En buket solsikker

Det har været en sælsom uge, og som så mange andre har jeg haft svært ved at glemme Putlers* grusomme invasion af et frit, europæisk land, og søndagsbeskeden (om at han havde øget beredskabet af de atomare styrker) gjorde bestemt ikke mit humør bedre.
*) Hvis du ikke kender Vladolf Putler, kan du se et vellignende billede ved at klikke på navnet.

Solsikker er Ukraines nationalblomst. Dette er kun en staudesolsikke, men tanken er god nok.

Haveterapi

Elna med bloggen Havesysler skrev i fredags, at haven er god terapi i den slags situationer, hvilket jeg giver hende helt ret i, og jeg kan garantere, at hvis Putler øger sine aggressioner, så får jeg så meget brug for terapi, at samtlige blade i min have ikke kun bliver pudset, men også poleret. Ugentligt!
Jeg er så rasende, at jeg sprutter, og så skrækslagen for, hvad det næste bliver, at jeg næsten ikke kan være i mig selv.
Undskyld, at det i dag handler mere om haveejeren end om haven. Jeg håber, I tilgiver.

Jeg har forsøgt at dulme min ophidselse ved at bruge regnvejrsdagene til at kigge ud på gårdspladsens krukker med fremdrevne forårsblomster og at bruge solskinstimerne til at gå rundt i haven og holde øje med vintergækker og krokus, men som sagt: Jeg haft overmåde svært ved at ignorere denne hersens Putler og alle hans gerninger.

Solsikker

Ud over at betragte haven i regn og sol, har jeg også dulmet nerverne ved at bruge et par terapitimer i fotoarkivet for at samle en buket solsikker til jer.
Det er ganske vist ikke en forårsblomst og det er også kun billeder af en staudesolsikke, som jeg havde i haven for et par år siden, hvilket formentlig alt sammen undrer jer, men det er nu alligevel en aktuel blomst. Forklaringen får I herunder. Det er en kort beskrivelse af en video, der er gået viralt:

“Efter at russiske soldater invaderede Ukraine, konfronterer en ukrainsk kvinde nogle tungt bevæbnede russiske soldater.
I videoen spørger kvinden: “Hvem er I?” hvortil soldaten svarer: “Vi har øvelse her. Vær venlig at gå denne vej.”
Efter at kvinden har krævet et svar på, om soldaterne er russiske og fået det bekræftet, råber hun: “Hvad fanden laver I her?”
For at berolige kvinden siger en af soldaterne: “Vores samtale vil ikke føre til noget.”
I vrede svarer kvinden: “I okkuperer, I er fascister. Hvad fanden laver I i vores land med alle de våben. Tag de her frø og put dem i jeres lommer, så at solsikker i det mindste vil vokse, når I alle ligger døde.”

Solsikker er Ukraines nationalblomst!

Historien har jeg fra nyheder24, hvor du selv kan se videoen.

Både det små og det store

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et helt andet indlæg, men det har været totalt surrealistisk i min hjerne at snakke/skrive om små søde blomster, når nutiden og fremtiden er af lave.

Jeg forventer imidlertid, at jeg i næste uge er kommet mig så meget, at havebloggen igen kan handle om smukke småtterier i haven, for jeg ved jo godt, at stort idioti ikke forsvinder, fordi jeg lukker øjnene for alt, inkl. det positive, det være sig dejlige forårsblomster, solidaritet på vores side af jerntæppet, og sågar mennesker i Rusland, der sætter liv og frihed på spil for at demonstrere mod hr. Putlers fremfærd.

Digteren Halfdan Rasmussen har beskrevet proportionerne så glimrende:

Noget om helte / Livet er en morgengave

Tekst & Musik Halfdan Rasmussen / Robert Normann

Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted’ templer, Peter Freuchen knak sit ben.
Ak mod disse to eksempler er min dåd en sølle én.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj,
og når stærke mænd blir bistre, syn’s jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte som er danske hele dag’n,
og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fan.

Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær’ mig på en dolk,
og vil hell’re slå min plæne, end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord.
der er øller i min mave, der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.


Således blev det 1. marts – årets første forårsmåned.
Håbet er lysegrønt.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

22 kommentarer til “En buket solsikker”

  1. Åh, hvor er du dog god til at sætte ord på en frustration så stor, at den næsten ikke er til at rumme. Vi kan alle kun håbe, at din (og min og vores)uvens land bliver så afkræftet af alle de sanktioner, der er sat ind imod det, og allerbedst, at nogen vipper ham af pinden, så vi kan få en fornuftig verdensorden tilbage, hvor vi alle kan leve sammen i fred. Fred og samarbejde er den eneste fornuftige vej til en bedre tilværelse for hele vores dejlige jord.

    Svar
    • Tusind tak, Birgit.
      Der er heldigvis en støt stigende mængde af sanktioner fra både stater, organisationer og firmaer (har lige hørt at Mærsk ikke længere sejler til Rusland), og jeg håber, som du, at det må virke. Det er i hvert fald kun rimeligt at civile russere også mærker hans forfærdelige krig. Og åh ja… du kan tro jeg drømmer om, at han pludselig forsvinder.
      Vi skal godt nok huske at nyde vores fred, frihed og demokrati – og solen og foråret 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Ja det er meget trist det hele, og selvfølgelig synes jeg også, det er forfærdeligt. Jeg har også fornemmet, at det går dig meget på, men jeg ser sådan på det, at uanset hvor meget jeg tænker på det og har ondt i maven, ja så hjælper det ikke spor. Hvis jeg kunne gøre noget, ville jeg selvfølgelig gøre det, men det kan jeg ikke, så ligesom med coronaen, går jeg ud i haven og hviler i det. Måske er det forkert, lige nu har jeg pakket 3 kasser med tøj til dem, Bent siger, at de ikke har brug for det, men der er flere herovre, der samler ind, så jeg håber, de kan få gavn af det, det er så den lille hjælp, jeg kan bidrage med.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Jeg synes, du gør helt det rigtige, for hvorfor skulle vi ikke sætte taknemmelig pris på vores dejlige haver, fred og frihed? Det er det, Ukraine kæmper for at genvinde. Jeg har bare haft svært ved det (ja du har ret), men jeg bliver sikkert bedre. Det skylder vi alle dem, der har kæmpet for, at vi er kommet hertil.
      Jeg har også tænkt på det med tøj, og kan sådan set godt forstå, at du har brug for at handle – selv om nødhjælpsorganisationerne helst vil have andre ting. Sådan reagerer vi forskelligt for at komme af med raseriet, og tøjet kommer sikkert til at gøre gavne på en eller anden måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • I vores facebook gruppe her på øen er der flere ukrainere, som søger tøj til deres slægtninge, som kommer til øen, derfor gik jeg i gang. Bent siger også, at de har rigeligt, så hvad skal vi tro på?

        Svar
        • Mon ikke man kan leve efter ‘Hellere for meget end for lidt’? Men ellers tror jeg, det bedste er at lade det være op til de etablerede nødhjælpsorganisationer.
          Jeg kan huske i forbindelse med de mange flygtninge, der kom til Europa (tror jeg det var). Der udbrød tyfus?, fordi private havde sendt vand derned i flasker for at give dem rent drikkevand. Sød ide, men det må man endelig ikke for i alle vandsjatterne i plastikflaskerne trivedes sygdomme, så de private endte måske med at slå flere ihjel, end de hjalp. Den slags véd nødhjælpsorganisationerne, og de skaffede derfor drikkevand på anden vis. Jeg tænker, at jeg vil overføre nogle penge til fx Røde Kors og anskaffe det, der gavner mest.

          Svar
  3. Kjære Lisbeth

    Ja, jeg forstår deg så godt, og deler din frustrasjon. Jeg tenker på dette hele døgnet, men det hjelper ikke. Jeg klarer ikke å finne ord som dekker hva jeg føler, men det var godt å lese dine ord. Flotte solsikker! De får bli et symbol på freden vi alle ønsker skal bli permanent på denne stakkars kloden vår. Som ikke vi hadde nok utfordringer fra før med klima…
    Her skinner solen og det er da noe å glede seg over på denne første vårdagen.

    Hilsen Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Der er ikke rigtig noget, der dækker vores forfærdelse, og samtidigt med at jeg kan føle dårlig samvittighed over at gå og nyde små krokus, når verden er af lave, så har jeg også dårlig samvittighed, hvis jeg ikke nyder dem, for det er jo et enormt privilegie, man skal skønne på, og det ukrainerne kæmper for.
      Ja der er nok af andre problemer. Den store klimarapport, der lige er kommet, drukner desværre i krigen. Suk.
      Vi havde vidunderligt solskinsvejr i går og jeg klippede i haven som en gal. I dag er det desværre overskyet. Jeg håber, du nyder solen og dit drivhus, der efterhånden må have mange blomster.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Så helt og aldeles enig, Lisbeth. Jeg kan heller ikke tænke på meget andet. Og mens jeg tænker, passer jeg mit arbejde, passer mine blomster, vasker tøj og laver mad. Ja, bare – lever normalt. Nyhederne er lidt opmuntrende. Russerne løber tør for brændstof til deres tanks, siges det, og den store kolonne ser ud til at have holdt stille i flere dage…
    Noget om helte synes jeg er en helt forfærdelig sang. En rystende ansvarsfraskrivelse. ‘Synd for mig’. Ha! – mand dig dog op, dit skravl. Og jo – lærker kæmper med næb og kløer. Mod hinanden, mod rovfugle og for deres ungers overlevelse. Det er vi også nødt til – også selvom det er ‘synd for mig’. Forhåbentligt skal vi kun kæmpe med sanktioner. Men hvem ved, hvad der sker…
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Det er desværre en tung dyne – jeg kunne godt lide din formulering på din blog om at personagen ikke forsvinder af at vi går i snavset tøj, så vi kan lige så godt vaske (eller hvordan det nu var, du skrev det). Det er en vigtig pointe.
      Jeg glædes helt klart over de positive nyheder, der ofte handler det om sammenhold og sanktioner, der forhåbentlig kan virke på flere planer – våbenleverancer, udelukkelse af sportsfolk, flyveforbud osv. osv. Scholz tale var en af de gode – lad os håbe, at det på sigt vil virke og ikke blot være ord.
      Interessant, som man kan læse heltekvadet forskelligt. Jeg ser en mand, der sætter pris på det nære, selv om det brager om ørerne. Men jeg kan godt se, at man også kan læse det som dig. Lærkerne læser jeg også anderledes, for ja, de kæmper en sej kamp for at arten kan overleve, men jeg kan godt misunde dem, at de ikke tænker på det. De kan (det aner vi ikke) nyde det gode vejr og tilstrækkelig mad til ungerne uden at frygte for dagen i morgen. Åh, denne evige viden, der medfører frygt, er så træls. Det er vel også derfor nogle vælger Lykkehjulet frem for Deadline. Jeg forstår dem SÅ godt, selv om jeg selv ender med at vælge anderledes.
      Enig – hvis vi kan føre krig, der kun rammer os med sanktioner, så skal vi vist være glade.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Helt enig!..

    Skræmmende at en mand som ham kan have så meget magt.
    men vi må glæde os over det gode, som giver os håb og tro på at det løser sig i sidste ende.
    Blomster, spirende forår repræsenterer dette.

    I går så vi en sjov film. Bagefter opdagede jeg at jeg slet ikke havde været bekymret – Det er også vigtigt at få grinet 😀

    Hilsen Tara

    Svar
    • Kære Tara
      Ja, det er en helt ufattelig magt hos én person. Jeg håber, at nogen i nærheden af ham kan se det vanvittige og gøre noget ved det.
      Mens vi venter på en lykkelig slutning skal vi ganske rigtigt huske blomsterne og det spirende forår – jeg kan mærke, at jeg bliver bedre til det dag for dag. Han skal ikke have lov til at bestemme over mit humør!
      Jeg tror, det er en god ide at finde nogle sjove eller spændende film, som kan holde opmærksomheden fangen. Det må være et mål hver aften 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Den helt rigtige omskrivning af et navn….. Jeg har læst et sted der er flere der mistænker diktatoren for at “ha tabt sutten” dvs fået en mental sygdom.
    Jeg læser som dig Halfdans digt, som en der hylder de nære ting. Og har altid elsket det digt. Hvis der var mange flere som han, ville der være lidt mere fred i verden.
    Måske skulle vi så solsikker i vores haver alle sammen, appro den video? Havefolkets stille demostration og støtte til Ukraine? Og håbe der er nogen i idiotens nærhed der kan og tør gøre noget ved det. Og støtte diverse restriktioner.
    Vi må bare ikke selv tabe modet og håb og humør, for så har ondskaben allerede halvt vundet. Frem med smukke blomster og dejlige film og andet der kan hjælpe..
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Det er et glimrende navn, for så slipper jeg samtidigt for at skulle skrive det på bloggen.
      Så er vi to, der kan lide Halfdans digt. Det er fint at foretrække det nære og fredelige, men derfor kan man også nogle gange stå op og kæmpe for det. Det har historien desværre vist så tydeligt, at man er nødt til.
      Ha, ja jeg vil da strø lidt solsikkefrø på alle de offentlige bede, der alligevel ikke bliver brugt til noget. Langs husmure osv. 😉
      Det er så rigtigt… vi skal ikke lade ondskaben vinde, men bevare humøret og fokusere på det smukke, sjove osv. Jeg er allerede ved at komme mig lidt 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. The invasion of Ukraine casts a pall on the entire world. We are determined not to learn from history it seems, and we have the disgusting and incomprehensible spectacle of the former president of the United States and his gang of mindless sycophants openly voicing support for this occupation, supported by right-wing television channels and the fanatical religious right who claim this is the beginning of Armageddon, and welcome it. We need the brightness of a sunflower at a time like this.

    Svar
    • Oh, yes, David. I think one of the things that made me most miserable – and still is – is the thought of the next US presidential election in 2½ years. Imagine what could happen to the world if that disgusting redhead, who thinks Putler is brilliant and inspiring, comes to power. I am terrified and refuse to use their names here on my blog!!!
      I’ll sow a lot of sunflowers everywhere I can and rejoice at the resistance that is, after all, appearing everywhere.
      All the best Lisbeth

      Svar
  8. Årh 🙁
    Alting er så forfærdeligt trist lige nu, og det hjælper jo ikke engang at vi går og er triste.

    Hvor fint med solsikkerne og digtet og historien – det blev alligevel til lidt adspredelse.

    Svar
    • Hej Ulla
      Nemlig: “Åhr!” Det er en svær balance – at være berettiget skrækslagen OG at holde humøret højt i de rette mængder. Jeg øver mig fortsat.
      Tak ja, det blev til lidt adspredelse 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Tingens natur får mig att i nästan allt jag gör tänka ödmjukt – tänk jag har möjlighet att fritt… Morronkaffe, en varm dusch, gå med ett rensjärn eller kamera i trädgården… Är inte särskilt rädd mer trött över att vi inte tagit alla signaler vi fått om avdemokratisering i ett flertal länder på allvar.

    Men jag kommer nog inte odla några solrosor – jag är vansinnigt allergisk mot den typen av diskblommande blommor.

    Svar
    • Du har ret i, at vi skal skønne på vores frihed, men den bliver ekstra synlig i skæret af det modsatte, og jeg synes, vi skal være reelt opmærksomme på ikke at miste hverken den eller nogle af vores andre goder: Mad, varme, sundhedsvæsen osv. Men du har også ret i, at vi nok burde have været mere opmærksomme tidligere, men bedre nu end at blive løbet helt over ende.
      Ha – jeg kan godt se, at solsikker ikke har en chance hos dig 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar