En lille kamp bagerst i haven

I den forgangne uge, hvor de røde faner smældede ensomt i corona-kampen, og vi havde lys i vinduerne (og i dag har vi flag i stængerne) til minde om, at fem års kamp mod Nazi-Tyskland blev vundet og friheden genvundet, ja, i den uge begav havemanden og jeg os i gang med en på alle måder og uden sammenligning mindre og aldeles ufarlig kamp. Ikke desto mindre måtte den til.

Det foreløbige resultat er: Bar jord, et stort hul, masser af potter, der skal vandes og et værre roderi. Samt (desværre) en uklar strategi for resten af manøvren.
Hvis I vil se valpladsen og have forklaringen, skal vi op i det bagerste haverum ‘Skoven’.

Vi går op i Skoven

Så snart I er kommet fra gaden og ind gennem vognporten, går vi over gårdspladsen, hvor Rhododendron ‘Viscy’ blomstrer ved siden af Kaffehuset.

Rhododendron 'Viscy'

Vi fortsætter hen langs baghusets gavl og ind under magnoliaen, der i år er afblomstret og tiltagende grøn. I gamle dage sprang den først ud i maj.
I bedene under magnoliaen blomstrer bl.a. Bølgetkronet Storkenæb (Geranium phaeum ‘Samobor’). Godt tre uger tidligere end normalt.

Geranium phaeum 'Samobor'

På den anden side af magnoliaen går vi op af trappen og krydser Teglhaven, hvor frugttræerne blomstrer.
Her ser I et af æbletræerne og vores pæretræ til højre:

Søjlefrugttræer, æble og pære

Pæretræet er stort set afblomstret. Det går godt nok hurtigt.

Ovre ved havehusets hjørne træder vi et trin op på Fyrstien, hvor jeg i april viste jer mine lilla forårsblomster.
I dag er det rododendrontræet ‘Blueshine Girl’, der blomstrer.

Det er lidt svært at fotografere de hvide blomster mod himlen, fordi jeg nødvendigvis må stå med linsen mod syd, men dette billede viser nu træet og blomstringen ganske godt.
Efterfølgende har jeg beskåret kronen, fordi havemanden ikke kunne gå under de nederste, blomstertunge grene. Ved den lejlighed opdagede jeg, at blomsterne dufter meget af liljekonval. Det anede jeg ikke.

Nå, vi må videre… og går derfor under den blomstrende – og duftende! – krone, forbi stolen og følger stien til venstre.

Efter et par meter træder vi ind i ‘Skoven’.
Umiddelbart ser her normalt ud, men når man er kommet nogle meter ind og kigger op af trappen til højre, kan man godt se, at vi har gang i ‘noget’.

Det er ‘Overbedet’, der får en overhaling.

Tørketålende stauder

Det hele begyndte for et par år siden med, at jeg fjernede de rosa-blå stauder i bedet.

Jeg savner dem stadig, men der er ikke noget at gøre ved det. De havde brug for vand hver eneste sommer, og den slags havearbejde er ikke en del af havens koncept, hvor målet er, at så meget som muligt kan klare sig selv.

Efter at de var væk, plantede jeg især stauder af forskellig slags, som skulle afprøves på den tørre vokseplads.
Resultatet er, at mange af dem har været gode. Nogle så gode, at de fylder mere end beregnet. Andre fylder mindre, og nogle klarede sig direkte dårligt og gik ud. Mine første erfaringer skrev jeg om i ‘Fem tørketålende stauder i sol’.

Med mine foreløbige erfaringer er jeg nu kommet dertil, at jeg skal beslutte, hvad skal jeg satse på. Hvad skal stå forrest, hvad kan klare stegende sol, og hvad skal i halvskygge? Osv osv osv. Jeg drømmer også om at finde nogle flere juniblomstrende, som fx staudepotentil (Potentilla rupestris ‘White Queen’), som I kan se herunder.

Potentilla rupestris 'White Queen'

Tre ekstra problemer

Samtidigt med den endelige stauderokade (så endeligt som det bliver i en have) er der tre andre ‘problemer’ i bedet, der burde løses i samme omgang, men åååh… det er sådan et stort arbejde, at jeg har skubbet det foran mig i en uendelighed. Indtil sidste uge.
Det drejer sig om:

  1. Jorden bør forbedres i hele bedet, så jorden ikke bliver cementhård ved tørke. Dvs opgravning af alle planter og nedgravning af kompost og sand. Bedet er ikke stort, men det er pladsen heller ikke, og det er svært at svinge en spade uden at slå noget ned et andet sted. Samtidigt skal al bortgravet jord bæres ud i spande og køres væk på trailer. Havde vi dog bare gjort det, da jeg fjernede de rosa-blå stauder.
  2. En mini-kristtorn (Ilex aquifolium ‘Myrtifolia’) er efter 15 år blevet så stor, at den begynder at se dum ud sammen med nogle planter, der er sat senere, end det dengang var planlagt. Kristtornen burde flyttes, og jeg ved godt hvorhen. Den bør bytte plads med den trælupin, jeg fik af fru Høneballe, så den kan få lov at forbuske sig.
  3. Sidst men ikke mindst er hele bedet, både buske, træer og stauder, inficeret med blå skvalderkål, også kaldet Klokkeskilla (Hyacinthoides Hispanica).
    Jeg har advaret om dem før. De er værre end skvalderkål, fordi rødderne/løgene går enormt dybt, og fordi deres lange tykke blade lægger sig kvælende ud over mindre stauder og over stauder, der er på vej op, med det resultat, at stauderne dør.

Hyacinthoides Hispanica - blå skvalderkål

Som I kan forstå, var der grunde nok til at tage sig sammen, og i sidste uge skulle slaget slås.

Stauder og blå skvalderkål

Jeg begyndte med at grave stauderne op og rense dem for ‘blå skvalderkål’. Jeg har helt sikkert ikke fået det hele med, for de nye løg er kun 1 x 2 mm store. Men jeg har gjort det, så godt jeg kan. To af stauderne var så inficerede, at jeg måtte smide dem ud. Surt!

De opgravede stauder satte havemanden og jeg i masser og masser af potter med navneskilte, og hvis jeg er klog, venter jeg et år med at plante dem ud i haven, for at se om der dukker grimme klokkeskillaer op i potterne.

Da de fleste stauder var fjernet, kastede mig over de resterende klokkeskillaer i bedet. Jeg forsøgte at grave dem op, men det lykkedes ikke helt, for nogle løg lå så dybt, dvs. 50-60 cm nede, at stænglen knækkede for mig. Så til næste år er de der igen.
Det fornuftigste er derfor helt klart at vente med at genplante bedet til næste sommer for at kunne rense jorden endnu engang for efterladte løg. Altså, jeg HADER de forb….. ukrudtsløg.

Et hul i jorden

Efter min kamp med stauder og blå skvalderkål var det havemandens tur.
Han fik gravet kristtornens rod fri, løftet den op og plantet den midlertidig i en balje – efter at jeg havde renset roden for… ja rigtigt gættet: klokkeskillaløg.

Så derfor er der nu et meget stort hul i et bed, der er næsten tømt for planter.

Se, det var forklaringen på vores lille lokale kamp og den bare jord og det store hul.

Kønt er det ikke, og for at det ikke skal være alt for trist, at I gik med herop, vil jeg vise jer en af mine nyanskaffelser: Anemone stolonifera ‘Semiplena’, der står i et andet bed her i Skoven. Den er lillebitte, men med den fineste blomst, så I må ned på knæ.

Anemone stolonifera 'Semiplena'

De sidste kampe

I går gravede vi trælupinen op, satte den i en midlertidig balje og plantede kristtornen på sin nye plads.
Jeg er vældig godt tilfreds, selv om det ikke er pænt, at den er surret fast med snore og stolper, (den skulle nødigt vælte), og jeg håber, den bliver glad for sit nye sted.

(PS Jeg tog otte stiklinger af trælupinen for det tilfælde, at den ikke tåler opgravningen.)

Det, der mangler nu, er, at tre buskpotentiler og et par resterende stauder skal graves op og i potter (og renses for ukrudt), og vi skal have kørt jord væk og hentet kompost på ‘genbrugsen’. Vi har én balje grus, og det er forhåbentlig nok.

Hvor meget jeg må lave af anstrengende arbejde i de kommende uger, er jeg ikke klar over, for jeg skal opereres for grå stær. Men jeg kan da altid sidde på en af skovens bænke og kommandere med havemanden, mens jeg drikker kaffe. Dét er jeg virkelig god til.

Her kan jeg så også sidde og fundere over, om jeg har tålmodighed til ikke at genplante det opgravede i år, hvilket nemlig betyder, at vi skal vande potterne et helt år (i en ny tørkesommer?) og jeg skal se på flere kvm bar jord, eller om kampen mod det blå skvalderkål har førsteprioritet. Man må vælge sine kampe.
(Det ender garanteret med, at jeg planter.)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

28 kommentarer til “En lille kamp bagerst i haven”

  1. Det var da noget af et arbejde I begav jer ud i men ind imellem er det det eneste at gøre.
    Vi har også mange af de blå skvalderkål og de er godt nok svære at få op. Vi har også en hvid løg plante, en lille vortemælk mener jeg, den er lige så slem og lige så svær at grave op.
    Mvh Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Hej Lene
      Det føles godt at have overvundet ulysten og være kommet i gang. Så skal vi nok komme igennem.
      Den lille hvide vortemælk kender jeg heldigvis ikke, og det skal jeg være glad for, kan jeg forstå. Det er godt træls, med sådan noget ukrudt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. God kamp. Hvad med at smide nogle frø af sommerblomster i bedet? Så kan det se midlertidigt kønt ud i år, og så er der klar til oprydning af dine forbandede løg til næste år.
    Tak for turen. Har lige ryddet et stort krat af brombær og overgroede buske med samme tilløb fordi man ved det bliver et knokkel

    Svar
    • Tak Morten. Nu du siger det, så overvejede jeg engang det med frøene. Det havde jeg glemt igen. Jeg har en hulens masse frøposer, jeg kunne tømme ud i bedet. Så er det mere et spørgsmål om at vande alle de potter hen over sommeren. Bent er allerede træt ved tanken. Men jeg vil drøfte det med ham, tak 🙂
      Det er mærkeligt, at man skal have tilløb, for man ved jo godt, at det ikke forsvinder af sig selv. Et brombærkrat…. det misunder jeg dig ikke. Uf, hvor må det have stukket.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Det skal nok blive flot igen. Det er et kæmpe projekt. Held og lykke.
    De blå “skvalderkål” kender vi også..
    Kom godt over operationen .
    Du bliver så glad for at få det gjort.
    Alice

    Svar
    • Jeg er glad for, at du tror på det, Alice. Det gør jeg også, når jeg sidder inde i huset. Når jeg står og ser på alle potterne og al jorden, så kan jeg godt miste humøret, men JA: det skal blive godt 🙂
      Tak, jeg hører alle fortælle, at sådan en operation er god, men det skal blive rart at få overstået.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Hej Lisbeth
    Du kan roligt kommandere med Bent, mens du sidder og nyder synet. Du må ikke lave noget i 10 dage mener jeg, så kan du sidde der og nyde din kaffe 🙂 vi har jo erfaring her i familien fra januar måned. Det er en noget bedre måned at blive opereret i, når man er havemand/kvinde.
    Det er ellers noget af et projekt, I har gang i der oppe i skoven, når jeg læser om det, bliver jeg helt glad for min store have, men det forhindrer mig nu ikke i at blive lidt misundelig på dine store rhododendrontræer, hvor er det flotte. Bent kiggede lige med, han mente, de måtte være gamle, det er jeg så ikke helt sikker på. Jeg håber trælupinen klarer flytningen, men det tror jeg nu. Klokkescilla jeg må ud og fjerne nogle flere her, de må ikke være i bedene kun ude i det vilde, kan jeg forstå.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Jeg vil fortælle, at du har sagt god for, at jeg må kommandere, og at du har erfaringen :-))) Det har været lidt svært at planlægge operationstidspunktet i år. Ud over Corona, så skulle jeg også have lavet en lille operation i en fod. Det valgte jeg at få gjort i februar, netop for at være klar til havesæsonen. Vi havefolk har jo hele tiden det i tankerne.
      Jeg elsker min lille have. Undtagen, når det var rart at kunne komme til med trillebør, minigraver og hvad andre ellers muntrer sig med. Men det er umuligt at få det hele.
      Vi købte rododendrontræet af en privat, da det havde nået 180 cm i højden. og vi har så haft det i 15 år. Jeg har selv stammet en azalea op fra lille. Det tager ikke så forfærdeligt lang tid – alt er naturligvis relativt. Og egentlig synes jeg at azaleaer er bedre egnet, da de smider løvet om vinteren. Blæsten kan få godt fat i rodo-kronerne, så en solid opbinding er nødvendig.
      Jeg krydser fingre for trælupinen. Jeg har beskåret den i et forsøg på at hjælpe den.
      Hold virkelig godt øje med dine klokkeskillaer. De er ulve i fårekæ’r.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • 10 dage uden sved på panden 🙂 og den første uge må du løfte max 3 kg. Hvis du ikke selv kan dryppe øjne er der også en opgave til Bent. Min Bent kunne ikke selv, det er træls, to forskellige slags 3 gange om dagen. Jo jo vi er erfarne 😉
        Det er ikke nemt at indrette alt til vinteren, slet ikke når der kommer corona.
        Jeg kan godt se, at det ikke er nemt med jordflytning osv. Her kommer heller ikke en minigraver ind, det vil Bent ikke have. Jeg har foreslået det nogle gange, så han ikke skal knokle så hårdt, men nej tak siger han.
        Klokkeskillaerne er fjernet.

        Svar
        • Jamen jeg vil huske at nyde det.
          Jeg kan godt dryppe selv – jeg har et forstørrelsesspejl – så går det. Men det har været en udfordring at få alle skavankerne ordnet på skift :-))))
          Jeg kan sådan set godt følge Bent, forselv om en minigraver er lille, så laver den nok nogle grimme spor, der så skal jævnes med håndkraft bagefter.
          Jeg er sikker på at det var klogt at fjerne klokkeskillaerne. Der er så meget andet, der er smukt uden at være irriterende.
          Kh Lisbeth

          Svar
          • Jeg undrer mig egentlig over, at du har fået en tid i disse coronatider. Jeg skal med en gammel kone til Skejby, når hun får en ny tid, hun skulle have været af sted i marts. Hun kan ikke se ret godt mere, så det er høje tid.
            Bierne var glade for klokkeskillaerne, Bent får dem ind i skoven ved siden af ind til brombærrene 🙂
            Kh Lisbeth

          • Jeg fik i sin tid valget mellem det offentlige eller et privathospital, da der var så lang ventetid. Jeg var heldi at vælge privathospitalet, for de har tid nu.
            Bierne skal også have deres, men du kan jo sørge for at fjerne blomsterne, inden de smider frø.

  5. Jeg er selv ret dårlig til at gøre kort proces i haven, men jeg er blevet bedre til det, og hver gang, jeg har fjernet noget, der irriterede mig (selv om det var nok så pænt, frodigt, osv.), er jeg blevet vældig tilfreds med mig selv og med resultatet. Og I er super gode til at arbejde fokuseret med jeres have! Også i dette tilfælde. Det bliver så godt! Det gør dit syn garanteret også! Det bliver godt at få operationen klaret 🙂
    Kh Nana

    Svar
    • Kære Nana
      Jeg synes ellers I er gode til at få noget fra hånden, men ja: Det kan være SÅ svært at slå til. Og egentlig burde man blive bedre, for det føles netop så godt bagefter I samme bed står en tjørn, der burde fældes, men det magter jeg ikke mentalt – den får lov at blive et par år endnu indtil et andet lille træ i nærheden er blevet lidt større. Det eneste kloge er naturligvis at grave det op med rod og det hele nu. Åh, nu bliver jeg i tvivl igen. Jeg vender den lige med Bent …. ;-))))
      Tak, jeg glæder mig til at begge operationer er overstået 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Kjære Lisbeth

    Jeg har tidligere ønsket meg denne løken, og jeg har også plantet den her. Den likte seg ikke, og det skal jeg visst være glad for!
    Den er jo så fin når den blomstrer, men likevel et ugress.
    Så flott din Ilex er! Den har jeg ikke sett før. Myrtifolia betyr noe sånt som blader som minner om myrt. Jeg har også en oppstammet Ilex, men den har “vanlige” blader. Ilex kunne nok godt brukes mer i beplantninger enn det som er vanlig her. Lykke til med resten av arbeidet! Det høres ut som en “sisyfosjobb”…

    Svar
    • Kære Marit
      Der var du virkelig heldig. Den er noget så smuk og de første par år, da jeg opdagede den i haven, så flyttede jeg løg ud i de forskellige bede. Det er noget af det dummeste, jeg har gjort.
      Ilex’en er simpelthen så fin her i haven, da den ikke bliver for stor, og de små blade er skinnende blanke. Ilex kunne sagtens bruges mere. Nogle af dem får de der små larver i bladene – måske det er derfor, de ikke bruges, men Myrtifolia har aldrig haft det problem. Jeg har to andre ilex, der har tendensen, men de er nu smukke alligevel.
      Jo tak. Klokkeskillaerne er helt sikkert et sisyfosjob. Resten har forhåbentlig en ende 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Mina föräldrar har opererat grå starr och det var om jag minns rätt några dagars vila så en kopp kaffe med solglasöon på låter klokt.

    Tänker att om jorden där är torr så blir den än torrare med mer sand. Bädder ser dessutom upphöjd ut. Men det beror naturligtvis på vad du vill odla 🙂

    Anemonen var jättesöt.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Jeg må sætte mig med kaffen 🙂
      Jeg har virkelig været i tvivl om gruset, men jorden er simpelt hård hen som cement, og jeg tænker, at en form for luftighed i kombination med kompost vil være bedst, men min mand hælder også til at undlade grus. Måske jeg skal lade ham bestemme denne gang 😉
      Min drøm er at have noget vældigt grønt og frodigt i bedet, men det er ikke muligt, for dels har du ret: Bedet er hævet på den ene side, da jorden skråner, dels steger solen ned hele dagen på den forreste del. Jeg håber at jordforbedringen vil gøre det lidt lettere at beplante med andet end blågrå sukkulenter, mandstro o.l.
      Anemonen var lidt pjevset til at komme igang, men nu er den SÅ fin.
      Tak det samme. Lisbeth

      Svar
  8. Åh de huller i bedene. Jeg er altid i gang et eller andet sted, så det hele er aldrig pænt på én gang. Det er ret træls, men det skal jo til. De blå slås jeg også med – de er kønne, men nogle dominerende madammer.
    Du kommer hurtigt ovenpå efter grå stær operationen – Per har fået det lavet på begge øjne, og bortset fra den obligatoriske tid, hvor man ikke må anstrenge sig (læs: lave noget som helst af det, man plejer at rode med), havde han ingen problemer med det.
    Kh, Karen

    Svar
    • Lige netop: Så snart man er på omgangshøjde, sker der på uforklarlig vis et eller andet i haven: Bar jord, en nedklippet busk osv.
      De første mange år var jeg vild med de blå skvalderkål. Så var der et par år, hvor jeg ærgrede mig, men tålte de pæne blomster og blot rev bladene af. I dag er jeg nået til hade-fasen, hvor jeg får åndenød ved synet.
      Jeg er glad for at høre, at Pers operationer gik godt. Jeg samler på gode historier, for jeg en en slags øjenfobi. Det bliver godt at få det overstået.
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth

    Blå skvalderkål er egentlig en rammende beskrivelse. Det lyder besværligt med de små små løg eller ½meter nede…
    Forstår godt i overvejer at nærmest braklægge de berørte områder et års tid.
    Sikken en fin lille Anemone:)
    Held og lykke med operationen!

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      De er desværre rigtig irriterende – ligesom ‘skvalder’, og jeg skal bare overse én blomst inde i en busk eller staude, så er der nye frø klar.
      Anemonen har fået rigtig godt fat de sidste par uger. Jeg plantede tre i efteråret og håber, de bliver et lille tæppe.
      Tak. Alle gode ønsker kan bruges.
      I lige måde. Lisbeth

      Svar
  10. Blå skvalderkål,, hihi, meget passende navn. Meen den er nu smuk,, de rette steder. I vilde områder under træer og buske fks. Men du kan faktisk udmatte dem ved at rive bladene af hvert år de kommer frem. De skyder jo ikke igen som den “rigtige” skvalderkål. det kan tage et par sæsonger, men det lader sig gøre især hvis man som du har gravet de fleste op. Jeg har prøvet, det hjalp.
    Uhg, et nyt bed, og nye drømme herligt. Men ja et mega arbejde inden det sjove kan gøres.
    Pøjpøj med din operation. Prøv at nyd du har en “undskyldning” for ikke at lave noget, selvom det nok kan være svært..
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Kære Gunvor
      Hvis bare den holdt sig inden for et område, men den spreder sig godt. Jeg river blade af hvert år, og det svækker dem ikke meget, synes jeg. Flot, at du har kunnet få dem væk. Du er måske mere tålmodig 😉 Nu får vi se, om jeg kan grave dem op.
      Det bliver dejligt at få plantet bedet til igen, og denne gang i god jord, så jeg forhåbentlig ikke skal vande det, når først det er etableret.
      Tusind tak. Jeg er faktisk rigtig god til at sidde og nyde haven, men når jeg så pludselig skal, så er der ikke grænser for, hvad jeg vil lave.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Man får nærmest indtryk af, at der er flere hundrede meter op til slagmarken, men det skyldes måske de tunge skridt☹️ Den blå pest er også en af mine hadeplanter, men nytter det egentlig at lægge bedet brak? Løgene ligger jo nede i jorden og samler kræfter til næste års angreb, så man kan ikke bekæmpe dem, som man kan med skvalderkål, der bliver ved med at skyde nye blade. Sker din operation planmæssigt, eller har den været udsat pga Corona.

    Svar
    • Ha, ja det er tunge skridt. Og der er lidt mere end dobbelt så langt at gå som i fugleflugtslinje, da stierne snor sig. Så kan jeg nå at se på noget pænt inden slagmarken 🙂
      Min tanke var, at hvis jorden ligger brak uden planter i, så kan jeg til foråret grave de fornødne tre spadestik ned, dér hvor de dybeste løg ligger. Jeg ved, at der i hvert fald er to, der ligger SÅ dybt, for de knækkede for mig i to spadestiks dybde. Men jeg må også indrømme, at forsigtig pensling med Round-Up har været i mine tanker. På den slags helt umulige løg.
      Vi har haft lidt andre skavanker i familien, som er blevet skubbet af Coronaen, så faktisk har jeg fået rykket min operation lidt frem nu, så jeg er fit-for-fight, når der er brug for, at jeg skal køre bil. Det er ikke let at planlægge mere end få dage ud i fremtiden i disse tider!!!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Jeg bemærker dine grønne trappetrin. Tænkte først, at det måtte være trædebregner, men det synes jeg ikke, det ligner? Men hvad det end måtte være, ser det smukt ud.
    Jeg beundrer din tålmodighed, hvis du venter til næste år, med at sætte planterne tilbage.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak, Elna. Det ER trædebregne. Den, der hedder ‘Minima’.
      Hvis jeg venter, bliver jeg også selv forbavset. Jeg har en gang ventet et år på et bed fyldt med rigtig skvalderkål, så jeg KAN godt. Men tanken om at vande alle de potter, kan godt gøre mig mør.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar