Forspiring i vinterkasse

Forspiring i vinterkasse

Hvad går der dog af mig? Jeg har fået havemanden til at lave en udendørs spirekasse, og jeg har sået allerede i begyndelsen af februar… ‘Mig’, der er en klovn til at så, og som holder det på et absolut minimum.

Der skete vel to ting, der gjorde udslaget.

  1. Jeg så en video på Google-universitetet, hvor det så helt utroligt let ud med forspiring i sådan en kasse. (Ordet ‘let’ virker svært ansporende på mig.)
  2. Jeg sad og studerede årets indkøbte frø og kom til at tænke på, at frø fra planter, der kan så sig selv, vel osse kan tåle en dansk vinter i en spirekasse. Sådan nogle frø havde jeg netop anskaffet. Så i stedet for at bøvle med små spirepotter, kunstigt dagslys og varme i spirehimstregimsen, så kunne jeg måske bare bruge sådan en spirekasse til forspiring af i hvert fald nogle af frøene. Det forekom let, og da jeg jo bliver barnligt glad, når det enkle virker, så måtte det prøves.

Som tænkt, så gjort:

  1. Jeg købte en klar kasse med låg i det lokale byggemarked.
  2. Havemanden blev lokket til at bore lufthuller i kassen.
    Princippet er, at der skal være huller oppe i kanten, så det lufter uden at regne ind. 
    Desværre fik jeg ikke forklaret konceptet godt nok, så der kom lidt vel mange huller i den ene side, inden jeg opdagede det. Pyt, jeg har bare vendt den hullede side ind mod en væg, og måske vi simpelthen bare er på forkant med ventilationen. 
  3. Jeg fyldte potter med så- og priklejord, dryssede frøene ud og dækkede sparsomt.
    Det var: Sort stokrose (Alcea rosea ‘Nigra’), Blomsterkørvel (Orlaya grandiflora (White Lace), Bibernelle (Sanguisorba minor) og Vinterært (Winterkeefe). Der er også en Valmue, ‘Claus Dalby’ hedder den vist. Jeg har fået den af Frk. Anemone.
  4. Så satte jeg navneskilte ned i potterne, og hele molevitten ned i kassen.
  5. Alt blev sprayet godt med en forstøver.
    I følge den svenske video er det bedst at lægge et lag sne over potterne som fugtgiver, men dét kan man ikke i Ebeltoft. 
    Vinterært (som egentlig var forrige års indkøb, men de blev ikke til noget sidste år) burde have været sået i efteråret og vinterdækket. De røg med i eksperimentet og fik en fin dyne af mos.
  6. Låget blev lagt på, og kassen sat ud i kulden op af en nordvæg: Lyst og beskyttet for direkte sol, der varmer kassen for meget op. 

Det var alt sammen ganske let.

Da jeg nu alligevel var ude, plukkede jeg et par erantis med ind. De gule knopper med grønne skørter lagde jeg i en lille hvid skål, og mens jeg sad og så på dem, sprang de ud.
10 minutter tog det…

Det var helt fantastisk at se. 
Forhåbentlig er der også gang i noget helt fantastisk ude i vinterkassen. 
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

32 kommentarer til “Forspiring i vinterkasse”

  1. Forårsoptimisme, Lisbeth. Den smitter dejligt.
    Glæder mig til at kigge ned i kassen om et par måneder…
    Hilsen Lis

    • Tak – Måske du kan kigge for mig -jeg tør næsten ikke. Tænk, hvis det aldeles ikke var smart…? Nå, så får jeg i hvert fald testet den ide ;-)))
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth
    Førdt og fremmest tillykke med din nomimering som årets haveblogger. Det bliver spændende at se hvem det bliver. Du er i hvertfald et super godt bud.

    Og så til spirekassen som jo er genial.
    Jeg har det som dig at det der med at få sået og prikle ud og plante det er alt for besværligt.
    Så det er måske værd at overveje en spirekasse .
    Knus fra Linda

    • Hej Linda – tak skal du have. Jeg i hvert fald glad for nomineringen.
      Jeg krydser fingre for den der spirekasse. Det virker simpelthen så nemt, at den bare står derude og passer sig selv. Nu får vi se. Jeg skal nok fortælle om resultatet.
      Kh Lisbeth

  3. Hej Lisbeth

    Det var da en genial ide med en plastikkasse til forspiring. Jeg har indtil videre sået to forskellige chilier og en peber. De står også i en plastikkasse med låget lagt løst hen over, så der kommer lidt luft til. Den står på varmemåtte i vindueskarmen inden for. Men jeg tror da, at jeg her i weekenden må prøve at lave en spirekasse til at stå udenfor til kuldekimerne.

    Hilsen
    Anette

    • Hej Anette – du er så avanceret… varmemåtte… men det er vist også nødvendigt til chilier. Er der ikke noget med, at de er meget længe om at spire? Jeg er totalt uvidende om alle frø til køkkenhave/drivhus.
      Jeg er meget spændt på vinterkassen – hvis det virker, er det i hvert fald let. Jeg skal nok fortælle om resultatet. Forhåbentlig bliver det et godt resultat 😉
      Mange hilsener Lisbeth

  4. Hej Lisbeth

    Jeg vil nu ikke sige, at jeg er avanceret ;0) Mine chilier var faktisk kun godt en uge om at spire denne gang, hvor jeg brugte varmemåtte. Normalt plejer de at være meget længere undervejs. Jeg havde egentlig først tænkt mig at så stauder og sommerblomster, når vi kommer hjem fra ferie i begyndelsen af marts, men med din metode tror jeg, at jeg vover forsøget med nogle af dem her i weekenden.

    Mange hilsener Anette

    • Det er rigeligt avanceret for mig ;-))))
      God fornøjelse med kassen – jeg er spændt på, hvordan det lykkes for dig. Det smarte er, at den stort set passer sig selv. Man skal egentlig bare holde øje med, at den har fugt nok – og ikke for meget, og så længe vejret er, som det er, så er det vist ikke arbejdskrævende. Kassen skal endelig ikke stå i sol, så temperaturen svinger for meget.

  5. Selvom det er let, våger jeg mig ikke ud i den slags eksperimenter. Jeg håber bestemt, du har succes med dem, hvis ikke har du i hvert fald hygget dig med det og fået sat havemanden i arbejde 🙂
    Sne finder vi ikke på disse bredegrader, håber det lykkes uden.
    Her var også solskin fra morgenstunden, det er gået over.
    Kh Lisbeth

    • Jeg kan godt følge dig… det forekommer voveligt for os, der ikke er spirenørder, men hvis jeg nu ku’ finde en nem genvej… Om ikke andet, så har vi ganske rigtigt moret os så længe, og man bliver jo kun klogere ved at prøve.
      Jeg har været i haven i en times tid her i formiddag, mens solen skinnede. Der var is på vandtønderne, og nu er solen væk, så jeg er myldret ind i varmen. Du nåede måske set en flot solopgang.
      Kh Lisbeth

  6. Ja det gjorde jeg, den var lidt langt væk, jeg har ikke set endnu, om den blev flot. Jeg regner med at gå ud nu en times tid, så må jeg se, om det er for koldt uden solen.

  7. Hej Lisbeth

    Ja, det er en smart ting, og jeg har sett flere blogger som har vist det samme her i Norge. Det er en enkel men genial måte å f.eks. kuldebehandle frø på uten av de drukner. Til neste år skal jeg også sette ut sånne kasser, men i år er det bare kaos rundt veggene her så jeg må vente med det 😉

    • Hej Marit. Det glæder mig, at du har hørt om gode erfaringer med vinterkassen. Jeg er så spændt. Det ville være rart med en succes første gang 🙂
      Nej, du har vist kasser nok for tiden med al din ombygning ;-))) Denne må vente.
      Hyg dig med dine kasser.
      Mange hilsener Lisbeth

  8. Hej Lisbeth

    Det lyder egentligt som en smart og ikke alt for dyr idé.
    De huller tror jeg også en enlig kvinde kan lave;)
    Du må endelig skrive om hvordan det går – Det ser ud til at vi skal have det varmt nu…?

    Ha en dejlig aften

    • Hej Karsten – ja, jeg syntes også det lød smart. Og så må jeg vist hellere lige indskyde, at jeg er ret ferm med en boremaskine (og selv har sat køkken op), så ja det kan enhver… he-he. Jeg har bare opgivet at finde rundt i havemandens værktøjssystem (eller mangel på samme), så det er af praktiske årsager blevet hans opgave.
      Jeg skal nok fortælle, hvordan det går – uanset resultat.
      Mange hilsener Lisbeth

  9. Tillykke med nomineringen. Du er et godt bud på en vinder.
    Jeg er spændt på at følge, hvordan det går i kassen. Egentlig lyder det jo ret enkelt, selvom der sikkert også er ting, der kan gå galt.

    Hilsen Elna

    • Tusind tak, Elna. Og tak for tilliden.
      De nævnte ikke noget om problemer med den der kasse i videoen, men jeg er forberedt på det værste. Jeg håber, at jeg kan fremvise smukke spirer på et tidspunkt og ikke bare seks potter bar jord ;-)))
      Mange hilsener Lisbeth

  10. Kære Lisbeth..
    Fantastisk “eksperiment” og fotooptagelse af de skønne små gule i skålen. .. ja det går stærkt i varmen.

    Virkelig en god idé med bedroller/plastkasse som drivhus. Har godt hørt om idéen tidligere, men glæder mig virkelig til at høre om udviklingen og heldet med spiringen derinde. Overvejer da lige at skal på “drivhus”-jagt.
    ha en rigtig dejlig dag i byhaven.
    kh Helle

    • Hej Helle
      Ja, når sol og/eller varme får fat, går det stærkt. Sidste år futtede foråret af på 4-5 dage… Det vil jeg ikke ha’ i år. Hvis jeg ka’ bestemme.
      Jeg er vældig spændt på resultatet. Jeg er jo ikke verdensmester i spiring, men blind høne… hi-hi ;-)))
      Kh Lisbeth

  11. Ordet ‘nemt’ er også en stor motivator hos mig – ligesom ordet ‘hurtigt’ 🙂 Jeg har nogle spirekasser uden låg stående i drivhuset med diverse selvsåere – det bliver spændende at se, om det bliver frodighed eller råd 🙂
    Kh, Karen

    • Hurtigt, nemt og billigt… Så er jeg også vågen. Og jeg forsøger at glemme alle mine kiksere med frøsåning, og i stedet fokusere på de planter, der trods alt er kommet ud af det.
      Held og lykke med dine – selvfølgelig bliver det frodigt ;-)))
      Kh Lisbeth

  12. Härligt att du sår 🙂 Och bra tips att placera dem i en låda med lock. Jag tar till mig ditt Eranthis tips. Du ska bara få komma upp en smula till så ska de få flyta sen 🙂

    Ha det gott! Carina

    • Ja, jeg måtte prøve denne kasse-ide. Og jeg håber virkelig at få en lille succes 🙂
      De var så søde erantis’erne. Ofte gør de sig bedre flydende end i en vase synes jeg. De fik lidt ekstra vand, men holdt nu kun et pr dage.
      Tak i lige måde. Lisbeth

    • Ja, jeg er i den grad klar til forår, nu da vi alligevel ikke har fået vinter 🙂
      Tak skal du ha’ – nu må vi se, hvad det fører til 😉
      Mange hilsener Lisbeth

    • Åh, hvor det glæder mig Esther. Jeg krydser fingre for at jeg kan være lige så heldig.
      Tak. Jeg er selv ret glad for, at jeg fik fotograferet erantisserne, for pludselig gik det stærkt, opdagede jeg 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  13. Tjuhej, så nemt og det bliver spændende at se. Jeg var jo meget tidlig ude med vintersåningen og noget spirede da også så jeg blev helt nervøs for om spirerne klarede frost og vinter. Men som du også har tænkt om selvsåede frø, har jeg tænkt om små spirer der klarer vinteren ude i bedene og indtil videre står de der endnu.
    Og nu ser jeg nomineringen – tillykke – jeg ville have nomineret dig, men fil aldrig gjort det så det passer mig godt at andre har gjort det. Jeg håber du vinder 🙂

    • Kære Lisbeth
      Du har sikkeret ret i, at spirerne kan klare sig, hvis det er det, de gør naturligt, og jeg håber for dig, at det går. Nu er det spændende om vi får noget ud af vores eksperimenter 🙂
      Tak skal du have. Du må stemme på mig, når det bliver muligt. Det er vist nok fra april. Det kommer der mere om 😉
      Mange hilsener Lisbeth

  14. Hej Lisbeth!
    Spännande och så mycket enklare med vintersådder. De gror när vädret är lämpligt, utan “stress”.
    Vackert med den gula, små vintergäcken. Jag älskar dem så här dags på året.
    Hoppas att du blir nöjd med dina vintesådder.

    Ha en fin helg!
    /Anja

    • Hej Anja
      Jeg håber, jeg får succes med vinterkassen. Da jeg så til den forleden, var jorden alt for tør. Nu har den fået lidt mere vand. Jeg lærer det forhåbentlig hen ad vejen 🙂
      God weekend til dig også
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv et svar til Karen Annuller svar