Haveglæde og yndlingsplante: Rød vortemælk

🎶 Jeg er så glad for min have… 🎶 tra la la la la la la la!  🎶
Jeg vil endda skrue op for retorikken og sige, at jeg ikke bare er glad, jeg er dybt taknemmelig.
Det manglede bare…
Tænk, at jeg kan gå rundt derude og glæde mig over grønne skud, muntre blomster, pippende fugle og kaffe med hjemmebagte boller i havehuset, mens jeg frygter noget så småt som nattefrost, snegle og tørke.

Som I nok kan fornemme, arbejder jeg ihærdigt med mig selv for at skille ukrudt fra kompost, således at jeg kan glæde mig over mit lille smørhul, selv om Putler har startet en grim krig i en suveræn stat her i Europa (jeg nægter at skrive hans navn på bloggen), men han skal simpelthen ikke have lov at bestemme 100% over mit humør. Dét vil jeg selv graduere. Basta!
Et af mit livs mottoer er: “Man vælger ikke selv, hvad man skal møde i livet, men man vælger selv, hvordan man vil møde det.”
Jeg tror nok, det er Mandela, der har sagt det. Sandt er det i hvert fald.

Og så til det sjove

En af de planter, der glæder mig her og nu i marts, er min røde Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’), der endda har opnået titel af ‘yndlingsplante’. Jeg har foreløbig fire af dem, men flere er på vej.
Jeg har haft svært ved at beslutte, hvornår på året det vil være bedst at præsentere den, for den er så flot året rundt, men nu gør jeg det, så I kan se de nye, røde forårsskud.

Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea') i marts.
Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’ har i år haft muntert selskab af en gul krokus.

Når halvbusken ‘Purpurea’ (ofte kaldet staude) er blevet en yndlingsplante, er det kort og godt, fordi den er så nem, så nem, så nem, hvilket er et ultimativt krav fra min side. Dertil er den smuk og skifter udseende året rundt, og jeg mener ‘året rundt’.
‘Purpurea’ kan det hele, se nu bare her:

Februar-april: Røde skud
I februar, sådan cirka, begynder der at være røde spidser/knopper som optakt til blomstringen, og de er da bare bedårende smukke, ikke?

Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea') - røde blade.
16. marts 2020

De ligner små roser, og heldigvis står de tæt på huset, så jeg nemt kan futte ud på en kort visit for at følge den fantastiske vinterforandring.

April- juli: Lime højblade og blomster
Efter et par måneder udskiftes de røde blade langsomt med holdbare limegrønne blomster, som oven i købet indeholder nektar til sultne bier og andre nektarspisere.
Farveskiftet er fabelagtigt at betragte. Jeg synes ikke, det kan blive smukkere.

Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea')
24. april 2021 er de limegrønne blomster på vej frem inden i den røde nyvækst.

Limegrønne blomster på Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea')

4. juni blomstrer de stadig. Herover kan I se den største af mine fire planter.

Juli-oktober: Orange frøstande
Efter afblomstring udvikles teglfarvede/orange frøstande, der holder til engang i oktober-november.
Jeg har ikke et ordentligt billede af en hel efterårsplante med frøstande, men her er et nærbillede, hvor farven godt nok er lidt rødere end standard-teglfarven.

Resten af frøstand på Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea')
29. oktober 2020.

Oktober-februar: Stedsegrøn
I vintermånederne må man ‘nøjes’ med de fantastiske purpurfarvede og stedsegrønne blade.

Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea') med mørke, stedsegrønne blade i januar.
En kedelig vinterdag i januar 2022 står ‘Purpurea’ med flotte, mørke blade, og de nye, røde skud er så småt på vej.

I må give mig ret: Den er toplækker!

Topplacering i kravometeret

Med SÅ mange kvaliteter er der ikke noget at sige til, at Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’ får 17½ points ud af 22 i mit kravometer (herunder).
Den burde have 18 points, men jeg er så ærlig, at jeg ikke kalder den beskæringsfri, for på et eller andet tidspunkt, når man gider i løbet af sommeren, kan man fjerne de stængler, der har blomstret, hvis man vil undgå frøspredning, men man kan næsten ikke kalde det for ‘havearbejde’, for det er SÅ nemt, men jeg trækker ½ point fra.
Det eneste, den ikke kan, er at dufte, den kan ikke spises – ej heller af fugle, og det stedsegrønne løv skifter ikke farve i efteråret, men ellers kan den alt, hvad jeg beder om. Se nu bare her:

Rød Lundvortemælk
(Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’)

Samlet score: 17 (18) ud af 22

UNDERHOLDNINGSVÆRDI
De fire, jeg altid falder for, og hvoraf mindst én altid skal være til stede, er markeret med fed:
7  UD AF 11
Synlige blomster
Lang blomstring
Nektar-/pollenplante
Duft
Spiselig frugt
Smukke bær/frøstande
Interessant løv
Efterårsfarver
Stedsegrøn / vinterpæn / forårsgrøn
Ingen tomme pletter i sommerbedene, fordi planten skal skæres ned efter blomstring
Fuglevenlig
UKRÆSEN 3 UD AF 3
Tåler mindst to ud af tre: Sol, halvskygge, skygge *
Tåler almindelig jord *
Tåler tør jord / tørke *
NEM AT PASSE 7 (8)  UD AF 8
Skal ikke vinterbeskyttes
Spises ikke af snegle
Sund uden lus, meldug. ol.
Skal ikke opbindes
Skal ikke beskæres * (✔)
Visne blomster skal ikke fjernes dagligt/ugentligt
Ingen væsentlige rodskud
Ingen væsentlig frøspredning *

* Sol, halvskygge, skygge
Alle er enige om, at ‘Purpurea’ trives i halvskygge. Nogle siger også sol, og andre siger også skygge. Foreløbig har jeg prøvet den i fuld sol og halvskygge, og begge dele fungerer fint, og jeg har tænkt mig at jeg vil prøve den i skygge også – det er den nemlig også i bedet.

* Alm jord, tør jord
De fleste er enige om, at veldrænet, almindelig havejord er passende. Nogle skriver dog, at det skal være fugtig, men veldrænet jord. Intet i en have er sort-hvidt. Suk!
Mine tre planter vokser i noget relativt elendigt havejord. Den ene vokser i hjørnet af et hævet, solfyldt og dermed ret tørt bed, og det fungerer fint. De to andre har det lidt mere skygget og vokser ikke hævet, og det ser ud som om, det er hip som hap.

* Skal ikke beskæres
Skal, skal ikke? Hvis man vil have smukke frøstande og lidt frøspredning (jeg har 1 (én) selvsået plante efter to år), så beskærer man ikke.
Hvis man ikke vil have nogen af delene, så skærer man de afblomstrede stængler af. Jeg har gjort det ved at skære af ved basis, men har for nylig læst, at man kan gøre det ved første bladkrans. Det vil jeg prøve i år, for at se, hvad der så sker. Man er vel nysgerrig!

* Ingen væsentlig frøspredning
Jeg har som sagt ikke problemer med frøspredning, men så vidt jeg forstod på Helle i Troensehaven, hvor jeg købte de første planter, havde hun flere småplanter i bedene, end jeg har – men hun havde altså også flere voksne planter. Og i hvert fald kunne hun styre dem, for hun havde en del store planter. Jeg er ikke bekymret.

Selvsået plante af Euphorbia amygdaloides 'Purpurea'.
Selvsået plante af Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’. Nem at kende og luge væk om vinteren.

Farvekoordineret plante

Ud over mine mange standard-ønsker så var jeg, da jeg anskaffede ‘Purpurea’, på jagt efter en lav plante, der kunne indgå i mit lime-lilla-orange tema i Kaffebedet (a la designerne Kenzo og Kaffe Fasset).
Især de lime blomster er perfekte sammen med Lodden løvefod (Alchemilla mollis), og senere, når stauder og græsser mestendels består af grønne blade, så fremhæves de teglfarvede frøstande af muren bagved.

18. juni 2021. Vortemælken ‘Purpurea’ er den lidt mørke limegrønne klump midt i billedet – den blomstrer stadig!

Nem, sund og farvekoordineret… mums!
Jeg storelsker følelsen, når jeg finder den helt rigtige plante, der kan det hele. Sejren er sød, og hvorfor nøjes?

Bonusglæde

Hvad sørger jeg ellers for at glæde mig over i haven?
Jo, i Kaffebedet, hvor ‘Purpurea’ vokser, blomstrer mine fire Cornus Mas træer fra 2020. Det ene træ har virkelig mange blomster, to blomstrer almindeligt, et blomstrer foreløbigt sparsomt, men smukt er det i blåt og gult.

Der er nok at glæde sig over – det vil jeg huske at gøre.

____
PS. Her er de yndlingsplanter, jeg hidtil har præsenteret i kravometeret:

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

28 kommentarer til “Haveglæde og yndlingsplante: Rød vortemælk”

  1. Endelig fandt du ud af det, det er jeg glad for at høre, det hjælper nemlig ikke spor at gå og bekymre sig, det eneste der sker er, at du bliver i dårligt humør. Det er der ingen grund til, når man har sin dejlige have at nyde. Jo flere nyheder man ser, jo mere trist bliver man. Jeg har opgivet at se det og håber, at nogle kommer ham, du ved til livs, gerne snart.
    Rød vortemælk lyder til at være en god plante, som man kan have fornøjelse af hele året. Jeg har mange vortemælk men lige den, har jeg vist ikke.
    Cornus mas er smukke nu, min har været længe om at komme i gang med at blomstre i det hele taget, men i år er den fin, selvom den ikke kan lide den kolde vind.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Nej, det hjælper ikke, og jeg synes også, vi skal glæde os over det nære, men glemme idioten og hans krig hverken kan eller vil jeg – men jeg pakker det væk og tager det kun frem en gang i mellem, når jeg tjekker nyheder et par gange i løbet af dagen. Det kunne jo være han blev ramt af en tagsten. Ih, hvor vi håber.
      Den røde vortemælk er fantastisk, og du må overveje den til samlingen. Jeg har også en grøn, men den breder sig ret meget med rodskud, hvilket denne ikke gør.
      Det har været en kold marts, ja, så mine korneller er måske også sene – jeg kender dem ikke så godt endnu, men jeg glæder mig til, at mine små trækroner bliver så store, at de laver en gul sky hen over bedet. Jeg skal jo nok være tålmodig 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Hej Lisbeth.

    Glæd dig bare. Det skader ingen og breder sig som ringe i vandet – Det har vi brug for!

    Det er forståeligt at Din røde Lundvortemælk er en yndlingsplante – Viste ikke at den kunne så meget.

    Det er som altid dejligt at læse din blog og se de fine billeder.

    Hilsen Tara 🙂

    Svar
    • Hej Tara
      God pointe: Glæde skader ingen 🙂 Det kan bare virke svært at feste, mens nogen dør i værelset ved siden af. Men sådan er jo livet – og krigen ikke mindst.
      ‘Purpurea’ er virkelig lækker – tænk at jeg først lærte den at kende for et par år siden… Bedre sent end aldrig.
      Tak, skal du have. Og tusind tak for at du giver dig tid til en kommentar 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Inspirerende innlegg.
    Vi har hatt en vortemelk, den var rød, men vet ikke navnet, den spredde seg med masse utløpere, så vi gravde den opp. Denne høres mye bedre ut.
    Her er det dyp tele i bakken, minusgrader om natten og opptil 10+ på dagen, så vi er litt spent på hvordan dette går med vintergrønne planter.
    Her er det kun 1 krokus, noen snøklokker og eranthis som titter fram.
    (Ellers ser det ut som steroider kan kan gjort noe med en mann uten kontroll)
    Ha det godt/Eirin.

    Svar
    • Tak Eirin 🙂
      Jeg kan godt forstå, du gravede den røde vortemælk op, der bredte sig. Det har jeg selv gjort med en grøn. Denne er heldigvis artigere 😉
      Vi havde minusgrader om natten indtil for en uge siden – pludselig går det hurtigt med varmen. Nu håber jeg, det fortsætter og at I også snart må få rigtigt forår. De første forårsblomster er næsten de bedste, så du må nyde dem.
      (Han er lige netop uden kontrol – det er det helt rigtige ord.)
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  4. Vi er så heldige at have vores haver og planter som vi kan nyde og finde trøst i. Det er så rædselsfuldt at følge nyhederne.
    Det er en virkelig skøn Euphorbia du præsenterer her og Kornellen er en af mine yndlinge.
    Generelt er jeg vild med de forskellige Euphorbia med limefarvede blomster, de gør sammen med Alchemilla mollis forårshaven ekstra smuk.
    Ha det godt, hilsen Lisbeth

    Svar
    • Ja, Lisbeth, vores haver har altid været dejlige, men den er endnu vigtigere at være taknemmelig i disse dage.
      Jeg har tidligere haft nogle vortemælk, der dels frøformerede helt vildt – jeg slipper aldrig af med den ;-), eller sendte lange rodskud ud, så det er nok derfor, jeg aldrig har interesseret mig særligt for dem, men nu må jeg indrømme, at jeg er solgt. Man skal åbenbart bare finde den rette (gælder altså også planter 😉 ).
      Kombien med løvefoden er så fin, og jeg glæder mig til at gense det om et par måneder.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  5. Jeg er sikker på, at Putler vil få det direkte dårligt over, at du har det godt. Se, det er en lille sejr i en ond tid. Vortemælken er rigtig fin. Sneglefri er nummer ét på mit kravometer. De er allerede i gang med at fortære vintergækker, og jeg har allerede drysset mod dem flere gange. Forhåbentlig hjælper det at starte tidligt, men de invaderende hære fra græsmarkerne skal nok komme alligevel. Meeeen… som du også skriver: er det de eneste hære, vi skal frygte, går det nok.
    Kh, Karen

    Svar
    • Alt, hvad der vil ærgre Putler, er velkomment, mens jeg fortsat håber på noget mere effektivt, end blot en ærgrelse 🙁
      Snegle i vintergækker…. så har jeg hørt det med 😮 Jeg tror ikke de spiser vortemælken, men med sådan nogle snegle, du har, så ved man aldrig. (Jeg købte tre salvier sidste år, for de bliver nemlig ikke spist af snegle. I løbet af 1 uge var der kun de nederste, allerhårdeste stilke tilbage!!)
      Ja, snegleinvasioner bliver lissom sat i perspektiv i disse uger.
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Den oppustede idiot, der ikke har andet mål med tilværelsen end at gøre mest mulig skade på den mest kyniske måde, skal ikke tage forårsglæden fra os. Vi skal gå ud at nyde forårssolen og glæde os over og være taknemmelige for vores lille plet på jord. Men jeg vil gerne holde mig orienteret om, hvad der sker uden for hækken, så jeg ser aftenens tv-avis.
    En kirsebærkornel i blomst mod en blå himmel – så kan det ikke blive smukkere. Vi havde engang en stor gammel kirsebærkornel, men den havde en grim vækstform, så vi fjernede den. For et par år siden plantede vi en ny, for en kirsebærkornel er ikke til at undvære. Den stritter lidt til alle sider, men jeg håber, jeg får den rettet til.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Det er vigtigt at skabe en balance, for jeg ved jo godt, at idioten ikke forsvinder, fordi jeg ikke nyder mine krokus. På den anden side set, så forsvinder han heller ikke fordi man stikker hovedet i jorden som en struds 🙂
      Blå-gule farver er alle vegne for tiden, og også i haven 😉
      Åh, det var synd, I måtte fælde den gamle kirsebærkornel, men man må en gang i mellem gøre sig hård. Mine er også nogle værre strittere. De er endda nogle skæve strittere, fordi de har trukket efter lyset, der hvor de kommer fra. Jeg håber som du, at jeg kan rette til eller at naturen fikser et eller andet.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Aaaltså Lisbeth……nu mente jeg ellers lige, at jeg ikke behøvede nye planter i år.
    Men man skal åbenbart aldrig sige aldrig!
    Den der Purpurea frister bare for meget. Den er da godt nok både sjov/køn og helt sin egen. Om jeg lige synes at blomsterne er kønne, ved jeg ikke helt men jeg har en stor forkærlighed for mørkt/ rødt løv og især for det vinterkønne.
    I min iver for at have planter som blomstrer om efteråret, kan jeg nu se at jeg har glemt noget som også kan noget tidligt forår, hvor man måske netop trænger til det……ikke mindst her i denne tragiske tid.
    Men det får altså ikke lov til at ødelægge min have glæde.
    Tror lige at jeg har fået en ledig plads ved siden af Achimillas Molly og under Compactus vinget benved, så jeg håber at Magtenbølle planteskole har sådan en når jeg i næste uge skal hente en dværg YAK rhodo “Schneekissen” med sølvhvidt indument ( var det ikke noget Lisbeth? ) til en krukke. Måske kan den der Purpurea også plantes i krukke ved siden af. Flot hvis det hvide indument eller de hvide blomster på Rhodoen kunne harmonerer med det rødlige løv på ovennævnte. Hvad tror du?

    Kh. Lillian

    Svar
    • Hej Lillian
      Ha ha – vi haveejere skal altid liiiiige have en plante til. Jeg er sikkert på, at du vil holde af Purpurea. Ideen med en krukke lyder fin. Den vil jo gerne have veldrænet jord, så det ville jeg ikke være bange for at prøve. Du kan jo give den lidt god jord og sætte den i halvskygge. Der skal Schneekissen vel også stå (jooh, jeg kunne sagtens blive fristet, men jeg satte to rodoer med orange indument i et par baljer for et par år siden, så jeg må vist styre mig.)
      Jeg håber, det lykkes dig at få fat på den, så du også kan glæde dig over den hele året – ikke mindst i foråret, hvor du åbenbart mangler noget. Og i disse vanvittige tider, hvor man har brug for noget ekstra godt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Kjære Lisbeth
    Ditt kravometer er bare så fornøyelig. Det er flotte planter du viser som tåler det meste. Det er jo sånne planter vi helst vil ha. Euphorbia er en lite brukt plante her hvor jeg bor, og jeg kan ikke si at jeg har sett den til salgs i hagesentere her heller. Den er veldig fin, og den mørke fargen er riktig lekker.
    Ja, vi er heldige som bor i fredelige land. En lærer virkelig å sette pris på det en har.

    Hilsen Marit

    Svar
    • Tak, Marit. Det er også en fornøjelse at lave kravometeret, for jeg får tænkt mange ting igennem 😉
      Det undrer mig, hvis Euphorbia ikke fås hos jer, i hvert fald nede sydpå, for jeg opfatter den som ganske hårdfør, men det kan jo være få grader, der skiller. Ja er løvet ikke bare lækkert? Det kan jeg forestille mig, at du sætter pris på.
      Uff ja den dumme, lille mand. Vi har det vel nok godt uden sådan en som ham.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Euphorbia är generellt dåligt härdiga växter och det är bara ett litet fåtal som är härdiga ens hos mig. Det är synd för det finns ett antal supervackra sorter.

        Carina

        Svar
        • Det er interessant, så lidt ændring der skal til på breddegraderne, for at en plante ændrer sig fra hårdfør til knapt så hårdfør. Det er helt bestemt synd for jer 😉
          Lisbeth

          Svar
  9. Ja heldigvis for vores haver. De er en endorfinbombe for vores sjæle, så vi for en stund kan bare frydes og glædes over naturens gaver, uden at tænke på tyranner og landetyve.
    Det motto er da super,, det er hermed noteret. Jeg kan godt tænke mig det er Mandela der har kommet med det. Han var jo netop sådan et menneske man kun kan beundre og respektere.
    Lundvortemælk, den lyder perfekt. Jeg har en der ligner den. Men den ser lidt pisten ud, sammenlignet med din. Måske er det en anden type?. Og hvis den så osse er sneglefri, såååe.. Jeg har 4 sneglefælder sat, startede for en måned siden. Og de er fyldte, jeg har skiftet øllet en gang og skal igen til weekenden.
    Du kan glæde dig ekstra til dine cornus får lidt år på bagen øh rødderne. Det bliver en solsky der stråler langt væk . Jeg fryder mig over vi plantede en for så mange år siden, 35-37 år vistnok.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hi hi, Gunvor… Endorfinbombe for sjælen… 🙂 Det er en gave at kunne få det.
      Jeg lever i høj grad efter mottoet – ikke at det er let, men jeg kan godt lide tanken. Jeg mener, at det var noget med at han (Mandela) brugte det, da han sad i fængsel og hans fangevogtere gjorde, alt hvad de kunne for at knække ham psykisk. Fjerne dem, kunne han ikke, så han forsøgte i stedet ikke at tro på, hvad de fortalte ham af grimme ting om fx hustruen derude.
      Jeg er ikke så kyndig udi vortemælk, at det gør noget, så jeg har intet bud på, om du har en pistling eller en anden sort.
      Hold da op – har du allerede fanget så mange snegle! Jeg må ud og nærstudere plantagen i jordhøjde. Jeg troede, de sov, indtil der var noget at spise. Men jeg læste, at Karens vintergækker bliver spist allerede, så de er åbenbart i fuld gang.
      Neeeej, hvor må din kirsebærkornel være flot. Jeg når næppe at have mine i 35 år, men mindre kan også gøre det. Det må være et fantastisk syn. (Jeg gav dem gødning i går for at sparke dem i bagen / rødderne)
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Det är en favorit här också men jag tycker den är rätt trist och skräpig under vintern innan de nya skotten kommer. Och när de nya kommer så behöver jag tänka på fotovinkeln för att inte få med det fula. Sen har det frösått sig väldigt rejält hos mig på gott och ont 🙂 Den fungerar ganska bra i bukett också 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Du kan godt have ret i, at farven falmer lidt om vinteren, men jeg synes fortsat, den er flot, mørk og dramatisk. Måske det er, fordi vi har det en lille bitte smule varmere. Men det med at fotografere kan jeg godt kenkende, for her bliver bladene ofte lysere end i virkeligheden – jeg troede, at det var mit mobilkamera, der var dårligt.
      Jeg håber, at mine vil frøså lidt mere end hidtil, for jeg vil gerne have flere af dem i bedet, men jeg indrømmer, at det er en balance, hvornår det tager overhånd.
      Ideen med at bruge dem i buketter vil jeg huske – det lyder flot, for her holder de sikkert også længe.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  11. For et par dage siden læste jeg et engelsk blogindlæg, hvor bloggeren ville ønske, at euphorbia blev forbudt adgang til alle haver. De er vel i grunden også ret specielle, men jeg synes nu, at de pynter på deres næsten buskagtige facon og specielle farvekombinationer.

    Svar
    • Hvis man har haft en af dem, der spreder sig voldsomt, så kan jeg godt forstå det. Jeg har bl.a. en grøn sag, der omgående blev henvist til krukker, da jeg opdagede, hvor lange rodskud, den kunne lave. Men ‘Purpurea’ ser ud til at blive på sin plads, og så er den velkommen. Samme oplevelse har jeg med en hvid, så jeg siger som du: De pynter svært med den stedsegrønne buskfacon.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Glad for at læse hvor glad du er for ‘Purpurea’. Den er på ønskelisten men jeg har været lidt nervøs for det med min lette jord. og hvor meget sol den kunne tåle. Men det lyder som en fantastisk plante og jeg tror liiiige jeg kan finde en godt plads til den! 🙂

    Svar
    • Hej Sydney
      Jeg tænker, den kan trives på din lette jord, da den gerne vil have veldrænet jord. Hvis du nu giver den en god gang jord, når du planter, så den ikke ligefrem står tørt. Men en af mine står altså på hjørnet af et hævet bed i elendig jord og i sol, og den trives, så jeg er spændt på at høre om dine erfaringer, der hvor du liiiige kan mase den ned 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Happiness is the key, Lisbeth. You exude it, you overflow with it, you have every right to take great joy in your garden, your delight is contagious and we all benefit from it. If I ever have the good fortune to visit Denmark your garden will be first on my list of places to visit! And, get ready – I am happy to announce that this morning I saw Snowdrops in my garden. Spring is here!

    Svar
    • Thank you very much, David. With your words in mind, I will continue to rejoice in the garden, even though part of me is sad and scared about the world around me.
      How lovely, in turn, to hear that you have your first Snowdrop – you had so much frost and snow for a long time.
      I would love to welcome you in my garden – And I will serve joy in glasses and cups. Just let me know when.
      Best regards Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar