Hverken-eller og/eller både-og

Bag den kryptiske titel gemmer sig det faktum, at overgangen fra oktober til november (og resten af november for den sags skyld) er et mærkeligt tidspunkt, hvor det både kan være efterårslunt og vinterkoldt og alligevel er det hverken-eller. I tilgift skiftede vi i weekenden til dansk normaltid/vintertid. Det kører da virkelig frem og tilbage, derude…

I haven er der stadig blomster…

Potentilla fruticosa 'Red Ace', Anemone japonica 'Pamina', Rudbeckia fulgida 'Goldsturm'.

…men en egentlig blomstring vil jeg ikke kalde det.
På samme måde har mange af de efterårsflotte blade…

Efterårsfarver på Aronia melanocarpa 'Aron', Cornus Mas og Decaisnea fargesii.

…efterhånden sluppet taget og i stedet lagt sig mer’ eller mindre falmede på jorden…

…hvilket gør det meget synligt – når man løfter blikket – at vinteren er tæt på…

Havemanden og jeg bruger denne hverken-eller-både-og-periode på at forberede haven på de kommende sæsoner, og her er lidt om det, vi har hygget os med.

Forberedelse til vinter

Inden luften for alvor blev våd og klam nåede havemanden at få fjernet bøger, hynder og tæpper i havehus og kaffehus. Det var i allersidste øjeblik, for nogle af de hvide hynder var begyndt at få mugpletter. De kan vaskes, men de har længe trængt til fornyelse, så jeg benyttede anledningen og smed dem ud.

Det er nemt nok at tage det hele ind fra haven – det er sværere at finde plads indendørs, men på en eller anden måde lykkes det hvert år at få de indsamlede bunker væk fra både bryggers og entre.

Der blev frygtelig bart, især i Kaffehuset, da alt var fjernet, men heldigvis fik havemanden hurtigt hængt vinterdekorationen på væggene (nogle stofbaner med blomster, som vi kan se ovre fra køkkenalrummet) samt en grankrans.
Mit bidrag til dekorationen består i, at jeg har sat et par små grantræer (uden jord) i glasvaser, og jeg har sat mos i små lerpotter. Det giver et pænt grønt islet derovre.

Der er lyskæde på grankransen, som vi tænder, når det er mørkt.

Ny vinter-ide til mine ventepotter

Vinterforberedelserne her i haven gælder også visse potte-/krukkeplanter, og forleden tog havemanden min spirekasse ned fra loftet.

Min spirekasse er en stor, klar plastkasse med låg, hvor vi har boret ventilationshuller i siderne.

Det er ikke, fordi jeg vil til at forspire, men sidst i november vil jeg forsøgsvist samle de plastpotter med stauder, der venter på, at jeg planter dem – de såkaldte ‘ventepotter’, og pakke dem ned i spirekassen, hvor de kan stå i luftigt tørvejr vinteren over.
Forsøget skyldes, at jeg har lært af Anne, der har Staudestedet, at det ikke er frost, men fugt, der slår de små potteplanter ihjel om vinteren.
Jeg håber, min ide med spirekassen virker, for den er nem at effektuere, og får jeg brug for flere kasser, kan de stables, så de intet fylder.

Krukkeplanternes junglelov

Mine andre krukker med flerårige planter lader jeg stå ude i haven, og så må de klare sig eller dø.
I ‘gamle dage’, før den globale opvarmning, flyttede vi dem ind i havehuset.
Sidste år nøjedes vi med at samle dem foran en sydvendt gavl, hvor de kunne lune hinanden, men for os er det en særlig fornøjelse hele tiden at minimere havearbejdet, og hvis det primært er fugt og ikke kulde, der slår dem ihjel, jf ovenstående, så er der ingen grund til det.

Sidste år samlede vi krukkerne inde langs muren. I år bliver de stående, hvor de står.

Jeps, det er barske vilkår her i haven – her overlever kun de stærkeste.
Det skal naturligvis ikke være planter, der fra naturens side er sarte, hvis du skulle have lyst til at prøve, men der er en del buske og stauder, der ser ud til at kunne klare mine krav – i hvert fald i normale vintre. Jeg viste et par af stauderne i et tidligere indlæg om Flerårige og hårdføre krukkeplanter.

Forberedelse til forår

Efter vinter kommer heldigvis vår, og straks efter nytår spejder jeg utålmodigt efter vintergækker, erantis, krokus m.m.
Har du ikke lagt forårsløg endnu, kan det i teorien gøres, indtil der er frost i jorden. Risikoen er, at løgene er udsolgt og/eller bliver liiidt for gamle og tørre, og det bliver i hvert fald for koldt derude til min smag.
Jeg har følgelig haft gang i løglæggeren, og som noget nyt har jeg lagt tulipaner i Kaffebedet (som havemanden endegyldigt har døbt det tidligere Magnoliabed).

Kaffebedets niveauer i maj 2021. Jeg er ubærligt spændt på, hvordan det vil se ud i 2022 med tulipaner, men i en have må man væbne sig med tålmodighed. Suk!

Jeg er spændt på, om de vil klæde bedet, om de vil blomstre på et godt tidspunkt, og om farvemikset er dueligt med de øvrige farver, men hvo intet vover, intet vinder, og jeg kan jo altid trække dem op igen.

Queen of Night (april), Spring Green (maj) og Prinses Irene (april)
Tulipanerne, der, så vidt jeg kan læse mig til, burde komme igen år efter år, er: Queen of Night (april), Spring Green (maj) og Prinses Irene (april).

Forberedelse til sommer

Som en særlig mærkværdighed her på matriklen, har jeg forberedt næste sommer ved at plante tre roser i en krukke på gårdspladsen. Ja, du læste rigtigt, og det er vitterligt sært, for hvis du har læst med her på bloggen, så ved du, at jeg ikke gider at passe roser, og at jeg har fjernet alle dem, vi havde.

Min nye rosenkrukke til højre for siddepladsen.

Når jeg nu alligevel (man skal aldrig sige aldrig) har anskaffet nye roser, skyldes det, at jeg i et stykke tid har ledt efter:

  • en flerårig plante, der
  • dels har røde blomster, der matcher vinduernes farve,
  • dels er insektvenlig,
  • dels understreger husets gammeldags stil,
  • dels blomstrer længe,
  • dels er sund og hårdfør,
  • dels kan vokse i en krukke og
  • dels kan tåle bagende sol.

Til sidst fandt jeg en, der kan det hele, nemlig rosen ‘Peter Pan’.

Rosen 'Peter Pan'.
‘Peter Pan’. (Foto venligst udlånt af Roser til Haven.)

‘Peter Pan’ får disse ‘rosende’ (tø-hø!) ord med på vejen på ‘Roser til Haven’s hjemmeside (hvor jeg har købt roserne):

Denne dejlige bunddækkerose fik prisen som bedst etablerede rose ved City of Glasgows International Rose Trial i 2007. Ud over dens smukke røde farve og fine, lette duft, får du en yderst taknemmelig rose. Den tåler faktisk halvskygge og ikke nødvendigvis de sædvanlige 6 timers sol, den har et fint, småbladet blankt løv, den blomster uafbrudt fra tidligt på sæsonen lige til frosten sætter ind. Højde bliver 30-40 cm og bredden 50-60 cm. 

Et andet sted har jeg læst, at den er hårdfør ned til -15 grader, har fremragende resistens over for sygdomme og er velegnet til terrassekrukker. Det lyder alt sammen godt, ikke? Men uhhh… mon farven dur i virkeligheden? (Og overlever de?)
Jeg glæder mig til, at jeg forhåbentlig kan vise jer de mest fantastiske billeder næste år.

Blogpauser

Til sidst noget helt andet: Jeg har nemlig bestemt, at bloggen (og især jeg) holder fri hveranden uge, hvorfor vi først ses igen om fjorten dage. Jeg håber, du hænger på alligevel.

Næste tirsdag kan du i stedet se eller gense sidste års musikalske novemberindlæg – det har jeg faktisk selv gjort, må jeg indrømme, for jeg bliver så rørstrømsk lykkelig over den stemningsfyldte cello, der ledsager billederne.

Velkommen til november – vi får se, om det bliver mest efterår eller vinter.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt. Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

40 kommentarer til “Hverken-eller og/eller både-og”

  1. Det er så smukt at se de farverige blade ligge på jorden.
    Hvor er det dog en fin idé at sætte små grantræer ind i glas med vand – og potter med mos. Jeg tager også idéen med ventepotterne i en spirekasse til mig. Dejligt med tippet om, at det er fugt og ikke frost, der slår planter ihjel om vinteren. 
    Jeg synes, det er en god idé med nye blogindlæg hver anden uge. Der sker ikke så meget om vinteren, og jeg tror, jeg vil gøre som dig.  
    Mange hilsner fra Gitte

    Svar
    • Tak, Gitte
      Jeg holder meget af sæsonspecifikke oplevelser, fx røde og gule blade på jorden. Dét er efterår.
      De små grantræer og mospotter tager jeg tit ind til jul. Efter et par uger derinde er mosset kedeligt, men grantræerne kan sagtens sættes ud i kaffehuset igen. Ja, faktisk har jeg haft dem i havehuset hele sommeren bagefter – stadig blot i vand.
      Jeg kan godt forstå, hvis du også trapper lidt ned. Der er så meget andet, der skal nås (hvilket naturligvis også gælder læserne), og det skal jo helst være en fornøjelse for begge parter. Jeg vil som altid glæde mig til dit næste indlæg 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Der er noget hyggeligt over denne tid, hvor der pakkes sammen for/til (hvad hedder det) vinteren. Og jeg hyggede mig med at følge med i jeres 🙂
    Måske fordi jeg selv udskyder det hver dag og ved at det går galt hvis jeg ikke snart går igang.
    Hvor blev det vinterhyggeligt i jeres lille hus, nu kan I stadig tage en kop kaffe derinde i løbet af vinteren.
    Det er en fin rose du har fundet, jeg håber den opfylder sin mission.

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Jeg kan også godt lide ‘nedlukningen’, og det var godt du hyggede dig, inden du selv MÅ i gang (jeg ved faktisk ikke, hvad det hedder). Mon ikke det er et urinstinkt, at vi bliver trygge af at gøre klar til vinteren, så vi kan overleve?
      Der blev bestemt hyggeligt i kaffehuset – vi gemmer nu nok kaffen til den allerførste forårssol, men så skal vi også derover, for vi har nemlig hængt en varmelampe op, som jeg glæder mig helt vildt til at prøve.
      Peter Pan glæder jeg mig også meget til – jeg er mest spændt på farven, for billeder kan altså snyde forfærdeligt 😉 Det værste er ventetiden. Det er som at være fem år og vente på juleaften.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Næ holder du nu pause igen :))) nu har du ellers god tid. Nå men så må jeg jo underholde så godt jeg kan imens, jeg har mængder af billeder, som gerne vil vises, så må vi se, om nogen gider kigge med. Roser ja da blev jeg godt nok overrasket, det bliver spændende, om den kan accepteres sammen med huset, men ellers har du jo også råd for det.
    Tulipaner i kaffebedet, skulle de ikke have været en anden farve. Spring Green er en trofast tulipan i hvert fald hos mig. Queen of Night holder kun nogle år her i haven.
    Jeg har også hørt, at det er fugten, der ødelægger stauderne, så det er nok en god idé med spirekassen.
    Grantræer som pynt, ja men det ser da vældig fint ud, det kunne godt efterlignes, hvis jeg havde nogle.
    Kh og god ferie 🙂
    Lisbeth

    Svar
    • Ha-ha, Lisbeth, ja jeg er på pause igen, men kun små pauser. Jeg har bl.a. også en hjemmeside, der trænger til et eftersyn, og det vil jeg koncentrere mig om i pauserne 🙂
      Jeg tænkte nok, du fik vandet i den gale hals, når du læste om roserne, men nu prøver jeg, for den lyder fantastisk. Måske jeg skal til at have roser igen ;-)))))
      Jeg er meget spændt på tulipanerne. I foråret gik jeg og forestillede mig nogle lilla, orange og lime farver, som der er i bedet i forvejen, men det er supersvært at finde nogle, der også vil komme igen og at vælge farver ud fra billeder er jo nærmest håbløst. Nu prøver jeg og må så se om de vil komme igen her i haven. Jeg har kun lagt nogle få af hver sort, og så må jeg justere, når jeg ser dem. Det kan sikkert tage de næste 10 år, men er det ikke det, vi har haven til?
      Spirekassen er jeg meget optimistisk med, inkl. tanken om at jeg kan stable dem.
      Grantræerne finder vi i skoven. Naturligvis ikke nogen, der kan indgå i skovdriften, men ofte vokser der nogle små nogen ude i vejkanten. De bliver alligevel slået ned, så dem trækker jeg to styks af.
      Tak – og på gensyn 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Ironi kan forekomme, når jeg skriver til dig, men det er jeg sikker på, at du forstår, ellers skrev jeg ikke sådan. Jeg er ind i mellem bekymret for, om folk bliver trætte af mig, fordi jeg skriver så tit. Men jeg har altid noget på hjerte og billeder at vise, nu må vi se, om folk vil følge med.
        Jeg må ud og se efter små grantræer.
        Ja tænk hvis du skal til at have roser igen :))) men jeg tvivler nu.

        Svar
        • Jeg er sikker på, at jeg forstår 😉
          Hvis folk bliver trætte af noget, kan de jo bare holde sig væk eller springe en dag over, hvis de har andre gøremål, og det ser ikke sådan ud, når man ser på dine mange kommentarer. Du viser altid mange flotte billeder, og din blog er helt anderledes end alle andre. Vi er heldigvis meget forskellige, os der blogger. Det er måske med til at holde interessen ved lige.
          Du må ud og kigge efter grantræer, ja. Roser… næh, men man skal aldrig sige aldrig, for tænk, hvis jeg planteforelsker mig i Peter Pan… 😉

          Svar
  4. Smart ide med den spirekasse. Jeg sætter ‘ventepotterne’ i drivhuset sidst i november. Der står de også tørt – hvis de ikke lige står under en af de dryppende samlinger. Vores drivhus er efterhånden ret gammelt, og ikke helt tæt alle vegne.
    På billederne passer Peter Pan fint til vinduerne – det bliver spændende at se i virkeligheden 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Jeg har også haft mine ventepotter oppe i havehuset, men så snart solen kommer frem, vil jeg derop og sidde med min kaffe, og så gider jeg ikke sidde oven i alle mulige potter. Anne fortalte, at hun lod sine stå nedpakket helt til april, og jeg er forhåbentligt klar med kaffen længe før. Nu tænker jeg, at kasserne kan stables et eller andet sted i haven, der ikke generer mig. Jeg er MEGET spændt.
      Forhåbentligt kan jeg spamme bloggen med billeder af roserne – i min hjerne bliver det overdådigt 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Glimrende rosevalg – Warner er bredt annerkendt for at lave sunde roser. Spørgsmålet er om den får en passende dyb nuance som jeres vinduer. Oftest ses det dybe først sent på sæsonen – Spændende!

    På tulipanfronten spiller du med sikre kort – lækre sager der alle er af den sunde fosteriana type, de skal nok komme igen!

    Kan godt forstå du drosler lidt ned i denne mørke tid – når lyset kommer igen spirer det hele:)

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Det var dejligt betryggende at læse dine kommentarer til både rosen og tulipanerne, selv om jeg kan forstå, at rosenfarven er ekstra spændende. Lidt lysere kan jeg sagtens acceptere, hvis bare nuancen er god. Jeg viser helt sikkert resultatet næste år.
      Jeg håber, det bliver til glæde for alle med småpauser, for selv om der er stille i haven, er der så meget andet, der trænger sig på.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  6. Kjære Lisbeth

    Så flott det var med granplanter til pynt. Jeg drar opp flere sånne hvert år, og de spirer overalt her. Smart med å bore huller i spirekassen. Jeg har brukt sånne kasder her også, men da for å beskytte sarte planter mot frosten. Da borer jeg ikke hull i de 😉
    Jeg kommer til å savne din ukentlige blogg bare så det er sagt. Antall bloggere er i en trist utvikling, for det minker på bloggene hele tiden nå dessverre.

    Regnværshilsen fra Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Åh ja, du må have masser af små granplanter, som du kan lave om til julepynt, hvis du vil.
      Jeg tænker, at det er nødvendigt med lufthullerne, men jeg aner det strengt taget ikke. Det er i hvert fald nødvendigt, når jeg bruger den til at spire i.
      Tusind tak, det er vel nok sødt sagt. Jeg kommer sikkert også til at savne det, men jeg kunne mærke at bloggeriet tog lidt for meget af min opmærksomhed. Forhåbentligt vil mine læsere tilgive mig og fortsat hænge på.
      De mange nye og hurtige medier har helt klart overtaget alle de bloggere, der i virkeligheden helst kommunikerer så hurtigt som muligt, og her er billeder, der kan afleveres på 2 sekunder, unægteligt smart, men mon ikke der fortsat vil være tekst-læsere? Jeg vil i hvert fald altid foretrække en tekst, der fortæller noget andet og mere end blot en glitrende overflade.
      Solskinshilsen fra Lisbeth

      Svar
  7. Ja, her dukker de opp veldig mange steder, og også små furu(fyr) planter. Det er ikke noe problem å luke de bort, men de dukker jo stadig opp igjen.
    Selvfølgelig er du tilgitt 🙂
    Jeg tror nok av de bloggerne som fortsatt holder stand så tror jeg nok at de foretrekker tekst ved siden av ja!
    Jeg har skrevet et blogginnlegg i dag om nettopp dette med færre bloggere og de raske nye medier som i stor grad har overtatt. Folk må få gjøre som de vil så klart, men jeg savner det store mangfold av bloggere som en gang var…

    Heldig deg som har sol i dag 🙂

    Svar
    • Den slags ukrudt slipper du næppe for.
      Tak 🙂
      Jeg kan godt forstå, at du savner mangfoldigheden og den kommer nok ikke igen på samme måde. (Jeg har kommenteret mere på dit indlæg).
      Jep – vi er heldige i dag.

      Svar
  8. Smart ide med den kasse med luft huller. Nu hører jeg til de lykkelige der har et drivhus. Så der kommer de fleste af mine potter og krukker ind. For det er rigtig det er fugt der tar livet af flere småplanter i potter end frosten.
    Frøgran i vand, smart og dekorativt. jeg bruger osse frøstedsegrønne i mine vinterkrukker ved vindfanget. de er fine når de er så små og finurlige i facon. Men fryser vandet i vasen ikke og sprænger vasen ? Det har nemlig været udsat.
    Orv,, Peter Pan er en finurlig dreng, han bliver jo aldrig voksen ,,,,hæ.. Men det er en smuk rose.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Vi har lavet vores drivhus om til driverhus/havehus, og der kan godt stå nogle enkelte planter, men når den tidlige forårssol kommer frem, skal der primært være plads til mig 😉 Interessant, at du også har erfaring for, at det er fugten, der er farligst. Så burde spirekassen virke.
      De små grantræer er noget så nuser. Jo, glasvasen fryser, men tænk, det har jeg ikke tænkt over… måske fordi sidste vinter var så mild, at frosten ikke nåede ind bagerst i kaffehuset. Vinteren 19-20 husker jeg ikke. Måske jeg har haft træerne inde i stuen i de kolde perioder. Jeg har kun haft de små træer på den måde i tre år. De kan sagtens tåle at komme ind i varmen i flere uger og bagefter stå flot grønne udendørs.
      Jeg håber Peter Pan holder sig ung og spændstig i mange år. ja, den er smuk, ikke?
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Jeg er helt enig i, at vi er inde i en både-og tid. Enkelte sommerblomster og bare vintergrene giver sandelig en både-og oplevelse. Spændende at se hvordan du kommer til at opleve tulipanerne til foråret og rosen til sommeren. Det er dæleme svært at finde de helt rigtige farver fra billeder. Og for den sags skyld, hvis man ser dem i en andens have. Jeg går og tænker på at skaffe min allerførste rose til haven, men den skal være hårdfør og sund som din.

    Svar
    • Hej Sydney
      For tiden kan vi lave både et sommerindlæg og et vinterindlæg afhængigt af hvad vi viser 😉
      Jeg studerede Peter Pan farven på mange billeder, der alle var forskellige, men jeg tror, at nuancen er den røde, som i vinduerne. Det klogeste er at se dem i virkeligheden først, men det er jo nærmest umuligt, så hvad skal man gøre??? Du må bruge vinteren på at læse om roser. Der er SÅ stor forskel på, hvor pæne de er i løvet hen over sæsonen. Det er næsten vigtigere end blomsten, synes jeg. Kender du mon ikke nogle rosenhaver? Jeg har set en af landets allerflotteste, der ligger ved Mariager (og skrevet et indlæg om den). Der kan man virkelig se planterne, som de ser ud.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Anne har utvivlsomt ret i, at det er fugten, der er den største fjende om vinteren. Det er fine billeder, du har taget af overgangstiden. Jeg kan godt se, det kan være en fordel at have en fast udgivelsesdato for blogindlæg. Personligt har jeg det sådan, at jeg gerne vil lave mindst et indlæg om ugen, men også gerne to, og hvis lysten ikke er der, kan der godt gå et par uger. Og så må jeg tilstå, at de mange kavalkader, der lurer i horisonten, frister mig til at holde en pause med at læse andres blog.

    Svar
    • Nu prøver jeg i hvert fald med kassen, så får vi se.
      Tak. Jeg kan godt lide at have en fast dato og at have et eller andet større eller mindre haverelevant tema, eller hvad man skal kalde det, der gerne må være andet end ‘kun’ at vise det, der blomstrer her og nu – selv om det naturligvis er vigtigt, at temaerne er aktuelle for årstiden. Jeg er sikker på, at den store forskellighed på de nuværende haveblogge er godt for blogland. Hvis alle blogge var ens og viste de samme blomster (der jo sjovt nok blomstrer på samme tid i alle haver), så blev det kedeligt.
      Pauser er ok – også som læser, men jeg håber nu, at du fortsætter med dine kloge indspark.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Jeg har nydt at læse dine betragtninger om hverken-eller mm og jeres vinterforberedelser. Igen er der gode fif at hente her på din blog.
    Har også læst alle kommentarerne, så jeg behøver ikke gentage hvad de andre skrev.
    God pause.
    kh Ulla

    Svar
  12. Vackra krukplanteringar som du har. Och visst är det fukt långt mer än kyla som dödar växter. Här behöver jag flytta alla krukor upp till verkstaden så jag kan lyfta in dem där när det blir frost. Alla krukor frostsprängs när det blir tjäle i dem. Hittills har det aldrig varit en vinter där jag kunnat ha dem ute hela säsongen. Kul med rosorna 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg har altid troet, at det var kulden, der var det værste, men man bliver aldrig for gammel til at lære nyt. Et helt andet problem er frostsprængninger af krukker, som du nævner. Jeg har sat plastikspande o.l. inden i mine lerpotter, så de ikke bliver så våde og risikoen formindskes. Foreløbig klarer de fleste sig fint.
      Ja, det er spændende med roserne.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  13. Yes, winter is almost upon us, and we all prepare in our own way. This morning I had to go out early and there was a serious frost and I had to scrape the windshield and the windows on the car. It happens every year! Thank goodness we are still here to enjoy it.

    Svar
    • Hi David
      Oooh frost on the car already – I remember it from the years I went to work at 5.30 am. Brrrrr….
      Normally we have winter weather for a week in early November. After that it gets warmer again until January and February, but we have not had frost here yet, and I am not sure there will be some this year. Global warming…?!
      Yes – life may be troublesome but the alternative is definitely worse.
      Greetings Lisbeth

      Svar
  14. I see Lisbeth, you have big plans for spring and summer. We must prepare our plants for winter, and you’re in luck because your climate doesn’t have a harsh winter. I also covered my plants with dry leaves and totally agree with you on the simplicity of garden maintenance.
    This rose is beautiful!

    Svar
    • Hi Nadezda
      Plans are indispensable – and so is hard work, and regarding winter preparations I think I am lucky, yes. On the other hand I am sure you have a lot of plants that suit your climate. But yes: Frost can be very hard and in fact our climate in some ways are getting worse during winter as we no longer get snow – or at least very little. That means that the plants are no longer covered, and that the frost can be more deadly than we are used to.
      I am looking very much forward to se the rose bloom.
      Greetings Lisbeth

      Svar
    • Thank you Teresa for visiting my blog and leaving such a kind comment. I expect you do not need that kind of preparations.
      Greetings Lisbeth

      Svar
  15. Efterår/vinter er en lidt mærkelig periode, hvor man pakker væk og forbereder sig på både vinter og forår. Når man pakker væk, bliver det lidt bart og så er det dejligt, at kunne sætte lidt nyt frem.
    Spændende med dine roser og tulipaner, men selvom man er nødt til, at være lidt tålmodig kan det jo heldigvis hurtigt laves om, hvis det ikke var det man forventede.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Hej Lene
      Ja det er en underlig midt i mellem tid. Heldigvis handler det også om at forbedrede foråret, hvad enten det er dahliaer eller tulipaner. Roserne er jeg spændt på – jeg har allerede fået én torn i fingeren 😉 det er noget af det, jeg ikke kan li’ ved roser. Så er tulipanerne trods alt fredeligere.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Ingeborg
      Hvert år undrer jeg mig over, at vi har SÅ mange puder og tæpper ude i haven, for vi er jo bare to mennesker 😮
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar