Hyndeboksen, der blev et kaffehus

Hyndeboksen, der blev et kaffehus

Da vi for 14 år siden overtog matriklen med hus og hele molevitten, stod der et lysthus på gårdspladsen.
Udvendigt har lysthuset være sødt at se på i alle årene. Meget sødt.
Indvendigt har brugsværdien været katastrofal. Indtil i år, hvor huset er transformeret til nye højder, hvilket jeg vil vise jer i dag.

Lysthusets udvendige succes

Lysthusets største succes gennem alle årene har bestået i, at det er perfekt som fokuspunkt foran naboens gavl. Fidusen ved et fokuspunkt – og altså vores søde, lille lysthus – er, at det tiltrækker sig hele opmærksomheden, så ingen tænker over, at nabogavlen bagved er meget højere.

En anden succes ved lysthuset er, at det er superdejligt at have lys i det gennem hele vinterhalvåret, så vi i stedet for at kigge ud på en relativt mørk gårdsplads kan kigge ud på det lille oplyste hus med små vinduer.
Med sne er det aldeles bedårende. 

Kan I huske, dengang vi havde sne? Meget gammelt foto.

Lysthusets indvendige katastrofe

Jeg ved ikke, hvordan de tidligere ejere har anvendt lysthuset. Havemanden og jeg har prøvet lidt forskelligt, bl.a.:

  • To lænestole og et lille bord.
  • Staffeli og pensler.
  • Arbejdsbord og værktøjskasse.

Uanset hvad vi eksperimenterede med som indretning, så blev huset ikke brugt.

Faktisk fungerede det i de senere år som ‘Danmarks største hyndeboks’. Her lå nemlig hynderne til de seks havestole på gårdspladsen. 
I hyndeboksen opbevarede vi også:

  • to ekstra havestole og et lille klapbord
  • en hækklipper med oplader
  • bøtter med malingrester
  • en ramme øl og et par tomme øldåser
  • resten af en måtte
  • et par brune syltekrukker
  • en spatel, en hammer og en ødelagt skruetrækker
  • og hvad der nu ellers (ganske ubemærket) fandt vej ind bag de små, nuttede ruder.

Mellem os sagt: Det var en indvendig katastrofe, som ingen ende fik. Ydermere var det egentlig også en udvendig katastrofe (trods fokuspunkt og vinterlys), da noget af det hengemte ragelse kunne ses udefra.

Lysthuset fra staffelitiden. Man kan se staffeliet gennem døren til venstre. Gennem vinduerne ses en bid af de ekstra havestole og lidt andet…

Løsningen fra sydfyn

Ideen til at endnu engang at ændre det indvendige kom efter et besøg i Helle Aagaards have sidste år. I deres have stod nemlig et udhus, der var indrettet aldeles yndigt og romantisk.

Helles havehus.

Da vi kørte hjem sagde havemanden: “Hvorfor i alverden indretter vi ikke vores lysthus sådan?”
“Ja, det ved jeg da heller ikke”, kunne jeg bare svare.
Indretningen skulle naturligvis ikke være magen til, men ideen var så logisk, at jeg som så ofte før måtte undre mig over, at vi ikke havde tænkt tanken noget før.

Sidste brik i puslespillet

Vi tumlede lystigt videre med ideen gennem et godt stykke tid, og pludselig kom vi frem til det, der for alvor transformerede lysthuset fra jammerlig hyndeboks til elsket kaffehus.

Problemet var nemlig, at vi ville have et romantisk hus, man kunne sidde i, men desværre var det af en eller anden grund ikke hyggeligt at sidde der. Men hvorfor ikke???
Vi prøvede at sidde i den ene side, i midten, i den anden side – og på forskellige stole.
Efter mange timers afprøvning og analyse kom vi frem til, at væggen under vinduerne simpelthen er for høj, så vi sidder ‘for lavt’ i forhold til vinduerne – selv på høje cafestole. Lidt som i en høj kælder. Det har man simpelthen hare ikke lyst til.

Vinduerne sidder lidt for højt, til at vi kan sidde derinde på et par stole og føle, at vi kan se ordentligt ud.

Løsningen var derfor at droppe stolene og installere to bænke, så vi sidder lidt højere end på en stol og følgelig kan sidde og se ud – og ned – med armen i vindueskarmen og benene trukket op. Det var simpelthen den sidste brik i puslespillet.

Derefter gik det egentlig nogenlunde nemt. Så nemt som ting nu engang går her hos os, hvor alt skal endevendes og drøftes, så vi finder lige netop det rigtige. Men det er nu vores fornøjelse.

Det praktiske

Havemanden gik hele vinteren og planlagde og glædede sig til at komme i gang med det praktiske, og i slutningen af marts købte han brædder og maling, så de to bænke kunne blive sat op, hvorefter alt blev malet hvidt.

30. marts. Så går ‘vi’ i gang.

Derefter kunne vi tage mål til hynderne, som vi bestilte hos Skumhuset. I butikken gik vi længe og så på stof, men endte med et ‘falmet’ betræk med roser på. Der var otte ugers leveringstid, så vi masede videre med alt det andet.

De store rygpuder skulle have farver, som kunne matche både betrækket og den teglfarvede væg udenfor. Dem støvede vi op i Fakta, IKEA og Jysk. Det kunne sikkert sagtens gøres mere dyrt og eksklusivt, men de holder med garanti til vores sommerslid.

27. april. Puderne er i bogstaveligste forstand i hus.

Bordet var det sværeste at finde, for det skulle både være lidt romantisk, men ikke overdrevent, og så skulle det frem for alt have nogle ret præcise mål, for der er jo kun den plads, der nu engang er mellem bænkene – og højden skulle passe til bænkene. Det lykkedes at finde i allespejle.dk.
Materialet er hvidmalet spånplade, men havemanden har malet det med rigtig maling, så det ser mere ‘naturligt/gammelt/romantisk’ ud. (Jeg nægter at kalde det for ‘autentisk’, for jeg er allergisk over for ordet efter års misbrug. Det ville ellers være passende i dette tilfælde.)

15. maj. Vi venter stadig på hynder, men bordet på plads.

Næste punkt: Lamper.
Ikke fordi vi skal bruge lys, når vi sidder der, for når det bliver mørkt, er det for koldt derude, men vi vil gerne have lys at se ud på om vinteren.

En dag fandt vi to i den lokale genbrugs. Skærmens farve var lidt mørk cremet som i hyndebetrækket og med et par striber af samme farve som puderne. Perfekt.
Lamperne skulle have skiftet ledning og andre fiksfakserier, som havemanden er ekspert i, men en dag var de på plads i vores lysthus.
Det samme var hynderne.
Nu ligner det noget.

13. juni. Hynderne er kommet, og der er hængt lamper op.

Havemandens blonder

Så var der det svære valg mellem ‘billeder på væggen eller en hylde?’ Ak ja… her var vi også gennem mange muligheder… 
Vi endte med, at der i hvert fald skulle være en hylde til det læsestof, som efterhånden tårnede sig op.

‘Romantiske’ hyldebærere eller hyldeknægte viste sig at være svære at definere – endsige finde.
Jeg kunne nu sagtens finde en hel del, men de faldt ikke i havemandens smag:
“Nej, for store.”
“Nej, For små.”
“Nej, for klodsede.”
Eller bare “Nej, de er grimme”.

Hans løsninger var til gengæld ikke meget bedre. Jeg skal undlade at bringe dem videre…

Til gengæld skal han have ros for ihærdighed og kreativitet, for en dag foreslog han spændbånd. Spændbånd…! En skrue i væggen og et spændbånd om hylden… Sådan! 
“Så vil ophænget også være pænt skjult oven over hylden” argumenterede han.

På det tidspunkt var jeg ved at være mør, for hvad skulle vi dog finde på for at komme videre, så efter at have pippet lidt om, at spændbånd efter min mening blev lidt vel rustikt og fabriksagtigt og ikke yndigt og romantisk, så gav jeg mig under store og lidende suk og himmelvendte øjne – som kun jeg kan gennemføre det. Stakkels Bent.

Nå, men havemanden er vant til mosten, så han spurtede fluks i byggemarked og kom hjem med trofæerne: Hylde samt spændbånd og metal-spraymaling. Og så gik han ellers muntert i gang på gårdspladsen.
Malerarbejdet blev dog forlagt til bryggerset, da naboernes birketræer spredte frø i milliardmængder netop den dag. 

To dage senere kunne jeg ydmygt konstatere, at havemandens ide var god, og at resultatet er blevet virkelig godt. Det er et solidt, praktisk, billigt, diskret og ikke mindst pænt ophæng. Det hvide spændbånd er ligefrem lidt blondeagtigt, hvis jeg tager den romantiske hat på. Måske lidt søgt, men det er osse ligemeget, for jeg synes, det er blevet virkelig godt. (Og jeg har rost ham.)

9. august. Hylde til sommerlekturen er hængt op.

Plectranthus venteri

En sidste succesoplevelse er den lille plante, der står på bordet. Det er en Plectranthus venteri, der ikke har et dansk navn. 
Jeg købte den sidste forår i en åben have. Den har de yndigste små egeblade.

Plectranthus venteri
Plectranthus venteri med små egeblade.

Sidste sommer sukkede den over varmen og tørken og måske også (fejl)placeringerne i min have. Hva’ ve’ jeg, for sidste år var en prøvelse for alt og alle.

Vinteren har den tilbragt i bryggesvinduet. Den tåler nemlig ikke frost. Bryggersvinduet var den noget sur over og langsomt smed den bladene og erstattede den med miniputblade på ca. 1 cm. Sådan set meget sød.

I år har jeg igen haft den stående forskellige steder i haven for at finde et sted, der kunne passe både den og mig. Den har været sur over samtlige forslag indtil midt i juli, hvor jeg satte den på bordet i lysthuset.
Lyst og lidt køligt uden direkte sol… dét er åbenbart sagen.
Den jubler og stråler og laver store blade og lange skud, så jeg bliver helt bekymret for, hvor stor det lille pus kan blive.

11. august. Plectranthus venteri stortrives i lysthuset.

Kaffehuset

Med det nye indre er lysthuset blevet 100% integreret i vores have og vores haveliv. Oftest smutter vi derover efter frokosten. Så har vi en kop kaffe med og sidder og læser havebøger og haveblade (med både åbne og lukkede øjne). Ren idyl.
Derfor hedder lysthuset oftere og oftere ‘kaffehuset’. Eller ‘kaffeboksen’ med reference til fordums ‘hyndeboks’. Det var da godt, vi kom af med den.

12. august. Udsigten fra havemandens kaffeplads.

Du er velkommen til at se resultatet ved selvsyn, når vi holder åben have den 24. og 25. august kl. 10-17. (Det gør vi i øvrigt sammen med syv andre haver her på Djursland.)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

34 kommentarer til “Hyndeboksen, der blev et kaffehus”

  1. Jamen, altså, til lykke med kaffehuset! Det ser så fint ud. Jeg kender det med at have bygninger man ikke for alvor bruger (vi har faktisk en del), og man bliver så glad når man får dem integreret i sin hverdag. Jeres havehus ligger fantastisk der på gårdspladsen hvor I har glæde af det året rundt.
    Jeg ønsker jer nogle dejlige åben-have-dage!
    Kh Nana

    • Tak Nana. Ting har bedst af at blive brugt, og ud over at det er pænere at se på, så er det dejligt, at det nu bliver brugt. Vores gæster sidder der også gerne, mens vi fx stiller an med maden. Det er virkelig blevet integreret 🙂
      Det skal nok blive hyggeligt med åben have – helst i tørvejr 🙂
      Kh Lisbeth

  2. Det er blevet rigtig flot, men I har også haft lang tid til det 🙂 Dejligt I nu har fået et rigtigt kaffehus, de bliver nok flittigt brugt, gad vide hvad I har gjort med alt det I opbevarede derude? 🙂
    Det med at vinduerne sidder for højt kender vi godt her i huset. På vores førstesal sidder vinduerne for højt, så når vi sidder ned, kan vi ikke nyde den skønne udsigt, det er temmelig træls. Men vi var ikke så kloge, da vi fik lavet det.
    Kh Lisbeth

    • ti-hi. Nu skal man jo ikke springe på den første den bedste ide…. he-he.
      Det skrækkelige er, at meget at det, der stod i lysthuset egentlig bare skulle kasseres. Resten skulle på plads. Maling hører fx til i kælderen. Det var bare meget lettere lige at smide det ind i hyndeboksen. Øvelsen bliver nu at lade være med at sætte ting derind, men da vi bruger det dagligt, så håber jeg det bedste.
      Havde vi dog bare vidst, hvad vi ved i dag, dengang vi var yngre…. Ærgerligt, at I ikke kan sidde og nyde jeres smukke have oppefra.
      Kh Lisbeth

  3. Hej Lisbeth

    Det ser alletiders ud! Tillykke med det flotte lysthus:)
    Selv får jeg nu mest af alt lyst til en kop the – gerne grøn når jeg ser den stilrene indretnng.

    Ha en dejlig uge

    • Tak, Karsten. Det var en sjov proces og et resultat, vi nyder.
      Vi har sandelig også grøn te, så kom bare forbi 🙂
      Tak i lige måde.
      /Lisbeth

  4. Som jeres gæst for nylig, nød jeg i høj grad at læse en bog i jeres fine ny indrettede lysthus. Det et bestemt et sted som er dejlig at opholde sig i. Endnu en dejlig pauseplads i jeres smukke lille have.
    kh Merete

    • Kære Merete
      Det er godt at høre, at du kalder det en pauseplads, for det er nemlig det, siddepladserne skal være 🙂 Og det var så hyggeligt, at I sad i huset, mens vi rumsterede i køkkenet lige over for. Det gør vi igen en anden gang 🙂
      Kh Lisbeth

  5. Søde Lisbeth …. Ja i har den sødeste kaffehus – og tænk dér har jeg lige siddet inde og nydt havelivet hos Jer så sent som i går. Det gjorde mig – ja os begge virkelig haveglade over vi (også) kunne give lidt inspiration til brugen af det .. (hvor er du sød du lige bruger mit foto som billedemateriale.)
    Tusind tusind tak for hele den store haveoplevelse og alt det andet … jeg sender lidt flere ord af sted i en besked, når jeg og mit fyldte og trætte havehoved kommer så langt.
    Er “ikke spor” misundelig vel ? ….. SÅ hyggeligt og gennemført det hele.
    knus fra os begge
    Helle Aagaard

    • Kære Helle
      Det var så sjovt at vise jer vores nye kaffehus, for det var jo hos dig/jer, at det hele startede. Og selvfølgelig skulle et af mine mange, mange billeder fra det lille fine hus i jeres skønne have vises.
      Vi glæder os til at komme igen næste år 🙂 og endda med en hel busfuld :-))))
      Selv tak for det hele.
      Kh Lisbeth

  6. Hej Lisbeth

    Jeg må si at jeg er så imponert over deres lille kaffehus! Så hyggelig og fint det ble. Noen ganger er det å bruke god tid på et prosjekt det aller beste.
    Hadde jeg bodd i nærheten skulle jeg gjerne ha kommet innom for en kopp svart te med sitron i 🙂
    Ønsker dere lykke til med åpen hage den 25. August!

    • Tak, Marit
      Det er en skam, der er så langt, men måske en dag. Så skal du få al den sorte te, du kan ønske dig, med citron i:-))
      Vi håber, det bliver havevejr, når haven åbner.
      /Lisbeth

  7. Hvor er det blevet godt. Det er lige de farver, der taler til min romantiske sjæl. Vi skal til at male og omindrette vores soveværelse – det er nemlig også kommet til at ligne en falmet hyndeboks (ja, vores hynder ligger i et hjørne deroppe, fordi vi flyttede dem, da vi skulle have gæster) og to af væggene skal være rosa. Jeg har noteret stoffer og puder 🙂

    Den lille plante er yndig, og hvis den bliver for stor, kan den vel bare komme op på blondehylden og sende sine lange ranker nedad?
    Kh, Karen

    • Tak. Jeg kan godt forestille mig, at det passer til din indre romantiker 🙂
      Det er sjovt at gå og lede efter det rigtige, så held og lykke med jagten og fornyelsen. Jysk havde faktisk ret mange puder i de der støvede farver. I hvert fald i forsommeren.
      Uh, det bliver spændende med planten. Den har stive stængler, men ideen med at lade den hænge, må jeg huske. Og ellers må jeg have en lille saks liggende i skuffen, så jeg kan kaffestudse den ;-))))
      Kh Lisbeth

  8. Hej Lisbeth.
    Flot beskrivelse af overvejelser og forhindringer frem til resultatet: Et utrolig flot kaffehus, indbydende, lækkert og delikat.
    Godt samarbejde, I to.
    Hilsen Lis

    • Hej Lis
      Processen er en stor del af fornøjelsen. Også selv om vi kan være ret uenige undervejs. Spændbånd…!!!! 🙁
      Men vi nyder tilsvarende, når det lykkes.
      Jeg giver en kop te i boksen :-)))
      Kh Lisbeth

  9. Hej Lisbeth.
    Hvor hyggeligt et kaffehus og beskrivelsen af hvordan det kom til at se ud som det gør, er da helt skøn. Og sikken et dejligt vinterbillede af huset.
    Hilsen Lis

    • Hej Lis
      Tak 🙂 Det er jo herligt, når både proces og resultat er godt.
      Sne gør noget helt utroligt ved hele verden, både haven og bygninger. Hvad det angår, vil jeg gerne have meget. Og ellers nøj’s vi med lys i kaffehuset 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  10. Hej Lisbeth

    Hvor er det da et super sødt lille lysthus. Vi har faktisk lige talt om, at vi skulle lave en lille bakke i vores have, hvor der skulle være et lysthus. Og nu har vi så også fået inspiration til indretningen. Jeg kan lige forestille mig at sidde på en bænk i lysthuset med benene oppe og kigge ud over vandet på en af de utallige blæsende dage, vi har på Lolland :0)

    Mange hilsenener
    Anette

    • Ih, Anette, hvor vil det være fint med udsigt over vand. Det er virkelig dejligt at kunne sidde ude i sådan et lille hus og få ly for især blæsten, så jeg håber, I får lavet det. Det glæder mig, hvis I kunne få inspiration til at komme i gang.
      Mange hilsener Lisbeth

  11. Tillykke med det nye kaffehus, men hvor skal hynderne nu være….? Nej spøg til side – det er blevet et helt skønt hus og det er klart at I nyder pauserne der. Jeres samarbejde og proces er også interessant at følge og det at I begge går op i at finde den helt rigtige løsning er fantastisk, det er som regel kvinderne der styrer det med hård hånd og mændene der får lov at udføre arbejdet.:-)
    Men tilbage til hyndebokse – jeg savner en god løsning, da jeg synes at de færdige bokse man kan købe er tudegrimme, hvor gør I af jeres?
    Rigtig god åben have 🙂

    • Tak… og der fik du mig på venstrebenet, for hynderne… Ja de skal jo stadig være her.
      De to vi bruger til daglig ligger oven på den ene bænk i ‘boksen’. Intet problem, for dem henter vi ud om morgenen, og de kan ikke ses udefra, hvis det regner. De fire andre hynder lægger vi arm om for tiden. Havemanden skubber dem ind under den ene bænk, og jeg indrømmer: de kan ikke ses. Jeg kunne nu godt tænke mig et sted inde i huset, for vi bruger dem kun, når der kommer gæster. (Det bliver nok ham, der vinder denne omgang.)
      Ellers er der jo kun de der færdige hyndebokse, der ganske rigtigt ikke er noget man anskaffer for udseendets skyld. Vi har overvejet mange bokse i årenes løb. Det tætteste vi kunne komme på, ville være en af træ, som blev malet sort, så den ‘matchede’ bindingsværket. Hvis den får en farve i stedet for at stå som stor grim trækasse, så synes jeg, det hjælper. Måske med en blomst på, hvis man gider flytte den to gange om dagen 🙁
      Det er rigtig sjovt at være to om det, men en gang i mellem ønsker jeg nu alligevel, at det bare var en af os, der tog beslutningerne. Konsensus tager tid. Men ok… vi har ikke travlt… 🙂
      Tak – vi håber på mange gæster og godt vejr.
      /Lisbeth

  12. Det er et smukt lille kaffehus både udvendig og indvendig. Testen på ,om indretningen er lykkedes, er selvfølgelig, om det nu bliver brugt, og det gør det jo heldigvis. Jeg er også lidt bekymret for, hvad der er sket med jeres hynder.

    • Jeg har været meget spændt på, om det nu bare ville blive en ‘romantisk’ hyndeboks, men vi bruger det virkelig meget, så jeg tror, at vi langt om længe har fået integreret lysthuset i det daglige liv. Bent er sågar begyndt at fable om en lille varmer, så vi kan sidde der længere, men dét tror jeg ikke på. Det er, når det sådan set er dejligt vejr, men bare blæser, at der er rart at smutte over. (eller når det er hedebølge).
      Ja hynderne bliver jo nok desværre nødt til at være der også. Nu er det så bare ikke KUN en hyndeboks ;-))) Og det er et fremskridt.
      /Lisbeth

  13. I har simpelthen fået det yndigste kaffehus, har jo set det irl, og tænk det ligner at det altid har set sådan ud-mere naturligt kunne det vist ikke være, eller for den sags skyld passe ind i helheden:-)
    Men kender godt den overraskelse over hvorfor havde vi dog ikke tænkt på det noget før. Godt der er udvikling:-)))))
    God onsdag
    Hilsner Anette

    • Tak, Anette. Vi synes egentlig også, at det falder ret godt ind i omgivelserne, men det er godt, hvis andre også gør 🙂
      Er et ikke mærkeligt, at man kan gå og tumle med noget i årevis, og så pludselig… jeg synes, den slags oplevelser er vildt fascinerende, og jeg bliver helt høj af dem. Det er da spøjst :-))))
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

  14. Kære Lisbeth

    Ville ønske jeg havde læst denne – igen, finurlige – beretning om indretningen og arbejdsprocessen – inden jeg / vi – en kort stund beundrede det flotte resultat. Ved vores næste besøg vil vi komme i god tid. Og så en dag, hvor regnen ikke styrter ned, så det næsten var umuligt at forcere pladsen mellem køkken og kaffehus. Heldigvis kom der lidt tørvejr, så muligheden for havevandring opstod.

    Og så bliver jeg så inspireret til at gå hjem og prøve noget lignende rundt omkring i vores have. Vil gerne tilmelde mig til haveturen til Sydfyn. Tak for oplysninger om pudekøb. Jeg har nemlig lige købt et dejligt sengetæppe, og mangler nogle puder. Problemet med dem er, hvor de skal opbevares, når der “tæppes” af til natten. Når den lille plante med de fine egebladslignende blade bliver lidt for stor, kan jeg måske forsøge mig med at tigge til et forsøg med en aflægger? KH Birthe

    • Kaffehuset bliver heldigvis stående, og solen kommer igen, så du en dag kan tage plads derovre 🙂
      I kunne sagtens have sådan et lille hus et sted. Du har jo det hyggelige drivhus, men det andet ville være helt anderledes.
      Hynder, puder og sengetæpper… et evigt problem, hvor man gør af dem, når de ikke er i brug, men især Jysk havde virkelig mange puder, så tag en tur derind.
      Vi må prøve med en aflægger en dag. Jeg aner intet om, hvordan det helst skal gøres med lige netop denne. Ellers har jeg købt den her https://haveselskabet.dk/node/35281 Haven er åben til havefestivalen. Jeg ved ikke, om han har flere. SKØN have, så tag en tur derop.
      Kh Lisbeth

  15. Det er mit indtryk, at I altid gør jeres forarbejde grundigt. Her er der vist heller ikke noget, der er overladt til tilfældighederne. Resultat er blevet så flot, og I har lige ramt plet med stilen. Når man læser haveblade med lukkede øjne, må drømmehaven vel komme frem på nethinden.

    Hilsen Elna

    • He-he, Elna – det MÅ da være drømmehaven, der kommer frem ;-))))
      Det glæder mig, at du kan lide stilen. Der er ingen tvivl om, at planlægningen og jagten er en stor del af fornøjelsen. Jeg tænker, at det er ligesom at samle på planter og lede efter en helt særlig krydsning el. lign. Der er mange måder at være havetosset på 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  16. Det blev ju ett fantastiskt slutresultat 🙂 Och Kaffehuset är ett trevligt namn tänker jag. Det är många gånger så att saker behöver mogna även om det kan vara svårt att inte rusa fram. Jag känner igen känslan och ibland en frustration men numera kan jag landa i vetskapen – lösningen dimper ner en dag 🙂

    Ha det gott! Carina

    • Jeg kan også godt lide navnet – det er lidt hyggeligt (og det er vi danskere jo glade for)
      Jeg er ikke den eneste, der roder med beslutningen, kan jeg forstå. Du gør også 🙂
      Fordelen ved at være så lang tid om at tænke, analysere, indsamle info osv osv er, at jeg til gengæld er utroligt hurtig til at tage beslutningen uden at se mig tilbage, når jeg endelig ser lyset/får ideen.
      Tak i lige måde. /Lisbeth

    • Hej Therese
      Tak skal du have 🙂 og tak for din hilsen 🙂
      Den varme kaffe er der brug for i dag i Ebeltoft: Småregn og blæst. Brrr…!!!
      Mange hilsener Lisbeth
      PS har lige tjekket din blog – spændende arbejdsliv, du har gang i – det minder punktvis om mit eget. Jeg har også lavet lidt hjemmesider osv.

Skriv en kommentar