Fugle i slot og vrå

Havens liebhaverbolig er udlejet i år.
Det er et par år siden sidst, men i år har et musvitpar (Parus major) slået bunden ud af stråhatten og besluttet at stifte familie i havens toptjekkede, ternede slotsmodel, tegnet og udført af keramiker Inger Tribler.

Kassen er nok 10 år gammel og købt ved et besøg i Inger Triblers have, hvor der hang keramikfuglekasser i træerne. Heldigvis var der et par kasser til salg, for jeg måtte have en med hjem.

Taget kunne oprindeligt tages af, men det sad lidt løst, og faktisk faldt det af en dag og knækkede en bid af selve kassen, så vi limede – og limede også taget fast.
Det faste tag betyder, at vi ikke kan rydde op, når en lejer fraflytter, men jeg gætter på, at det indvendige nu er sunket så meget, at boligen er brugbar igen.

Jeg fik ikke beskåret buskvedbenden i år, så kassen og indflyvningshullet blev frit, men det har åbenbart tiltalt parret at bo sådan lidt vildt-med-vilje. Det er jo osse så moderne.

Jeg kan høre ungerne pippe inde i kassen, så måske de snart forlader reden.
Forhåbentlig overlever de springet ned på jorden. Det sker desværre ikke altid, da vores hobby: ‘ynglende-fugle-i-vores-have’ uvægerligt taber over for andres hobby: ‘kat-i-alles-haver’.
Et år så vi en kat sidde på stien nedenunder en af kasserne og vente tålmodigt på, at ungerne skulle falde ned i gabet på den. Vi jog den naturligvis væk, men jeg ved godt, at det kun virkede, indtil vi var gået ind, så sad den der igen.
Vi kan ikke gøre andet end at håbe det bedste.

Keramikkassen hænger godt skjult øverst på en stolpe, der er sat ned til det samme inde i et buskads, der mest består af buskvedbend.
Hvis I kigger meget godt efter, kan I se slotsmodellens terner øverst i de grønne blade på billedet herunder.

Stråhytten

Et helt andet og noget mere ydmygt sted i haven, nemlig over baljerne med haveaffald ved udhuset, har en anden lille bolig taget form. Ikke ligefrem en slotsmodel, men derimod en undseelig stråhytte.

Det er en gærdesmuttehan, der har snoet og viklet og flettet og vævet den yndigste, runde hule på en stolpe oppe under udhusets halvtag.

Jeg har mange gange set gærdesmutten (Troglodytes troglodytes) flyve ind og ud, og jeg har ledt hele udhuset gennem for at finde en eventuel rede. Uden held. Pludselig i torsdags så jeg reden oppe under halvtaget.

Rund som en basketbold og med et lille indgangshul foran. Nååååh…. hvor er den sød!
Trods det simple materiale og selvbyggede arkitektur er udførelsen en designpris værdig. Om jeg fatter, at de kan med bare et næb til rådighed.

Siden jeg opdagede reden, har stedet været under observation, men desværre uden at jeg har set fuglen igen. Jeg frygter, at det er mig, der har jaget den på porten, fordi jeg længe stod og rodede med potter og alt muligt andet ved mit plantebord lige under reden.
Jamen, jeg anede ikke, at det var en byggeplads…

Inden jeg bliver alt for ked af det, skal jeg huske mig selv på, at det hos gærdesmutter er sådan, at det er hannerne, der bygger rede, og de bygger mange reder, fordi hunnerne kan best lide de fyre, der kan tilbyde et stort og flot udvalg af boliger. Gerne i tæt og fugtig vegetation, som i vores efeu, hvor den tidligere har haft rede, hvilket jeg skrev om i et indlæg sidste år.
Efeuen, som I ser herunder, har gærdesmutten mærkværdigvis ikke vist interesse for i år.

I stedet har han åbenbart satset på vores udhus som bling-bling-blær over for sin udkårne.

De reder, som gærdesmuttefruerne ikke vælger til æglægning, bruges til overnatning, så måske vores stråhytte er blevet til et lille fly-in-motel frem for solid famliebolig.
Det er sådan set ok med mig, for uanset hvad den måtte blive brugt til, så er jeg stolt over, at vores lille byhave overhovedet er fundet værdig til at bygge i.

Slotsmodel eller stråhytte… Her er lidt for enhver smag.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer naturligvis på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

20 kommentarer til “Fugle i slot og vrå”

  1. Det er jo ganske som i menneskenes verden. Nogle sætter hele formuen i et ternet slot, mens andre har lejligheder i København, Berlin og Rom. Sådan lidt Where ever I hang my hat-agtigt. Og der er kærester til begge typer. De er nu så yndige, de små gærdesmutter, og så synger de så dejligt. Jeg kan høre en af dem i haven lige nu 🙂 Vi har en del af dem i haven og på skrænten, og de bygger virkelig de fineste huler. Troglodyt betyder jo også huleboer, så det passer ganske fint.
    Vores stær har haft sine æg og unger, og i går var de pludselig væk. Fløjet fra reden. Der må også have været trængsel derinde, for de næb, der kiggede ud til sidst, var efterhånden blevet store.
    Kh, Karen

    Svar
    • Tak, så lærte jeg det… troglodyt… huleboer… hvor passende 🙂
      Det er ganske imponerende, at rederne kan rumme ungerne efterhånden, som de vokser til.
      Hvor morsomt, at du kunne se stæreungerne. Gad vide, om vi kunne have stære. Jeg tror ikke, vi har noget, der er højt nok.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Ja det er så hyggeligt med fuglene rundt omkring, de gør heldigvis også gavn for føden. Med sådan en flot slotmodel må de gøre endnu mere gavn. Bent har for nylig fortalt om gærdesmuttehannerne, så kan hunnerne tillade sig at være kræsne 🙂 Vi havde i øvrigt en gærdesmutte, som fik unger her på matriklen sidste år, måske har nogle af dem bygget rede her igen.
    Inde på naboens grund, hvor Bent laver stier, er der lavet en skaderede, det er også et spændende bygningsværk, de har simpelthen lavet den med tag over, ret genialt.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Selv unger i slotsmodeller skal jo have mad, så der må forsvinde en del bladlus fra haven 🙂 Det er dem vel undt.
      Det er jo egentlig et forfærdeligt arbejde, at den stakkels han skal bygge mange reder for at score en dame, men sådan er der så meget.
      Selv skaderne bygger åbenbart flotte boliger. Jeg fatter ikke, hvordan de får den første pind til at blive liggende.
      Skønt er det, at have fugleliv omkring sig, og I må have masser.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth.
    Gærdesmutterede i vores blå klematis, Pamela Jackson er desværre heller i fundet fin nok af den kommende mage.
    Vores stæreunger fløj fra reden i forgårs. Kassen er sat op i en blodblomme og vi har haft fint kig til kassen fra stuevinduet. Ja, ungerne er store lige før de er klar til verden på vinger. De hænger langt ud af kassen og venter kun på forældrene og Mad, mad, mad. Nu er de væk. Regnene den følgende nat skyllede også diverse fugleklatter væk, på en gruppe gule primulaer der står nedenfor kassen. Så enig – det er dejligt med fugle i haven.

    Svar
    • Hej Jenny
      Det er da en svært kræsen gærdesmuttehun, I har. Tænkt at bo midt i en blå klematis 🙂 Jeg kan bedre forstå vores – med udsigt til haveaffald ;-))))
      Vi kan desværre ikke se nogen af rederne fra huset. De kasser o.l., vi har haft sat på gårdspladsen, vil de ikke bo i 🙁 Hverken mejser eller solsort.
      Men ellers nyder vi dem i fulde drag. Det er en kæmpe oplevelse hvert eneste år at følge hele processen. Praktisk, at du fik rengøringsregn lige efter fraflytningen 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Så hyggeligt med huslejere af den fjerede slags. Jeg var ved at opstamme vores troldnød og ups inde midt i var der en solsorterede. Heldigvis var den ikke i brug mere. Men nu venter jeg med at opstamme, til ynglesæsongen er færdig.
    Vores fuglekasser trænger til fornyelse, så det er kun den ene der er beboet i år. Jeg må ønske mig nogle nye til fødlsdag.. Så kan de nå at komme op så fuglene kan vænne sig til dem inden næste sommer..
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Det var sørme heldigt, at du ikke forstyrrede. Man bliver jo forfærdelig ked af det, hvis man ødelægger noget. (Måske være heldig at få en rede deri i år. De får jo flere kuld.)
      Det er en super god ide at ønske sig fuglekasser nu og hænge dem op, så de kan ‘dunste af’. Og hvis vi skulle få en vinter med frost, er der også mange af småfuglene, der søger ly derinde, så det er endnu en god grund.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Kjære Lisbeth

    Jeg forstår veldig godt at du bare måtte kjøpe den fuglekassen i keramikk. Så flott den er! Det er så hyggelig med fugler som bygger rede, og det gjør de her også. Vi har minst to par som har bygget rede under taksteinene. Vi byttet takstein for to år siden, og da var det flere reder som ble ødelagt. Nå er de tilbake som ingenting var hendt 🙂
    Det er en veldig fin eføy du har!

    Svar
    • Kære Marit
      Nogle gange MÅ man bare købe… du kender det ;-))))
      hvor hyggeligt med fugle under tagstenen. Det har vi mærkeligt nok ikke.
      Tak, ja gærdesmutten var også glad for den sidste år – forhåbentligt bliver den det igen et år.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Det er så hyggeligt med fugle i haven, men jeg har det lidt svært på denne tid, fordi jeg synes, at vi nærmest vader i døde fugleunger herude på landet. De falder ligesom bare ud ad reden, og så ligger de der og er døde. Jeg får lidt tårer i øjnene, hver gang jeg ser sådan et lille, nyt liv, der ikke blev til noget. Jeg er glad for at vide, at du vogter over slottet, så jeres musvituger har en god chance for at overleve 🙂 – Både slottet og selvbyggerhuset, som du viser, er i øvrigt meget charmerende!
    Kh Nana

    Svar
    • Åh, Nana, jeg føler med dig. Hvorfor ligger de dog der? Skader?? Jeg så engang en skade, der tog en af ‘mine’ unger, der lige var hoppet fra reden. Jeg spænede og råbte og skreg, men ungen var selvfølgelig død. Der fik jeg også tårer i øjnene. Jeg var rasende i flere timer.
      Især stråhytten er et fantastisk bygningsværk, og uanset om der kommer i brug eller ej, så vil jeg nyde den i mange år fremover.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Jeg undrer mig også over alle de døde småfugleunger. Det var det samme nede på Vadekærgård. Måske har du ret i, at det er skader, der tager dem – og så af en eller anden grund ikke æder dem … Eller kattene i nabolaget, der bare vil have sjov, men ikke er sultne. (Vores egen kat er indekat efter eget valg, så hende er det ikke).
        God onsdag til dig, Lisbeth! – Nu vil jeg gå ud og arbejde videre på mit nye rosenbed 🙂
        Kh Nana

        Svar
  7. De er flotte, begge boliger, på hver sin måde. Man får et specielt forhold til de fugle, der bygger rede i ens have. Jeg husker tydeligt et år, hvor vi stod og betragtede en stedsegrøn kaprifolie. Da Søren ville stikke en forvildet gren på plads, lød der en arrig pippen derindefra. Helt befippet slap han grenen og sagde undskyld. Det har vi moret os meget over siden.

    Svar
  8. Det er svært at sige, om det er keramikeren eller hr. gærdesmutte, der er den største kunstner. Begge reder er flotte. Håber på et godt fugleliv i rederne.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Det er godt, jeg kan overlade vurderingen til fuglene 🙂
      Tak. Her er i hvert fald et gevaldigt flyveri og pipperi, så der må være gang i noget rundt omkring.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. To virkelig skønne boliger på hver sin måde. Jeg forstår fuldt ud at du bare måtte have det ternede keramikhus, det er så charmerende. Det andet gærdesmutteboligen er nu også min smag for jeg holder meget af gør-det-selv. Jeg håber at der bliver levende fugle og ikke katteføde ud af det 🙂
    God pinse.

    Svar
    • Vi må på en eller anden måde prøve, om vi kan skære keramiktaget af og rense og lime det på igen.
      Jeg har endnu ikke set musvitungerne, men en solsorteunge (fra vores tuja, tror jeg) tumlede rundt i går. Bl.a. inde i havehuset og måtte have hjælp til at komme ud til moar, der sad udenfor med en lækker orm i næbbet.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar