Et af naturens undere: Buskvedbend

Jeg er ikke glad for stormvejr og slet ikke med vindstød af orkanstyrke, som vi havde i weekenden, hvor stormen ‘Malik’ drog henover Ebeltoft med maksimal styrke mellem klokken 24 og 4 natten til søndag. Med sådan et tidspunkt kunne vi ikke gøre andet end at gå i seng og vente spændt på dagslyset, så vi kunne komme ud og besigtige skaderne.
Vi havde i forvejen fjernet løsgods/sat det i læ, så egentlig var det kun de stedsegrønne træer med blade/nåle, som vinden kan få fat i, jeg var nervøs for. Dem var jeg til gengæld også nervøs for, og vi havde i to omgange (om eftermiddagen i dagslys og om aftenen kl. 22 i buldermørke) surret de to mest udsatte træer godt fast, som I kan se her:

Haven skråner opad, og øverst er der godt med fart på vinden, når den kommer ude fra vigen, der ligger bare få hundrede meter fra os. Træet til venstre er en slags ‘Vedbendtræ’ (Hedera helix), og træet til højre er en opstammet buksbom (Buxux).

Heldigvis bestod matriklens eneste stormskader af et par skæve teglsten, der skal skubbes på plads, når lejlighed byder sig. Begge træerne klarede sig fint.

‘Vedbendtræ’et på ovenstående billede har jeg selv lavet af en almindelig klatrende vedbend (Hedera helix), som jeg har tryllet om til en busk (Hedera Helix ‘Arborescens’), der danner kronen. Hvordan dét kan lade sig gøre, er der en forunderlig forklaring på.

Fra klatreplante til busk

Forklaringen begynder med det faktum, at den klatrende vedbend (Hedera helix) er stammoder til den ikke-klatrende buskvedbend (Hedera helix ‘Arborescens’), hvilket måske ikke umiddelbart lyder særligt mærkeligt, fordi vi er vant til, at planteforædlere kan lave de utroligste krydsninger og genmanipulationer, men i dette tilfælde er det ikke mennesker, men naturen selv, der har skabt fænomenet – og stadig skaber det.

Der sker nemlig det, at når en klatrende vedbend ikke kan komme højere op (på det, som den nu engang klatrer på), så forvandler den sig til en træagtig buskform, hvor den først og fremmest mister evnen til at klatre, fordi der ikke længere dannes grene med hæfterødder. Samtidigt ændrer den bladform og giver sig til at blomstre og sætte bær, som I kan se her:

Blade på hhv. den almindelige klatrende vedbend og buskvedbend.
Blomst og bær på buskvedbend.

Første gang jeg så denne transformation fra klatreplante til buskform, gik jeg i en skov på toppen af en skrænt. Neden for skrænten voksede store træer med klatrende vedbend i, og fordi jeg gik på en sti i trætophøjde, kunne jeg se direkte ud på alle de forbuskede vedbendtoppe, der så helt anderledes ud, end jeg forventede af klatreplanterne. Det måtte naturligvis undersøges, og efter at have læst om forklaringen, har jeg lige siden været fascineret af den spøjse og forunderlige plante med den gode historie.

Træ med en virkelig gammel klatrende vedbend, der er blevet til én stor vedbendbusk som krone. (Foto: Jim Champion, Wikimedia)

Den forbuskede form har man navngivet Hedera helix ‘Arborescens’, fordi ‘Arborescens’ betyder træagtig. Oversat til dansk fortæller navnet, at den nye plante er en ‘træagtig vedbend’, hvilket den hedder på engelsk: Tree Ivy. På dansk er det blevet til ‘Buskvedbend’.

Ren buskform

Jeg har mange af disse Buskvedbend i haven, hvilket jeg fortalte om i sidste uge, men hvordan kan man plante en ikke-klatrende buskvedbend, hvis de kun findes i toppen af træer?

Jo, umiddelbart kunne man tro, at da buskformen blomstrer og sætter bær, der spirer, som jeg fortalte i sidste indlæg, kan man blot tage nogle selvsåede planter – eller selv så et par bær – men gør det endelig ikke, for de bliver IKKE til en ny busk, men går tilbage til grundformen som klatrende vedbend, og hele processen begynder forfra. Totalt spøjst.
Det er derfor, man skal luge de små frølinger væk.

Den eneste måde, hvorpå man kan lave en vedbendbusk, der begynder sit liv som ikke-klatrende, er ved hjælp af stiklinger. Enten fra den forbuskede del i toppen af en klatrende vedbend, eller fra en ‘færdig’ Buskvedbend-busk. Det er sådan planteskolernes planter er lavet, og det er sådan, du selv kan gøre, hvis du har lyst.

To nye buskvedbend lavet af stiklinger fra en anden buskvedbend.

På havens hjemmeside har jeg vist, hvordan jeg formerer buskvedbend stiklinger, hvis du vil prøve.

Hverken højde eller alder er afgørende

Klatrende vedbend behøver ikke at vokse højt op i træer for at forbuske i toppen. Det sker som sagt, når klatreplanten ikke kan nå højere. På billedet herunder, der er fra en have her i vores gade, er forbuskningen sket i to meters højde, nemlig på toppen af en havemur, som nogen engang har villet dække med klatrende vedbend.

Kæmpestor forbusket vedbend på toppen af en mur/hegn.

Højden er altså ikke afgørende for, hvornår forbuskningen sker, og det er alder heller ikke. Klatrende vedbend forbusker, når den ikke kan komme højere op, og det er ligegyldigt, om den er syv eller tyve år gammel, når den når toppen af det, den klatrer på.

Lav-selv-træ af en klatreplante

Ud over alle de ‘færdige’ buskvedbend, jeg har anskaffet og plantet som buske/buskads, træer, espalier/hæk/hegn og i søjler, har jeg udnyttet førnævnte naturlige forvandling til at lave en slags stedsegrønt træ i en jernsøjle.

Det begyndte med, at jeg i maj 2013 plantede en lille klatrende efeu ved en jernsøjle.
De følgende år bandt jeg skuddene op langs snore, som jeg havde bundet på kryds og tværs i søjlen, så den kommende ‘stamme’ ville blive krøllet og interessant at se på, og jeg klippede forstyrrende sideskud af.

2015

Da planten nåede toppen viklede jeg videre, og klippede sideskuddene af langs kanten og nedenunder, så det blev en ‘storkerede’, som onde tunger kaldte den. Jeg kaldte den en stedsegrøn og utroligt velformet trækrone! Se bare her:

2017

Da planten en dag indså, at nu kom den ikke højere op, uanset hvor meget den anstrengte sig, gav den op og begyndte at forbuske sig.

2020. Almindelige efeuranker hænger nedad og venter på årets beskæring. Det helt vildt forunderlige, hvis du ser godt efter, er de første blomstrende buskvedbendskud i toppen.

Jeg har ikke ret mange sommerbilleder af kronen, for “den er der bare” som en stilfærdig, grøn krone, og det er måske egentlig det bedste ved den. Det er stort set kun, når den skal have den årlige beskæring for at holde den i passende lille størrelse, at jeg tænker over den.
Til gengæld er den pænt synlig og dejligt grøn om vinteren (og i foråret, når jeg, inden løvtræerne grønnes, skal sidde med kaffen og nyde de blå anemoner).

2022. En mørk dag i sidst i januar. Den nu tiltagende forbuskede vedbendkrone ses øverst på billedet.

Er den ikke bare et af naturens mest spøjse vidundere?

Buskvedbendskud med runde bærstande øverst i den klatrende vedbend.

PS. Du kan læse om selve planten Buskvedbend og dens mange egenskaber i forrige indlæg, hvor jeg forklarer, hvorfor den hører til blandt mine yndlingsplanter.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

32 kommentarer til “Et af naturens undere: Buskvedbend”

  1. Kjære Lisbeth

    Dette er en plante jeg ikke kjenner til i det hele tatt, og har heller ikke sett den i salg. Vanlig eføy kjenner jeg godt til, men altså ikke denne merkelige planten. Den er veldig fin og spesiell, og jeg forstår godt at du var engstelig for dine planter i stormen/orkanen. Vi fikk føle den her i Norge også med kast på 48 m/s. Her hvor jeg bor blåste det også mye, men noen orkan var det ikke her heldigvis.
    Nå venter jeg på snøværet som er meldt, men det er kjedelig å få det nå. Men sånn er det bare 🙂

    Ønsker deg en fin dag i syd!
    Hilsen Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Din vanlige efeu bliver også til sådan en buskform, hvis den får lov, men du har nok så mange andre planter, du hellere vil have;-) Det er en mærkelig plante. Ulempen ved de stedsegrønne er jo vinterstormene – Huff I har haft mere storm end her. Jeg tror de højeste vindstød i DK var 40 m/sek, men det er slemt nok.
      Her er der ikke frostgrader i sigte de næste to uger. Jo -1 natten til torsdag, men det er jo ingenting og i hvert fald ingen sne. Det gode ved sneen er at det luner planterne, men jeg kan godt forstå, at du hellere vil have forår ;-))))
      Det er nok godt, vi ikke skal stemme om det 😉
      God dag, deroppe!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Ja men så lærte vi da lige noget nyt, meget interessant at læse om.
    Jeg har grønt nok i haven, så jeg tror ikke, jeg vil prøve, men jeg vil kigge nærmere
    på de vedbend jeg har, måske har de gjort det samme.
    Vi havde en, der groede op i en bornholmsk røn, den klippede Bent over til sidst,
    måske havde det ikke været nødvendigt?
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Tak. Vi bliver heldigvis aldrig for gamle til at være nysgerrige og lære nyt 🙂
      Din plante op i rønnen var blevet til en busket krone en dag, men jeg ville blive forbavset, hvis du ikke hellere vil have en rodo eller rose eller clematis i stedet for en stedsegrøn buskvedbend. Man må hele tiden vælge.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kære Lisbeth.
    Sikke et fint lille træ der er blevet ud af dit arbejde og en spændende historie. Jeg har i “hækken” ind mod naboen også efeu og den er begyndt at danne en væg, som egentlig pynter her om vinteren, men den sender nu udløbere ind i haven, som sætter rødder ned i jorden. Det kunne være meget sjovt at se hvad det kunne blive til, men jeg er bange for at det skal løbe løbsk, så det bliver nok fjernet når vejret er til det.
    Stormen tog livet af min flagstang, men den lagde sig pænt op i et birketræ med toppen, så ingen skade sket. Det var ingen rar nat, det buldrede og bragede, men jeg havde lovet at blive indendørs, så det gjorde jeg.
    Kh. Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Det er sådan en sjov plante. Tak, jeg er vældigt glad for træet (undtagen i vinterstorme), men den overlevede jo i fin stil, så ingen problemer dér.
      Hvis du gerne vil beholde den forbuskede og blomstrende vedbend, du har i hækken ind mod naboen, så ville jeg klippe alle de jordfræsende sideskud af. Jeg gætter på at resten af planten så vil blive 100% busk og dermed holde op med at sende sideløbere ud.
      Uh ja, det larmede frygteligt om natten og fantasien kendte ingen grænser.
      Det er godt at høre, at din flagstang valgte et birketræ uden yderligere skader. Sådan nogen kan jo slå ret hårdt, når de pludselig lander 😮 Nu vil vi bare gerne have magsvejr og forår 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Det lyder da som noget, der skal prøves, Lisbeth – også selvom det tager lang tid. Jeg har ikke hørt om buskvedbend, før du skrev om den i sidste uge, og det er da en virkelig praktisk og pæn plante.
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Det er virkelig en pæn og praktisk plante, der ikke gør megen væsen af sig, før den blomstrer – og så de grønne blade om vinteren, naturligvis, hvilket er en interessant kombi, synes jeg, så du må prøve.
      Hvis du kan finde en forbusket plante i nabolaget, kan du selv tage stiklinger, og ellers kan de købes fiks færdige på planteskolerne. Eller du kan lade den vokse op i noget, naturligvis, og blot vente. Min begyndte at forbuske i 2-2½ meters højde syv år efter plantning. Det var egentlig ikke så galtm synes jeg.
      Du er helt klart også velkommen til at komme her og hente stiklinger og drikke kaffe. Sig bare til.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Bra trærne/buskene klarte seg. Vinterstormer kan gjøre mye skade. Også her fikk vi beskjed om å “sikre løse gjenstander”, hvilket vi gjorde. Hammocken blåste som vanlig ned en skråning, men kom som vanlig fra det uten skade.
    Utrolig stilig med oppstammet eføy!

    Svar
    • Tak, ja vi var heldige denne gang. Det lader til at jeres hængekøje? er vant til turen. Det var godt, der heller ikke skete noget denne gang.
      Jeg er også glad for vedbend’en, der efterhånden er transformeret til et fint lille træ med blomstrende krone. Morsomt, at den ændrer sig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. It’s is always a good idea to protect plants when strong winds are threatened, but I suspect that over many millennia they have evolved ways to cope with it, although I have a friend who was recently having coffee with his wife when a tree crashed through their roof! The ivy is charming and deserves a place in your garden.

    Svar
    • You are right about evolution. When I have chosen to take special care of my two small trees it is because I have artificially changed the center of gravity, but fortunately it went well. I may be overanxious 🙂 but they are my plant children ;-))))
      Thanks. I find the tree charming too.
      Best regards Lisbeth

      Svar
  7. Jeg gik glip af dit skriv sidste uge, pga ny computer, styresystem osv. Jeg hader nyt teknik, når man nu liige havde vænnet sig til det gamle….. Du forsvandt helt fra radaren.
    Men nu er du vist fanget ind igen.
    Jo jeg kender osse buskvedben. Og har en selv, den har faktisk fået lov til at være vild og ustyrlig. op og ned af en væg og et par træer. og hen af et nordbed, der er den blevet et fint bunddække. Jeg har prøvet et par gange at lave en ny, de slår fint rødder, men begynder så at løbe sideverts. Jeg er nok ikke hård nok med saksen.
    Det kunne være jeg skulle prøve som dig, at lave et stativ med vedben. Den er rigtig dekorativ og giver en afveksling til de andre stedsegrønne. Og ikke at forglemme blomst og bær til dyrelivet. Den gamle store “busk” er summende af liv når den blomster.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Nå, der er du på min radar igen 🙂 Hvor har det dog været besværligt for dig. Jeg husker alt for tydeligt, hvordan det er at få nyt. Gyseligt. Forhåbentligt kører det igen.
      Det er godt, du også har gode erfaringer med klatrende vedbend, der bliver til buskvedbend. Det er altså en morsom transformation. Jeg har godt læst, at buskene kan blive et fint bunddække, men har ikke selv set det. Det må være smukt,, hvis man har pladsen. Mine buske løber ikke han af jorden, synes jeg, men uregerlige er de.
      Du kan have stativet i tankerne, hvis du en dag får lyst til et lille stedsegrønt træ med summende krone.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth
    Tak for din fine forklaring om buskvedbend. Jeg havde (har) en grim hvid 1000 liter plastbeholder til opsamling af regnvand. For nogle år siden plantede jeg nogle skud af bunddækkende vedbend, som jeg fik fra en nabo. Det voksede hurtigt op og dækkede hele beholderen. Nu får den så en rundbarbering med hækkeklipperen når manden alligevel klipper hækken. De seneste år er den begyndt at blomstre og sætte bær, jeg troede egentlig at det var p.g.a. alderen, men her fik jeg så den rigtige forklaring 🙂 tak for det
    Vh. Sonja

    Svar
    • Hej Sonja
      Selv tak. Det er sådan en sjov busk, fordi den netop gør sådan.
      Det lyder som om din regnvandsbeholder er fuldstændig forvandlet til en flot busk, der garanteret er flottere end hvid plast. Og så er den oven i købet insektvenlig 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth

    Jeg har læst din vejledning til formering (jeg havde dog problemer med linket i teksten her), men jeg må simpelthen lige have det helt klappet i stavelser 😀 De vedbend, jeg har i haven, der har forbusket sig i toppen, kan jeg tage stillinger af nu, og så kan jeg senere plante dem ud, præcis som jeg ville bruge købte buskvedbend? De er nemlig ret dyre, så det ville da være en perfekt løsning. Jeg har nemlig en del af den forbuskede slags 🙂
    Mvh. Trine

    Svar
    • Hej Trine
      Du er ikke den eneste, der spørger både to og tre gange, for det ER altså en meget mærkelig busk, men ja, du har forstået det helt rigtigt. Du tager blot nogle forbuskede stiklinger, og de vil så gro som en busk, der ikke klatrer. Tidspunktet nu er sikkert fint. Jeg har prøvet næsten året rundt, og gror de, så gror de – der er så meget at klippe af, at jeg ikke tager det så nøje 😉
      Jeg kan godt se, at der er noget galt med linket. Jeg har prøvet at oprette det igen, og det virker hos mig nu. Sig til, hvis der stadig er noget galt.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Hej igen Lisbeth

        Nu er jeg nået så langt, at jeg rent faktisk har fået lavet stiklingerne efter din opskrift ☺️ Men jeg er lidt i tvivl om, hvor det er bedst at stille potten, nu hvor der stadig er nattefrost. Jeg kan stille dem i et vindue i garagen, langs husmuren evt. dækket med fiberdug eller indenfor. Hvad er bedst, tror du?

        Svar
        • Hej Trine – undskyld at jeg ikke svarede i går – jeg håber du og planterne klarede natten.
          Hvor er det spændende med dine stiklinger 🙂 Jeg ville vælge et sted med masser af lys og ingen sol, der kan udtørre. Og ingen frost lige i begyndelsen, så husmuren med et dække over eller evt. garagen lyder fint.
          Jeg havde dem engang i havehuset nede bag en væg, hvor de ikke fik sol. Der gik et par stiklinger til (formentlig fordi det var så koldt, at de ikke rigtig dannede rødder i tide), men der var også nogle, der groede fint, og så lavede jeg bare flere stiklinger. Det er jo ufatteligt nemt.
          Held og lykke med dem.
          Mange hilsener Lisbeth

          Svar
          • Tak for svar – vi klarede natten 😉
            Så finder jeg et godt sted ved husmuren. Ih, det er nu spændende med sådan nogle små plantebørn. Planter du dine direkte i haven, når de har dannet gode rødder eller over i potter?
            Mvh. Spørge-Jørgen

          • Hvis der er nogle ok rødder, så planter jeg dem direkte ud, men det har nu også været fordi her er så trangt med plads, og nogle skulle plantes ind i hæk og buske, hvor det ville være svært at få en potte ned. Så er det lettere at mase et hul og sætte den ned. Men jeg har altså også haft den holdning, at gik noget til, så lavede jeg bare nogle flere. Når først de begynder at sætte nye skud, så er der jo mer end rigeligt at tage af. De har sikkert bedst af potter – men det kan du jo lade være at fortælle dem ;-)))))
            PS – jeg kiggede lige i fotoarkivet og kan se, at jeg også engang havde nogle i vand for at sætte rødder. På billedet ligner det, at de gør det. Du kan jo evt. prøve at sætte et par stiklinger i vand – fjern blot bladene fra den del af stænglen, der er i vandet.
            Mange hilsener Kloge Åge 😉

  10. Hvor er det en god ide, at du har bundet “stammerne” på dit vedbendtræ til stativet sådan lidt på kryds og tværs, så de “krøller”. Det er blevet et meget smukt vedbendtræ. Jeg deler dine lovprisninger af buskvedbenden, den er også meget værdsat her i haven.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak Elna
      Det tog nogle år, før stammekrøllerne blev synlige, men de seneste par år er jeg blevet godt tilfreds, for nu ses de også på afstand.
      Ja ikke? Det er en skøn busk, som det glæder mig, at du også har. Jeg husker den ikke fra haven, men der var sørme også så meget at se på.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Thank you Nadezda. How nice to know, that I could learn you something new. Maybe you some day will grow one yourself.
      Regards Lisbeth

      Svar
  11. Jeg syns det er så spennende, og så flott med de stativene også. Husker at vi har snakket om dette før, fikk aldri prøvd i fjor, men i år må jeg få tid til det. Tror jeg har noen fine utgangspunkt, må inn og lese oppskriften igjen når jeg får tid. Ha en fin søndag, hilsen Ingeborg

    Svar
    • Kære Ingebord
      Det er ganske morsomt dels at lave sine egne træer, dels at betragte plantens transformation fra klatreplante til busk med helt andre egenskaber, så jeg ønsker dig god fornøjelse med at prøve.
      God søndag til dig også. Lisbeth

      Svar
  12. Spændende indlæg, som gjorde mig klogere, men også gav en masse inspiration til nogle gør-det-selv projekter med afklip af min vedbend. Lækkert at læse noget der sætter tankevirksomheden i gang!

    Svar
    • Tusind tak, Sydney. Det er den største ros, jeg kan få. Held og lykke med planer, tanker og projekter. Det bliver spændende at se, om der kommer noget ud af det. Drømmene er i hvert fald sjove.
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar