Hva’ dælen blev der af 2019?

I kender sikkert godt de der gamle folk, der siger; ‘Tænk, er det så længe siden. Jeg synes, det var i går”.  Eller: “Tænk, var det sidste år. Det havde jeg helt glemt!” Eller: “Hold da op, som tiden flyver af sted!”

JEG varer min mund for at sige den slags, for sådan en gammel tante VIL jeg ikke være. Det gælder om at følge med tiden.
Så meget desto værre er det, at den slags sætninger oftere og oftere undslipper mine læber. Så bider jeg mig selv i tungen og må med forbavsede ører konstatere, at også jeg er gået i tidsforskydningsfælden.

Nu for eksempel i haven.
Da jeg i december skrev et indlæg, hvori jeg nævnte havens overdækkede siddepladser (som en mulig del af fremtidens havetrends), kom det lidt bag på mig, at det var i 2019, vi lavede hyndeboksen om til kaffehus. Tænk, at det er mindre end et år siden, at havemanden begyndte at bygge (marts) og så sent som i august, at vi var færdige, og jeg tog dette billede:

Havehuset indrettet i romantisk stil

Hvis jeg tænker ordentlig efter, kan jeg godt regne ud, at det var i 2019, men jeg synes bare, vi har siddet der så mange gange, at det måtte være mindst et år gammelt. Snydt..! (Igen!)

I løbet af juleferien har jeg ryddet op i fotoarkivet for 2019, og igen og igen skete det, at jeg blev forbavset… “Tænk, var det sidste år”.
Noget af det, jeg havde glemt i 2019, var:

Januar

Der var blomstrende erantis allerede i første halvdel af januar 2019. Nok kan jeg godt huske, at vi havde en lun vinter, men det kom nu alligevel bag på mig, at de var i blomst så tidligt. Jeg plejer først at fotografere dem i februar og marts her i havens halvskygge.

På samme billede fik jeg osse lige et minde om vinterens snefald her i Ebeltoft. Retfærdigvis skal det tilføjes, at vi fik to cm mere sne den 26. januar. Og det var så dén snevinter…!

Februar

I 2019 havde vi krokus i februar. Det er tidligt, selv om vi bor ved vandet.

Marts

I marts druknede både haven og humøret i regn. Regnen var dog tiltrængt efter sommertørken i 2018 og den efterfølgende vinters sparsomme nedbør.
Heldigvis var mine perlehyacinter ligeglade med regnen og blomstrede kækt i begyndelsen af marts. Ganske vist i en krukke i læ og i sol (når solen kortvarigt var fremme), men ellers var de ikke drevet frem.

Krukkerne ‘oversomrer’ (det modsatte af ‘overvintrer’) bag nogle stauder langs en mur. Når der er forår i luften, tager jeg krukerne frem og stiller dem på Gårdspladsen, hvor jeg kan følge dem inde fra huset.
Jeg skal snart tjekke dem, for med den relativt lune vinter vi har igen i år, kan det ikke vare længe.

April

Æbleblomsterne dukkede op sidst i april.

Derfra gik det bare virkelig hurtigt derude, og jeg glæder mig allerede nu som et lille barn til, at det gentages. Men det kom nu godt nok bag på mig, at foråret var tidligt i 2019, og jeg er spændt på, om det gentages. Jeg synes, ikke mine erantis er så tidlige i år, men det kan hurtigt ændre sig.

Maj

I maj var det, kan jeg se i arkivet, at vi fjernede vores elskede tranebær. Det havde jeg helt glemt, for bedet med nye planter er vokset rigtig flot hen over sommeren, og det er vist kun os, der bemærker, at der er plantet nyt. Jeg har sat lilla Vinca og bregnen Engelsød (Polypodium Vulgare). Så må tiden vise, hvad der vil gro, og hvad jeg bedst kan lide.

Havemanden fjerner vores tranebær. Jeg ved ikke, om man kan se på billedet, at bunddækket til højre har et vissenbrunt skær frem for at være friskt lysegrønt i maj. Det er fuldt af visne skud.

Tranebærrene måtte væk, for de var blevet triste at se på allerede i forsommeren 2018, og blev kun værre i 2019. I maj lå der er orangebrunt skær over det hele som på en smuk efterårsdag. Det skyldtes visne blade og bare pletter. Jeg prøvede i mere end et år at fjerne de døde grene, men det var et sisyfosarbejde, så der var til sidst kun én vej… for jeg vil ikke ud i noget med at spøjte, og det skal være pænt at se på.
Men ondt gjorde det. Det er måske derfor, jeg har fortrængt det fra 2019-husketavlen.

Juni

På Grundlovsdag 2019 var havemanden og jeg for første gang på plantemarked i Kolding (inkl. blogtræf). Den tur havde jeg næsten glemt, imellem alt det andet jeg har oplevet, bl.a. CPH Garden senere i juni.

På vej hjem fra CPH Garden med planter og poser. Jeg har også en fyldt trækvogn i højre hånd. Foto: Martin Sølyst.

På grundlovsmarkedet, der var stort og flot, købte jeg en speciel bregne Coniogramme japonica, som jeg har plantet herhjemme i ‘Skoven’, hvor jeg håber, den vil kunne lide at gro.
Jeg faldt for den, fordi dens vækstform og blade er helt anderledes end mere traditionelle bregner.
På billedet herunder kan I se de lange slanke blade på Coniogramme japonica lige foran brændestablen. Med tiden bør bregnen blive omkring 20 cm højere. Måske allerede i år?

Coniogramme japonica og Polystichum polyblepharum
Coniogramme japonica bagerst. De to lysegrønne bregner i rosetter er Polystichum polyblepharum.

Juli

I juli fortsatte tørken fra april, maj og juni, og jeg vandede og vandede (sammenbidt og indædt), hvilket jeg bestemt ikke har glemt. Men foto-turen i arkivet mindede mig om, at det var i juli, at jeg modtog tre klematis fra Taylors Clematis i England: To stk. Clematis ‘My Angel’ og en Clematis ‘Juliane’.
Der gik desværre noget helt totalt galt et sted i transporten, og jeg talte i telefon med et eller andet fordelingssted i Tyskland og et i Danmark, og jeg skrev med Taylors Clematis. Jeg ved ikke, om nogen havde overblik over, hvor pakken var. Jeg forstod i hvert fald aldrig, hvad det hele gik ud på, men da jeg til sidst havde opgivet, dukkede der pludselig en dansktalende mand op med min pakke. Jamen jo.
Der var ingen tvivl om, at planterne havde været i vældig god stand, inden de blev afsendt et par uger tidligere, men da jeg pakkede dem ud, var det ærligt talt et trist syn, og jeg var svært ked af det. Planterne havde skudt fint i den mørke kasse med det resultat, at de havde brugt en masse krudt på at sætte lange, hvide og bladløse ranker. Og de livskraftige, grønne blade, de havde ved afsendelsen, var slatne, og virkede som om de var begyndende mugne efter at have været spærret inde i en kasse med fugtig jord. Øv.

Clematis ‘My Angel’ efter et par ugers transport i en mørk kasse.

Nå, men de blev selvfølgelig plantet. Jeg klippede – efter råd fra Taylors Clematis – det meste tilbage, og i løbet af de følgende uger så den ene ‘Angel’, ud til at klare sig, hvorimod den anden var død. Det var heldigt, at jeg havde bestilt to for en sikkerheds skyld.

Den hvide klematis ‘Juliane’ var den, der havde tålt rejsen bedst. Den havde bare en medtaget og brunlig blomst, men egentlig ok blade.
Natten efter at den var plantet, spiste sneglene den… Grmpf!
Jeg forsøgte at binde den op, så de ikke kunne komme til den, men det var ikke særligt succesfuldt. Jeg satser på, at den kommer igen i 2020.

August

August… Tænk, at det var så sent som i august, at jeg købte selvvandende potter… Jeg synes, de stod der hele sommeren. Nå, men de var i hvert fald effektive, og roserne (Rosa Eskelunds potteroser) holdt ret godt på den måde. Sådan nogle potter vil jeg gerne have flere af i 2020, så jeg kan aflaste mig selv med daglig vanding. Og også gerne sådan nogle roser igen. Er de ikke søde?

De selvvandende krukker er ganske nydelige, synes jeg.

September

Endelig kom regnen, så det kunne mærkes, dvs. ikke bare to eller fire mm engang imellem. Det var nu ikke til megen hjælp på det tidspunkt, da vækstsæsonen var overstået…
Men selvfølgelig var det godt at få gennemvandet og tanket grundvandet op, så jeg skal ikke være utaknemmelig.

I begyndelsen af september skete der desuden det glædelige, at det døde eksemplar af min nye Clematis ‘My Angel’ ikke var død alligevel. Der var pludselig små grønne skud i de døde ranker. Så bli’r man da bare glad, ikke?

Hvad skete der ellers?
Godt, jeg har arkivet…

Nåååh jo, det var i september, at de to alpeviolknolde blomstrede, som jeg fik som dekoration sidste vinter og egentlig havde opgivet at få i blomst igen.
Der skete det, at jeg en sommerdag i 2019 – i mangel af bedre ideer – proppede knoldene ned i et par alt for små potter, efter at knoldene havde ligget i vognporten og tørret alt for længe. (Jeg vidste nemlig ikke rigtig, om jeg skulle kassere dem eller hvad.)
Dernæst glemte jeg potterne. Lige indtil knoldene en dag satte blade og blomstrede.
Nogen gange har man altså ikke fortjent, at planterne er søde ved en. Jeg var ganske flov.

Alpevioler (Cyclamen hederifolium)
Venlige Alpevioler (Cyclamen hederifolium).

Oktober

I oktober kan jeg se, at jeg købte nye stauder. Denne gang hos Thyboesminde Stauder. De fleste af stauderne er plantet, men nogle står stadig i potter og venter på, at jeg får lyst til at gå i haven og flytte rundt på det hele, så der bliver plads til de nye beboere. Jeg havde som sædvanligt fået købt lidt rigeligt.
En af de mange spændende nyanskaffelser var to potter med skvalderkål af en helt særlig dværgsort, der ikke spreder sig: Aegopodium podagraria ‘Bengt’.
Jeg håber, det passer, at den ikke breder sig, for ellers har jeg da virkelig fået et problem, men mon ikke producenterne ved, hvad de har med at gøre? Det bliver en af de meget spændende ting i 2020: At holde øje med dem.

En af mine nye skvalderkål (Aegopodium podagraria ‘Bengt’) er plantet neden for pælene. Den skulle få skærmblomster som arten og dermed bidrage til at give min ‘Skov’ et naturligt udseende.

I oktober var det forresten også, at den sundeste af de transportsyge clematis ‘My Angel’ satte en forsinket blomst. Jeg var glad for at se blomsten, for jeg har kun set den på billeder. Jeg synes, den ser lovende ud i farverne. (Selv om billedet ikke er særligt godt. Det var egentlig mest dokumentation til mig selv.)

Clematis 'My Angel' er rødbrun på ydersiden og gulorange indvendigt.
Clematis ‘My Angel’ er rødbrun på ydersiden og gulorange indvendigt, og min ide er, at de farver tilsammen vil klæde Teglhavens farver i sensommeren. Rent orange klematis findes jo endnu ikke.

November

Så sent som i november lavede havemanden og jeg silikoneforme til at støbe betongræskar i. Er det virkelig bare to måneder siden? Det påstår kameraet. Vi har ikke støbt endnu. Det skal først være varmere, så det må I høre om engang i løbet af 2020.

Et rigtigt græskar dækkes med silikone. Når silokoneformen er tør og krænget af, kan den fyldes med beton, og så har man en 1:1 kopi af græskarret. I teorien.

December

Decembers have var væmmeligt mørk og våd, selv om vi, i Ebeltoft, vist var nogen af dem, der fik mindst vand.
Heldigvis havde vi det nyindrettede kaffehus, der lyste dejligt op i det buldrende mørke på gårdspladsen.

Lysthus med lys i om vinteren.
Det er vigtigt med lys i den mørke vintertid.

I december var det også, at jeg vanen tro satte hvide hyacinter i min lanterne.

Da jeg var færdig, glemte jeg alt om både lanterne og hyacinter, for der var så meget indendørs julehalløj at tænke på, men nu, i januar, hvor jeg sidder med fotoarkivet og længes frygteligt efter forår, er det skønt at kunne se, hvordan de gror.

Januar

I dag er det som sagt blevet januar igen.

(Allerede!)
(Som tiden dog er løbet!)

Inden jeg ser mig om, er det februar, og året 2020 kommer sikkert til at løbe lige hurtigt som 2019 .
Og til næste januar vil jeg igen forundres over, hvor tiden dog blev af.

Men først vil jeg nyde den frydefulde og boblende spænding, jeg har, når jeg står foran et nyt år i haven. Fuld af drømme og planer og forventning.
Forventningens glæde er den største, siges det. (Og bagefter fikser fotoarkivet hukommelsen).

“Velkommen til 2020!”
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

38 kommentarer til “Hva’ dælen blev der af 2019?”

    • Tak, Morten.
      Jeg synes, jeg lyder forfærdlig gammel og mimrende, når jeg ikke har styr på tiden, men det er nok uundgåeligt i en eller anden grad. Vi må kæmpe imod, så længe vi kan huske at gøre det :-))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  1. Ha, Lisbeth – den tager jeg også mig selv i. Jarrrrmen – er det virkelig så længe siden? Jarrrrmen – jeg kan da huske, da hun/han/den var helt nyfødt – det er da ikke så længe siden. Jarrrmen – var det virkelig i denne sommer? Var det ikke for et par år siden? Jeg tror faktisk, det har noget at gøre med, at man er blevet ældre. Der er så mange år at blande sammen. Sådan er det ikke, når man er 14, vel?

    Jeg elsker de årskavalkader – om det er kavalkader over ting, man husker, eller i dit tilfælde ting, du har glemt 😉 Især er det sjovt at lave dem, for sådan en billedgennemgang er så hyggelig.

    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Ja, det er nok noget med, at vi har fået så mange år at rode rundt med, men jeg kan nu godt undre mig over, at jeg kan glemme ting, bare fra året før… æv, æv, æv. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville sige det, når jeg blev gammel.
      En anden ting, jeg har lovet mig selv, er, at jeg ikke (i hvert fald ikke som det første) vil sige til børnebørnene, hver gang jeg genser dem: “Nej, hvor er du blevet stor!”. Jeg HADEDE, når min mormor gjorde det. Jeg håber, jeg kan overholde den regel.
      Kavalkader er jeg også glad for. (Måske fordi jeg så bliver mindet om det, jeg havde glemt 🙂 )
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Åh ja – den er slem den med ‘hvor er du blevet stor’. Næsten som at spytte på lommetørklædet og tørre børn i hovedet – adr 🙂 Og alligevel var der hundreder af babybilleder, der fløj igennem hovedet på mig, da min niece blev gift her i sommer. Men jeg sagde ikke noget 😀

        Svar
        • Åh ja. Min veninde har netop den med lommetørklædet som sin vigtigste ‘Det gør jeg altså aldrig nogen sinde’-ting.
          Klogt, at du holdt mund og bare lod det passere revy, da det lille pus blev gift.

          Svar
  2. Hvor er det smukt med hyacinter i din lanterne. Den idé vil jeg huske Hvor har du købt den fine fugl på decemberbilledet?

    Svar
    • Hej Karen
      Tak. Det er sådan en nem dekoration med lanternen, og den glæder længe 🙂
      Fuglen er jeg vældigt glad for. Jeg har købt den for år tilbage på en kunstudstilling i Tinghuset i Ebeltoft. Jeg husker desværre ikke navnet på kunstneren.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Som altid et hyggeligt og muntert indlæg fra dig. Det med alderen springer vi over, mon ikke vi alle har en snert af det.
    Jeg husker godt, da I lavede kaffehuset, og at det var i 2019 🙂 Jeg forstår ikke det med pakken fra Taylors, får I ikke nye tilsendt. Det tror jeg bestemt, man gør, hvis man køber i Tyskland. Jeg har da fået flere erstattet, som er gået ud for mig.
    Erantis, jo jo jeg har set de første helt inde ved husmuren, men jeg måtte lige fjerne en vissen akeleje først.
    Arkivet kan vi bestemt ikke undvære, vi kommer i tanke om noget, vi har glemt, men nu sker der jo også meget i løbet af et haveår.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Det med alder er noget sært noget. Jeg husker dit billede for nylig af en yngre fru Høneballe… som tiden dog går, og vi føler ikke, at vi ændrer os. Kun på billeder.
      Det med kaffehuset var lidt pudsigt, for da jeg skrev om overdækkede siddepladser, havde jeg først helt glemt kaffehuset og huskede kun havehuset. Da jeg så så det på et foto, kunne jeg ikke forstå, at det ikke var ældre. Min hjerne må være godt krøllet.
      Faktisk var de flinke nok hos Taylors, og jeg ved ikke, om de havde erstattet, hvis planterne reelt var gået ud. De foreslog, at jeg klippede alt det hvide af, og jeg må jo sige, at de gror. Så jeg vil ikke være bange for at købe der igen.
      Arkivet bruger jeg tit til at afgøre, hvornår noget skete, når Bent og jeg diskuterer “Hvornår var det nu det var”.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Jeg har gravet en lille klump op i haven med erantis, viol og en krokus (tror jeg nok), sat ind i stuen til min syge mand, så han kan følge foråret, og minsandten om der ikke dukkede endnu en erantis op her til morgen. Jeg tror det var Henning Mouritzen, der i sin tid blev spurgt, hvad der var anderledes ved at blive ældre. Hvortil han svarede, at det var jul en gang om måneden.
    Det er en skøn tid, vi går i møde og så dejligt at vi kan glædes over de små mirakler, der sker i haven.

    Mange hilsener Jette.

    Svar
    • Hej Jette
      Det er en sød tanke at hente lidt af havens forår ind. God bedring til din mand.
      He-he jeg kan sagtens følge Henning Moritzen. Det er da bare sørens, at man åbenbart bliver sådan, uden at ville det ;-)))
      Foråret er simpelthen så skønt at længes efter. Og de første forårstegn er livgivende. Når først det brager løs, er det svært at rumme det hele.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Så fin gjennomgang av året du har laget. Ja, tiden går bare hurtigere hele tiden virker det som. Så en kan undre seg på hvordan det kan gå til 😉
    Vi får henge med, og nyte tiden som er nå, men det er så fint å se tilbake også. Jeg husker dine alpefioler, og søte var de! I år vet du at de blomstrer 🙂
    Så flott bilde av dere!

    Svar
    • Hej Marit
      Tiden løber, ja. Og måske er det fordi vi oplever så meget, at vi ikke kan hitte rede i det.
      Alpeviolerne er meget søde. Det er kun få år siden, jeg fik de første, og det er et stort hit 🙂
      Tak, ja. Vi blev fotograferet af en fotograf fra Haveselskabet, da vi gik, og jeg synes også, vi ligner et par glade havegæster med hattene på 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Herlig gennemgang af dit haveår – fordelen ved, at det går stærkt, er, at det snart er forår igen! Glæder mig til en ny havesæson!

    Svar
    • Jeg glæder mig også virkelig meget. Og tænk, så meget der venter os 🙂
      Det bliver man mindet om, når man gennemgår det gamle år.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jeg ved ikke, om der findes ‘den bedste tid på året’, men denne her, hvor man går og glæder sig til foråret, må bestemt være en af kandidaterne.
        Mange hilsener Lisbeth

        Svar
  7. Hej Lisbeth. Interessant gennemgang af jeres haveår, og jeg kan godt nikke genkendende til det med tiden! Jeg synes også, det er smukt med hyacinterne i lanternen – super idé! Spændende med silikoneformene. Jeg mener, at jeg også købte Coriogramme japonica for et par år eller tre siden i Kolding hos ‘den hollandske bregnesælger’, ikke sandt?, men den døde desværre den første vinter. Jeg fik godt nok at vide, at den skulle vinterdækkes, hvilket jeg ikke gjorde, så det var min egen skyld. Nu glæder jeg mig bare til et nyt haveår:) Kh Susanne

    Svar
    • Tak, Susanne. Ja, det med tiden og hukommenlsen… :-)))
      Hyacinterne i lanternen er sådan noget, der passer supergodt til mig og mine behov for dekoration: Nemt, enkelt og holdbart.
      Jo, det var ham, den hollandske el tyske sælger. I morgen vil jeg dække min bregne til. Jeg har ikke dækket den, da det har været så mildt, men måske det er en fejl, i hvert fald første år. Tak for det.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth

    Alletiders munter kavalkade!
    Taylors er jo noget af en institution, med er supergodt ry!
    Ja ja, de har måske lidt høje priser, men har mange solo nyintroduktioner og leverer en super service.

    Ja velkommen 2020!

    Svar
    • Hej Karsten
      Det glæder mig, at du kan anbefale Taylors. Jeg har egentlig også kun godt at sige om dem. Det var bare transporten, der kiksede. Og om de ville erstatte, hvis planterne rent faktisk døde, ved jeg ikke. De har et rigtig, rigtig flot udvalg.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. hi hi det er vist velkendt det med tidsforskydning. Især for os med en ikke helt nystrøjet dåbsattest. Der er fotoarkivet en god hjælp. Det bruger vi osse når vi skal prøve at tidsbestemme noget.
    Jeg kan godt huske forvandlingen af din “hyndebox” ,, den er blevet så dejlig.
    Godt nytår
    Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Ja, hjernevindingerne er vist også tiltagende krøllede :-))
      Jeg bruger faktisk ret lang tid på fotoarkivet, synes jeg. Jeg rydder hele tiden op og fjerner noget, og det er sådan en god måde at huske glemte detaljer på.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Tänk klematis är tuffa. Jag hade en som överhuvudtaget inte kom upp en säsong men jag hann inte gräva upp den eller tänkte den får bli kompost på plats och sommaren efter kom den upp igen… De är nog vilande ibland.

    Jag har svårt med vad som hände när efter jag var sjuk och det är just motsvarigheten till datorns ramminne som är dåligt. Så kan hjärnan bara få laga en liten filmsnutt eller bild går det in på hårddisken men annars får jag lätt luckor. Men det är också det som gör att jag har rätt bra koll på bilderna jag tagit för de kan jag koppla till situationen jag var i.

    Funderar på ett besök på marknaden i Kolding till våren den lär vara väldigt bra.

    God fortsättning! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Det må være ekstra besværligt, når harddisken ikke hare er gammel og slidt, men også syg. Det må egentlig også trætte meget.
      Jeg kan godt forstå, at du har særlig glæde af fotos på den måde. Og så tager du oven i købet sådan nogle flotte billeder 🙂
      Hvis du har lyst til en tur til Danmark, så skal du bestemt overveje at lægge den på det tidspunkt. Altid 5. juni. Og kan du få tid til en tur omkring Ebeltoft, er du velkommen.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  11. Skøn gennemgang af 2019…. 🙂

    Jeg kender også til det at falde i….hvad kaldte du det? Tidsforskydningsfælden….men så er det jo godt, der er dato på vores fotos 🙂

    Svar
  12. Flot årskavalkade! For mig er blomstrende æbletræer indbegrebet af forår, så jeg vælger billedet af æbleblomsterne som min favorit. Jeg kan godt lide dine selvvandende krukker. Hvilket materiale er de lavet af – og har du et navn på dem, så jeg evt. kan finde dem på nettet.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Æbleblomster er også noget af det yndigste, så det kan jeg godt forstå 🙂
      Nu har jeg langt om længe fundet navnet frem: Lechuza. Jeg har købt dem i Plantorama mener jeg, det var. De er ikke billige, men det er sådan en befrielse, at jeg ikke skal vande dem dagligt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Ja, hvad skulle vi dog gøre, hvis vi ikke havde blogarkivet til at støtte hukommelsen på. Jeres 2019 har tydeligvis været fyldt af spændende og afvekslende oplevelser på havefronten. Nu venter vi spændt på, hvordan 2020 vil udvikle sig. Sne i større mængder kan jeg ikke rigtig forestille mig.

    Svar
    • Det er skønt at se tilbage på en dejlig havesæson med mange glæder og heldigvis kun få ærgrelser. Og der er arkivet uvurderligt.
      Foreløbig tegner det til endnu en mild vinter, må man sige. Jeg kunne nu godt bruge lidt sne og frost i mit staudebed, så det kan visne helt ned og gøre plads til forårsløgene. Ellers må jeg ud og klippe og rive, for det rykker noget i mig for at se friske blomster.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Det er noget værre noget med tiden, for tiden, altid – man husker som en si….

    Det er jeg ikke ene om, kan jeg se af de andres kommentarer 🙂

    Skønne ting, du havde glemt fra 2019 – jeg er vild med både kaffehus og hyacinter i lanternen.

    Godt nytår til jer.

    Svar
    • Engang troede jeg, det var et spørgsmål om at tage sig sammen og huske, men jeg (og vi) er blevet klogere :-))))
      Kaffehuset er noget af det bedste, vi har lavet. Tænk, at vi skulle være så mange år om at få den ide.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  15. I ligger jo heller ikke på den lade side når det gælder oplevelser og projekter og så flyver tiden 🙂 Jeg kan komme i tanke om flere sætninger som jeg havde svoret aldrig skulle kommer ud af min mund og egentlig er det bare skræmmende at de bare ligger der og venter til man er blevet gammel nok…
    Men altså sikke et år at se tilbage på, det værste er den bitte lille mængde sne der faldt i 2019 – kan jeg vidst godt sige nu hvor det viser sig at dine klematis alligevel kom igang. Det ærgerligste var at du ikke fik den pris for bedste haveblogger for du er bare god til at blande seriøsitet og sjov og ballade og hvis jeg må bestemme så var den bedste ide I fik at lave hyndeboksen om til havehus, for det er godtnok hyggeligt og fint!
    Godt 2020

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Hvor er det sjovt at erfare, at vi åbenbart alle har den oplevelse, “at vi i hvert fald ikke vil et eller andet bestemt”, når VI bliver ældre, og så alligevel….
      Jeg er spændt på om denne vinter bliver helt uden sne. Der er ikke rigtig noget i sigte.
      Tusind tak, hvor er det sødt af dig at sige. Det bliver jeg rigtig glad for at høre.
      Ja, transformationen til kaffehus er vi overmåde glade for, og jeg glæder mig til at skulle derud igen. Vi har overvejet om vi skal sætte varme op derovre 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar