Havens smukke blå pest – Klokkeskilla

De er allevegne i haven… de smukke, blå blomster. 
Jeg har dem inde i buske og hække.
De slår sig ned midt i staudeklumperne, i bregnerosetterne og i prydgræssernes tuer.

De invaderer bunddække, trapper og flisernes fuger. 

Spansk klokkeskilla (Hyacintoides hispanica)

Det er Klokkeskilla (Hyacintoides), jeg taler om.
Der findes to slags (og en hybridform), og det er formentlig Spansk klokkeskilla (Hyacintoides Hispanica), der hærger i min have,
men forskellen fra Almindelig klokkeskilla (Hyacinthoides non-scripta) er minimal.

I dag handler det om, hvor galt det kan gå, hvis en haveejer (mig) ikke tænker sig om i tide, når der plantes.

Spansk eller almindelig? 

Forskellen – på de to sorter af klokkeskilla – er bl.a. noget med farven på støvknapperne. På den spanske er de enten blå eller hvide. På den almindelige er de hvide. Blomsterne på den spanske er mindst blå, mindre hængende og med mere åbne klokker. Det bliver jeg ikke meget klogere af, når jeg ikke har dem ved siden af hinanden. Det letteste kendetegn for mig er, at Almindelig klokkeskilla angiveligt dufter. Min dufter ikke noget særligt, så det er nok Spansk klokkeskilla.
Strengt taget er jeg ligeglad med navnet. Det, der interesserer mig, er, at den breder sig grusomt. Man kan se det tydeligt i de engelske skove, hvor Almindelig Klokkeskilla visse steder dækker skovbunden totalt (den er fredet). Kun de store træer overlever.

Spansk klokkeskilla (Hyacintoides hispanica)

Smuk og invasiv

Min Klokkeskilla må have stået i vores have, da vi flyttede ind.
Jeg bemærkede den ikke de første par år, for da endevendte vi haven, lavede haverum, niveauforskelle, stier og trapper.
Da jorden endelig fik fred, dukkede de blå blomster op hist og her, og fordi den er smuk, hjalp jeg den med at brede sig.
Det er nok til dato det allerdummeste, jeg nogensinde har gjort i hele mit haveliv.  
Den er nemlig forfærdeligt invasiv, og med sine tykke og lange blade kvæler den alt, hvad der er mindre end 15 cm højt, fx bunddække og små stauder, inkl. staudeskud, der endnu ikke er nået op i sikkerhed.

Hyacintoides Hispanica
De første år stod min Klokkeskilla med et par klynger hist og her, hvilket jeg fandt aldeles yndigt. Som narcisser eller tulipaner.
Hyacintoides Hispanica
Efter et par år så det sådan ud. Blå blomster overalt. (Uskarpt foto – jeg har aldrig rigtig haft lyst til at fotografere dem, efter at jeg opdagede deres sande natur.)

Skvalderkål og ramsløg på én gang

Da jeg opdagede hvilket monster, der gemmer sig bag det sarte ydre, gav jeg mig til at grave op. 
Jeg graver formentlig hundrede løg op hvert år, men af flere grunde kommer jeg aldrig helt af med den. Se bare her, hvilket tre ting jeg er op imod:

Dybtliggende løg

For det første ligger mange løg i haven så langt nede, at jeg ikke kan grave dem op uden at endevende et helt bed (fordi vi i tidernes morgen dyngede jord på for at lave niveauforskelle – havde jeg bare vidst…!). Det kan planten ikke gøre for, det er min fejl. Hvad jeg derimod ikke kan tage ansvar for, er to andre fæle forhold ved løgene:
a) Klokkeskilla sætter uhyggeligt mange sideløg.
b) Klokkeskilla har noget, der hedder ‘contractile roots’. Det betyder, at rødderne trækker løgene længere og længere ned over tid for at beskytte dem og gøre det vanskeligt at fjerne dem.

Frøspredning

Ud over de besværlige løg, så får jeg aldrig udryddet havens Klokkeskilla, fordi den sår sig kraftigt og gerne inde i andre planter. Fx midt i en bregneroset.

Rodskud

En tredje årsag til, at den er umulig at komme af med, er, at den også spreder sig via rodskud…!! Så har jeg hørt det med.
Den er som skvalderkål og ramsløg. På én gang.

Spansk klokkeskilla løg (Hyacintoides hispanica bulbs)
Fangsten med en enkelt graveske. Bemærk de mange løg i forskellige aldre. Det er kun det største, der har blomstret – endnu… Øverst til venstre ligger et lillebitte løg. Den størrelse overser jeg let. Måske der var endnu flere endnu mindre løg, som jeg ikke fik med op. Suk. På den igen næste år.

På alle fire

Ud over det årlige gravearbejde i maj for at fjerne løgene, kravler jeg møjsommeligt rundt på alle fire for at fjerne samtlige blomster, inden de smider frø, og når jeg alligevel er dernede, river jeg også samtlige blade af for at redde de omkringvoksende planter og for (i hvert fald i teorien) at udsulte løgene, ligesom man kan med skvalderkål og andet flerårigt ukrudt.
I år har gravearbejdet været besværliggjort af tørke, for jorden er grå og hård, og jeg har været nødt til at hælde vand på for at få bæsterne op.

Jeg har dem også i hvid. De er slet ikke så aggressive som de blå. Mærkeligt nok. 

Jeg er ikke den eneste, der har et hadforhold til Klokkeskilla, kan jeg læse hos fru Google. Det er en ringe trøst, men dog en trøst, at jeg har lidelsesfæller over hele verden.

Skovbund med bregner, bl.a. mosbregne (Polystichum setiferum ‘Plumosum Divisolobum’), Ahornblad (Aceriphyllum rossii), græsen Snefrytle (Luzula nivealis), Skumblomst (Tiarella cordifolia) – OG Klokkeskilla. Sidstnævnte vil uden konstant indgriben overtage pladsen. 

Jeg indrømmer, at de blå blomster er smukke, og jeg ville ønske, jeg ikke var nødt til at bekæmpe dem.
Jeg ville i særdeleshed ønske, jeg havde været klogere i tide.

____

Du kan hjælpe mig med at vinde Haveselskabets pris som Årets haveblog 2019 ved at stemme HER.
Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Din første kommentar vises ikke med det samme, da ‘mit system’ tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

32 kommentarer til “Havens smukke blå pest – Klokkeskilla”

  1. Du har ret, de er smukke med møgirriterende. Jeg graver dem op i spandevis.
    Har også en gruppe hvid og en enkelt lyserød, som bliver hvor de skal være.

    Svar
    • Så er vi lidelsesfæller :-(((
      Hvis man ikke har prøvet det, må vi forekomme underlige, men de er netop ‘møgirriterende’.
      Det er lidt mærkeligt, at de andre farver ikke er så aggressive, men godt for os 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Kære Lisbeth
    Jeg skal vidst ud og grave lidt, jeg har rigtig mange, så måske er det på tide at begynde og minimere bestanden, måske er det for sent. Jeg har en fornemmelse af, at allium kan gøre lidt det samme, jeg har fået dem i ørkenbedet, jeg erindrer ikke, at jeg har sat nogle der. Liljekonvaller er faktisk lige så slemme, dem har jeg opgivet.
    God jagt
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Ja, du må vist ud med graveskeen, Lisbeth.
      Faktisk havde jeg plantet liljekonvaller i et nyanlagt bed forrige efterår. Da jeg fik læst, hvor aggressive de også kan være, så gravede jeg dem op. Nu står de i et bed under en busk, der er afgrænset på alle sider. Så går det forhåbentligt.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  3. Kære Lisbeth
    Dem har jeg også i min have, heldigvis nogle steder, hvor jeg kan komme til at grave dem op.
    Indtil nu har de fået lov til at stå, fordi de er så fine. Nu er det slut, jeg har ikke brug for at de breder sig til mit staudebed, der er rigelig med ukrudt i forvejen.
    Kh Merete

    Svar
    • Kære Merete
      Jeg ville også fjerne dem, inden det går helt galt. Det er ærgerligt, for de er kønne, men når de bliver til ukrudt, så vil vi ikke have dem 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Denne har jeg en gang bestilt som løk, men den trives ikke her og kom ikke opp året etter. Det var jeg kanskje heldig med når jeg leser om de hos deg… 😉
    Det som er trist er jo at den er utrolig vakker. Kunne gjerne hatt noen av den hvite her, men på den annen side har jeg nok ugress. Jeg var så dum at jeg kjøpte noen stauder som heter Centaurea montana. De er ikke til å få bort igjen samme hvor mye jeg luker 🙁

    Svar
    • Kære Marit
      Det kunne tyde på, at du var heldig. Man skal i hvert fald ikke have Klokkeskillaernes yndlingsjord – så går det galt.
      Og man SKAL vel nok tænke sig om… Du købte jo dine Centaurea montana i den bedste tro. Øv, at de er blevet til ukrudt. Den er ellers køn.
      /Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Ja selv de kønneste planter kan blive uønskede. og så er deres uhæmmede frodighed jo noget af et problem.
    Denne kunne jeg forstille mig ville se godt ud som et bunddække i en lille lund?

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Frodighed kan vi godt lide, men ikke når det tager overhånd.
      De ser vældigt smukke ud i min lille skov, og det var også derfor, jeg spredte dem i starten. Nu er det kun pænt, fordi jeg bekæmper dem. Jeg vil jo gerne have andet 🙂
      Tak i lige måde.

      Svar
  6. Tænk, at de er så aggressive – og at de ligefrem kan lave rodskud – ja, så har jeg hørt det med.
    Jeg tog nogle få løg med, da vi flyttede til Skivholme for 15 år siden. De bredte sig ikke meget de første mange år, men i år har de fået vokseværk. Det gør nu ikke noget, for jeg vil flytte så mange, jeg kan finde ud i stykket mellem engen og udsigtshaven, og så kan de slås med skvalderkålen og pynte i det vilde stykke.

    Kh, Karen

    Svar
    • Den med rodskud havde jeg heller aldrig hørt før, men det skal nok passe ;-(
      De kan formentlig hamle op med skvalderkålen, og hvis bare de bliver der, så bliver det flot 🙂
      Go’ fornøjelse
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Åhh gud, hvor er det godt jeg lige trænger til en pause derude fra, ellers får jeg ikke passet mine havevenner og blogs. Ja de er smukke, men det lyder voldsomt hos jer med invaderingen fra det underjordiske. Jeg har selv nogle blokke af de hvide, som jeg fedtede mig til at få fra en ældre dames gamle have for mange år siden, helt korrekt de bliver ikke invasive. de blå hos mig må være af den ædle sort, jeg har stort set kun de samme blokke de samme steder i have hvert år.
    keep going Lisbeht, men det er da i det mindste en smuk “lidelse”
    havehilsner fra Sy´fyn

    Svar
    • Hej Helle
      Foråret er på alle måder en travl tid 🙂
      Hvis ikke klokkeskillaerne var pæne, så var det helt elendigt, så jeg nyder dem et par uger, indtil jeg fjerner blomster og ikke mindst bladene, der lægger sig klamt ud over omgivelserne.
      Hvor er det heldigt for dig, at dine holder sig pænt på deres plads. Jeg håber, at de bliver der altid 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Ligegyldigt hvordan støvknapperne ser ud, så HADER jeg den plante. Ikke engang en drænspade er lang nok til at kunne grave løgene op

    Svar
  9. Jeg har lige været ude at kigge i haven, for at se hvor mange der er hos mig, men det var kun få steder, måske fordi jeg har så meget desto mere skvalderkål. Nå men nogle fine buketter, plukket mens de er friske som på det første billede, må være dejligt, med mindre du allerede har kvalme inden du plukker.

    Hilsen fra Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Jeg er ikke så god til det med buketter, så jeg flår klokkeskilla’eren op og kører dem på lossen (man må nemlig endelig ikke komme dem på komposten).
      Du må nyde dine smukke blomster og håbe, at de ikke formerer sig 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Hi hi, ej hvor ledt at sige hi hi, men altså det var god info, jeg har ikke den vildbasse i haven, og har på mine gå-ture overvejet at hapse nogle med hjem fra skovene, for hvor er de SMUKKE.
    Og ved du hvad, nu kan de få lov at blive stående rundt omkring ude i den vilde natur, jeg vil nøjes med at nyde dem der!
    Hilsner Anette
    PS jeg har lavet mange af sådanne upsere i beundring, bare et eks af flere, er sæbeurten

    Svar
    • Hi-hi – du må hellere nyde dem i skoven, når du går forbi ;-)))
      Jeg vidste ikke, at sæbeurten kan være sådan også. Vi gør åbenbart alle vores erfaringer, både gode og dårlige.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Rolig nu! Hvordan kan du se dig så vred på så yndig en plante. Prøv engang at betragte, hvor smukke de blå klokker er. De har den dejligste blå farve, der står så godt til forårets lysegrønne løv, og så er de fortrinlige i buketter. Jeg har dem i et par bede, hvor det hele gror lidt vildt, og der synes jeg ikke, de er et problem. Frøstandene bliver brutalt klippet af for at undgå spredning. Dukker der enkelte planter op i havens øvrige bede, bliver de gravet op, inden de for alvor får sig etableret.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Jeg er ikke vred på de smukke blomster, tværtimod, de er smukke visse steder, fx i min ‘skovbund’, men jeg hader dens formerings- og grokraft. Når først et løg har etableret sig, så kvæler bladene omkringstående stauder som endnu ikke er høje, fx pimpinelle, Tiarella, perlekurv, gypsophilia repens, lave nelliker, tvetand m.m. Måske den er god med skvalderkål og andre store vilde planter, men ikke i mit staudebed.
      Forleden fandt jeg én blomst i et nyt bed. Da jeg ville grave det op, kom jeg ‘kun’ 25-30 cm ned, og det var desværre ikke langt nok til at få dette første løg op, så det med at tage dem inden de etablerer sig, dur desværre ikke i min have. Næste år står den der igen – lidt længere nede og med et par friske løg ved siden af 🙁
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Hm … Nu skete det igen: Det enste der bliver udgivet af min kommentar er det allersidste ord: Mit navn. Mærkeligt. Jeg prøver igen:

    Hej Lisbeth.
    Jeg er vist ikke et rigtigt havemenneske, for jeg er ikke så god til at tage styringen over haven. Jeg elsker grundlæggende alt det der gror villigt. Således også den smukke klokkeskilla. Men jeg har selvfølgelig også mere plads at gøre godt med, og jeg kan godt forstå at du gerne vil have andet i haven, end den enkelte art 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Hej Nana
      Jeg ved virkelig ikke hvad der sker med dine kommentarer 😉 – det er meget mærkeligt.
      Mht haven så kan jeg bestemt også godt lide planter, der gror villigt, men jeg kan ikke lide dem, der er invasive som fx den gode gamle gyldenris, skvalderkål og lignende, især ikke hvis de både er vanskelige at fjerne og tillige slår andre planter ihjel.
      Du har jo godt nok MEGET, MEGET mere plads, og det hjælper selvfølgelig, selv om den nok ikke var velkommen i rå mængder i dine fine nysåede blomster – de ville ikke have en chance 🙂 Forhåbentlig har de det godt, de små pus.
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Hej Anette
      Det var jeg ikke klar over – men jeg føler med dig, for den kan være nok så smuk, men vi gider dem ikke. Sjovt nok er der mange, der priser Klokkeskilla’en, der fjerner mælkebøtter, snerler og skvalderkål – de er ellers også smukke.
      Jeg tror bare, man skal have prøvet det. Nu har vi i hvert fald advaret ;-))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Förstår vad du menar men hos mig håller de sig hyfsat på plats så länge jag inte gräver runt. Då flyttar sig nån lök och vips har jag en ny rugge. Men nu när jag gräver och flyttar så hamnar de i utkanterna – i vilda partier. En skillnad jag lärt mig ska vara hur klockorna är fördelade och hänger. Den spanska har klockorna fördelade runt om stängeln, non-scriptas klockor hänger längs en sida. Det här skriver den virtuella floran så då stämmer det väl 🙂
    Snödroppar som står tätt länge har samma beteende och skickar iväg trådar där det bildas nya lökar. Oftast går de neråt i jorden för båda arterna har jag märkt.

    Lycka till i jakten! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg har også læst det om forskellen med, hvordan klokkerne hænger. Jeg synes desværre, at mine gør både og. Altså at nogle af dem hænger. Konklusionen er nu den samme her i haven: De er besværlige.
      Jeg vidste ikke at Snödroppar også kan grave sig ned og sende ‘rodskud’ ud. Interessant. Heldigvis er deres blade i aftagende, når stauder m.m. dukker op og skal have luft.
      Tak ;-)))
      /Lisbeth

      Svar
  14. Hold nu op troede kun det var mig der hadede dem af et godt hjerte!!:)
    De er overalt!! Jeg har leret jord og haven bestr mest af skråning og jeg kan ikke komme ned til løgene (u forstr jeg at det ikke er uden grund) så jeg håber de dør med tiden af at jeg rykker dem så meget så muligt op!! Men ingen forstår mig!! De er jo så smukke!!
    Men de kvæler alt andet der prøver at komme op!! Jeg har samme problem med vorterod men jeg kan virkelig se at det har gjort en forskel at jeg håndlugede et bed for dem sidste år så jeg fortsætter!!
    Tusind tak nu ved jeg at jeg ikke er helt tosset 😉

    Svar
    • Kære Karina
      Selv tak, du er ikke tosset. Du er i stedet blevet medlem af den verdensomspændende klub af haveejere, der har mange års sure erfaringer med Klokkeskilla. Her må man gerne hade planten.
      Jeg tror desværre, man skal have prøvet det for at forstå, at det ikke kun handler om et smukt ydre. Det er noget invasivt skab ligesom hunderose, bjørneklo, skvalderkål, ramsløg, gyvel, japansk pileurt og mange andre, der i tidens løb er plantet af uvidenhed på grund af udseendet, og som vi i dag begræder, fordi de slår alt andet ihjel.
      Indtil i år har jeg forsøgt at nyde blomsterne, inden jeg fjernede dem, men fra nu af har jeg besluttet at fjerne alt grønt så tidligt så muligt for at udpine dem, og fordi jeg kan mærke, at jeg ikke længere kan nyde blomsterne, fordi de er synonyme med noget ubehageligt.
      Vi må holde ud – god kamp 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar