag havde det været anderledes. Det har jeg sikkert lært af historien med den sorte salmebog, for der skete jo netop intet ved at være anderledes.
      Selvfølgelig bruger du kamera – du er jo nærmest født med det i hånden og tager fantastiske billeder. Og du kan finde ud af ISO og alt det andet. Jeg HAR været på fotokursus, men ISO hører desværre til i en af de intelligenser, jeg ikke har 😉
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

  11. Til lykke med fødselsdagen. Jeg nyder at følge med på din blog. Sjovt nok er min kamerahistorie diametralt modsat din, for jeg startede med mobilen og bruger nu en Nikon. I efteråret købte jeg en Huawei med en stærk kameradel, men hvidbalancen er for blå for min smag, og jeg er for doven til at finde ud af at ændre den permanent. Sådan er det jo desværre med ny teknologi, den kræver en tilvænning, som jeg ikke elsker.

    • Tak Marie. Det er sjovt, at du er gået lige modsat. Huawei skulle netop have et meget godt kamera for tiden, så det kan jeg godt forstå, at du købte. Jeg havde kastet mig over finjusteringen og hvidbalancen, men jeg er også et frygteligt legebarn med den slags. Måske du får gjort det en dag. Og ellers må du jo bare have begge dele med ud i haven. Det lader til fungere godt for dig.
      Jeg ved ikke, hvad det er for et Nikon, du har, men det tager gode billeder, som jeg nyder på din blog. Jeg har et Nikon P7700, som jeg ikke er glad for. Det tager ok nærbilleder, men ‘flade’ billeder på afstand. Det er nu heller ikke noget ‘stort’ kamera. (Mine to tidligere ‘små’ Canon var jeg nu glad for.)
      Vi er vanedyr, kan man vist konstatere :-)))
      Mange hilsener Lisbeth

    • Tusind tak, Anette
      Det glæder mig at høre, at du også er røget på den med mobilen, for du har jo da fotograferet til bloggen i mange år. Det ER altså også bare så meget nemmere at tage impulsfotos med mobilen, som de fleste af os jo i forvejen render rundt med.
      Den er vist kommet for at blive 🙂
      Kh Lisbeth

  12. Tillykke med blog fødselsdagen
    Traditioner er godt, men man kan nu godt blive lidt for praktisk, som din mormor og salmebogen Hvis du stadig har den, kommer du nu nok til at sætte pris på de store typer, på et tidspunkt Vi har også haft tradition for, at forære konfirmanden en salmebog i min familie, jeg fik en fin, lille en af mine forældre og vores fire børn har også fået salmebøger, drengene sorte og pigen en hvid og så med navn Sjovt nok fik vores yngste et digital kamera af sine søskende.
    Jeg bruger også altid min telefon til at tage billeder med, af de samme grunde som dig. Jeg har et godt kamera, men er desværre ikke særligt teknisk anlagt, så jeg har svært ved at bruge det og især i at få billederne ind på blokken, det er meget lettere med telefonen, men måske engang…
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    • Tak Lene.
      Det er en vanskelig balance at fastholde traditioner og at følge med tiden og det omgivende samfund. Det kræver stærk vilje at følge med, synes jeg. Forleden så jeg prisen på en avis i løskøb… Jeg tror, det var 70 kr. Så er det, at jeg skal glemme, at det engang var en hel uges kostpenge. (Da jeg flyttede fra Næstved til Kbh for at læse, sparede jeg sammen til togbilletten hjem. Den kostede 49 kr., og jeg lagde 10 kr. fra hver måned.)
      Jo, jeg har stadig salmebogen, men når jeg er i kirke må jeg indrømme, at jeg anvender de bøger der ligger i kirken. Så er jeg sikker på, at numrene passer – og at jeg kan læse teksten :-))))
      Jeg dur ikke til det med ISO, blænde osv, så jeg bruger næsten altid auto-indstillinger (på både kamera og mobil), som jeg imidlertid godt kan finde ud af at grund-indstille, som jeg vil have det. Det er nemlig kun én gang, at jeg skal tage stilling til HD, VR og andre sære forkortelser.
      Til gengæld jeg kan ikke fatte, hvordan du lægger billeder direkte på bloggen. Så må du også skrive selve indlægget på mobilen. Dét overgår mine evner. Jeg kører det hele ind omkring den bærbare med stort tastatur, fotoredigering og det hele.
      God weekend. Lad os håbe, at blæsten lægger sig. Det er jo helt umuligt at fotografere blomster i den storm.
      Mange hilsener Lisbeth

  13. Tillykke med blogfødselsdagen 🙂

    Sjov historie med dine kameraer 🙂 …og så hyggeligt endelig at møde dig i lørdags 🙂

    Kh
    Esther

    • Tak Esther
      Ja, det var rigtig godt, at det lykkedes at finde hinanden i det virkelige liv 🙂 Jeg burde altså have taget et billede. Mobilens kamera kan jo også tage selfier ;-)))
      Kh Lisbeth

Skriv en kommentar