Haven, vejret og universet

Efter den tørreste og solrigeste marts – ikke bare i mands minde, men nogensinde – gibbede det i mig, da jeg kiggede ud torsdag morgen, for det havde dælme sneet. Ikke meget, men vi er mindre og mindre vant til den slags her i haven.

Sneen smeltede hurtigt, men efterfølgende har vi haft en hel del nætter med frost samt spredte sne- og regnbyger (sølle 4 mm i går), hvilket alt sammen har været noget af en øv-oplevelse. Ikke mindst fordi meteorologerne forudsiger, at den fastlåste periode med dejlig varme og sol i marts, nu afløses af en længere og fastlåst periode med køligt og kedeligt vejr.

Vejrskifte: Resterne af marts måneds sol og tørke (vandslange og vandkande) ses til venstre, mens april måneds kulde og sne ses til højre.

Det (at vejret låser sig fast) er et mønster, jeg synes, jeg kan genkende fra de sidste tre-fire år. Første gang jeg for alvor bemærkede det, var i sommeren 2018, hvor vi havde en usædvanlig lang, varm og tør periode om sommeren, hvor vandkanderne blev svinget i en uendelighed.

Da jeg var barn skiftede vejret evig og altid, og man anede aldrig om mandagen, om man kunne holde havefest om lørdagen. Skulle man på en uges ferie (i Danmark) skulle man altid pakke både tykke uldtrøjer og shorts, sandaler og gummistøvler. Det er der ikke så meget brug for mere. De sidste par somre har havemanden og jeg trygt taget på ture og ferier med langt mindre variation i bagagen.

Samme fænomen med fastlåst vejr har gentaget sig på andre årstider og andre år. Enten blæst i en uendelighed. Eller tørke. Eller hedebølge. Eller kulde. Eller sne. Eller regn. Osv.
Juli 2021 bød fx på evige byger og skybrud mange uger i træk. Vi var bestemt ikke dem, der fik mest, men landets gennemsnitlige nedbør lå 16% over normalen.

Oppe over min have

Efter sigende er det de stigende temperaturer på Arktis, der er årsagen til vejrskiftet i min have, for når temperaturforskellen bliver mindre og mindre mellem nordpolen og os (og altså ikke bare os i Ebeltoft, men alle, der bor i hele vejen rundt om nordpolen), ja så bliver der ikke så stor bevægelse i luften, som der jo ellers er mellem varme og kulde. På meteorologisk hedder det, at “jetstrømmene bliver mere stabile”.
Når luften i jetstrømmene langt, langt oppe over min have (i det der hedder troposfæren) ikke længere drøner af sted med op til 400 km pr. time, men i stedet lunter derudaf, øger det sandsynligheden for, at vejret nede hos os også lunter og indimellem går helt i stå i en eller anden tilfældig vejrtype. Med tiden bliver disse fastlåste peroder (med tørke, frost, regn osv.) længere og længere. Hmmm…!

Det er selvfølgelig dejligt, at man kan forudsige vejret, når man skal feste og på ferie, men ellers er det ikke så rart at tænke på hverken årsagen eller påvirkningen af natur og vores haver.
For et par år siden sprang mit æbletræ ud med blade i januar (foto herunder).

Det var kun et par enkelte skud, der sprang ud, men alligevel…
Det tidlige udspring skete efter en længere periode med lun vinter, og i bund og grund er det sådan set ligegyldigt, om min frugthøst skulle mangle et år, for det er sket før i mands minde, men jeg tænker, at frugtavlere kan få problemer med jetstrømmene over tid. Det har de åbenbart allerede selv erfaret, for jeg har set flere og flere, der laver faste stativer over frugtrækkerne, så de kan trække dug over som værn mod både frost og udtørring.

Tilsvarende funderer jeg over, om de plantesorter, jeg generelt har i haven, vil kunne klare konsekvenserne af de stabile jetstrømme. (Det må landmændene også fundere over, når de skal vælge afgrøder.)
Helt for egen regning er jeg mest betænkelig ved langvarig tørke og tænker mere og mere i at plante tørketålende planter, som fx den storkenæb, der hedder Geranium phaeum ‘Samobor’ (herunder).

Og fx den Vintersar (Satureja montana), jeg fik af Elna sidste år, og som står og ser godt ud efter en overvintring i min ‘spirekasse‘ (de afventer et bed, der først skal være færdigt).

Om 30 år må det vise sig, om det var tørkeperioderne, der blev havernes største problem, eller om jeg skulle have satset på noget andet.

Planeten skal nok klare sig

Man kan tage metabrillerne på og påpege, at vores planet før har overlevet både massedød og istider, og det trøster jeg mig også med, men det er nu alligevel tankevækkende at se de begyndende ændringer. Sidste gang var det en asteroide, der lavede ravage. Denne gang er det en enkelt art, der skubber til balancen. Det har evolutionen godt nok fejlbedømt.

Under alle omstændigheder er det min drøm, at planeten vil beholde sin atmosfære og dermed hænge som en lysende blå juvel i det sorte univers i mange år, efter at vi er væk. Den er så smuk at se ude fra rummet.

Earthrise
Earthrise. Image Credit: NASA

Den dag atmosfæren forsvinder (og det gør den om godt og vel ½ milliard år), vil vores planet fortsætte ubekymret, nu blot som en farveløs klat i universet (i de yderligere 3½ milliarder år vores sol har tilbage), og så må jeg glæde mig over det.

Universet set fra min have

Hvad har universet overhovedet med min have at gøre? Strengt taget ingen ting, men jeg holder faktisk meget af at stå på gårdspladsen og kigge op på himlen, især i stjerneklare nætter, og tænke på, at der er noget, der er større end mig, og jeg kan blive helt svimmel og næsten lykkelig af billeder, der viser, hvor små vi er / hvor stort alt andet er.
Herunder ser I galaksen Mælkevejen, hvor vi bor. Den galakse er bare én ud af milliarder af andre galakser i universet.
Inden i Mælkevejen ligger en hel masse solsystemer, bl.a. vores, der befinder sig inden i den røde cirkel på billedet herunder. Tænk engang: I den lille bitte cirkel hænger vores sol med alle dens planeter, inkl. vores klode og min lille have.

Gosh, hvor er jeg lille.

Jeg synes, det er trygt at vide, at galaksen og universet (med mig og gårdspladsen) suser ubekymret af sted – uagtet krigsgale og magtsyge voldsidioter, som stiver en ringe selvtillid af ved brutalt at undertrykke og lyve over for sin egen befolkning og ved igen og igen at angribe, myrde og stjæle landområder fra tilgrænsende, suveræne stater.
Galaksen og universet suser også ubekymret videre, uagtet hvor varm eller kold, jeg synes, at min marts og april er.
Det er trygt, at universet gør, som universet gør, og alt fortsætter, til det slutter. Jeg behøver slet ikke tage stilling.

Men derfor må det nu alligevel gerne snart blive varmt igen.

Næste uge holder bloggen påskeferie.
Jeg ønsker alle en rigtig dejlig påske, uanset hvordan vejret bliver.

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

32 kommentarer til “Haven, vejret og universet”

  1. Kære Lisbeth

    Et forunderlig indlæg, hvor jeg ser mange af mine egne tankestrømme afspejlet. Da jeg var yngre, synes jeg, at der var noget skræmmende ved at være så ubetydelig i den store sammenhæng, men nu finder jeg tryghed i det. Jeg kender en legeplads nær en skole, hvor der er et område til udeundervisning. Her er der opstillet et forløb, der viser universets historie, hvis den havde udfoldet sig i løbet af et døgn. Og der kommer mennesket først ind i billedet klokken 23.59, nogle sekunder før midnat. Der er noget vigtigt ved at se, at næsten alt er sket før os, at vores bid af historien er så undselig.
    Jeg kan også kigge på en græsmark eller en strand og tænke, at jeg bare er et strå, et sandkorn ud af sådan en uendelighed.

    Tak, fordi du satte tankerne i gang på en solbeskinnet tirsdag. Rigtig god påske ☺️

    Svar
    • Kære Trine
      Ja, jeg løb ud af en tangent – helt ud i universet, men det glæder mig at høre, at du kan genkende filosofien. Det er jo da morsomt, at vi alle inkl. vores haver hvirvler af sted i verdensrummet 😉 hvilket hverken ét menneske eller menneskeheden kan ændre på.
      Jeg har godt hørt om billedet, med at vi er opfundet et par sekunder før midnat, men jeg kunne godt tænke mig, at se det illustreret, som du fortæller. Smart ide til en legeplads.
      Er der ikke noget om der er lisså mange solsystemer, som der er sandkorn her på jorden? Det er så stort, og vi er så små…
      Selv tak, fordi du tænker med, og god påske. Lisbeth

      Svar
  2. Kjære Lisbeth
    Takk for et flott innlegg om universet, været og dine betraktninger om det hele. Ja, været lever sitt eget liv, og alt vi får gjort er å klage over det. Jeg er helt enig i dine betrakninger om at i 2018 så skjedde det noe med været. Da hadde vi også en veldig varm og tørr sommer som varte i evigheter. Dette været vi har nå har noe av det samme i seg bortsett fra at nå er det iskaldt men like tørt.

    Jeg blir noen ganger satt helt ut av tanken på hvor godt vi kunne hatt det her på jorden, men det har gått opp for meg at vi er fint i stand til å utslette oss selv sånn vi holder på. Krigen i Ukraina er bare toppen av isfjellet. Global klimakrise, matmangel osv. truer også vår eksistens.

    Dette ble dystert, men det er sånn det er i verden akkurat nå. Vi har satt oss i en sitvasjon der det ikke er annet enn problemer i lang tid fremover, og vi klarer ikke å løse noen av de verken på kort eller lang sikt. Vi må ta en dag om gangen og håpe på et under som løser alt på en gang. Det vet vi jo ikke skjer, så jeg vet ikke hva som skal til for å redde denne stakkars vakre blå planeten…

    Jeg ønsker deg en riktig god påske!

    Hilsen Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Tak – det er ind i mellem rart at se det hele i det store perspektiv, også selv om man bare har en bette have 🙂
      Ja ikke? Der skete noget i 2018, og de mange tørkeperioder, inkl. den vi har nu, er ikke rare. Tænk, jeg har allerede vandet!
      Når jeg bliver allermest træt af mennesker, så trøster jeg mig med, at den smukke blå planet vil fortsætter mange år endnu. Det er godt at vide, selv om mange måske vil synes, at det er en mærkelig trøst.
      Det er dystert, det er du og jeg enige om, men det dystre her på planeten er vist en del af menneskets virkelighed, fortæller jeg mig selv, for tidligere generationer har været i evig krig og ramt af sult og epidemier, så jeg synes, vi er nødt til at tale om det. Bare en gang i mellem. Det forsvinder jo desværre ikke af at blive fortiet. Hvis fortielse kunne fjerne idioten derovre, så skulle jeg gerne være tavs i dagevis. Ja hele påsken.
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth
    Der var du godt nok lige filosofisk. Hold da op, alt er forandret siden vi var børn selv vejret. Men vi kan ikke styre hverken vejret, universet og slet ikke idioterne, som bare vil slå ihjel og hugge land fra andre, det er altså temmelig irriterende, at det skal være sådan.
    Bent og jeg kom til at tale om, at verden er meget forandret, tænk dengang vi var børn kunne vi bare lege i skoven eller i baggårde og hvor man ellers voksede op. I dag skal børnene underholdes i hoved og — . Ja verden forandrer sig hele tiden, det er skræmmende at tænke på. Men selvom vi kunne styre det, kunne vi nok ikke blive enige alligevel.
    F.eks ville vi gerne have noget mere regn, men vi må nok leve med, at sådan er det ikke hos os.
    Vi var lovet 15 mm i går, vi fik 5, jeg tænker, det går lige sådan i morgen og i overmorgen, hvor vi også er lovet regn. Nu har jeg i hvert fald fået gødet mine roser, så er der ro på det.
    Rigtig god påske til jer.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Ja det blev lidt småfilosofisk, men det glæder mig at høre, at det gav anledning til en småfilosofisk samtale på Samsø 🙂
      Alt ændrer sig og nogen gange er det vores skyld, og det kan vi ikke blive enige om. Andre gange er det bare sådan det er.
      Det er kedeligt med tørke lige nu, hvor alt skal til at skyde. Her er der ikke megen udsigt til regn, så jeg tænker endnu mere på tørketålende planter.
      Tak i lige måde til jer begge.
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Hej Sydney
      Jeg tager helt klart det hele med, men lidt mere nedbør må jeg grådigt indrømme, at jeg godt kunne tænke mig. De tre cm sne, der kom blev kun til 2 mm i regnmåleren 🙁
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Tak for en god blog! Altid flotte billeder og gode overvejelser m.h.t. planter og blomster. Når du så også forstår at sætte os, haven og klimaet ind i et større perspektiv, som her i dag, bliver det næsten virtuost. TAK for det og rigtig God Påske til dig og din familie.☄️

    Svar
  5. Hej Lisbeth.
    Det med det fastlåste vejrsystem har jeg ikke tænkt over. Jeg synes, det er svært at plsnlægge bare et par dage frem. Men jeg giver dig helt ret i sommeren 2018, at det kunne blive ved. Til gengæld havde vi stort set kun sommer i slutningen af maj 2017.
    Som barn tænkte jeg ikke over vejret. Jeg synes, jeg havde shorts på hele sommeren, og om vinteren løb vi altid på skøjter. Hver dag
    Jeg er nok blevet for gammel til at huske
    Men mht. kloden og solsystemet er det for mig helt ubegribeligt, at himmelrummet er uendeligt
    Du kommer ind på mange ting, som jeg er meget enig i. Jeg er bare nået dertil, at jeg ikke kan rumme det mere. Sådan fik jeg det også med coronaen. Og jeg bliver SÅ træt af Putin, Trump og alle de andre idioter, og i morgen vil jeg bare gå ud i min have, måske… hvis ikke det regner
    Rigtig god påske til dig.

    Svar
    • Hej Helle
      Nu er det jo ikke fastlåst hver dag året rundt, men jeg synes klart jeg kan genkende, at vi har flere lange perioder med samme vejrtype. Dit eksempel med maj 2017 er godt, jeg lagde bare først selv rigtig mærke til det i 2018.
      Jeg kan især genkende, at vi løb på skøjter om vinteren, og det passer også at vi kunne oftere og at de stort ikke kan i dag, for temperaturen her i landet er steget, kan man se på graferne.
      Det ER ubegribeligt, at universet er uendeligt, og alligevel er jeg fascineret af at kigge op på himlen og vide at på den anden side af den blå himmel/atmosfære fortsætter det evigt – eller hvad det nu gør 😉
      Ih, hvor jeg forstår dig, når jeg har læst om alle genvordighederne er det godt med en pause med nære ting, som haven jo er. Her kan man glemme det hele for en stund.
      Rigtig god påske til dig også – jeg håber du får godt vejr i din have 🙂 Lisbeth

      Svar
  6. Ja, det med universet virkede underligt og skræmmende da jeg var ung. Nu er det mere vejrskiftet, dvs. jetstrømme og havstrømme der funderes over. Men uanset hvad er vi blot et sandskorn i den store helhed, og nok godt det samme.
    Du må have en god påskeferie
    hilsner gunvor

    Svar
    • Kære Gunvor
      Jeg kan godt genkende følelsen af, at det var mere skræmmende engang, fordi jeg forsøgte at forstå det og ikke kunne. I dag har jeg accepteret, at det ER sådan, og dermed kan jeg i dag i min fremskredne alder fascineres af, at jeg netop ikke ved det hele. Og det er vist det, der gør mig tryg – man behøver ikke at forstå og vide alt. Heldigvis. (Ja vi er bare små sandkorn.)
      Tak i lige måde, Lisbeth

      Svar
  7. Noget af en overskrift, og jeg blev da også ganske svimmel til sidst efter at have læst dit indlæg. Det er ikke hver dag, man bliver mindet om, at det uendelige univers befinder sig lige over hovedet på en, og at det er takket være tyngdekraften, at vi ikke bliver slynget ud I den.

    Svar
    • Ja ER det ikke vildt?
      Vildt mærkeligt og vildt fascinerende. Det var godt, det lykkedes at gøre dig svimmel. Jeg elsker den slags svimmelhed, når jeg kigge opad.
      Faktisk er det lige så mærkeligt at kigge nedad – uha ja, det er godt, vi har tyngdekraften.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Er det bare mig, der husker fastlåste vejrsystemer langt tilbage i tiden? Jeg hægter det altid op på begivenheder, og jeg husker for eksempel sommeren 75 og 78 med uafbrudt sol og ingen regn i måneder. I 75 startede jeg i gymnasiet, og i 78 blev jeg student, så det er mindeværdige somre. I 83 og 85 boede jeg i en gammel lejlighed uden anden varme end en enkelt gasvarmer. Der husker jeg vintrene – i 85 flere uger med tør frost og en frossen gammel Skoda, jeg ikke kunne komme ind i, fordi dørene frøs fast. Jeg brugte en hårtørrer og en forlængerledning for at tø dørene op, så jeg kunne komme på arbejde.
    Da vi flyttede hertil i 2003 var der rigtig mange vintre med sne fra januar til sidst i marts. Så vejret er ikke så anderledes endda, som jeg husker det.
    Men der med universet – det er da forrygende. Kan du huske, da man kom til at tænke over det som barn og blev helt svimmel?
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Du husker måske bedre end jeg. Jeg kan godt huske (bilder jeg mig ind, for jeg husker også, at der altid var sne om vinteren og juleaften, men det var der slet ikke), at der var perioder med fx sommervarme over nogle uger, men slet ikke så ofte, ensartet og langvarigt, som jeg har oplevet det de senere år.
      Under alle omstændigheder er det fascinerende at følge med i de ændringer, der sker, og som meteorologer? og fysikere? (eller hvad det nu er for forskere rundt om på kloden) kan måle sig frem til, bl.a. jetstrømmene. Jeg synes, det er svimlende, at der suser sådan nogle luftstrømme rundt deroppe, lige inden ‘man’ forlader vores atmosfære og fortsætter ud i resten af galaksen og helt ud i universet.
      Som barn blev jeg faktisk mere irriteret end lykkeligt svimmel, når mine forældre fortalte mig, at det ikke sluttede på den anden side af de stjerner, jeg kunne se på himlen, eftersom enhver jo da vidste, at alt slutter – “bare se jer omkring”. Jeg kan tydeligt huske en periode, hvor jeg blev lidt mere end sur 🙁
      Det er først som voksen, at jeg kan fryde mig over ikke at fatte en brik 🙂 Det er til gengæld også en befrielse.
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. You are of course correct, Lisbeth, the planet will do very well without us. We are insignificant, no more important than a blade of grass, but try telling that to religious fanatics. There are even those who believe what is happening in Ukraine now is driven by the hand of god and that Putin will soon turn his attention to Israel, and that will be the beginning of Armageddon. Perhaps they believe in the Tooth Fairy too.

    Svar
    • OMG you have read something I haven’t. Stupidity is as unlimited as the Universe.
      (But I must correct you, David: The Tooth Fairy IS real. I know this for a fact because I have seen with my own eyes! that my granddaughter gets money in exchange for her teeth.)
      Greetings Lisbeth

      Svar
  10. Du kom godt nok langt omkring i dag. Jeg kan bedre forholde mig til min egen lille jordlod, hvor jeg kan gå med næsen i jorden og rumpen i vejret og luge ukrudt. Så må universet passe sig selv, hvad den jo stort set også gør.
    Vi ved jo ikke, om vi får en tørkesommer som den i 2018, man kan have sine bange anelser. Under alle omstændigheder vil det sikkert være klogt at gardere sig med nogle tørketålende planter. Jeg håber, du får held med vintersaren.
    Flot billede af regnbuen og kirketårnet.
    Du må også have en god påske.

    Hilsen Elna

    Svar
    • He-he, ja men tænk, at der præcis oven over mine 500 m2 findes både stjerner, planeter og andre galakser… og hvis jeg ejer de samme 500 m2 hele vejen opad, så ejer jeg også en bid af en anden galakse… Vildt!
      Men ja, du har selvfølgelig ret: Det er noget nemmere at vende næsen nedad og se på det nære, ikke mindst her i foråret, hvor alle forårsløgene brillierer. Så må jetstrømme og universet klare sig selv.
      Vi har haft tørke hver sommer på lidt forskellige tidspunkter siden 2018, og jeg glæder mig vildt utålmodigt til at plante både vintersaren og en masse bjergmynte.
      Tak. Og tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Lene
      Det er rart ind i mellem at læne sig tilbage og bare være en lille brik 🙂
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Lisbeth, thanks for the astronomy lesson. I completely forgot, or maybe I skipped these lessons 🙂 Of course, we and our gardens are so tiny in the solar system and in the Universe. Although there are such ‘war-mud and power-hungry’
    I hope that April and May will be warm with rain and the days will be peaceful.

    Svar
    • Hi Nadezda
      I like the idea that there’s something bigger than us and all our stupid mistakes.
      Here on planet Earth I agree with you in the wish for good garden weather and peace everywhere.
      Happy Easter. Lisbeth

      Svar
  12. Det blir inte helt lätt att hitta växter när torrperioderna och perioderna med mycket och långa regn kombineras ihop. Men om temperaturen också höjs så blir det lite lättare. Geranium phaeum plockar jag inte in i trädgården efter att ha kämpat med frösådder överallt. Den vita finns kvar – den är lite lugnare med spridningen.

    Vintergatan är vacker och jag ser den bra här hos mig eftersom jag är tillräckligt långt från storstadens ljus 🙂

    Svar
    • Det bliver helt sikkert en udfordring fremover, men der er desværre ikke noget at gøre ved det.
      Jeg har den Geranium phaeum, der hedder ‘Samobor’, og da den har et let genkendeligt mønstre på bladene og rødderne nærmest ligger oven på jorden, så den er nem at finde og luge bort om vinteren/tidligt forår, så lever jeg med den trods frøspredningen. De andre phaeum holder jeg mig fra.
      Himlen med stjerner – og Mælkevejen – er fantastisk uden byens lys. Jeg har en enkelt gang været MEGET langt væk fra menneskers lys, og det var betagende. Det er godt at vide, at du nyder det 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar