Hjemmedyrket frugt og grønt

I en artikel i novembernummeret af Haven laver Louise Møller et par forudsigelser om fremtidens haver på baggrund af indtryk fra CPH Garden 2019.

Det fik mig til at betragte min egen have i lyset af disse fremtidsforudsigelser, og det skriver jeg om hen over vinteren.

De seks forudsigelser er:

  1. Afdæmpede farver og ingen duft, som jeg skrev om i sidste uge.
    Pointen er, at vi formentlig går mod det naturlige med mere grønt og afdæmpede blomster i en søgen efter færre indtryk. Dér er min have allerede, men jeg tror ikke på, at vi får lyst til at fravælge duft.
  2. Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt, som har inspireret mig til dagens indlæg, hvor jeg dels funderer over, hvad jeg personligt prioriterer at dyrke, og dels vover mig ud i en supplerende forudsigelse om fremtidens haver.
  3. Luk støjen ude, som bliver temaet i et senere indlæg, osv.
  4. Plads til hvile
  5. Den levende have
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen
Søjlepære. Pyrus 'Saphira'.
Søjlepære ‘Saphira’ i min have.

Glæden ved det hjemmedyrkede

Dagens forudsigelse er som nævnt, at ‘Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt’ vil være et fokus i fremtidens haver. Jeg synes allerede, der er en stor tendens til at dyrke selv og uden giftstoffer, men det skal nok passe, at det vil stige.

Søjlekirsebær
Søjlekirsebær ‘Sylvia’, tror jeg, det er. Jeg har også haft sorten ‘Victoria’, men den er vist mørkere. Billedet har jeg desværre gemt uden sortsnavn.

Jeg er selv en af dem, der dyrker spiseligt og giftfrit i haven, men hvor Louise Møller fokuserer på sundheden ved hjemmedyrket mad, så er mine ‘afgrøder’ så bittesmå, at jeg ikke kan påstå, at jeg gør det for at spise sundt.
Jeg har derimod en helt umiddelbar glæde ved at følge frugter og bær, der udvikler sig. Og jeg får en særlig frydefuld fornemmelse, når jeg snupper en klase skinnende røde og solvarme ribs ‘bare-fordi-jeg-kom-forbi’.

Ribs 'Stanza'
Ribs ‘Stanza’. Ribs er svær at undvære, synes jeg. De smager dejligt sød-surt.

Det giver garanteret også stor fryd at kunne følge og snuppe friske grøntsager, men jeg har prøvet at have køkkenhave, og jeg hader processen, så resultatet bliver elendigt og synet jammerligt, hvilket giver mig kronisk dårlig samvittighed. Derfor er den ide forlængst skrottet, og jeg holder mig til frugt og bær.

Prioritering af pladsen

Ud over min manglende interesse for at så, udtynde, vande og bande over larver i køkkenhaven, så har jeg fravalgt køkkenhave af ren og skær prioritering af plads. Vi har nemlig en lille have på 500 m² inkl. hus, småhuse m.m., og på den relativt lille matrikel vil vi hellere have prydhave end køkkenhave.
Til gengæld blander vi gerne frugt og bær mellem prydplanterne for at udnytte pladsen. Jeg har fx blandet Canadisk hønsebær (Cornus Canadense) og tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) sammen med en masse japanske azaleaer. Det skaber ikke bare et pænt bunddække, men tyttebærrene giver bær til en kompot eller to. Det gælder om at udnytte hver en centimeter.

Bunddække af japanske azaleaer, Canadisk hønsebær og tyttebær. 

Småt og godt

Der er andre end mig, der har sparsom plads at dyrke på, og jeg vil vove at forudse, at det bliver mere udtalt i fremtiden.

Dels er der en tendens til at haver bliver mindre, fordi små matrikler, der simpelthen koster mindre, bebygges med store huse og gigantiske carporte – og med 4 meter fra hus til skel kan det knibe med plads til et godt gammeldaws æbletræ.
Dels er der efterspørgsel på små haver, der alt andet lige kræver mindre tid for travle folk.
Dels inddrages alle mulige små arealer til dyrkning, som det kendes ved urban gardening på torve og stræder, taghaver og altaner.
Småt og godt MÅ blive fremtiden.

Plantegning over vores have. Havens smalleste bredde er 10 m. Det samlede grundareal er 500 m², og der skal prioriteres benhårdt, når der skal vælges planter. 

Med små arealer til rådighed må fremtidens haveejere nødvendigvis udvide de traditionelle dyrkningsmetoder med nye ideer. Der skal ‘tænkes ud af boksen’, som det hed engang.

Fremtidens produktion af spiselige afgrøder kan bl.a. ske i spande med kartofler eller hængende kurve med jordbær. Begge dele er allerede i dag et hit, men var utænkeligt i mine forældres tid.

Vi vil helt sikkert også se mere til det, man kalder vertikale haver, dvs. op og ned af mure, som Louise Møller nævner. Mød fx Mark Ridsdill Smith, der er en sand mester i at dyrke småt. Han går all-in, og jeg er vild med den slags. Også selv om jeg ikke skal dyrke stangbønner op af nedløbsrøret. (Men jeg har da dyrket ærter op af mine hortensiaer…)

Vinterært (Pisum 'Winterkefe') vokser op af en Egebladet hortensia (Hydrangea quercifolia)
Vinterært (Pisum ‘Winterkefe’) vokser op af en Egebladet hortensia (Hydrangea quercifolia). Alle kneb gælder.

Et andet eksempel på nytænkning er at bruge spiselige afgrøder som pynt.
Claus Dalby har fx eksperimenteret med grøntsager i krukker, der ser vældig elegant ud, og her i vores byhave har vi forlængst indtænkt frugt og bær som en integreret del af prydhaven for at udnytte den sparsomme plads.

Grønt bunddække med pink blomster. Nemt og nydeligt. Bonusgevinsten er røde jordbær. Små og ikke mange, men der er dog noget spiseligt i modsætning til mange andre bunddækkeplanter.

Der eksisterer mange andre måder at dyrke frugt og grønt på i små haver.
I næste indlæg vil jeg begrænse mig til at vise flere billeder af det, jeg selv har prøvet: At anvende frugt og bær som prydplanter.
Måske det bliver en del af fremtiden.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

22 kommentarer til “Hjemmedyrket frugt og grønt”

  1. Ja, hvad bliver mon fremtiden for haverne …? Det er i hvert fald interessant at overveje. Jeg har de seneste år savnet en køkkenhave, men jeg har simpelt hen ikke haft overskud til at anlægge og passe en. (Eller jeg prioriterede i hvert fald anderledes i år, da jeg anlagde min – nu hedengangne – skærehave). Den gamle cottagehave, hvor man af nødvendighed dyrkede grøntsager imellem prydplanterne tiltaler mig så meget. Det lyder som om din måde at dyrke frugter og bær på minder om den. Nu er du en meget dygtigere havedyrker, end jeg, og jeg skal ikke sidde her og komme med gode råd. MEN: nu fx artiskokker og bladbeder og visse bønner er jo – udover at være mad – også meget smukke planter, som ville se fantastiske ud sammen med prydplanterne. Jeg vakler selv imellem at lave noget, hvor nogle relativt få grøntsager får plads rundt omkring og en mere traditionel køkkenhave. Men mere om det ovre på min blog en anden dag.
    God tirsdag til dig!
    Kh Nana

    Svar
    • Jeg kan også godt lide tankeeksperimentet, men generelt er jeg dårlig til at forudsige, hvor vi bevæger os hen, så jeg skal ikke spille klog. Men jeg kan da fortælle om, hvor jeg selv står.
      Jeg kan godt forstå, at du ikke både satsede på skærehave og køkkenhave. Det er arbejdstunge ting begge to. Spændende, hvad du gør næste år. Jeg læser alt, hvad du skriver på bloggen.
      Ideer er altid meget velkomne, og måske jeg burde kigge lidt mere på kål. Artiskokker er meget smukke, men jeg mener, de bliver for store til mig, men jeg vil tjekke. Der er måske lave sorter. Bønner kunne også være en ide. Jeg er nu ret begejstret for min vinterært, som jeg viser et enkelt billede af. Fede farver.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Som du ved prioriterer jeg heller ikke køkkenhave af netop samme grund som dig. Jeg gider ikke så og prikling, og jeg kan købe det hele i boderne herovre lige i nærheden. Jeg kan jo selv vælge, om jeg vil køre efter det økologiske eller nøjes med det i nærheden. Derimod har jeg plantet flere æbletræer, nogle af dem er desværre ikke en succes, heller ikke moreltræer/sødkirsebær er den store succes, fuglene tager dem. For to år siden havde Netto potteplanter med rød grønkål og palmekål. Det blev en rimelig succes, da jeg plantede dem. Ikke at jeg brugte dem, men de pyntede imellem prydplanterne. Jeg har også prøvet med artiskok, men det var bestemt ikke en succes, den har stået der i tre år nu, men er aldrig blevet til noget.
    Jeg har jordbær som bunddække, men det er kun de små, det breder sig vildt og jeg spiser dem ikke, der kunne jo være snegle i 🙁 desværre er de ikke nemme at slippe af med igen.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Jeg synes også, vi har gode grøntsager, vi kan købe her, så det klarer jeg mig også fint med.
      Mærkeligt, at nogle af dine æbletræer ikke vil. De burde stå perfekt hos dig. Min mormor og morfar havde en kæmpe kirsebærtræ. Fuglene tog toppen, og der var rigeligt til os forneden, men der går unægtlig en del år, før et træ bliver så stort.
      Jeg tror, jeg skal prøve at tænke i grøntsager i bedene næste år. Der er faktisk mange flotte kål. Jeg kunne godt finde på at prøve med en rosenkål. Den må være flot sammen med lette stauder eller græsser.
      Artiskokken kan du vist godt opgive.
      Mine prydjordbær breder sig også, men det må de gerne. Jeg elsker bunddække. Sneglene har også kik på mine, de bæster, men hvis de ikke har spist af bærrene, skyller jeg jordbærrene og spiser dem. Nu er der også kun en god håndfuld af de små bær i min lille have, så det er overkommeligt. Men det morer mig at kunne få smagen.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Æbletræerne står i skoven, der er nok for mørkt efterhånden. Jeg havde jo et stort kirsebærtræ, som blev beskåret her i efteråret, så roserne kan få lys, man må jo vælge.
    Jeg kan også godt lide bunddække, det skal bare ikke komme op inde i en rose 😉
    Børnebørnene er glade for dem, men er her ikke altid, når der er frugt på.

    Svar
    • Ja, selv i en stor have, må man vælge.
      Er bunddækket ikke bare flot oppe i rosen….? Nej, det synes du nok ikke. Jeg tror, jeg ville kunne lide det. Men jeg kan også godt lide, når det er lidt vildt og skørt.
      Nææh, man skal nok ikke have det udelukkende for børnebørnene, med mindre de bor i nabohuset 😉

      Svar
  4. Fremtidens haver bliver nemme, tror jeg. Når jeg se de ‘unge’ i fyrrerne i dag, skal haverne være flotte med lækre anlæg – terrasser, stensætninger, højbede – men absolut arbejdsfri. Stedsegrønt, rododendron og lavendler med sten omkring. Derfor er kartofler i potter (fordi det er nyt) og basilikum på terrassen topmålet af køkkenhave. Måske en bærbusk til at spise af, når man går forbi, men ikke noget med at plukke 10 kg solbær. Det er i hvert fald mit bud. Men samtidig er cottage have in for en anden gruppe af de ‘unge’, så hvem ved, hvad der sker?
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Du har helt ret i de to forskellige retninger. Gad vide, om de begge vil være der om 20 år.
      Det arbejdsfri skærvehelvede, som mange etablerer, kunne jeg forestille mig, at de blev trætte af igen, da det kræver ret meget arbejde, når der er dannet muld i bunden efter syv år. Eller det kræver masser af round-up, som nok bliver forbudt. Intet er arbejdsFRIT.
      Tror du ikke, der vil være en tendens til, at man om 20 år plukker solbær igen? Slow-food og alt det der. Eller i fryseren til smarte og sunde smoothies?
      Jeg synes, det er morsomt at sidde og gætte. Om 10 år må jeg tilbage til dette indlæg og se, om noget har flyttet sig.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Ja, med ditt areal så forstår jeg at du må være nøye med hva du velger å plante. 500 kvm. er ikke mye. Her har jeg 1900 kvm, så det er en stor forskjell. De rosa jordbærblomstene er jo dekorative og samtidlig gir bær, så de er jo fantastiske å ha. Jeg hadde kjøkkenhage før, men det var mer arbeide enn det ga resultater. Så i dag har jeg prydhage, men har hvit og rød rips og bringebær. De siste er mest for barnebarna, for de synes det er så morsomt å plukke bær her 🙂
    Jeg hadde så liten hage før da vi bodde i rekkehus, at jeg vet alt om å ha liten hage. Men du har utnyttet arealet utrolig godt, og det er en fin hage du har 🙂

    Svar
    • Hej Marit
      Ja her må vælges, og jo mere jeg kan mase ind på hver m2, jo bedre. Men det kender du åbenbart fra din rækkehushave.
      Jeg kan sagtens forstå, at du har valgt prydhave frem for køkkenhave, selv om du har megen plads, for der skal altså lægges virkelig meget arbejde i kål og kartofler, for at det giver et virkelig godt udbytte. Jeg nyder også bærrene, de er dejligt nemme, og det er morsomt for barnebarnet at kunne plukke bær og lære, at de ikke producere på en fabrik.
      Jeg gætter på, at den slags vil blive endnu mere brugt i fremtiden, hvor endnu flere børn vokser op uden natur.
      Tak 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Altså, jeg må se at skrive til Haveselskabet, jeg har ikke fået novembernr. endnu. træls.
    Det er spændende at gætte på fremtidens haver. jeg tror lidt det nok det vil dele sig. En del til den “nemme” have, og dels den grønne vilde. Måske med en lidt køkkensager imellem. Køkkenhaven er jo arbejdskrævende, og tid er ikke noget de fleste har ret meget af. Så den er jeg ikke sikker på, kommer.
    Jeg elsker der er noget spiseligt rundt om, når jeg går rundt i haven. Bærbuske og div. frugttræer. Vi har osse lidt køkkenhave. Men den er nu ikke så stor som førhen.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Ja det må du have gjort. Det er ikke en egentlig artikel, Louise har skrevet. Mere en billedartikel med tekster til billederne. Men bladet ska’ du da ha’.
      Jeg synes også, det er sjovt at gætte. Vi må huske at kigge tilbage om 10 år 🙂
      For mig er den romantiske og vilde have den nemmeste at have. Plæner, der skal slås og uendelige flisearealer, der skal luges og fejes er slet ikke mig. Det samme gælder de tonsvis af skærver der er hældt ud over villakvartererne. Når først der danner sig muld i bunden, skal der da godt nok luges med fingene, for hverken river eller skuffejern kan gå gennem det.
      Det er svært at gætte med køkkenhave, synes jeg. Der er tiltagende mange, der gerne vil, men om de har tiden til det i det lange løb…??? Eller om de en dag erkender, at det er for arbejdskrævende, som vi to jo bl.a. har erkendt…???
      Frugt og bær er bare perfekt, synes jeg: Hjemmedyrket og uden det store arbejde. Dét kan vi li’ :-)))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Hej Lisbeth

    Ingen tvivl om at den spiselige prydhave ligger i kortene. Der vil være mad til os og havens dyreliv.
    Flot at du har fået så meget ind på dine få kvadratmeter!

    Ha en dejlig aften

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg er helt klart selv til den model, og som sådan tror jeg, at det kunne blive fremtiden. På den anden side set, så er jeg virkelig dårlig til at forudse fremtiden. Det er ikke mig, man skal spørge, hvis man får en god ide til noget nyt. Der er mange ting, jeg ville have frarådet en ‘opfinder’ at lave, men som i dag er kæmpe successer.
      Tak 🙂
      Og tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  8. Når det drejer sig om køkkenhave og det store arbejde der er ved det samtidig med et usikkert udbytte har jeg det meget som du. Og som du har jeg stor fornøjelse ved at gå og spise lidt bær og grønt når jeg færdes i haven. Jeg havde køkkenhave fra jeg var tyve til jeg var halvtreds, jeg har syltet og blanceret og jeg blev så grundig træt af det og nedlagde hele molevitten. Men noget i mig trækker når foråret rører på sig og derfor har jeg lavet mig en sprit ny køkkenhave her. Og for at det ikke skal være løgn så blev udbyttet så vildt godt.
    Der er for mig ingen tvivl om at det at dyrke spiseligt vinder frem for tiden, måske starter man med krydderurter og bærbuske, men om det bliver dyrkning til forråd det tror jeg måske ikke lige.

    Svar
    • Hi-hi. Man har lov at have et standpunkt, til man tager et nyt ;-)))
      Hvis du kan lide hele processen og det oven i købet bliver en succes, så kan jeg godt forstå, at du prioriterer at bruge tid på det. Det må være megalækkert med friske ærter. Jeg nøjes med frugt og bær 🙂
      Jeg synes, du har en rigtig god pointe i, at der er forskel på at dyrke spiseligt og at dyrke spiseligt til forråd.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. I tidernes morgen, da vi begge havde travlt med job og børn, havde vi som i dag en stor køkkenhave, og jeg var nødt til at vænne mig til at tænke, at modne bær gerne må blive hængende på buskene, og den indstilling har jeg stadigvæk. En tidsrøver er en regulær køkkenhave unægteligt; men der er ting, som jeg nødigt vil undvære, f.eks. efterårshindbær, og friskopgravede, nye kartofler er jo en delikatesse uden lige. Som bedsteforældre nyder vi, når børnebørnene går rundt og småspiser af, hvad der nu byder sig til, hvilket jo taler for tendensen med at blande pryd- og nyttehave.

    Svar
    • Hej Marie
      Det er godt klaret at have stor køkkenhave med job og børn 😮 Og uden mange af de hjælpemidler, du formentlig har flere af i dag. Heldigvis skulle du ikke også passe de sociale medier. Jeg kan godt forstå, at de kommende haveejere må prioritere anderledes end vi, for fjernsynet, Youtube, facebook, Instagram, Snapchat og alt det andet er vist kommet for at blive.
      En af de gode ting ved frugt og bær er helt klart, at de bedre kan blive hængende på buskene til man en dag har tid – eller børnebørnene kommer forbi – eller blot blive hængende til fuglemad. Derfor er det også mine foretrukne ‘afgrøder’ frem for grønt. Salat og radisser skal helst høstes, når de er klar.
      Vi køber nyopgravede kartofler 1 km herfra. Det kan nås på cykel. Det er noget at det sværeste af få i butikker, for der er godt nok stor forkel på nye kartofler og nyopgravede kartofler, og sidstnævnte kan vi ikke undvære 🙂
      Joh, mon ikke blandingen af pryd og spiseligt vil blande sig? Jeg er mere i tvivl om køkkenhave… De vil gerne lave ‘slow-food’ og spise sundt, (og flashe det på IG), men det er svært at nå begge dele. Spændende, hvad børnebørnene vælger.
      Hilsen Lisbeth

      Svar
  10. Vi nedlagde vores køkkenhave, da dræbersneglene flyttede ind, men jeg vil da ærligt indrømme, at jeg engang imellem savner den. Men en køkkenhave er arbejdskrævende, så vi nøjes med at dyrke lidt frugt. Jeg tror, der er mange unge familier, der har fravalgt køkkenhaven, fordi det ikke har deres interesse. Men der er nogle familier, og jeg tror, der bliver flere og flere, der går meget op i at dyrke spiselige afgrøder og gerne økologiske. Jeg ved godt, at mange børnefamilier har en travl hverdag, men det er vist oftest sådan, at det man gerne vil, får man også tid til.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Det havde jeg også gjort: Kapituleret over for dræbersneglene. Det er en næsten håbløs kamp.
      Til gengæld er frugt dejligt nemt 🙂
      Det er lidt spændende at se, om flertallet vil fokusere på, at de VIL have hjemmedyrket frugt og grønt (for det der en tendens til, synes jeg også) – eller om travlheden og de mange andre indtryk/muligheder, man skal forholde sig til, bliver ‘mainstream’ om 15 år.
      Jeg tror i hvert fald, at der bliver forskel på, om man vil være selv selvforsørgende og sylte, tørre, fryse osv. eller om det bliver mere ‘for sjov’.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Håller med dig – en trend som redan är här, åtminstone i Sverige. Här känns det snarare som den kan stå och väga mellan vinna eller försvinna. Men takodlingar, odlare som levererar småskaligt och bara mot en beställning osv kan hjälpa till när platsen är begränsad.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Selv benytter jeg butikkernes og de lokales grøntsager, de gør det bedre end jeg, og de kan forhåbentligt lide det.
      Jeg er mere til det pyntelige, Og jeg er enig med dig i, at det kan gå begge veje. Vi vil gerne det autentiske, det sunde, det hjemmelavede, men på den anden side set, så har vi mindre og mindre tid.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar