En glad tilføjelse om livskraft

En glad tilføjelse om livskraft

Nu skal I høre, hvad jeg fandt i går.

Måske I husker mit begejstrede indlæg for et par uger siden, hvor jeg fortalte om mine otte alpevioler (Cyclamen hederifolium) på havens trapper. Seks af de otte havde overlevet. Én var blevet mast af et stillads, og en ottende er bare aldrig dukket op. Det er den, der blev mast af et stillads, jeg vil fortælle om.

I går, da jeg bukkede mig for at vande nogle små bunddækkebuske (Euonymus fortunei ‘Emerald Gaiety), som jeg har plantet efter håndværker-med-stillads-besøget i juni, bemærkede jeg nemlig, at den ene busk havde udviklet et mærkeligt blad. Jeg gik helt ned på knæ for at kigge. Det kunne jo være en speciel mutation – lige i min have. Men næææh, bladet lignede mere noget i retning af en alpeviol.

Euonymus fortunei Emerald Gaiety

Så kom jeg i tanker om, at det måtte være alpeviolen, som jeg anså for død. Tænk, hvor ukuelig. Og det bliver bedre endnu, for da jeg hentede en lille håndgreb for at lirke den fri af busken (som jeg havde plantet ½ cm fra alpeviolen uden at finde knolden), så opdagede jeg tre blade mere (ingen blomster, men det er så rigeligt tilgivet).

Euonymus fortunei Emerald Gaiety

“Barfrost, stillads, gravning, tørke, hedebølge = fire blade…” Når man taler om robuste planter, må alpevioler suverænt være nr. 1 på listen. Jeg er i hvert fald tiltagende imponeret og måtte altså lige tilføje det til historien. 
Er det ikke utroligt, at man kan blive glad for så lidt?

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

16 kommentarer til “En glad tilføjelse om livskraft

  1. Jeg elsker også sådan nogle livskraftige, ukuelige planter! Jeg synes ikke det er spor mærkeligt at du bliver glad – og livskraft er jo virkeligheden ikke en lille ting, men en meget stor ting 🙂
    Dejlig søndag til dig, Lisbeth!
    Kh Nana

    • Hej Nana – Ja, jeg kan blive helt rørt over, at den bare tonser derudaf trods alverdens modgang. Respekt!!
      God dag til dig også.
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth.

    Jeg forstår godt din glæde, det er det haver kan give os, øjeblikke af lykkefølelse. Det samme når en fremmed plante har fundet vej til ens have, den tid hvor man følger den og måske bliver belønnet af et godt resultat, ja det kan ikke beskrives.

    God søndag fra Jette.

    • Hej Jette – Du har helt ret, for det er sådan lidt en lykkefølelse og taknemmelighed over at den ‘gider en’.
      Nyd sommerdagen igen i dag 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Ja alpeviolerne er ret livskraftige, pludselig er de der, og de bliver til flere. Jeg har oplevet, at flere jeg har glemt står der nok så fint, selvom jeg havde glemt dem. Vi må have flere alpevioler, de giver overraskelser i haven.
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth – Jeg er vældig glad for at have fået alpevioler ind i haven. Jeg har jo altid opfattet dem som problematiske, fordi jorden var bar hele sommeren, men nu arbejder jeg på at finde små steder til dem, hvor jeg kan glemme dem hele sommeren. Jeg har jo så syv stykker nu. Det er passende i sådan en lille tætpakket have 😉 Fornøjelsen, når de glemte planter dukker op i sensommeren er ganske fantastisk.
      Kh Lisbeth

  4. Kjære Lisbeth

    Det er jo utrolig hvor mye dine cyclamen har tålt. Gledelig med sånne overraskelser, og det er akkurat det samme jeg opplever her med mine som jeg fant igjen. Jeg skulle gjerne hatt de over alt her. Men jeg får se om de overlever denne vinteren først. Hos deg er Danmark er det et mye mildere klima enn her, så at de tåler alt hos deg kan jeg godt forstå. De er utrolig søte. Ønsker deg en god søndag.

    • Kære Marit – Det var en stor glæde og overraskelse at genfinde den lille ukuelige plante. Jeg husker, du såede cyklamen – du har jo et vældigt gartneri i kælderen 🙂 Forhåbentlig har de det godt. Der skal vist gå 3 år før de blomstrer.
      God søndag til dig også.
      Mange hilsener Lisbeth

    • Ja, det var da godt, den sendet et nødråb i form at et blad op gennem den lille bunddækkebusk. Nu står den et roligt sted under en thuja og under en snefrytle.

  5. Aldrig giv op, det kan man da lære af den historie. Din alpeviol fortjener alt det bedste, du kan give den.

    Hilsen Elna

    • Hej Elna – det er en rigtig god lære at uddrage. Jeg håber meget, den bliver glad for sit nye sted i fred og ro.
      Mange hilsener Lisbeth

    • Hej Karsten – ja, man kan blive ganske ydmyg af sådan en viljestyrke.
      Håber du nød den dejlige weeekend.
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv en kommentar